Post by Amy Johnson on May 26, 2011 20:48:25 GMT 1
GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Amy Johnson
KÆLENAVN: Ame, Johnson
ALDER: 18
GRUPPE: Modstandsgruppen
JOB: Medlem og studerende
UDSEENDE
Natalie Portman
HØJDE: 168 cm
VÆGT: 54 kg
ØJENFARVE: Brun
HÅRFARVE: Mørkebrunt
DETALJTER: Amy har et næsten hjerteformet ansigt, med fremtrædende kindben. Hun har fine og fyldige læber, samt et meget feminint ansigt. Hendes øjne er store og brune, omsluttet af meget sorte øjenvipper. Øjenbrynene er velformede og sorte. Hendes hår er omkring en centimeter langt og sidder lidt som det nu bare kommer til, da hun bliver ved med at klippe det kort. Hun er ikke specielt høj, men meget muskuløs og slank bygget. Udover det feminine ansigt, og de kvindelige former der nu følger med ved at være hunkøn, er hun næsten en dreng. Hun klæder sig helst i drengetøj, og holder sig i ligeså god form som disse. Og så har hun også tatovering på lænden, der forestiller en sol der stiger op fra havet. Den er i sort-hvid.
PERSONA
SVAGHEDER:
- Når nogen siger at hun ikke må gøre noget, så gør hun det netop
- Kvinder, da Amy foretrækker piger frem for drenge
- Hendes temperament
- Hendes oprørskhed
- Hendes utilfredshed over for stramme regler
FÆRDIGHEDER:
- Hun er i fremragende form
- Hun er meget velformuleret i sit sprog, når hun gider
- Hun har penge – i form af hendes forældre
- Hun kan pisse folk af på måder der ikke virkede muligt
- Hun er ikke helt dum, og kan nemt gennemskue en løgn
LIKES:
DISLIKES:
PERSONLIGHED:
Amy er en meget viljestærk og stædig person. Når hun vil opnå noget, så sætter hun det som et mål, og giver ikke op før hun har opnået det. Hun er typen der er meget selvstændig, og ikke har lyst til at afhænge af andre. Udover dette er hun også meget oprørsk. Hun kigger sig omkring og ser alle de folk der lever som man skal, pæne piger, ordentlige drenge, mafiaen og modstandsgruppen. Alle falder så perfekt ind i deres roller, og hun kan ikke fordrage det. Især hendes forældre gør hun modstand overfor, når de siger at hun skal gøre noget, så gør hun det modsatte. Hvis de beder hende om at tage en kjole på, og sætte håret op, så hopper hun i nogle bukser, og klipper håret af.
På mange måder kan Amy betragtes som ”én af drengene”. Hun er mest sammen med dem, snakker om det samme som de gør, og falder næsten i ét med gruppen. Hvis det ikke var fordi havde så feminint et ansigt, og indimellem havde makeup på, ville man nok tro at hun rent faktisk var en dreng. Ikke nok med at hun opfører sig som dem, hun tænker også som dem. Hun kunne aldrig drømme om at falde for en dreng, men har indtil videre kun forelsket sig i piger. Dog er det ikke direkte bevist at hun ikke kunne falde for en af hankøn, men tanken er ikke ligefrem tiltrækkende for hende.
Hun har også et meget stort temperament. Når hun bliver sur vil hun gerne bare kaste sig over personen, hvilket har resulteret i at hendes venner helst ikke vil lade hende være alene. Hvis hun ser en uretfærdighed vil hun meget gerne bare kaste sig over den der er skyld i det, hvor de så lige må holde hende tilbage. Hun skælder meget gerne ud, og græder sjældent. Hun griner meget, morer sig sammen med dem hun kan lide, og nyder at være i godt selskab. Trods hendes temperament og personlighed, er Amy dog også en klog pige. Hun studerer, og kan godt følge med i timerne, selvom hun finder det dødkedeligt. Hun har ikke særlig meget lyst til at bruge sin tid på at sidde stille og tænke, hun vil hellere bevæge sig og være lidt vild.
HISTORIE
Baggrund:
Amy var én de priveligerede da hun blev født; hendes forældre var ”rige”, og hun manglede ikke noget. I de yngre år blev hun forkælet nat og dag, og blev opfostret meget strengt. Som hun blev ældre, begyndte det dog at gå hende på, at der var så mange regler og restriktioner. Da både hendes mor og far støttede modstandsgruppen med store beløber, mente de at det var vigtigt at Amy passede på. Hun måtte passe på sit temperament, hele tiden tage sig godt ud, og det var ikke noget hun kunne blive ved med at leve i. Hun blev træt af kjoler og pænt opsat hår. Så en dag, da de skulle i byen, sagde Amy nej. Hun ville have lov at have normalt tøj på, og se ud som hun ville. Hendes mor, Bethany, og hende kom op at skændes. De endte med at råbe og skrige af hinanden, samtidig med at Bethany forsøgte på at ordne hendes hår og få hende i tøjet. I ren og skær frustration over moderen, styrtede Amy ud på badeværelset og klippede alt håret af, så der kun var få millimeter tilbage på hovedet. Dette betød selvfølgelig et endnu større skænderi, hvor også faderen, Andrew, blev blandet ind i det.
Alle de regler der omringede Amy gik hende på, hun kunne slet ikke have det længere. Derfor, i sit eget oprør, begyndte hun at holde håret kort, kun lige omkring en centimeter. Hun begyndte at gå i tøj, man ikke ville betegne som ”pigetøj”. Hun var ikke længere sammen med de andre piger, og legede pænt, men fandt sammen med drengene. En dag gik hun ligefrem ned, sammen med drengene, og fik en tatovering. Forholdet til forældrene blev udelukkende forværret med årene, og til sidst var der kun én eneste ting de kunne tale om, uden at komme op at skændes: modstandsgruppen. Det var kun det emne de kunne diskutere og være enige i.
Der var dog én oplevelse som forældrene aldrig fik noget at vide om, én oplevelse som Amy var overbevist om ville være den dråbe der bare blev for meget. Hun havde nogle få pigeveninder, og hun forelskede sig i én af dem. Emma, hed hun. Hun var så pæn, så feminin, og Amy kunne ikke stå for det. Hun var på så mange måder blevet én af drengene, at hun endda faldt for de piger de faldt for. Emma og Amy var sammen i en kort periode, en meget kort én, da Emma blev utilpas ved det til sidst. Det blev sværere og sværere at skjule det, og der var ingen af dem der rigtig ville stå ved at det hang sådan sammen. Så de måtte gå fra hinanden, der var ingen af dem der helt vidste hvordan man håndterede følelser som ikke ligefrem var vældig anset. Det var den eneste detalje ved sig selv, som Amy skammede sig over, og stadig gør.
Alias: Mersian
FULDE NAVN: Amy Johnson
KÆLENAVN: Ame, Johnson
ALDER: 18
GRUPPE: Modstandsgruppen
JOB: Medlem og studerende
UDSEENDE
Natalie Portman
HØJDE: 168 cm
VÆGT: 54 kg
ØJENFARVE: Brun
HÅRFARVE: Mørkebrunt
DETALJTER: Amy har et næsten hjerteformet ansigt, med fremtrædende kindben. Hun har fine og fyldige læber, samt et meget feminint ansigt. Hendes øjne er store og brune, omsluttet af meget sorte øjenvipper. Øjenbrynene er velformede og sorte. Hendes hår er omkring en centimeter langt og sidder lidt som det nu bare kommer til, da hun bliver ved med at klippe det kort. Hun er ikke specielt høj, men meget muskuløs og slank bygget. Udover det feminine ansigt, og de kvindelige former der nu følger med ved at være hunkøn, er hun næsten en dreng. Hun klæder sig helst i drengetøj, og holder sig i ligeså god form som disse. Og så har hun også tatovering på lænden, der forestiller en sol der stiger op fra havet. Den er i sort-hvid.
PERSONA
SVAGHEDER:
- Når nogen siger at hun ikke må gøre noget, så gør hun det netop
- Kvinder, da Amy foretrækker piger frem for drenge
- Hendes temperament
- Hendes oprørskhed
- Hendes utilfredshed over for stramme regler
FÆRDIGHEDER:
- Hun er i fremragende form
- Hun er meget velformuleret i sit sprog, når hun gider
- Hun har penge – i form af hendes forældre
- Hun kan pisse folk af på måder der ikke virkede muligt
- Hun er ikke helt dum, og kan nemt gennemskue en løgn
LIKES:
- Drenge: hun har stort set kun venner af hankøn, da hun på mange måder føler sig som ”én af drengene”
- Piger: hun er til piger, rent forholdsmæssigt
- Oprør: hun er en meget oprørsk person, som ikke kan lide at sidde og gøre hvad der bliver sagt
- Aktivitet: Amy skal helst være i gang hele tiden, dyrke motion, bevæge sig
DISLIKES:
- Mafiaen: Amy hader alt og alle der ikke har sans for retfærdighed
- Selvglade folk
- At studere: hun er udelukkende en studerende fordi hun intet valg har. Hun hader det
- Stilhed: hun kan ikke fordrage stilhed, det er alt for.. stille
PERSONLIGHED:
Amy er en meget viljestærk og stædig person. Når hun vil opnå noget, så sætter hun det som et mål, og giver ikke op før hun har opnået det. Hun er typen der er meget selvstændig, og ikke har lyst til at afhænge af andre. Udover dette er hun også meget oprørsk. Hun kigger sig omkring og ser alle de folk der lever som man skal, pæne piger, ordentlige drenge, mafiaen og modstandsgruppen. Alle falder så perfekt ind i deres roller, og hun kan ikke fordrage det. Især hendes forældre gør hun modstand overfor, når de siger at hun skal gøre noget, så gør hun det modsatte. Hvis de beder hende om at tage en kjole på, og sætte håret op, så hopper hun i nogle bukser, og klipper håret af.
På mange måder kan Amy betragtes som ”én af drengene”. Hun er mest sammen med dem, snakker om det samme som de gør, og falder næsten i ét med gruppen. Hvis det ikke var fordi havde så feminint et ansigt, og indimellem havde makeup på, ville man nok tro at hun rent faktisk var en dreng. Ikke nok med at hun opfører sig som dem, hun tænker også som dem. Hun kunne aldrig drømme om at falde for en dreng, men har indtil videre kun forelsket sig i piger. Dog er det ikke direkte bevist at hun ikke kunne falde for en af hankøn, men tanken er ikke ligefrem tiltrækkende for hende.
Hun har også et meget stort temperament. Når hun bliver sur vil hun gerne bare kaste sig over personen, hvilket har resulteret i at hendes venner helst ikke vil lade hende være alene. Hvis hun ser en uretfærdighed vil hun meget gerne bare kaste sig over den der er skyld i det, hvor de så lige må holde hende tilbage. Hun skælder meget gerne ud, og græder sjældent. Hun griner meget, morer sig sammen med dem hun kan lide, og nyder at være i godt selskab. Trods hendes temperament og personlighed, er Amy dog også en klog pige. Hun studerer, og kan godt følge med i timerne, selvom hun finder det dødkedeligt. Hun har ikke særlig meget lyst til at bruge sin tid på at sidde stille og tænke, hun vil hellere bevæge sig og være lidt vild.
HISTORIE
Baggrund:
Amy var én de priveligerede da hun blev født; hendes forældre var ”rige”, og hun manglede ikke noget. I de yngre år blev hun forkælet nat og dag, og blev opfostret meget strengt. Som hun blev ældre, begyndte det dog at gå hende på, at der var så mange regler og restriktioner. Da både hendes mor og far støttede modstandsgruppen med store beløber, mente de at det var vigtigt at Amy passede på. Hun måtte passe på sit temperament, hele tiden tage sig godt ud, og det var ikke noget hun kunne blive ved med at leve i. Hun blev træt af kjoler og pænt opsat hår. Så en dag, da de skulle i byen, sagde Amy nej. Hun ville have lov at have normalt tøj på, og se ud som hun ville. Hendes mor, Bethany, og hende kom op at skændes. De endte med at råbe og skrige af hinanden, samtidig med at Bethany forsøgte på at ordne hendes hår og få hende i tøjet. I ren og skær frustration over moderen, styrtede Amy ud på badeværelset og klippede alt håret af, så der kun var få millimeter tilbage på hovedet. Dette betød selvfølgelig et endnu større skænderi, hvor også faderen, Andrew, blev blandet ind i det.
Alle de regler der omringede Amy gik hende på, hun kunne slet ikke have det længere. Derfor, i sit eget oprør, begyndte hun at holde håret kort, kun lige omkring en centimeter. Hun begyndte at gå i tøj, man ikke ville betegne som ”pigetøj”. Hun var ikke længere sammen med de andre piger, og legede pænt, men fandt sammen med drengene. En dag gik hun ligefrem ned, sammen med drengene, og fik en tatovering. Forholdet til forældrene blev udelukkende forværret med årene, og til sidst var der kun én eneste ting de kunne tale om, uden at komme op at skændes: modstandsgruppen. Det var kun det emne de kunne diskutere og være enige i.
Der var dog én oplevelse som forældrene aldrig fik noget at vide om, én oplevelse som Amy var overbevist om ville være den dråbe der bare blev for meget. Hun havde nogle få pigeveninder, og hun forelskede sig i én af dem. Emma, hed hun. Hun var så pæn, så feminin, og Amy kunne ikke stå for det. Hun var på så mange måder blevet én af drengene, at hun endda faldt for de piger de faldt for. Emma og Amy var sammen i en kort periode, en meget kort én, da Emma blev utilpas ved det til sidst. Det blev sværere og sværere at skjule det, og der var ingen af dem der rigtig ville stå ved at det hang sådan sammen. Så de måtte gå fra hinanden, der var ingen af dem der helt vidste hvordan man håndterede følelser som ikke ligefrem var vældig anset. Det var den eneste detalje ved sig selv, som Amy skammede sig over, og stadig gør.
Alias: Mersian