Who would stand in my way?

[Amy Johnson]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 450px; background: url(http://i54.tinypic.com/2guw5ud.jpg); padding: 12px; border: 1px dashed #695b4f, bTable][atrb=style, text-align: center]

[atrb=style, padding: 5px; background: #141414; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;] [div style="background: [style=font: 10px/11px Helvetica; text-align: justify; padding: 8px 11px; z-index: 10; position: relative; color: 7f7a6d; text-shadow: 1px 1px 3px #252525; margin-top: -90px"] IT'S MIND OVER MATTER ”Dude, seriously, that’s none of your business,” hvem hendes far var vedkom på ingen måde denne mand. Hun ville ikke vedkende sig sine forældre, og hendes forældre ville heller ikke rigtig vedkende sig hende. Det var lidt en ond cirkel af folk der ikke brød sig om hinanden. Den her mand var virkelig frustrerende. Nu kunne hun ikke ligefrem sparke ham igen, og hun havde det virkelig skidt. Hun slås nogle gange, men hun havde aldrig fået sådan en skalle. Det skulle faktisk ikke undre hende om det ville få hende til at kaste op om ikke så længe. ”And can we please get this over with? I get it, you’re a big, mean bully, and you want to beat me up. Just do it, so that I can get on with my life.” Man kunne næsten også kalde det et råd i hans bedste interesse, for hvis ikke han fik det overstået, så ville indholdet i hendes mave ende på ham, og ikke i en lille gyde, og hun tvivlede på at han ville kunne lide det. Han havde garanteret aldrig været god imod noget menneske, især ikke et barn. Og når hun blev syg, så var det, det absolut eneste tidspunkt hvor hun ikke længere bare var hård og drenget. Så blev hun til den lille, syge pige der virkelig havde det dårligt, og havde lyst til at blive holdt om. Og dén type var ham gutten her ikke. Han kunne ligeså godt banke hende, så hun kunne komme hjem i sin seng og have ondt af sig selv i en dag eller to, og så kunne de begge to komme videre med deres liv. Hurra. I DON'T MIND, AND YOU DON'T MATTER

[/div]

| tagged : Amadeo | word count: 278 | notes : - |

[/td][/tr]

[/table]Template by JAWN of AA, OTE, DMB and TC[/center]

[Amadeo Benedetto]

"You tell me who your father are or I'll break both your legs!" snerrede Amadeo, hans ansigt røbede ikke om det var en joke eller ej, men det var nok ikke noget Amadeo umiddelbart ville gøre, med mindre hun fortsatte sine næsvisheder.
"You speak nice to me! I'm a man! And I'm a grown up! Do i make myself clear?" snerrede Amadeo ind i hovedet på den lille pige, som sandsynligvis var skræmt til døde indeni, hun havde bare nosser nok til ikke at vise det, sådan noget respekterede Amadeo, de færreste mænd havde nosser til at sige Amadeo imod når han løftede dem i kraven eller smadrede dem ind i en væg, men hende her, han havde nikket hende en skalle og næsten sparket hende i hovedet, til trods for det fortsatte hun sine næsvisheder. Amadeo overvejede et øjeblik om det var dumskab eller dristighed, et øjeblik smilede Amadeo til pigen, det var et smil med tilhørende glimt i øjet, der tydeligt viste respekt for den lille pige, men det forsvandt meget hurtigt igen, han skulle nødig opmuntre til yderligere næsvisheder.

Wordcount: 182
Outfit: Hasn't changed
Notes: -

[Amy Johnson]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 450px; background: url(http://i54.tinypic.com/2guw5ud.jpg); padding: 12px; border: 1px dashed #695b4f, bTable][atrb=style, text-align: center]

[atrb=style, padding: 5px; background: #141414; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;] [div style="background: [style=font: 10px/11px Helvetica; text-align: justify; padding: 8px 11px; z-index: 10; position: relative; color: 7f7a6d; text-shadow: 1px 1px 3px #252525; margin-top: -90px"] IT'S MIND OVER MATTER ”As I’ve already said; it is none of your business,” gentog hun, og sukkede tungt. Hun følte sig stadig mere svimmel. Når nogen havde nikket én en skalle som hun lige havde fået, burde man ligge ned, ikke stå op – gad vide om manden her vidste det? Så hun skulle nu tale pænt til ham bare fordi han var en mand? Hvad i alverden skete der for verdens indgroede idéer? ”Obviously, you’re not much of a man, so please, get over it.” Det sidste ord blev dog lidt halvkvalt da Amy mærkede en kvalme stige op i halsen på hende. Hendes mave føltes pludselig anstrengt, og hun hadede den fornemmelse hun var ved at få – hun kendte den lidt for godt. ”I’m gonna get so sick,” brummede hun irriteret og tog sig til hovedet, inden hendes mave krampede sammen, og hun kastede op. Der var simpelthen ikke noget at gøre, han havde garanteret givet hende en ordentlig hjernerystelse, og hvis han ikke flyttede sig ekstremt hurtigt ville det gå udover ham selv. Hendes mave krampede til hun slet ikke havde mere i sig, og hun følte sig fuldstændig rundt på gulvet. Det her var hans skyld, og hvis hun havde ramt ham, var hun udelukkende glad for det. Lige nu ville hun helst bare hjem, og have nogen til at kigge på hende. Hård eller ej, så vidste hun hvornår det var dumdristigt bare at gå videre uden at blive kigget på. Også selvom det omfattede brokkeri fra hendes forældre, fordi hun havde rodet sig ud i ballade. I DON'T MIND, AND YOU DON'T MATTER

[/div]

| tagged : Amadeo | word count: 258 | notes : - |

[/td][/tr]

[/table]Template by JAWN of AA, OTE, DMB and TC[/center]

[Amadeo Benedetto]

"It's my buissness, now you tell me." konstaterede Amadeo.
Amadeo lyttede til hendes hånlige bemærkning om ham, og skulle til at hakke hende en på siden af hovedet da pigen mumlede noget om hun var ved at blive syg, Amadeo fjernede sig så hurtigt som muligt og undgik med nød og næppe en brækstråle fra tøsen.
Amadeo vidste godt han kunne risikere at have givet tøsen en hjernerystelse, hun var jo ikke lige så hårdhudet som de gutter han normalt sloges med, men hun var jo selv ude om det, dog kunne Amadeo ikke lade være med at få lidt medlidenhed med den lille pige.
Amadeo greb hende under armen og begyndte at slæbe hende ned af gaden, han ledte efter en af de sjældne, faktisk yderst sjældne og meget dyre taxi'er, de mænd der kørte dem var som regel til at stole på, og nu hvor han havde skadet pigen så kraftigt, så var det vel også hans job at få hende hjem igen? Eneste problem var vel bare at taxi'er var sjældne herude.

[Amy Johnson]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 450px; background: url(http://i54.tinypic.com/2guw5ud.jpg); padding: 12px; border: 1px dashed #695b4f, bTable][atrb=style, text-align: center]

[atrb=style, padding: 5px; background: #141414; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;] [div style="background: [style=font: 10px/11px Helvetica; text-align: justify; padding: 8px 11px; z-index: 10; position: relative; color: 7f7a6d; text-shadow: 1px 1px 3px #252525; margin-top: -90px"] IT'S MIND OVER MATTER ”Butt off, I can get home myself,” mumlede Amy irriteret, og tørrede sig om munden, spyttede nogle gange for at få smagen ud. Det var virkelig en skam at hun ikke havde ramt ham, det ville have frydet hende noget så grusomt. I stedet blev hun bare slæbt af sted ved armen, som én eller anden lille unge. Hun kunne godt selv komme hjem, i hvert fald når hun lige havde sundet sig lidt. Hun kunne bare være taget hjem til nogle af de venner hun lige havde forladt. Hun mente ikke en gang at de ville undre sig over at hun var kommet til skade, lige netop dén person hun var, gjorde at hun let kom i problemer, fordi det var så forbandet let at se sig sur på hende. De ville nok bare få noget vand i hovedet på hende, inden hun selv kom hjem. Men nej, den her store kraftidiot af en voldsmand, skulle absolut slæbe af sted med hende. Det var simpelthen så typisk. ”So would you please just get on with your freaking life, and let me be?” Hun havde virkelig ikke synderlig lyst til at følge med ham her, han ville garanteret bare banke hende halvt ihjel hvis hun sagde noget forkert. I DON'T MIND, AND YOU DON'T MATTER

[/div]

| tagged : Amadeo | word count: 208 | notes : - |

[/td][/tr]

[/table]Template by JAWN of AA, OTE, DMB and TC[/center]

[Amadeo Benedetto]

"Fine, you'll make it home yourself, if i see you down here again... I'll shoot a bullet at your forehead. Understood?" Amadeo kom med en seriøs dødstrussel, hvorefter han slap pigens arm med et lille skub "Oh yeah? I think you should do the same while you still have your life!" Amadeo sparkede en sten efter pigen og gav hende et puf igen da han gik forbi hende.
Amadeo måtte se at komme hjem til mafiaens hovedkvarter, han kunne nok godt finde noget at lave i aften, bare for at glemme denne irriterende tøs, som han gerne ville have tævet halvt ihjel, hvis det ikke var fordi han ikke vidste hvem hun var, næste gang måtte han prøve at true hende med et eller andet hun ikke forventede, det kunne være springkniven, det var jo også forudsat at der var en næste gang.

//Out.//

[Amy Johnson]

”Yeah, whatever,” mumlede hun irriteret til et svar, og tog sig til hovedet, mens hun begyndte at gå ned ad gaden. Manden var sindssyg, fuldstændig sindssyg. Han havde nær slået hende ihjel, bare fordi hun stødte ind i ham på gaden. Han burde slet ikke have lov at gå fri, han burde sidde i fængsel, buret inde. Amy skulede kort efter ham, og søgte med blikket efter et bestemt hus. Da hun fik øje på det, åndede hun lettet op – manden var ikke fulgt efter. Hun bankede på, og da hendes ven åbnede døren, kiggede han på hende, og begyndte så at grine. Så sagde han noget med at man da heller ikke kunne lade hende være alene, bare i et kort øjeblik, og tog hende så indenfor. Hvis Amy nogensinde så manden igen, så ville hun personligt sørge for at være bevæbnet med ét eller andet der kunne slå igen. Andet end mad i maven.

//Out