The Meeting

[Cate Castella]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] The Meeting Staring → -- I gemte rum, bag maskinerne, og nyhedstrykkeriget, der holde de til. Ingen andre end modstandsgruppen, vidste hvor man kunne finde dette sted. Blev dette råbet kunne man da roligt, sige at de var på spanden. Et lille suk gled igennem en ældre kvindes læber, som hun sad i en stol og på, at der var nogen fra hendes modstandsbevægelse som der havde tænkt sig at dukke op til dagens møde. Det var en stor nyhed, at fortælle dem at hun nu var blevet udråbt til at skulle være deres leder, og hun havde allerede en masse idéer til, hvordan at de kunne vælte mafiaen. Hun havde det faktisk som et lille barn, til juleaften, som var hendes drøm endelig blevet til virkelighed! - Nu kunne hun endelig, få lov til at mærke mafiaen for livet, lige som at de havde gjort mod hende. Måske var hun en hævngerrig bitch, men man løb ikke hjørner med Cate Castella, uden at der kom konsekvenser ud af det! Nu skulle de fandeme mærke konsekvenser. Hun havde hårde metoder i tankerne, og hun vidste at nok mange fra modstandsgruppen, nok ikke lige frem, ville synes om dette, det var også af dén grund, at hun havde valgt at indkalde til dette, møde. mest for at høre, hvor at hendes medlemmer lå hende i verden, hvad de ville gøre, for at få mafiaen ned med nakken. Tungen gled langsomt ud af hendes læber, og fugtede underlæben, og derefter overlæben. Øjnene gled op mod uret, hvis kikken kunne høre i det hele rum, hvor hun sad ved et bord, og rundt omkring hende, var der placeret borde, samt stole som en heste sko, hvor hun var placeret i midten. Mest af alt, fordi så kunne alle se hende, og hun kunne se dem. Der var intet bedre, end at have øjenkontakt med dem som der snakkede, og nok også derfor, at hun ville stå op det meste af tiden, hvis ikke hele tiden. - Hvis mødet ikke trak ud. Hun vidste faktisk slet ikke hvor mange der ville dukke op, men hun havde da et lille håb om, at der ville komme en del, for at vise, at de ikke længere fandt sig i mafiaens styre, og hvordan at fattige folk, næsten intet havde at leve af. Det var sygt, og forkert. Hendes øjenlåg gled langsomt i, mens at hun fortalte sig selv, at hun var nød til at køle en smugle ned, inden at der kom mennesker, så det hele ikke handlede om, at smadre mafiaen, brænde deres huse ned, og slagte dem, som var de får. Selvom, fristende tanke gang alligevel? Hun grinede lidt af sig selv, og rejste sig op, og gik over til en vask der ikke stod så langt der fra, og fyldte hendes glas op med vand. Satte det for læberne, og sukkede over den dejlige kølige drikkelse, der gled ned igennem hendes strube. Det gjorde godt, virkelig godt. - Nu var der bare intet at gøre, end.. at vente.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] If you don't take chances in life, then whom are going to take them for you? template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Modstandsgruppen ☆ words: 691 ☆ outfit: Clik ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Som et af de nyeste medlemmer af modstandsgruppen havde Gabriel været i tvivl om han endelig behøvede at møde op. Et vigtigt møde var det vel og det havde han sådan set vidst, men alligevel havde han ikke rigtigt kunnet beslutte sig. I sidste omgang var han endt med at beslutte sig for at deltage da det både ville give et godt indtryk, og da han på den måde ville være bedre orienteret end hvis han fik fortalt mødets udfald af et andet medlem. Han havde forhørt sig frem via andre medlemmer til tidspunktet for mødet og det præcise sted. Processen havde ikke været let, og mange mafiamedlemmer ville have mange kvaler ved at kommet frem til netop denne information hvilket kun var godt. I flere dage havde Gabriel forberedt sig på dette møde, ment på den måde at han havde sørgede for at ordne alle sine pligter og opgaver inden mødet så han kunne være tilstede i nogle timer hvis mødet trak ud. Tidligt om morgenen havde han ordnede de sidste ting inden han havde brugt det meste af dagen på at gå rundt og kede sig fordi han intet havde at lave. Da tiden for mødet oprandt, skiftede han tøj til et nydeligt jakkesæt i en mørkeblå farve med en sort og grå skjorte indenunder. Takket hver jakkesættet virkede han mere slank end muskuløs og derved mindre i øjenfaldende hvis man kunne kalde ham det med en højde på næsten 1.90 og med de brede skuldre han ejede. Ubevæbnede var han nu ikke for han bar en pistol på sig, skjult under jakken tæt indtil kroppen, man kunne aldrig vide hvad der kunne se og at være ubevæbnede var dumt. Han forlod sin lejlighed godt en time inden selve mødet for at være der i god tid. Gaderne var stille og alt virkede roligt, noget der altid så ud til at være i denne by men under overfladen lurede der en masse som man burde være forsigtig med. mafiaen havde efterhånden overtaget hele byen og selvom der fandtes en modstandsgruppe så var de langt fra stærke til at vippe mafiaen af tronen… endnu. han håbede på at der ville deltage en masse til dette møde, han så selv frem til diskussioner og ideer der blev lagt på bordet og selv havde han da også ideer men om han ville komme frem med dem lige med det samme, det vidste han endnu ikke. Under alle omstændigheder ville han gerne støtte og hjælpe modstandsgruppen så godt som han kunne. fattig var han ikke selv, men han havde set nok død, fattigdom og håbløshed til at reagere en gang for alle og sætte en stopper for det. Som general – der på nuværende tidspunkt er på orlov – havde han en masse taktisk viden og kunne derfor uden besvær lægge en slagplan for hvordan de kunne gribe det hele an. Han kendte dog endnu ikke byen helt så alene kunne han ikke gøre det, og det ville han heller ikke gøre selv hvis han kendte hele byen. At tage sagen i egen hånd ville blot ødelægge alting, i denne slags situationer skulle der samarbejde til. Han nåede langt om længe det sted hvor mødet skulle afholdes. Gik med rolig næsten lydløse skridt gennem gangene med hænderne begravet dybt ned i buskernes lommer. Han drejede om et hjørne og fortsatte ned ad gangen mod det aftalte rum, standsede foran døren og bankede på en enkelt gang inden han åbnede døren og trådte ind i noget man kunne tro var et tomt rum. Hans krystalklar blå øjne gled rundt og faldt på en skikkelse henne ved vasken. Han nikkede høfligt og trådte ind, lod døren lukke sig bag ham inden han tog nogle yderligere skridt ind i rummet. ”Godaften” lød hans rolig, fløjlsbløde kontrolleret stemme. Selvom hans stemme kunne kaldes blid nu så var det slet ikke sådan soldaterne opfattede den når de var i slagmarken, der var den højere, kommanderende, hård og truende. At forbinde hård og truende med denne mand kunne være svært især når man så ham nu, han virkede som en ganske almindelig rigmandssøn, selv en snert af arrogance hang over ham.

[/td][/tr][/table][/center]

[Artemis Evans]

Artemis havde hørt om mødet, som modstandsbevægelsen ville holde, hun vidste dog ikke, hov vidt hun skulle dukke op. Hun var trods alt, det yngste medlem, og hun lå ikke rigtig inde med nogle informationer, som de andre kunne bruge til noget. Hun besluttede sig dog for, at hun gerne ville med i den sidste ende, så hun kunne lytte og observere på de andre. Hun ville ikke være den, som ikke vidste noget til de mulige planer, som der kunne blive planlagt under dette møde. Hun havde godt nok ikke særlig meget med gruppen i forvejen, men hun ville også gøre sin indsats, selvom hun nok ikke kunne hjælpe så meget, som hun gerne ville. Hun var jo endnu ikke voksen. Fordelen ved dette var, at folk stillede en dummere, end man enlig var. Hun hadede dog, at folk behandlede hende, som et barn, hun var jo ikke et barn. Hendes mor kendte dog intet til, at hun deltog i modstandsgruppen, og det behøvede hun heller ikke at vide. Der var vist ikke rigtig nogen, som vidste, at hun deltog.

Artemis havde klædt sig, som en pige i dag. Hun bar en lyseblå kjole, som gik hende til knæene, den var enkel, men smuk. Hendes fødder var beklædt med hvide sandaler med en lille hæl. Hendes hår havde hun sat op i en høj hestehale, så det ikke ville komme i vejen for hende. Hun havde ingen værdiggenstande på sig, og hun havde ingen problemer på vejen. Hun havde heller ikke noget arbejde, som kaldte på hende senere, fordi hun havde i dag ekstra bedt om en fri dag, men det løfte, at hun ville give den en ekstra tand, når hun skulle på arbejde i morgen, men så længe hun kunne deltage i mødet, så gjorde det hende intet, når det bare var en enkelt dag.

Stedet, hvor mødet skulle finde sted, kendte Artemis godt, fordi hun havde været der før, så hun havde ingen problemer med at finde det. Hun sørgede for, at der ikke var nogen, som fulgte efter hende, hvorefter hun åbnede døren og gik ind uden at banke på. Hun regnede ikke med, at mødet allerede var startet. Hendes formodning holdte dog også stik, da der på det nuværende tidspunkt kun var to andre til stedet. Hun håbede selvfølgelige, at der var ville komme flere. ”Godaften.” hilste hun, mens hun så, hvem de to var. Cate vidste hun godt, hvem var, men manden havde hun ikke set før, så hun vidste ikke, hvem han var. Hun valgte at blive stående.

[Isabel]

Isabel havde brugt det meste af dagen på kedeligt men nødvendigt papirarbejde, det var en gammel sag som der var blevet rodet op i grundet opståede problemer, men efter dagens indhug i sagen burde det ikke længere blive et problem. Da hun var færdig, havde hun taget hjem til et langt varmt karbad, priviligeret kunne man godt kalde hende, og det var hun udemærket klar over. Efterfølgende havde hun trisset rundt og lagt tøj frem til aftenens møde, det var som altid en lang kropsnær sort kjole med et par matchende handsker og stiletter, og for at holde varmen den store hvide rævepels der hang om hendes ellers nøgne skuldre.
Efter yderligere en time med make-up selvforkælelse og påklædning smuttede hun ud af døren og tog afsted til mødet, hun var ikke rigtigt vant til at indordne sig efter bestemte mødetidspunkter, normalt var det mødet som ventede på hende, men ikke idag.
Hun sukkede og steg ud af bilen inden hun stak chaufføren en seddel og nikkede til ham "Jeg finder selv hjem!" sagde hun og sendte ham et smil. Efter han var kørt gik hun ned ad en mindre vej, og ind i bygningen, i hånden bar hun en forholdsvis stor kuffert og over den ene skulder en mindre dametaske.
Langsomt skubbede hun døren op til det aftalte lokale, hun sendte Cate et venligt smil der afslørede en hvid perlerække af flotte tænder.
"Goddag de Damer, den Herrer!" sagde hun så, og nikkede til de forskellige tilstedeværrende, hun havde kun set Cate før, men Isabel var ikke en genert type, tværtimod, så det gjorde hende intet. Roligt satte hun sig til rette for enden af det ene bord og lagde kufferten op, hvad der var i den var ikke svært at regne ud, på trods af at der endnu ikke var indgået en fast aftale om våben.
Igen skævede hun rundt til de tilstedeværrende, der måtte komme flere, det var i hvert fald hvad hun havde regnet stærkt med.