Setsuko Reed

[Setsuko Reed]

GENEREL INFORMATION

FULDE NAVN: Setsuko Reed
KÆLENAVN: Sadie
ALDER: 26
KØN: kvinde
NATIONALITET: Amerikansk/japansk
GRUPPE: civil
JOB: leder efter job som kok

UDSEENDE


(Faceclaim: Aya Ueto)

HØJDE: 1,63 m
VÆGT: 52 kg
ØJENFARVE: brun
HÅRFARVE: mørk brun
KROPSBYGNING: Hun er ikke særlig høj og almindeligt ernæret og virker alt i alt ikke særlig stor sammenlignet med den almindelige amerikaner.
DETALJER: Setsuko har arvet mange træk fra sin japanske far og er derfor naturligvis udstyret med et par usædvanligt store, mørke øjne og ser generelt meget asiatisk ud. Hendes hår har en dyb mørkebrun nuance og er klippet i en kort, praktisk frisure. Hun er født med et stort, rødt modermærke i venstre håndflade, der dog ikke tiltrækker sig opmærksomhed i dagligdagen.

PERSONA

SVAGHEDER:
- Er rædselsslagen for de fleste dyr – insekter såvel som gråspurve.
- Er en elendig sanger.
- Er ikke særlig god til at håndtere mænd, der henvender sig til hende i offentligheden, og kommer tit til at sende lidt for venlige signaler, så folk tror, at hun vil med dem hjem.
- Tager det meget personligt, når folk behandler hende nedværdigende på grund af hendes etniske herkomst.
- Har svært ved at holde sine følelser for sig selv.

FÆRDIGHEDER:
- Er en fremragende kok.
- Er meget engageret og hårdtarbejdende i alt, hvad hun gør.
- En surviver. Selvom hun naturligvis kan have sine nedture, kunne hun aldrig finde på at give op eller stille sig tilfreds med at være ulykkelig. Om det så betød, at hun blev nødt til at sælge sig selv, skulle hun nok finde en måde at komme videre på.
- Er utrolig hengiven overfor dem, hun holder af.

LIKES:
• At have økonomisk overskud og ikke skulle bekymre sig om den slags.
• Mandlige musikere. Hvorfor? Fordi hun synes, det er mega sexet.
• At forkæle folk med sin mad.
• Kølige morgener og regnvejr, når man ikke er tvunget til at forlade sengen.

DISLIKES:
• Dyr. Hun er overbevist om, at de fleste er ude på at slå hende ihjel.
• Chefer, der bruger mere tid på at skælde en ud end at gøre deres arbejde.
• Folk, der ikke lægger skjul på deres racistiske tendenser. Hun kan acceptere det, hvis folk undgår at se hende i øjnene eller går udenom hende på gaden, men hader dem, der ikke engang sænker stemmen, når de bagtaler hende i det offentlige rum.


PERSONLIGHED: Setsuko er en ambitiøs ung dame, der dog på trods af sin alder stadig har en meget naiv tilgang til verden. Hun er ved at komme sig over et traumatisk tab og henfalder af og til i en melankolsk tilstand, men hendes betegnende figther-mentalitet afdækker hver dag en mere leende og åbensindet karakter, der ikke kan andet end være yderst charmerende. Hun træder ikke på andre med vilje, men er ikke bange for at hæve stemmen, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet. Desuden er hun ikke typen, der ville ofre ret meget for at hjælpe andre, med mindre de er virkelig vigtige for hende, og af samme grund har hun kun få venner. Når hun er nede over noget, arbejder hun det væk.

HISTORIE

FAMILIE:
Far: Saito Kiyoshi
Mor: Mary-Ann Thomas (født Reed)
Stedfar: Henry Thomas
Stedsøster: Cecil Thomas

BAGGRUND: Det har altid været mændene i Setsukos liv, der har givet hende problemer. Hendes far rejste til staterne i forbindelse med en diplomatisk aftale, der skulle gøre det lettere for Amerika at komme ind på det japanske marked, og på en rutinemæssig forretningsmiddag fik han øje på en specielt charmerende servitrice. Han vendte tilbage nogle år efter og indledte et forhold til Setsukos mor, der var overraskende ligeglad med hans nationalitet. Men da hun opdagede, at hun var gravid, forlod Kiyoshi hende uden anden forklaring, end at han havde forpligtelser hjemme. En veninde tog hende ind, da hun blev fyret og ikke længere kunne betale sin husleje, og Setsuko kom til verden under mange tårer og forbandelser i et beskidt værelse i en lille forstad. Der gik knap en måned, før Mary-Ann var så meget ovenpå, at hun kunne arbejde igen, og hun knoklede sig halvt til døde for at kunne forsørge sig selv og sin lille datter. Hun døbte sit barn i et anfald af nostalgisk kærlighed til sin fremmedartede elsker, men kaldte hende aldrig andet end Sadie. Det var en barndom præget af en omsorgsfuld, men altid bekymret mor, en far, der aldrig blev nævnt, og en forfærdelig masse timer på en skammel i hjørnet af restaurantkøkkener. Tjenerne plejede at drille hende og advare hende mod at røre ved noget, fordi modermærket i hendes hånd ville forgifte maden.
Da Setsuko var 7, gik det op for hendes mor, at hun aldrig ville få råd til at sende hende i skole, og hun gik på jagt efter en mand. Forbløffende hurtigt fik hun tiltrukket sig opmærksomheden fra en noget ældre bilforhandler ved navn Henry Thomas, som selv var fraskilt og havde en voksen datter. De blev gift i al hast og uden det store forspil, og Setsuko fik sig en uddannelse. Hun brød sig ikke om sin stedsøster, der ofte kom på besøg og altid beordrede hende ud af huset, når hun havde sine skiftende kærester med. Til gengæld elskede hun sin stedfar mere end Mary-Ann nogensinde kom til. Han var et levende leksikon, når det kom til gamle, spændende krigsberetninger, og han brugte gerne sin fritid på at hjælpe hende med lektier og spørge hende ud om, hvordan hun havde det.
Setsuko voksede således op i et trygt miljø, men havde kun få venner.
Da hun kom i puberteten begyndte hun dog at opleve en besynderlig fornyet interesse fra drenge omkring hende, og hun tog det fejlagtigt som et tegn på, at hun endelig var blevet accepteret på trods af sin etniske baggrund. Efter visse pinlige episoder gik det dog op for hende, at det netop skyldtes hendes eksotiske ydre, og det hjalp hende ikke ligefrem, at hun voksede sig ganske køn – også efter amerikanske standarter. De tvedelte meninger om hendes blandede blod blev mere og mere tydelige, jo ældre hun blev, og for at få det hele på afstand, droppede hun ud af college og gik i lære på en mindre kokkeskole, hvor elevsammensætningen var mere mangfoldig. Hun var flittig og dygtig og avancerede så hurtigt i graderne, at hun snart fik job på en pæn restaurant i en af de større byer. Som hendes chef udtrykte det ’kunne man jo ikke smage hendes hudfarve i sovsen’, og hun trivedes med sit arbejde i køkkenet. Her mødte hun en ung mand, Kevin Walker, som hun blev hovedkulds forelsket i.
Han friede til hende på hendes 25 års fødselsdag.
En uge efter brylluppet blev han fundet kvalt på et offentligt toilet med tom tegnebog og en buket hvide roser. Setsuko flakkede ind og ud af en mærkelig choktilstand, hvor hun det ene øjeblik kunne ses arbejdende i køkkenet med en energi og bitter entusiasme som aldrig før, og det næste sammenkrøbet på gulvet i voldsom krampegråd. Hun blev fyret og flyttede hjem til sin stedfar, der havde beordret hendes mor på en helbredsrestituerende rejse sydpå. Mary-Ann var så nedslidt af års hårdt arbejde, at hun ikke længere havde øje for, hvad der skete omkring hende, og det ville have knust hende fuldstændig, hvis hun havde fået besked om sin datters tilstand. Langsomt genvandt Setsukos forstand kontrollen over hendes hoved igen, og hun blev overrasket over allerede efter et lille års tid at kunne huske tilbage på Kevin uden tårer. Hun forærede Henry vielsesringen og forlod den lille forstad til fordel for en bedre fremtid i Bridgeford.