Post by Mable Prince on May 31, 2011 21:09:36 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 200px; height: 300px; background: #1e1e1e; padding: 2px; border: 1px, bTable][atrb=style, text-align: center] |
[atrb=style, background: #dadadf; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;] |
Mable Fae Prince
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it,
GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Mable Fae Prince.
KÆLENAVN: Mae.
ALDER: 25 år.
KØN: Kvinde.
NATIONALITET: Englænder.
GRUPPE: Civil.
JOB: Eskortpige.
UDSEENDE
HØJDE: 1,74 meter.
VÆGT: 60 kilogram.
ØJENFARVE: Mørkegrå med et strejf af blå.
HÅRFARVE: Meget mørk brun, kan se sort ud.
KROPSBYGNING: Spinkel med ingen spændende former eller tegn på muskler.
DETALJTER: Mable kunne godt have været højere og har en spinkel kropsform, hvilket givet hende et uskyldigt og et smule svagt udseende. Hun har ikke nogen bemærkelsesværdige former og oven i det ingen muskler, som hun kan få gavn af. Hendes hud er lys og har svært ved at farves af solen, og udover et ar ved højre bryst og en skønhedsplet i panden er den ganske fejlfri. Hendes hår er skulderlangt og har en meget mørk brun farve, så det af og til ligner, at det er sort. Det er naturligt bølget, men hun krøller det alligevel med hårruller, ligesom at hun altid går med sminke, selvom hun faktisk ikke behøver det. Hendes ansigt ovalt med et par store mørkegrå øjne, en rund næse, der vender en smule opad, og smalle læber med en tydelig amorbue, samt en lidt rund hage.
Mable går meget om i, hvordan hun ser ud. Hun fremhæver tydeligt sin feminine side, da hun jo er en kvinde, trods hun ikke har alverdens penge i verden. Men at hun bruger de sidste par penge på en kjole i stedet for et ordentligt måltid, har ikke bare noget med udseendet at gøre, men også værdigheden. Mable er en omtalt eskortpige og derfor går det ikke, at hun ligner noget, der er blevet samlet op fra rendestenen. Til hverdag bærer Mable meget elegant tøj, som mestendels består af kjoler, men når hun er for sig selv, kan hun god trække i et par bukser. Hun har aldrig sin pels på til hverdag, men gennem den til mere festlige lejligheder, så hun kan overgå sig selv til hverdag.
PERSONA
SVAGHEDER:
- Hendes venstre håndled. Da Mable var lille, faldt hun ned fra et træ og landede direkte på sin venstre arm. Hun slap med en øm arm, men det har vist sig, at hendes håndled er svækket, så det kan godt finde på at give efter, hvis hun bærer for tunge ting.
- Hendes levemåde. Det er meget vigtigt at se flot ud og opføre sig på en ordentlig måde, især når man har et job som Mable. Det er hendes økonomi, der kan ramme hende hårdest, da det er det, hun kæmper mest med. Hvis én ting går galt, rammer vanskelighederne som på stribe.
- At stave. Mable kan sagtens finde ud af at skrive, hun har endda en meget nydelig håndskrift, men det med at stave ordene rigtig, kan godt være en større udfordring for hende, da hun foretrak at læse som lille og læste tonsvis af bøger, i stedet for at øve sin stavning.
- Hendes forsvar. Alle behøver at træde varsomt, så de ikke ender på de forkerte steder. Men nogen gange kan man være for forsvarende, som Mabel hun er. Hun kan være som en lille bidsk hund, der ikke ser ting fra flere perspektiver, men gør dem til mere, end hvad de egentlig er.
FÆRDIGHEDER:
- At tale. Man kan ikke undgå at nogle gange havne i visse vanskeligheder, hvor nogle af disse tilfælde indbærer diskussion. Mable er en kvinde, der er rap i replikken, men hun er god til at finde de rette tidspunkter til at sige tingene. Hun slynger det ikke ud, men tænker før hun taler.
- Hendes viljestyrke. Det kræver noget at kæmpe så meget for sin tilværelse, som Mable blandt mange mennesker gør. Det har gjort, at hun har udviklet en viljestyrke, som umiddelbart kan virke umulig at knække. Måske kan den være for ubrydelig til tider, men den er i hvert fald en fordel for hende.
- Hendes madlavningsevner. Det er en skam, at Mable ikke får ydet sine utroligt gode madlavningsevner, som hun er så heldig at have. Det er noget, hun har arvet fra sin mor, men det gik først op for hende, da hun flyttede ind i sin egen lejlighed og var nødt til at sørge for sig selv.
- At lyve. Det er ikke acceptabelt eller respektabelt, men det er definitivt nødvendigt. Mable blev opfostret af gode forældre, som frasagde hende at lyve nogensinde, men da ærlighed begyndte at tiltrække problemer, måtte Mable give efter, og det viste sig, at hun var rigtig god til det.
LIKES:
- Læsning. Siden Mable lærte at læse, har hun været helt tosset med det. Hun har læst utrolig mange bøger, hvis ikke hundredvis, og det var som et slag i ansigtet, da hun flyttede hjemmefra, at hun pludselig ikke have noget at læse i mere. Derfor kan hun af og til også ofre lidt penge til en bog.
- Jazzmusik. Mable havde længe en svaghed for klassisk musik, men da hun begyndte at færdes steder, hvor det klassiske var blevet erstattet med jazz, faldt hun med det samme for det. Det er ikke fordi, Mable er særlig musikalsk, men hun kan ofte ikke stå for rytmen og har danset meget til jazz.
- Rødvin. Mable holder meget af rødvin, da det både smager godt, men også fordi det ikke bare er at tage ned fra hylden. Hun har valgt ikke at tænke over, at pengene går til mafiaen, da hendes overlevelse går ud på at færdes blandt disse mennesker dagligt.
DISLIKES:
- Jordnødder. Det er mest fordi Mabels storebror, Gabriel, ikke bryder sig om dem. Det er ikke fordi, hun frygter selv at være allergisk, for hun har skam smagt det før, men det har bare noget med selve jordnødden at gøre. De kan også være frygtelig saltede.
- Manipulering. Der er noget, Mable har prøvet før, og hun bryder sig bestemt ikke om det. Selvom hendes job går ud på at hjælpe velhavende mænd, bryder hun sig ikke om, når de udnytter deres magt til sådanne ting. Hun kan bedst lide at tænke klart, og hvis nogen begynder at vride og vende på det hele, føler hun sig unødvendigt udnyttet.
- Urolighederne. Mable levede en fredelig barndom, hvor hun ikke have nogen anelse om, at bag byens facade var den ikke lige så god og fredelig, som den udgav sig for at være. Det kom altså som et chok for hende, da hun fandt ud det.
PERSONLIGHED: Trods at Mable nu er nået 25 år, er hun endnu ved at lære sig selv at kende, som var hun i ungdomsårene igen. Det er ikke noget, man kan se på hende, men når hun endelig er for sig selv, er hun som et lille forvirret barn. Mable havde en god opvækst, men da hun begyndte at leve for sig selv, var den som glemt for hende, da alting pludselig var meget mere krævende. At hun nu arbejder som eskortpige, var et job, hun valgte i al hast, da hun virkelig havde brug for pengene. Men alligevel efter alle de år, hvor hun har arbejdet sig godt op og spredt sit navn ud på manges læber, tvivler hun stadig på jobbet og en masse andet. Hun ved ikke, om hun skal sige sit job op, men så risikerer hun at havne helt i kulkælderen, hvis hun ikke finder et nyt. Samtidig kan hun ikke sætte sig imod mafiaen, da mestendels af hendes kunder er medlem af den, og derfor heller ikke kan blive medlem af nogen modstandsgruppe, da det ville give vanskelige følger, hvis det blev opdaget. Og ikke nok med det er hun en ensom kvinde, der ikke har oplevet meget kærlighed i sit liv, da det er et vigtigt faktum i hendes arbejde: få ikke følelser for kunderne. Men selvom hun ikke har hundredvis af venner, er hun en vis kvinde, der er god til at løse problemer som kærestesorger såvel som slagsmål – så længe problemerne ikke omhandler hende selv!
Mable er en stærk og viljestærk kvinde, men hun var, og er stadig, nødt til at bukke under for sin viljestyrke for at kunne overleve. Hun har noget værdighed tilbage, som hun kæmper for at opretholde, hvilket gør, at hun godt kan sige sine kunder fra, hvis det er nødvendigt. Men Mable er god til at vælge de rette ord, og hun kan omformulere en provokerende sætning til en konstatering, som ingen lader sig gå på af, hvis det skal være. Hun møder altid folk med en imødekommenhed, og selvom hun på forhånd ved, at hun ikke bryder sig om personen, må hun bide det i sig. Gennem hendes liv på egen hånd har hun lært, at man må udnytte alting, hvis man vil holde sig på det niveau, der anses for at være værdigt. Det er egoistisk og respektløst, det ved hun, og det er også noget, der plager hende konstant, men bare tanken om hvad der vil ske, hvis hun ender på gaden uden nogen værdighed eller respekt, skræmmer hende nok til, at hun fortsætter på denne måde.
Men under alt det her findes en mere menneskelig person. Selvom Mable altid smiler, er der forskel på, når hun smiler for bare at smile, eller når hun smiler oprigtigt. Når hun smiler oprigtigt, ser man, hvor godt et menneske hun er. Trods hendes egoistiske opførsel for at overleve, er hun en betænksom og barmhjertig kvinde helt indeni. Hun er udadvendt og kan altid holde en samtale kørende, selvom hun intet har imod et øjebliks stilhed. Hun er den type, der kan være stille på en behagelig måde, og så det ikke bliver akavet eller anspændt. Hun holder af spontanitet og er det selv og er meget idérig, hvilket passer godt, når man lever under sådanne begrænsede leveforhold. Samtidig gemmer der sig en vis grad af humor i hende, som man ikke skulle tro kunne komme fra hende. Men det er sjældent, dette jeg viser sig. Mable glemmer af og til visse dele af det og kan næsten overraske sig selv, når det kommer tilbage til hende.
HISTORIE
FAMILIE: Mable og hendes ældre bror voksede op hos sine forældre, som var af middelklassen.
BAGGRUND: Mables forældre mødtes, ligesom de gør i kærlighedshistorierne, som Mable har læst så mange af. Mables mor var danser og maler, og hendes far ejer af et supermarked, og de mødtes til en af morens danseshows. Man kunne ikke komme udenom, at det var kærlighed ved første blik, og der gik heller ikke lang tid, før de giftede sig. De var tæt knyttet til hinanden og fik også et barn sammen – Mables bror. Det var en hård graviditet, men alligevel blev moren gravid igen, da hun følte, at hun skyldte sin mand det. Men denne gang gik fødslen galt, og de mistede barnet, og først endnu to år efter fik de endnu et barn. Mable.
Det er ikke noget, Mable husker, da hun blot var et lille spædbarn, men hendes ældre bror var meget jaloux på hende, da der nu var endnu en, der skulle have forældrenes opmærksomhed. Men det ændrede sig gennem tiden, og Gabriel og Mable fik et meget nært søskendeforhold – sådan som Mable altid har troet, det har været. De fire var alle meget tætte, men trods kærligheden til hinanden, havde Mables forældre omverdenen skjult for de to børn. Derfor, da Mable var nær teenageårene, kom det som et slag i ansigtet, da hun fandt ud af, at mafiaen og modstandsgrupper bogstavelig talt sloges med hinanden. Det påvirkede hende meget både hjemme og i skolen, og det kunne mærkes, og det hjalp heller ikke meget, da hendes bror meddelte, at han ville i krig. Men som hun havde arvet fra sine forældre, var hun viljestærk, og selvom hun mest af alt havde lyst til at klynge sit fast til Gabriel, lod hun ham tage af sted og holdt hagen oppe.
Årene bevægede sig afsted. Der skete ikke særlig meget, end at Mable fortsatte sin skolegang og livet med sine forældre. I starten havde det været en smule anspændt, og alle var nervøse, men de havde vænnet sig til, at Gabriel ikke var der mere, og måtte helt enkelt bare fortsætte som før. Da Mable så nåede en alder af 18, meddelte hun uden varsel, at hun flyttede hjemmefra. Det var en drøm, hun havde ventet længe på at udføre, og selvom hun egentlig ville have fundet et job først, gav hun sig ud for at starte et nyt liv. Hurtigt gik det op for hende, at hun havde været en dumdristig og utålmodig ung tøs. At finde en lejlighed var ikke svært, men det at få fat i et job, var langt sværere. Snart meldte pengemanglen sig, men Mable nægtede overfor sig selv at søge hjælp hos sine forældre. Det var blandt andet på grund af, hun også ville vise, at hun som sin bror, kunne klare sig selv og udleve sin drøm. Den stupiditet resulterede dog i, at hun i al hast valgte at arbejde som eskortpige, hvorimod hun havde regnet med et sekretærjob. Dette holdt hun hemmeligt for sine forældre, da hun skammede sig over det. Men langsomt tog den hårde levestil over hende, og hun måtte bukke under for meget for at overleve, som hun ellers aldrig ville have gjort.
Gennem de år Mable har arbejdet som eskortpige, har hun formået at få spredt sit navn, og mange indenfor den branche har hørt hendes navn. Men selvom smilet altid spiller på hendes læber, kæmper hun hårdt for sin tilværelse. Hun har skaffet sig en ganske nydelig lejlighed i den finere del af Broken End, men det betyder ikke, at hun ikke må unde et ordentligt måltid af og til. Hun bruger mange af sine penge på sig selv, som nogle ville finde dybt dumt, men når man er i den situation, som Mable er, er det ikke så dumt igen. Hvis ikke hun holder sig på niveau med de andre, kan hun risikere at miste sit job, og så slår vanskelighederne til.
JOSIE
15 | MARION COTILLARD | GANSKE MANGE ÅR
TEMPLATE BY :: KISS KISS GOODBYE ⓒ DO NOT COPY OR USE ELSWHERE