I know you.

[Artemis Evans]

Artemis var herre nervøs, hun følte næsten, at nerverne sad uden på tøjet af hende. Hun var ikke nervøs, fordi hun sammen med en anden havde fået et job på selveste Winston Mansion. Hun havde haft jobs før, og hun kunne altid lægge en facade på, så det var ikke hendes grund til nervøsiteten. Grunden var en helt anden, grunden var, at hun skulle se en enkelt mand, som hun havde tænkt på længe og hadet uden enlig at kende ham, men nu ville hun endelig se ansigtet på den, som havde givet hende dette liv. Hun ville endelig se den mand, som hun havde ønsket at se hele sit liv.

Hun sad og kiggede ud af den bil, som skulle køre hende og en kollega, Marie, til stedet. Regnen slog let mod bilens ruder og slørede synet til omverden, men det var ikke til at tage fejl af, da de kørte op ad indkørelsen og stoppede foran huset. Artemis mærkede, hvordan hendes hjerte nu sad i halsen på hende, hun undrede sig over, om hun ville blive genkendt. Hun lignede trods alt hendes mor, men det var jo over 15 år siden, at hendes forældre havde set hinanden. Hun tog en dyb indånding og trådte ud af døren, da den blev åbnet for hende. Hun var i dag klædt i en lang, blå, elegant stropkjole, som dækkede hendes fødder, som var beklædt med sorte støvler med en lille hæl, så hun virkede en anelse højere, hun var kun omkring 160 cm høj. Hun havde en fin, sort jakke liggende over sine skuldre.
Maria, der var klædt i en rød kjole, der var en smule mere elegant, var en smule højere end Artemis. De gik sammen op til hoveddøren, hvor de bankede på. Artemis tog igen en dyb indånding og fik lagt en rolig facade på.

[lazzaro]

Leonardo havde sat sig ned i kælderen til hans venner og bodyguards. han havde givet dem lov til at have en lille fest her i kælderen, og havde givet dem nogle kasser med alkohol, som de selvfølgelig havde splejset om at få.. Derfor tjente han stadig lidt på det. De havde ringet efter eskort pigerne, men Leo havde lovet sig selv ikke at røre nogen af dem nå han var hjemme. Så det var kun hans to venner som rent faktisk ville få nogle piger... Leo havde jo også Samie, og hun var nok ovenpå i stuen eller bibloteket...

Han havde hørt bankene og vidste at tjeneste folkne ville tage sig af dem, og sende dem ned i kælderen. Men han skulle alligevel derop for at hente noget at spise, for han var ved at være sulten, og han var ikke handikappet så han kunne godt selv lave sin mad.
Han var på vej fra hall'en ind i køkkenet da den var der... Samies djævle kat stod foran ham og hvæsede som en gal. Leonardo og 'the devil' havde aldrig været på god jord med hinanden. og ville nok aldrig blive det. Men i et svag forsøg på at få katten væk fra indgangen til køkkenet, bukkede han sig ned og prøvede på at få fat i nakken på katten. I stedet endte det med at Leo fik fire flotte huller i sin finger, og smerte som bredte sig igennem hans krop.

"MOTHERFUCKING SHITTY NO GOOD CAT!!!!" Råbte han og gik lidt væk fra katten... På det her tidspunkt var eskort pigerne nok trådt ind af døren bag ham, men det var ikke det hans opmærksomhed var på lige nu.

"SAMANTHA!!!! YOUR FUCKING CAT BID ME AGAIN!!!" Råbte han op mod trapperne i et forsøg på at få hende til at flytte den kat. For nu stod den bare endnu mere stædigt i køkkendøren og hvæsede.

[Samantha Bronx]

Hvis der var noget som Samantha hadet, så var det mande aftner. Den tykke lugt af røg, som fyldte kælderen, var ikke noget hun satte stor pris på. Jovist var hun da selv ryger, men når røgen var så tyk at man kunne skære huller i den, så stod hun af. Og lugten, af alt for mange mænd på samme sted, Adr. Det værste ved det hele var dog deres sjofle jokes, og dårlige humor. Derfor havde Samantha besluttet sig for at holde sig så langt væk fra kælderen som overhovedet muligt. Hun sad i det forholdsvis store bibliotek på første salen, hvor hun havde sat en plade på en fin gramofon. Hun sad og sang med på musikken, som hun sad og læste en af sine yndings bøger, i et af bibliotekets sofaer. Samantha var ikke iklædt andet end et par tøfler, og en løs hvis silkekåbe, med en stor pels krave. I det hele taget var der pels på alle kandter af kåben, selv ærmernes ende, og bunden af kjolen. Under den, havde hun absolut ikke en eneste trævl.

Samantha's opmærksomhed blev rettet væk fra bogen, da hun hørte en alt for velkendt råben. Det var typisk Leonardo, det var i det hele taget typisk at Lazzaro brødrene kom op og skændes med hendes kat. Mr. Tipples var åbenbart en ægte mande hader.
Med et opgivende suk smækkede hun bogen i, og lod den falde på sofaen. Hun rejste sig, og satte i hastige skridt imod køkkenet. Hun skulle jo nødig have at Leonardo begyndte at kaste ting efter hendes stakkels kat!

"Oh would you shut up, you big cry baby!" Hvæsede Samantha af Leonardo, idet hun gik forbi ham, og satte ud i køkkenet. Hun samlede med det samme Mr. Tipples op fra køkken bordet, og strøg katten over nakken. Straks lagde den sig til rette i hendes favn og begyndte at spinde. Samantha gik ud fra køkkenet, og tilbage i hall'en, hvor hun fik øje på de to eskort piger der stod pænt og ventede. Hun stoppede op ved Leonardo's side, og så en smule forvirret på pigerne, så på ham, derefter tilbage på pigerne.

"Who're they?" Spurgte hun, med en smule nervøsitet i stemmen.

[Artemis Evans]

Døren blev åbnet for Artemis og Marie, som smilede trådte indenfor. Marie blev pænt stående og reagerede faktisk næsten ikke på, at der blev råbt lige for næsen af dem. Hun havde prøvet værre ting, hun havde endda set en blive myrdet for næsen af hende, men det fortalte hun jo selvfølgelig ikke til nogen.
Artemis var lidt mindre diskret på en måde. Hun glemte et øjeblik sin nervøsitet for at betragte omgivelserne, det var faktisk første gang, at hun var i sådan et stort hus. Det var smukt. Dog, der var nogen, som råbte, gippede det let i hende, og hun glemte alt om at trække vejret.

Kort efter fik Artemis øje på en mand, som så ud til at have en mindre uoverenskomst med en kat, som tydeligt ikke kunne lide ham. På sin vis så det morsomt ud, og Artemis havde også grinet under andre omstændigheder, men hun holdte på masken, selvom det trak i smilebåndet. Det var et sjældent syn, at se en mand slås med en kat. Hun kom til at sammenligne katten med en kvinde, som satte sig op i mod sin mand uden videre uden at være bange for konsekvenserne, hun ønskede næsten, at det var hende. Hun kom igen i tanke om, at hun nok hellere måtte trække vejret.

Artemis opmærksomhed blev nu vendt mod kvinden, som dukkede op i en lidt speciel påklædning. Hun regnede med, at kvinden åbenbart ikke kendte til, at hende og Marie skulle komme. Hun smilede igen ved, at katten faldt til ro i kvindens arme uden brok. Like a child. Der var der, hun igen kiggede på manden, og så gik det faktisk op for hende, hvem det var, hun faktisk stod og kiggede på. Nervøsiteten vendte igen tilbage, mens hendes hjerte igen satte sig i halsen på hende. Og da kvinden spurgte til, hvem de var, hvilket bekræftede hendes tanker på, at kvinden ikke vidste, at de ville komme, følte hun, at hun havde mistet talegaven. Og Marie havde ingen intentioner om at svare, da hun ikke talte, før hun blev tiltalt. Og spørgsmålet var tydeligvis til manden, mafiabossen. Manden, som hun endelig mødte.

[lazzaro]

Leo kneb øjnene sammen da han hørte Samies stemme, men holdte stadig øjnene på katten. *Some day... Some day cat...* tænkte han, og i det øjeblik han havde tænkt det begyndte den at hvæse mere af ham. Som om den kunne læse tanker.. Men det var noget vrøvl. Han kiggede op på Samie da hun tog katten, han kunne mærke hvordan irritationen bredte sig i hans krop da katten begyndte at spinde i hendes arme, og han kunne mærke hvordan hans højre pistol begyndte at kradse. Men han lukkede bare kort øjnene og tog et langt åndedrag. Da Samie så snakkede igen, gik det op for ham at de ikke var de eneste og han vendte sig roligt rundt for så at komme ansigt til ansigt med to eskort piger...

"Oh... They are the two escort girls I ordered... " sagde han roligt uden egentligt at tænke over hvordan det lød. Han havde lyst til at lægge armene omkring Samie inden under hendes kåbe, han vidste udemærket godt der ikke var noget inden under.. Det var trodsalt ham som havde bedt hende om at gå i den, i stedet for nøgen rundt i huset.
Men den lorte kat lå i hendes arme endnu, og han var sikker på at den ville angribe ham igen hvis han prøvede.

Men han tog nu alligevel chancen, han stod alligevel bag samie, så han lod armene glide omkring hendes mave og pressede hende ind mod hans bryst, forsigtig med ikke at komme for tæt på katten. "The Basement is down the hall, first door on your right." sagde han til de to piger og smilede roligt. Han ville trække Samie med nedenunder, hvis ikke det var fordi hun hadet at være der.

[Samantha Bronx]

Det gibbede i Samantha, da Leonardo forklarede hende hvem kvinderne var. Hun trykkede Mr. Tipples tættere ind til sig, og katten så blot ud til at nyde det. At blive krammet, og elsket det nød den godt af. Den lukkede sine gule øjne, og spandt endnu højere. Men Samantha, hendes tanker var et helt andet sted end på katten i øjeblikket. Hun vidste udmærket godt at det var mande aften, men ligefrem at bestille ludere for at peppe 'hyggen' op?!

Samantha rev sig fri fra Leonardo's kram, og så på ham med et advarende blik. "You order huggers to the house, without me knowing? You order girls, to come and have fun in the basement?!" Rasede hun, inden hun igen kastede et blik imod pigerne som stod og så helt nervøse ud. Hun fnøs snobbet, og Mr. Tipples sendte Leonardo endnu et hvæs.

"Really, of all the things you do at your 'man-nights' this is the weirdest!" Hvæsede Samantha, idet hun trampede op af trappen, på vej tilbage til sit bibliotek. Hvad hun ikke vidste, og hvad hun nok var glad for at hun ikke vidste, var at det sikkert ikke var første gang Leonardo havde bestilt eskortpiger til huset. Det var sikkert en rutine til hans mande aftner, men det var første gang at Samantha fandt ud af at dette var en del af dem. Hun havde altid troede at det kun var et slag hyggeligt poker i kælderen, aldrig mere end det. Derfor kom det nok mere bag på hende, end at hun egentlig var vred.

Da Samantha nåede enden af trappen, satte hun sin kat ned, og lod ham løbe ned af en af de lange gange. Hun så efter den efterhånden ret så store kat, men da han var ude af syne vendte hun igen sin opmærksomhed imod Leonardo. Han burde virkelig have en god undskyldning!

[Artemis Evans]

Marie nikkede og halv nejede, da de fik at vide, hvor deres selskab var ønsket, fordi det var tydeligt, at manden var interesseret i kvinden ved hans side, men som alle vidste eller i det mindste havde hørt, så var mafiabossen jo gift. Og Artemis var en af dem, som vidste det. Marie var begyndt at gå den retning, som de havde fået forklaret, mens hun gennede Artemis af sted, som ikke rigtig flyttede på sig.

Artemis stod stadigvæk og gloede på manden og havde virkelig svært ved at forstå situationen på det nuværende tidspunkt. Hun havde også set meget overrasket på kvinden, da hun faktisk reagerede lidt heftigt på situationen, men Artemis kunne fuldt ud forstå hende på en måde. Mænd var ikke altid til at stole på. ”I can walk by myself.” sagde Artemis irriteret til Marie, som blev ved med at skubbe til hende, hun rystede også på skulderne. Af en eller underlig grund kunne hun mærke, hvordan tårer svagt pressede sig på, hvilket hun fandt irriterende. Hun ville ikke græde, specielt ikke foran denne mand!

Marie var den, som åbnede døren og gik ned ad trappen. Men Artemis tøvede og blev stående i døren. Nej, hun kunne ikke bare lade denne chance passere forbi hende. Hun vendte ryggen til døren og nærmede sig igen forsigtigt mafiabossen, Leonardo, mente hun, at hans navn var. Hun lignede en hver anden pige, som virkede en smule nysgerrig, men ikke åbenlyst nysgerrig. Hun stoppede nogle meter fra ham. ”Excuse me, sir, may I ask you a question?” spurgte hun høfligt og holdte blikket mod manden. Hun prøvede at smile, selvom det ikke var særlig vellykket.

[lazzaro]

Leonardo var lidt forvirret over hvorfor at Samie reagerede så voldsomt på, at han havde bestilt to eskort piger til drengene nedenunder. Det var jo ikke fordi han ville side og over gramse dem.
Så gik det op for ham hvor dum han havde været. Han havde jo sagt han havde bestilt dem. Som om han selv skulle bruge dem, han sukkede og gik efter Samantha.

"NO... STOP... That wasn't how I meant it baby!! They are for Joe and tony downstairs!!!" prøvede han at forklare og gik et par skridt op af trapperne for så at blive mødt af Samies hårde blik, og han gulpede kort, lidt usikker på hvad han skulle gøre.

"You know... Joe and Tony.. Not married, both single, always looking after us... I just wanted them to have some fun... You are all I need, please don't be mad hon... " sagde han og lød i hans egne øre lidt ynkelig. Men hvis det var det, som skulle til for at Samie ikke var sur mere, så ville Leo med glæde gøre det.
Han skulle til at sige noget mere, da der var en anden som snakkede, og han vendte sig roligt rundt og kiggede på hende.
"I am a little busy you know... But if it is the toilet, it's the third room on your left." sagde han og smilede venligt til hende før han kiggede op mod Samie.

[Samantha Bronx]

Samantha fnøs en smule irriteret. Hun gik med hårde skridt videre, men da hun hørte en anden kvindes stemme stoppe hun op. Hun så den ene af eskortpigerne som forsøgte at stille Leonardo et spørgsmål, og det fangede af en eller anden grund Samantha's opmærksomhed. Hun lagde hovedet lidt på skrå, inden hun valgte at læne sig ind over et gelænder som skilte første salen og hall'en. Hun så nysgerrigt på pigen, hun virkede i det hele taget utroligt ung, alt for ung.

"No, i wanna know what she wants to ask you." lød det køligt fra Samantha, inden et lettere smøret smil gled over hendes læber. Hun var ligeglad med om pigerne var til Leo's gæster, det var egentlig mere tanken om overhovedet at have dem i huset, som gjorde hende utilpas. Hun brød sig ikke om at vide de var der, og hun brød sig i den grad ikke om at vide, at Leonardo havde bestilt dem.

Samantha kiggede på et lille bord, som stod og pyntede ved hendes side. Der lå en pakke cigaretter, sammen med en lighter. Hun tog en cigaret, uden at tænke over at det sikkert var en af tjeneste folkenes, stak den i munden og tændte den. Hun lod røgen glide ned i lungerne, hvor den kradsede så dejligt, en smule beroligende, inden hun tog cigaretten ud af munden igen, og lod den hvile imellem en pege- og lange finger.

"Ask him whatever you might have to ask him." Lød det en smule spydigt fra Samantha, da hun henvendte sig til Artimis. Hun stak igen cigaretten i munden, lagde sine arme over kors, og lod dem hvile på gelænderet.

[Artemis Evans]

Artemis fik en helt underlig fornemmelse indeni ved at overvære denne uoverenskomst mellem dette par. Hun følte, at verden her blev alt for lille til hende, hun følte ikke, at hun ikke ville føle sig hjemme her, eller ikke endnu. Hun følte, at mysteriet måske var for stort til, at hun ville kunne rumme det, til at hun kunne overkomme det, men ønskede hun måske at fortsætte at leve i en uvidenhed omkring, hvad hendes egen far ville tænke om hendes eksistens? Igen pressede tårerne på, men hun holdte dem stædig tilbage.

Hun så meget overrasket på Leonardo, da han forklarede var toilettet var. Hun knyttede sine hænder og styrede ikke sin mund, så hun lod den mumle en masse, hvor kun en del af ordene var tydelige, men der var noget med; I don’t want to know, where the toilet is. Idiot. Daughter. Don’t mind.
Artemis ordstrøm blev afbrudt, da kvinden talte til hende. Hun havde ikke lagt mærke til det første, som hun havde sagt, men det, at hun ligefrem blev bedt om at spørge om det, som hun nu ville spørge, det havde hun hørt. Hun kiggede op på kvinden, som nu stod og røg. Hun havde ikke fundet ud af, hvad folk fandt så interessante ved det, men hun holdte sig selv væk fra at ryge.

Hun kiggede nu igen ned på Leonardo, men denne gang med et blik, som fyldt med irritation. Selv hendes nervøsitet havde lagt sig og var blevet erstattet af det had, som hun mere eller mindre havde følt til ham, siden hun vidste, hvem han var for hende. Ganske ubevidst lagde hun armene over kors og mumlede, ”Well.. it wasn’t that important.” Hendes rebelske side var kommet op i hende, og hendes facade var også begyndt at falde. Den søde pige, som havde været der før, var nu væk og erstattet af en, som var mere eller mindre irriteret.