I know you.

[lazzaro]

Leonardo kiggede lidt hårde på Samie, han vidste hun gjorte det med vilje. Hun ville hører hvad hun havde at sige, bare fordi Leo havde ignoreret hende. Han sukkede roligt og kiggede tilbage på pigen. Det var først nu han lagde mærke til hvor ung hun var, og hvordan hun mindede ham om en eller anden. Et minde som var glemt for mange år siden. Men han kunne ikke sætte finger på det.

Han havde ikke lagt mærke til hvad hun sagde, men lod i stedet blikket vandre ned af hende, ikke for at tjekke hende ud men han dannede sig bare et billede over hende.
"How old are you?" sagde han roligt, uden nogen form for pres men rystede så på hovedet.
"No nevermind.. Please ask me... As you can see Samantha up there.." sagde han og nikkede roligt op imod hans kone.
"Dosen't really wanna talk to me.. So please... Ask me.." sagde han og smilede så venligt. Han havde ikke fordomme om nogen, dømte dem ikke på deres udseende, med mindre det havde noget af gøre med forretnings sager Så var han en helt anden. Eskort piger havde et arbejde ligesom så mange andre, det var den måde de skaffede penge til deres dagligdag, og de arbejde sikkert lige så hårdt som alle andre i samfundet, bare på en anden måde.

Han kørte roligt en hånd igennem hans hår og masserede hans pande, det her var ved at give ham en hovedpine!

[Samantha Bronx]

Samantha skar irriteret ansigter. Hun imiterret hans sætning, for at vise sin irritation. Hun havde mest af alt lyst til bare at trampe bort, smække med alle huset døre, muligvis smadre en vase eller to, men hun gjorde det ikke. I stedet blev hun stående, og betragtede kvinden som stod foran Leonardo. Hun var noget mindre end ham, men køn, det var hun bestemt. Hans pludselige interesse for hendes alder, gjorde blot Samantha endnu mere rød i hovedet. Hun bed hårdere omkring sin cigaret, så hun kunne mærke hvordan filteret blev ødelagt. Hvordan kræften spredte sig ud i hendes lunger, som for hver dag blev sortere og sortere. Men hun var ikke bevidst om dette, hun havde for travlt med at være rig, eftertraktet og elsket af byens mest eftersøgte mand. En mand, som hun lige nu, mest af alt, havde lyst til at kyle ud af vinduet.. Nøgen.

"Yearh, why dont you ask her about her bra size, now that you're on it!" Hvæsede Samantha, som ikke helt forstod hvad fanden han overhovedet ville med hendes alder. Nok så hun ung ud, men hvad ragede det i det hele tage ham?! Det var ikke hans liv som var kørt af sporte i en for ung alder, det var ikke ham som var en eller anden luder der fik pik fra mænd, der sikkert var gamle nok til at være hendes fædre.

Samantha fnøs, så noget af den røg som hun havde hold i lungerne, blev prustede ud igennem næseborderene. Hun mindet mest af alt om en sur tur, der gjorde klar til at løbe i flæske af sin fægter.

[Artemis Evans]

Artemis undrede sig over, hvad han dog skulle bruge hendes alder til. Hun havde faktisk besluttet sig for at svare, da han mente, at det kunne være lige meget. Hun blev faktisk sådan helt væk i sine tanker, da manden faktisk smilede. Han lignede pludselig en ganske almindelig mand, der kunne have et hvilket som helst job, han lignede ikke noget i nærheden af det billede, som hun havde haft mafiakongen. Hun havde lige pludselig lyst til at kaste sig rundt om halsen på ham og græde mod hans skulder. Hun følte virkelig, at hun havde brug for det. Alle hendes negative følelser fordampede langsomt, og hun havde virkelig bare lyst til at fortælle ham, hvordan tingene hang sammen, eller sådan næsten da, der var nogle små detaljer, som hun nok ikke skulle afsløre. Det ville bare skabe komplikationer, og det var nok også et død eller lev spørgsmål.

Hendes negative følelse dukkede dog pludselig op igen, da kvinden mente noget med hendes bh-størelse. Hvad i himlens helvede havde det med situationen at gøre? Og hvorfor var den kvinde dog så pisse sur? Manden havde sku da stået og fortalt hende, at det var hende, som han ville have. Men et sted kunne hun forstå det, det var ikke alle mænd, som man kunne stole på. ”Well.. I really don’t feel like asking anymore.” konstaterede hun bare, mens hun overvejede at smutte ned ad trappen, for at gennemføre sit job, så de enlig bare kunne skride igen. Følelsen af uvelkommenhed sneg sig igen ind over hende. Hvad lavede hun i det hele taget her? Irritationen blev igen en del af hende.

[lazzaro]

Leonardo vendte sig imod Samantha med irritation. Han kune mærke hvordan hun gik ham mere og mere på.
"Samantha.. You are really starting to piss me off... " sagde han hårdt og knyttede sine hænder. Han havde brug for at få nogle aggresioner ud af verdenen snart.. Enten ved hjælp af at kneppe Samie eller en smøg udenfor på terrassen. Men han måtte nok indse at han ikke kunne kneppe Samantha lige nu. I stedet knurrede han irriteret og gav Samantha et sidste blik. Man kunne tydeligt se at nu var han ude på at irritere hende mentalt.

"Come..." sagde han og lagde en hånd på pigens ryg, han begyndte roligt at fører hende hen mod terrasse døren, og altså ikke ned i kælderen. Nu ville de to være alene, og så kunne Samantha sejle i sin egen sø... Leonardo ville dog ikke røre pigen på nogen seksuel måde overhovedet. Men lige nu havde han bare lyst til at gøre det hele værre...

"Tell me AAAAAAALLLLLLLLL About that Bra size of yours... " Sagde han ekstra højt da han førte pigen ud af terrasse døren og lukkede den efter sig.
Han tog sig en dyb indånding og lukkede øjnene.
"fucking women. always getting on my nervs. fuck fuck fuck fuck..." Mumlede han for sig selv og sukkede så.. Han hev en smøg frem og tændte den imens han gik hissigt frem og tilbage på terassen..

"Sorry..." sagde han og kiggede mod pigen han havde hevet med udenfor.. "You don't really have to tell my anything about your bra. And sorry for draging you into it. Just couldn't take it anymore... Just... sit down and relax..." sagde han og kløede sig i håret, han tog en dyb indånding af sin smøg og mærkede hvordan hans krop slappede lidt mere af.. Han sukkede og vandrede nu langsomere og roligere frem og tilbage på terrassen.

"Just sit here with me for a bit... I will pay you extra...." sagde han roligt og tog et sug mere... Han satte sig til sidst ned på det lille trin som var fra terrassen og ned i haven. Det hele var flot oplyst af lamper, og det hele var indrettet smukt.. Ærgeligt det var mørkt så man ikke kunne se blomsterne.

[Samantha Bronx]

Samantha så efter Leonardo, da han pludselig begyndte at føre pigen ud. Hun mærkede hvordan hendes muskler spændtes, og hun havde lyst til at løbe efter ham, men hun blev stående, kogende i sit eget raseri. Hun hadet ham når han gjorde dette imod hende, hun hadet i det hele taget tanken om at have eskortpiger i huset, men det var mest det faktum at det var Leonardo som havde bestilt dem, som hun hadet aller mest. Det ville ikke komme meget bag på hende, hvis han kunne finde på at flirte med dem når hun ikke var der, og det hadet hun.

"If you even think about touching her..!" Var det eneste Samantha nåede at råbe, inden døren blev smækket efter Leonardo. Hun stampede rasende i gulvet, inden hun vendte om på hælen, og satte nu kursen imod sit værelse. Hvis det skulle være på den måde, kunne hun sikkert også fremkalde en sexede ungkarl til huset, og påstå at hun ikke ville røre ham. Måske bare bede ham smide tøjet, men røre ham! Hah, hun ville gramse på ham over det hele!

Samantha fnøs irriteret, idet hun smed sit cigaretskod ned i en gammel vase som stod midt på gangen. Døren til hendes værelse var allerede åbnet, og hun blev straks mødt af Mr. Tipples som sad på hendes seng og hyggede sig. Hun smækkede irriteret døren, hvorefter hun kastede sig selv på sengen, og begravede sig selv under sin dyne.

// Out \\

[Artemis Evans]

Artemis blev lidt forskrækket, da en hånd blev lagt på hendes ryg, og hun blev ført væk fra stedet og videre. Hun havde næsten troet, at han ville proppe hende ned i kælderen, hvor de oprindelige kunder og Marie var. Hun troede dog på ingen måde, at hun var savnet. Hende og Marie havde ikke det bedste forhold, og Marie havde en del erfaring, så hun ville nok ikke kede sig eller mændene. Det var en lidt anden historie med hende.

Hun vågnede op af sine tanker, da manden råbte noget til kone, og hun gættede sig til, at det var ren provokation, og at han ingen hensigter havde med det, eller det var sådan hun tænkte, hvor sandt det var, det ville hun snart finde ud af, men hun var ikke underlig nok ikke bange. Hun opdagede også, at hun ikke blev ført mod kælderen, men mod en terrasse. Et fredeligt sted i hendes øjne, og så luften frisk. Hun lyttede til hans eder, men hun sagde ikke noget til det lige nu.

”No, it is alright. But is your relationship with your.. wife.. always like this?” spurgte hun nysgerrigt, da han undskyldte overfor hende og mente, at det ikke havde været meningen, at hun skulle trækkes ind i dette. Hun havde intet i mod det faktisk, hun var virkelig glad for, at hun faktisk slap for at skulle ned i kælderen. Se, det var et sted, hun faktisk var bange for lige nu. Hun var faktisk ikke engang bange for, at hun stod ved siden af mafiabossen, mens hun var en del af modstandsbevægelsen.

Artemis vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige til, at han ville betale hende ekstra bare for at sidde her sammen med ham? Hun følte igen de negative følelser forsvinde og blive overtaget af en datterfølelse? Hun følte bare, at hun gerne ville være der for ham, fordi han virkede til at have brug for det. Hun lagde en hånd på panden og gned den lidt, hvor kom alle disse følelser og tanker fra? Hun havde jo stort set hadet ham hele sit liv.
Da han havde sat sig, besluttede hun sig for at sætte sig ned ved siden af ham. Hun foldede hænderne i skødet og så frem for sig og sagde, ”It is somehow nice to see this side of you.. and I always had a different picture of you.” Hun anede ikke, hvor ordene kom fra, men hun ølte, at de var rigtige.

[lazzaro]

Leonardo sad lidt i sine egne tanker og kløede sig i sit skæg. Det var lang tid siden han sidst have været oppe og skændtes med Samantha, og han hadet hver gang det skete. Men han var kølet ned og han håbede Samie ville køle ned snart også. Så kunne han måske gå op og putte sig hos sin kone.
"Bah Samantha and have been in love since we meet 4 years ago. I was just a little stupid... Don't worry about it.. It will probably work out... I hope..." Det sidste blev mumlet rimelig lavt. Men højt nok til at kunne høres. Han tog et langt sug af sin smøg, og indhalerede røgen dybt ned i hans lunger. Han elskede følelsen.

Han pustede roligt røgen ud og kom med et kort grin over hendes sidste lille kommentar.
"Yeah People tend to say that... But I'm not like my father. I can be rough, I can be your worse nightmare yes.. But It's really tiring being angry all the time..." sagde han roligt og kiggede op mod himlen. Stjernerne blinkede ned til dem, det var næsten skyfrit. Han tog et sug mere af sin smøg lod sig slappe af.

Han vendte sig imod den unge pige ved siden af sig.
"Just between you and me hon.. Many say that I go around screwing any girl I lay my eyes on.... It's no secret I love girls, and I do hang around girls when I'm out.. But I haven't fooled around with others than Samie for an eternaty. After knowing her for half a year.... Any other girl just seemed.... Boring...[/i]" sagde han lavt til hende og blinkede så med det ene øje. Han mente det virkeligt. Han havde ikke været sammen med nogen anden kvinde siden.... Lidt før de blev gift.. Og det var efterhånden lang tid siden... Men han elskede nu alligevel hans ry for at være en kvinde charmør...

[Artemis Evans]

”Somehow it is a mistake from both sides. Your wife didn’t listened to you, when you tried to explain yourself, and you didn’t tell your wife, what was really going on.. But I hope for you, that it will work out.” Artemis rystede svagt på hovedet og grinede lidt, hvorefter hun mumlede, ”Listened to me.. I’m only 15 years old and I already sound like one, who had been married for years. It must be bad inflydes from work.” I dette øjeblik følte hun sig en lille smule dum, og hvorfor sagde hun sådan nogle underlige ting? Hun følte sig pludselig gammel.

Hun betragtede røgen, som han pustede ud. Hun kunne ikke rigtig lide lugten af det, men det var på en måde fascinerende at se, hvordan det kunne forme og strække sig i luften, for derefter at forsvinde fra ens blik. ”I can imagine, that most people say that, but I got my own reason for having that imagine, that I have. And in some way, I apologise or that.” sagde hun, inden hendes hjerne kunne nå at stoppe hende. Hvorfor undskyldte hun overfor ham, når det burde være omvendt? Hun hadede sine tanker og den måde, hvorpå hendes følelser var blevet ændret.

Artemis lyttede til, hvad han sagde. Og kunne mærke, hvordan en smule had igen blussede op i hendes indre, hvilket gjorde hende til den pige, som hun enlig var, og hendes enlig uskyldige facade faldt. Hun var enlig ret ligeglad med, om hun skulle dø. ”I can say you this, I know one girl, that you fooled around with a long time ago.” mumlede hun, hvorefter hun rejste sig op og gik de få trin ned, som trappen havde. Hun forblev dog stående med ryggen til manden.

[lazzaro]

Leo grinede lavt af det hun sagde... 15 år.. tja.. Hun var virkelig ung, og så var hun endt i den her branche. Noget som ikke måtte være særligt rart at vokse op med. Men Leo ville ikke gnave i det. 15 år tilbage var han hvad... 17 år gammel.. han var næsten dobbelt så gammel som hun var. Hvilken kun fik ham til at tænke på hvor mange andre mænd som var dobbelt så gammel som ham, som havde købt hende..

Han fik kuldegysninger imens han sad i sin egen verden. Stirrede lidt fremad uden rigtigt at tænke over noget som helst. Indtil han kom til at tænke på sin smøg og tog et sug mere. Han rettede blikket mod hende da hun lød lidt sur, og blev en anelse forvirret. Kunne det ikke gøre ligemeget hvem han havde været sammen med for mange år siden? Fortid var fortid ikke sandt..

"Yeah well... I'm sure It wasn't you because I ain't a pedophile. " sagde han roligt tilbage og mod hendes ryg. Det var som om hun mindede ham om en eller anden. Men han kunne ikke sætte ord på det. Det lå gemt langt i baghovedet, så han kunne ikke sætte billeder på det han huskede.

Roligt slukkede han sin smøg og tændte med det samme en ny en. Måske var det der her hun ville snakke om tideligere. Han var ihvert fald lutter øre, for han havde intet andet at lave lige nu... Samatha skulle jo lige køle ned før han ville putte sig hos hende.

[Artemis Evans]

Artemis lagde hænder på sine arme og gned dem lidt. En sorgmodig følelse var faldet ind over hende, og af en eller anden årsag begyndte hun at føle sig ensom i denne verden. Der havde aldrig været nogen, som passede på hende. Hendes mor havde travlt med sit job, og hendes far.. tja.. han kendte ikke engang til hendes eksistens. Et kort grin undslap hendes læber, hvor var hun dog ynkelig. Der var folk, som havde det værre end hende eller var der? Var det mest triste ikke, når man begyndte at føle sig ensom, uanset situationen? Hun mærkede en tåre trille ned ad hendes kind, som hurtigt skyndte sig at fjerne.

Pludselig vendte hun sig mod Leonardo med et udtryk, som ikke var helt til at fortolke, da det var en blanding af had, tristhed og ensomheden, men kunne næsten tro, at hun var en af dem, som sad i slumkvarteret og bad til gud for sin overlevelse. For en gangs skyld var hun ikke den glade pige, men den pige, som hun var inderst inde, en ulykkelig pige. ”I hate you!” sagde hun halvt højt, hvorefter tårerne begyndte at løbe. Hun ignorerede tårerne og fortsatte med at kaste ord i hovedet på ham, de ord, hun havde brændt inde med, og nu sprang boblen altså, den kunne ikke holde til mere. ”You destroyed my life. You detroyed my moms life. And you just sit here in your fucking house and don’t even know anything about it. I hate you! I FUCKING HATE YOU!” Det sidste nærmest råbte hun efter ham. Hun syntes, at det var befriende at komme med de følelse og ord, som hun længe ville sige til ham. Og nu var hun enlig ret ligeglad med, om han ville skyde hende. Hun knyttede sine hænder, som var langs hendes side, hvorefter hun stampede i jorden.