I dont hate you, I just...?

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] I.. Dont Hate You I Just..? Staring → Martino & Elizabeth Jazz musikken, strøg igennem de store højtaler, der stod på hver siden af den lille scene, som nogle musikanter stod på, og fyrede den af. Mennesker grinede, og dansede glad rundt, mens at en drink, eller to blev skyllet ned. Hvilken korrupt verden; Man måtte ikke drikke, men hvor mange, lod egentlig være? Folk elskede den flydende sup stands, der kildede ned af spiserøret, og fik dem til at glemme, og løsne op. Ja, hvem elskede ikke denne følelse? Ud over, at man næste morgen, lå med tømmermænd, og ville ønske man ikke havde drukket, lige ind til næste gang man var i byen. - Utroligt, så nemt det i grunden var at manipulere med folk. Elizabeth sukkede stille, mens hun stod der i hendes uniform. Hun havde været så heldig at få et job, faktisk havde hun arbejdet her i noget tid, der ud over, havde hun også fundet et sted hun kunne bo. Dog ikke alene, hun boede sammen med et gammelt ægtepar, og gjorde rent i huset, for at kunne leje det lille gæsteværelse som de havde. Det var lige frem det hun havde haft før, men det gik an, hun skulle snart have lige så mange penge som hendes far, og så skulle hun vise ham, at en kvinde sagtens kunne komme op fra undergrunden, uden nogen mands hjælp! "Sorry Miss.. Can I have a drink?" kaldte en mand lidt længere nede, og trods for at hun var en af de servitricer som ingen rigtig gad have noget at gøre med. Mest fordi, at hun ikke prøvede at franarre dumme mænd deres penge, ved at sætte sig på deres skød, stritte lidt med numsen, eller gå med nedringet trøje. Der ud over, brugte hun meste af tiden på, at stå, og kigge længselfuldt efter de mange musikanter der stillede sig på den lille scene, og fyrede den af. Hvor ville hun dog bare give alt for, at kunne stille sig der op. Hvordan hun kom der op, var mere spørgsmålet. Måske var det mest, at hun ikke rigtig turer, ikke rigtig vidste hvad folk ville synes omkring hende. Langsomt vadet hun over til manden, og stillede sig med bakken ned af hendes ene lår "What can I help you with.. sir?" mumlede hun åndsfraværende med den tykke britiske accent, og lagde hoved på skrå, mens hun smilede til ham. Nok ikke noget hun skulle have gjort, da han lagde hånden omkring hendes hofte, og trak hende ind til sig "When are you going home.. my lady?" kom der slesk fra ham, mens hans tunge gled hen over læberne. Uf hvor var han bare klam! Han stank af røg, og alkohol, og ikke mindst, af kattepis. Hvis det ikke var fordi at hun ville miste sit job, ville hun nok have pandet ham sådan en med sin bakke. "Would you be so kind, to get your hands of me.." mumlede hun anstrengt, mens hun prøvede at sno sig ud af hans arme, der bare blev strammere omkring hofterne, og hendes mave blev presset imod hans side. "Oh come on darling.. want to earn some extra money?" kom der smilende fra manden, som tydeligvis ikke kunne læse, at denne kvinde, ikke var interesseret!
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

I DONT HATE YOU, I JUST...?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Jazz musik. En skændsel fra en anden verden. Det var sikkert noget som sorte mænd havde fundet på, blot for at irritere hvide mænd. Det var Tino overbevidst om. Han havde ikke noget imod andre nationaliteter, så længe de altså betalte deres skatter og indkomst til mafiaen. Men han indrømmede da gerne, at han så skævt på folk med farve i huden. Sådanne menneske burde været blevet hjemme i deres eget land, eller i det mindste have holdt sig til at være slaver. Det var ikke for musikkens skyld, at Tino kom ind af døren. Han havde fået nys om at ejeren af stedet - en ung musikant med udenlandsk baggrund - ikke havde betalt sine afgifter til mafiaen. Derfor var Tino egentlig taget her hen, i et håb om at han kunne tæve livet ud af den beskidte lille mand, der kaldte sig ejer af Dewins. Med sig, havde Tino to store bodyguards, der så ud til at have brugt mere tid på at træne, end noget andet. De forholdte sig diskret som de gik igennem baren, og imod et baglokale. Tino havde tage sin hat godt ned i øjnene så han ikke blev genkendt.

Døren til baglokalet blev hamret op, og ganske rigtigt, så sad ejeren her og hyggede sig, sammen med to af barpigerne. Pigerne så forvirret op da de tre mænd stoppede ind, men da Tino skubbede sin hat væk, så man kunne se hans ansigt ordenligt, skyndte de sig at rejse sig fra ejerens skød, og med lysets hast komme ud af baglokalet og tilbage til deres job! "Hey man, i aint got no money!" Klynkede den skræmte ejer, som tog sine hænder op i en forsvars position. Tino lagde bare roligt sit hoved på skrå, som de to bodyguards tog deres tommy guns - med lyddæmpere - frem.
"Well, i guess you know what that means then." Sagde Tino roligt, inden han tog en pakke med cigaretter frem fra sin lomme. Han stak roligt en i munden, og tændte den som om intet var sket. De to bodyguards trådte et skridt frem, så de var sikre på at Tino ikke stod i vejen for deres skud.

"Please man, i swear ill have them next week!" Bedte ejeren, som nu havde hjertet helt oppe i halsen. Tino slog et klik med tungen, og uden et eneste ord, begyndte de to bodyguards at pløkke løs. Kort efter lå en livløs sort mand, der for få minutter siden var ejeren af Dewins, men nu gennemhullet af kugler, og stendød. Tino trak sin hat ned i panden igen, hvorefter han trådt ud af baglokalet. Han tillod sig selv at se sig omkring på stedet, lige tids nok til at få øje på et velkendt ansigt.

Lyden af en pistol der blev ladt gav genlyd. Pistolen blev trykket hårdt imod panden, på den mand som sad og omfavnede Lizzie. "Im really not in the mood for killing anymore people today, but if you're really so desperate to die, ill gladly help you out. Get your fucking hands of her, or ill decorate the place with your fucking brain." Hvæsede Tino sammenbidt, idet han trykkede pistolen hårdere imod mandens pande.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] I Dont Hate You I Just..? Staring → Martino & Elizabeth "Sir.. Would You please, stop.. touching me.." kom der mere strengt fra Lizzie, som der bestemt ikke fandt sig i, at blive tiltalt som en eskortepige, hvad troede han hun var? En eller anden luder? Hun havde ingen respekt for disse kvinder, som solgte sig selv på den måde, og hun havde aldrig nogen sinde tænkt sig, at få penge for sex. Hun fugtede læberne, og kiggede arrigt på manden, som der var så fræk at liste sin hånd ned på bagdelen, Thats it!.. snerrede den indre stemme, den som der altid fulgte med en, sagde de ting,s om man ikke kunne sige out load. Hendes øjne blev smalle, og hun skulle lige til at smadre bakken ned i den liderlige mands hoved. Men hun så pistolen blive rettet imod hans pande, og kiggede på Martino.. hvad fanden.. lavede han her!? Øjnene blev smalle igen, hvad ville han, hvad lavede han! Hun kunne udenmærket godt selv tage vare på sig selv, hun havde ikke brug for ham, til at skabe et nummer, som om hun var hans. Hvad fanden gik det her ud på? Men bedre spørgsmål, hvor i alverden var han kommet fra? Det han sagde, fik dog kuldegysningerne til at glide ned over hendes krop, ikke af den gode grad. Anymore? Hvad mente han med det, havde han lige... Hendes spørgsmål svarede på sig selv, da døren til baglokalet blev åbnet, af en kridhvid kvinde, som der skreg i vildensky og pegede på hendes chef, der lå i sin egen blodpøl. Hvad skete der? I alt sin tanke gang, lagde Elizabeth slet ikke mærke til at manden havde sluppet hende, og flyttede sig hurtigt væk "Im sorry, I didnt know, she was yours, that she belonged to the mafia.. sorry please Dont hurt me.." den første tanke gang, var sikke dog en pussy, men så trængte det han havde sagt virkelig ind. Mafia.. mafia!? Hun stirrede vredt og såret på Martino, fuldstændig upåvirket af alle der rendte rundt og skreg, folk der styrtede ud af baren, stod hun bare der. Stirrede på en mand, som hun havde stolet på, også viste han sig bare for at være en koldblodig morder, han havde løget for hende! Det værste var, at han ikke havde løget i den grad, han havde bare ikke fortalt hende hele perspektivet af hans liv, bare sagt han var rig. - Det var for hende, lige så godt som at lyve. Hun kunne mærke hvordan det prikkede i øjnene, som skulle hun til at græde. Dog ikke af sår, men af udenlukket arrigskab. Hvor ku' han! Først skred han uden ord, og efterlod penge til hende, lige som han havde betragtet hende som en eskortepige, havde han så også dét!? Hvor alt denne vrede pludselig kom fra, vidste hun ikke, men den var meget tæt på at boble over. Stadig fuldstændig ligeglad, med at folk løb skrigene rundt, som høns. Det eneste hun havde øjne på, var ham.. og tanken om, hvorfor.. og hvorfor han trods det stadig skulle være så forbandet dejlig at se på! Det var fandeme ikke fair.. hvilket bare gjorde hendes vrede så meget værre.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

I DONT HATE YOU, I JUST...?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino sagde ikke et ord. Han trak blot pistolen til sig, og lagde den tilbage i sin lomme. Han sendte manden et døds blik, fuldstændig upåvirket af skrigende fra de andre mennesker. Hell, det var ikke første gang Tino havde slået nogen ihjel, og hvad ville de gøre? Det var mafiaen som styrede denne korrupte by, og dermed også mafiaen som bestemt hvem der fik lov til at leve, og hvem der skulle dø. Desværre for ejeren af Dewins, skulle han dø. Men manden her foran Tino, fik lov at leve. Tino rettede igen lidt på sin hat, idet han rettede blikket imod Lizzie. Han kunne se forvirringen i hendes blik, og Tino havde godt regnet ud af det var ordet 'mafia', som havde fået det forvirret blik frem.

"Tino, we gotta get out, now." Lød det fra den ene af de to bodyguards, som lænede sig ind over Tino's skulder. Men Tino havde ikke lyst til at tage afsted. Han havde virkelig lyst til at hive Lizzie med sig, og forklare hende alt. Han vidste godt at han ikke havde været verdens mest høflige mand overfor hende, og hvis han nogensinde kunne gøre det godt igen.. Det kunne han sikkert ikke. Meldingen til hende om hvem han virkelig var, så tydeligvis ud til at have endnu mere betydning på hendes opfattelse af ham, end det at han var stukket af fra hotellet. Han rystede på hovedet, inden han trak sin cigaret ud af munden. Han valgte at skodde den i glasset foran manden som stadig sad og så angstslagen ud. Han var ligeglad med om det var hans drink, lidt krydderi døde man vel ikke af.

Tino sagde ikke et eneste ord. Han trak blot sin frakke omkring sig og vendte om på hælen. Han satte i hastige skridt ud af baren, og et eller andet sted håbede han sådan på at hun fulgte med ham endnu en gang, selvom at det lige nu handlede mere om at komme væk fra stedet, inden ordensmagten fik nys om hvad der var sket.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] I Don't Hate You... I just...? Staring → Martino & Elizabeth Hun kiggede på manden, som sagde til Martino at de var nød til at gå, han havde bare ikke tænkt sig at efterlade hende her, havde han!? Hænderne knyttede sig sammen, og hun mærkede hvordan de skarpe negle borede sig ind i hendes følsomme hud, og kunne mærke den varme væske. Det gjorde faktisk godt, kunne få hende til at fokusere, så hun ikke bare røg i flæsket på ham med det samme. Meget kunne man sige om Lizzie, men en ting som altid ville være sand, var at hun kunne være en værre hissig prop, især hvis folk holde hemmeligheder for hende, eller kun sagde halvdelen af en sandhed, og beholde resten gemt for hende. Man kunne da roligt sige, at det var noget som Tino havde gjort. Hun skulle lige til at sige, at hvis han gik ud af den dør, kunne han godt glemme, at hun nogen sinde ville se på ham igen. Men inden hun fik muligheden for at sige noget, havde han skødet sin cigarret i glasset. Øjnene fulgte ham, og hun overvejede om hun ikke bare skulle blive, men nej, det ville hendes vrede slet ikke kunne holde til, med mindre hun skulle smadre hele baren. Hun tog en dyb indånding, og prøvede at få sig selv til at falde ned. Men lige meget hjalp det, med hurtige skridt fulgte hun efter ham, hvilket måtte gå hen og blive løb. Hun greb omkring hans arm, og kiggede stift på ham "Care to explain, or are you just going to leave with out saying anything.. again!?" sagde hun mere hårdt end hun ville, det var i grunden slet ikke fordi hun var så vred på ham, eller fordi hun hadet ham. Hun hadet mere sig selv, over at føle noget, der af en eller anden grund, var så stærkt, at hun ikke kunne hade ham. Fuck it!.. Skreg stemmen, og var ligeglad med at hun kunne høre sirener i det fjerne, han fik ikke lov til at gå, uden at forklare sig selv, over hvad det var som der skete her. Men ikke mindst, hvorfor han havde ladet hende blive i mørket.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

I DONT HATE YOU, I JUST...?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Da han mærkede hendes hænder omrkring sit håndled, var det faktisk en underlig lettelse. Hun var fulgt efter ham, og inderst inde takkede han hende. Han vendte sig om, og så på hende, men kort efter greb han hårdt fast omkring hendes håndled, og hev hende med ind på bagsædet af den samme bil som han var kommet i. De to bodyguards satte sit på forsædet, den ene bag rattet, hvorefter de begyndte at køre roligt der fra, for ikke at vække for meget opsigt. Tino strøg en hånd over håret, idet han lod sig selv falde lidt ned. Han blev aldrig god til at skyde folk, nok fordi han var så pokkers paranoid hele tiden. Der gik nogle minutter inden han rettede blikket imod Lizzie, et lettere køligt og gravalvorligt blik.

"What the fuck do you want me to explain?" Spurgte han en smule strengt, lettere forvirret. "Why the hell should i tell about how i kill people, how i sell drugs, how im addicted to drugs, or how i dont give a living shit if i kill a pregnent woman, huh?" Sagde han hårdt, inden han igen vendte blikket bort og begyndte at knappe sin frakke op. Det var en smule varmt i bilen, måske var det bare fordi han var stresset. "Fine. If i told you, you probably wouldnt even want to see me again. I did not want that to happen, so i figured it would be best to leave you, before i got you dragged into anything." Svarede han endelig. Han tog sine hænder ud af ærmerne på sin frakke, så den stadig hang over hans skuldre. Han gjorde et knæk med nakken, inden han rakte sin ene hånd frem. Den var pakket ind i bandage, fra en sølle lille idiot der havde forsøgt at negle Tino's hånd til et pool bord med en dolk. Han havde kort efter skudt knoppen af idioten, han skulle alligevel dø, fordi han havde stjålet fra mafiaen. Men såret var stadig frisk, og man kunne se hvordan blodet var trukket igennem bandagen. Han måtte vaske såret når han kom hjem.

"Im not the guy who saves the day. Neither the guy who gets the pretty girl. I just sit at home, wondering when my next cocain package will arrive, when im not driving around town, killing people who owes us. Actually im not even the boss of all this, my brother is."

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] I Dont Hate You.. I Just...? Staring → Martino & Elizabeth Hun gispede da hun pludselig blev revet ind i en bil, og kiggede først forvirret rundt, og havde i et kort øjeblik glemt at hun i det hele taget var vred, da hun nysgerrig fugtede læberne, og lod øjnene studere hver lille dims der var at finde. Aldrig havde hun været inde i sådan en slags bil. Dem hun havde kørt rundt i, havde altid været åbne, og for det meste havde det altså været en karret og slet ikke bil. Hvor havde hun dog boet for meget på landet, hun bed sig i den ene side af læben, men blev brat vækket op fra drømme verden, da en hård stemme ramte hendes øregang, og nogle øjne, der kunne dræbe blev vendt imod Martino. Ja hvordan han havde tænkt sig at forklare, det vidste hun fandeme ikke! Men forklaring det krævede hun alligevel, han kunne ikke være det bekendt, kunne han ikke. Den første hun nogen sinde havde mødt, hun havde stolet på ham, vist sig fra den mest følsomme side, fortalt hvem hun var, hvor hun levede, hvad hun havde været. Det gjorde ondt, rigtig ondt at blive narret sådan bare fordi man havde været godhjertet. Igen, det var ikke fair.. slet ikke fair. Vreden var langsomt ved at fordampe, og følte sig bare fortvivlet og så inderlig brugt. Som havde hun været en genvej for alle de mennesker hun kende, alle dem hun havde snakket med, en genvej for at komme væk fra denne verden. Misbrugt, i en anden grad, ja det var hvad hun havde været. Så havde han kun tilbragt så meget tid med hende, fordi hun intet vidste om ham, fordi han havde brug for en, som der kunne se ham for han var? Hun lukkede øjnene, og lød hans hårde ord ramme hende, som piskesmæld. Selvom hun ikke havde lyst, følte hun alligevel for at skrige, slå ham, og ruske i ham. Fanden tage ham! "bugger..." kom der utrolig britisk fra hende, mens hun kiggede uden rigtig at vide det på hans hånd. Hun bed sig i læben, og kiggede på ham, mens kulden greb omkring hende. Hun var kun iført en kort nederdel, hvor nogle sorte nylonstrømpebukser var inden under, utrolig høje sko, og en t-shirt der sad stramt omkring hendes meget spinkle krop. Hendes hånd fandt den elastik som holde håret oppe i en knold, og trak den ud. Det blonde hår bølgede ned over skuldrene, inden hun vente øjnene imod ham. "I trusted you.. I was intimate with you.. Like Iv never been with any guy before.. and this is how you pay me...?" sagde hun med en grødet stemme, og vente blikket væk igen, og kiggede ud på landskabet der trillede forbi, som en lille film. Oh hvorfor gjorde det så ondt, så forbandet ondt. Hun sank noget mundvand, og prøvede at holde tårerne tilbage, hun tog blidt omkring hans hånd, hvor bandagen lå rundt omkring, og lod en finger glide ned over det. Inden hun lagde den forsigtigt ned på sædet igen. "Killing people.." mumlede hun stille, og kiggede ud af vinduet, hun vidste ikke hvad hun skulle tænke mere, hvem hun skulle tro på at Tino var. I de sidste par dage, havde hun tænkt ham på den fyr, som virkelig kunne bevise at soulmates var til. Men nu.. nu var hun ikke sikker på hvad hun skulle tro mere. Hun lagde hoved imod ruden, som kølede imod hendes pande. Chokket over at have set en død mand, begyndte endelig at glide hen over hende, og hun trak benene op, og pressede dem imod hendes brystkasse, mens tårerne trillede ned af hendes kinder. "If I keep on falling for you.. I will blame you for it.. And only you.." sagde hun hviskende, mest af alt til sig selv, og håbede lidt han ikke havde hørt det.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

I DONT HATE YOU, I JUST...?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Et roligt blik så på hende. Han sagde ikke noget, han så bare på hende. Egentlig forstod han ikke hendes vrede, men der var så meget som han ikke forstod ved kvinder. Dette var en af dem. De fleste kvinder i byen, ville sikkert give deres sjæl for at få lov til at smage på det søde liv i mafiaen, men ikke hende her. Hun var anderledes, så anderledes at det gjorde ondt i hans hoved at tænke på det. Han havde ikke ondt af hende, han vidste godt at han ikke havde været helt ærlig overfor hende, men han vidste virkelig heller ikke hvad han kunne gøre, for at gøre det godt igen. Inderst inde, havde han ærligt håbet på at han kunne skubbe hende ud af sit liv, og fortsætte livet som normalt, uden at tænke for meget over de forskellige kvinder der ville have ham. Frem for alt, uden at tænke for meget over presset fra hans bror, som absolut ville have han blev gift. Leonardo havde sikkert sat sig for at Tino skulle giftes, fordi han vidste hvor meget han hadet kvinder. Vinnie var noget andet, med tiden skulle han nok finde sig en kvinde.

Tino sukkede opgivende. Han lukkede fingrene omkring hendes hånd, selvom hans hånd stadig gjorde ondt. Han stirrede stadig på hende. Fandens tag hende. Der var virkelig noget over hende, som gav ham lyst til at springe ud af bilen og hoppe på tungen, i et håb om at hun ville indse at han mente det. Han ønskede for alt i verden ikke at hun skulle blive en del af hans rodet liv, og alligevel.. Alligevel kunne han ikke forestille sig en bedre kvinde i sit liv hende. Hende, med hendes fantastiske brittiske accent.

"Do you.. Want me to drop you off?" Spurgte han en smule forvirret. Han anede ikke hvad han skulle stille op med hende. Hvis hun ikke havde lyst til at være hos hans side, ville han for alt i verden ikke tvinge hende. Han havde alligevel sagt hvad han ville sige, måske havde hun brug for tid til at tænke over det, hvad vidste han. Han bad chaufføren om at sænke farten, og det blev gjort. Bilen holdte pænt ind til siden, og Tino rettede igen sit blik imod hende.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] I Dont Hate You I Just ...? Staring → Martino & Elizabeth Hun mærkede hans fingre omkring hendes håndled, og vidste virkelig ikke hvad hun ville, hun forstod slet ingen ting omkring alt dette fis. Fandens også, her var hun kommet for at få et normalt liv, uden penge, og hvad der nu fulgte med dem. Nu syndes hun bare, at hun var kommet længere ud i det end hun havde været der hjemme. Og alt på grund af en fyr, hun knap nok kendte, og alligevel, kunne hun ikke lade være med at føle noget for ham. Han var så fandens forvirrende, i det hele taget var mænd.. bare forvirrende. Det kunne godt være de fandt kvinder forvirrende, men det var altså hellere ikke så lette at læse selv! Altså. Hun bed sig i den ene side af læben, og tørrede kinderne fri fra de tåre der trillede ned af dem, og vente irriteret hoved imod Tino, da han spurgte om han skulle sætte hende af. "In the middel of no where, I have no idea what part of town I'm in!" sagde hun irriteret.. måske var det nok ikke mest det der var grunden, hun pillede ved noget af hendes hår "And.. I was looking forward to meet you again.. I dont .. want it to end that fast." mumlede hun stille, og vente de smaragd grønne, næsten krystal grønne øjne imod ham, mens hun sukkede opgivende. "Why didn't you kill me?" spurgte hun stille, og kunne huske den gang at han havde presset en pistol imod hendes pande, fordi hun havde taget hans nøgler. Hvis manden ikke havde sluppet Lizzie ville han havde skudt hoved af ham "And.. Why.. Didn't you want to scare me away? It was the perfect opportunity and you said your self, that you didn't like me, just because I was a woman..." flere spørgsmål brændte i hendes indre, men hun vidste at det måske ikke en dårlig ting, at spørger om for meget på en gang. Hun rykkede dog tættere på, og tog hans hånd imellem sine fingre igen, og kærtegnede fingrene der stak ud af bandagen. "And who the hell did this to you?" sagde hun for første gang den aften, hvor der var omsorg at præge i hendes stemme, mens hun kiggede op på ham. Øjnene var stadig præget af sorg, men hun ville ikke være vred på ham mere, hun ville ikke stikke af, kun på grund af, at det han lavede. Måske sagde handlinger mere end tusinde ord omkring folk, men hun havde set en smuk side af ham, da de havde ligget der sammen på hotel værelset. Og den følelse kunne hun ikke slippe, lige meget hvor meget hun prøvede.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

I DONT HATE YOU, I JUST...?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Han kunne mærke hvordan det stak i hans bryst, da hun begyndte at stille ham spørgsmål. Han havde egentlig ikke lyst til at svare på dem, han vidste at de to bodyguards som sad på forsædet ville fortælle det videre til resten af staben. Ja, han skulle nok komme til at høre for det her, det var han slet ikke i tvivl om. Men inderst inde, så var han ligeglad. Han rykkede tættere på hende, til han ikke kunne komme tættere på. Han var ligeglad med hvad folk måtte tænke eller side. Hun var så meget anderledes, så meget mere fantastisk end alle andre kvinder. Hvis han kunne, ville han lukke hende inde i et glas skab, bare så han kunne vise hende frem, hver gang nogle sagde at alle kvinder var ens. Han kiggede ikke længere på hende, men havde sænket sit blik imod den skadet hånd, der nu flettede sine fingre ind imellem hendes.

"Because you're different, and not just another whore who's after protection and money." Indrømmede han dæmpet, og bad inderligt til at de to bodyguards ikke hørte noget. Han lagde hovedet lidt på skrå, men så stadig ikke på hende. Han følte sig pludseligt underligt tilpas, som om tusinde og atter tusinde sommerfugle flagrede rundt i hans mave, og det gjorde ondt. Man kunne ligefrem se hvordan hans hånd svagt rystede. Måske var det nervøsitet, måske var det smerten som strøg igennem hånden, da han lukkede den om hendes.
Bilen begyndte igen at køre, da Lizzie ikke stod ud, og Tino var rykket tættere på. Han kunne ikke lade værre med at smile en smule skævt, da hun viste omsorg for ham.

"Some idiot, who thought he could get away. He owed my brother money, so of course.." Han stoppede sin sætning, og så nu op på hende igen med et nervøst blik. "..I killed him."

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.