Quiet Evening out

[lazzaro]

Leo klukkede lavt af latter da han hørte Tino. Den knægt burde virkelig ikke være så muggen. Det var som om han så negativt på alt bortset fra vold og sprut... Leo forstod slet ikke hvordan han kunne leve uden sex. Leo elskede selv kropskontakten og den afslappethed som efterfulgte.

Han skodet sin smøg og steg ned fra stolen, han gik derefter roligt ud mod hotellets store hall. Det var her man kunne komme hen til elevatorene som førte op i hotellet, og Leonardo havde selvfølgeligt et værelse parat.. Han havde dog ikke regnet med at han ville tage sin bror med der op. Han smilede lidt for sig selv over den pervershed som lå i den sætning.
Roligt tog han en smøg frem under sin jakkelomme og tændte den mellem sine læber, han var stor ryger og elskede det... Han havde trods alt råd, han tog den roligt væk fra læberne.

"Tino. I got a room on the last floor, shall we retreat to my room and get some drinks hm?" sagde Leo og pegede lidt op mod elevatorene. "Even thought when I came here I had other intentions for the room.." sagde han lavt og havde øjnene på en kvindes røv som gik lige forbi ham, Han lod sin hånd tage hende kort på røven så hun kom med et lavt hvin, og smilede så til hende. "Sorry baby... My hand slipped.." Kvinden smilede bare tilbage og gik så videre. Han tog et langt sug af sin cigerat og fortsatte så mod elevatorene.

[Martino De Lazzaro]

Tino fulgte efter sin bror til elevatoren. Han havde egentlig planlagt at stikke af til Mafiaens pakhus, hvor han sikker kunne samle nogle stoffer op, som kunne få ham til at falde op. Måske kunne han for en gangs skyld få en ordenlig nats søvn, men han valgte nu alligevel at stoppe op, og tage imod tilbudet. Han sendte dog sin bror et skarpt blik, da han så hånden på en anden kvindes røv.

"I see, you really do love your wife." Lød den spydige kommentar fra Tino, inden han vendte blikket imod elevatoren. Han smilede lidt for sig selv. Han var vandt til at få et par på hovedet, når han lavede flabet kommentarer, men ikke i selvskab med sin bror. I selvskab med Leo, vidste han at man kunne tillade sig næsten alt, hans bror vidste godt hvornår det var en joke, og Tino elskede at drille sine brødre.

Dørene til elevatoren gik op, og Tino trådte pænt indenfor. Det var en køn elevator, med typisk elevator musik, og rødt gulvtæppe samt spejle rundt i kanten. Tino tillod sig selv at knappe det øverste af sin skjorte op, og frigøre sine manchetknapper.

"Fine then, lets have a good family time together." Lød det fra Tino, idet han samlede en cigaret op fra sin inderlomme. Han stak den i munden og tændte den, hvorefter han lod en hånd løbe igennem håret der allerede var ret så rodet.

[lazzaro]

Leonardo Trak lidt på skuldrene og tog et sug af sin smøg...
"What?!? My hand did slip you know...." sagde han med lidt latter i stemmen og et stort smil. Han elskede sin lillebrors onde humor, og var vant til den da han var opvokset med ham. Men mange forstod ikke hvorfor han fandt sig i det. Han følte bare det var normalt.

Han steg roligt ind i elevatoren og rodet i hans lomme. Han puttede den i panelet på elevatoren og trykkede på den øverste knap. Elevatoren åbnede op lige ind til værelset, og det var også en garanti på at ingen andre kunne standse elevatoren på vej op fordi det var V.I.P. puttede derefter nøglen ned i lommen og elevator dørene lukkede.

Ordene Tino sagde registrerede i Leos hjerne, det var det hans far plejede at sige. Men det vidste Tino jo selvfølgelig ikke. Men alligevel fik det uønsket minder frem i hans hoved, og samtid en mørkere og mere dyster Leonardo frem. Han kiggede roligt over mod Tino, hans øjne havde dog et mørkere glimt i sig og han tog cigeratten op til munden.
"You know Tino.... You do stille owe me some family time." Sagde han og tog et sug af sin smøg, hvorefter den blev smidt ned på elevator gulvet og slukket under hans sko. Bare lige for at lade det sive ind i Tinos hjerne. Leo vidste, at Tino vidste hvad han snakkede om. Da han kunne se det var sivet ind pressede han Tino en smule hårdt op i mod elevator væggen, og tog hans cigerat ud af hans hånd, og puttede den i hans egen mund imens Tino var presset op imod væggen af hans krop. Deres hoveder kun centimeter fra hinanden, og han kunne mærke Tinos ånde ned af hans nakke.

[Martino De Lazzaro]

I starten tænkte Tino ikke videre over Leo's bemærkning, det var først da han lagde mærke til alvoren i Leo's stemme, og den dystre stemning som havde sænket sig over elevatoren, at det gik op for Tino hvad Leo sagde. Med et spjæt, trådte Tino tilbage.

"What?!" Udbrød han forvirret. Han vidste udmærket godt hvad Leo mente, alt for godt. Han trådte endnu et skridt tilbage, men kun for kort efter at blive skubbet op imod den ene af elevatorens sider. Tino's øjne flakkede, han ledte febrilsk efter en måde at slippe ud af situationen, men hvis der var en ting som Tino vidste alt for godt, så var det at man ikke forsøgte sig med et slagsmål imod Leonardo.

Tino pressede sig yderligere imod elevatorens væg. Han lagde sine hænder på en kant, som var langs elevatoren og klemte hårdt omkring den. Fandens også, han var fanget, og der var absolut intet han kunne gøre for at slippe ud af elevatoren. Fuck, fuck, fuck...!!

"What the fuck have i ever done to you? Huh?!" Hvæsede Tino, ud imellem sine nu sammenbidte tænder. Han så op på Leonardo med et advarende udtryk i blikket, selvom han udmærket godt vidste at han ikke kunne gøre en skid ved ham.

[lazzaro]

Han blæste roligt røgen ud i hovedet på Tino og smilede en anelse mørkt og skummelt.
"It dosen't matter what you have done.... It's what father did that matters." sagde han en anelse truende og så skarpt på Tino. Han vidste ikke rigtigt om det var alkoholen der talte eller om han virkelig ville have Tino, men det kunne gøre ligemeget, for nu var det startet.

"You know Tino.." startede han og pressede så sit knæ ind imod Tinos skrid, og gend det roligt op at hans manddom.
"It's not because I hate you. It's just... You owe me for all these years..." sagde Leo og tog endnu et sug af sin smøg. Han tog smøgen ud væk fra kroppen og lænte sig ind mod Tino, hans tunge skabte roligt kontakt mod Tinos hals og gled langsomt op af den dunkende arterie.

[Martino De Lazzaro]

Tino sank en klump. Han vidste udmærket godt at han var som et truet dyr, der blev trængt op i krog, af vilde jægere. Jægere, som på ingen måde ønsket dyret det godt, men som kun var efter dets juveler. Tino pressede sig yderligere imod vinduet bag sig. Inderst inde, tikkede og bad han til at væggene ville opsluge ham, men han vidste godt at det var urealistisk. Han vendte i stedet sit hoved bort, da han mærkede den varme tunge. Følte man efter, kunne man mærke hvordan Tino's knæ var begyndt at ryste.

"I thought you'd turn normal, when you married that crazy blonde." Lød det sammenbidt fra Tino. Han kom med et lille klynk, da han mærkede hvordan knæet blev presset imod hans skridt. Den ene arm tog fat i Leo's skulder, og prøvede desperat at skubbe ham væk. Han var virkelig fanget. Hans bror var både større og stærkere end ham selv. Tino, som ellers altid var så vandt til at give folk omkring sig bank, havde en enkelt overmand: Hans bror.

"I really dont see why it's my fault dad couldnt keep his fingers off you!" Hvæsede Tino pludseligt. Hvis elevatoren ikke allerede var kørt et par etager op, kunne man med garanti høre hans råben igennem de ellers tykke døre.

[lazzaro]

Leonardo smilede lidt for sig selv i hans brors nakke. Han elskede hans bror.. Det gjorte han virkeligt, og det var også en af grundene til at han havde handlet som han gjorte i fortiden.
"Oh I'm sorry.... " sagde han og kiggede på hårdt på Tino..
"Would you have liked it more if I had just let dad take you?" sagde han og lænte sig frem så han kunne hviske i hans øre.
"Let him take you hard over his desk, screaming for mercy, fucking you even if you bleed, and then afterward yell at you for making a mess on his table.... Making you lick it all up..

[/i]" Hviskede han hæst og tog så fat i Tinos hånd og pressede den op over hans hoved med en kort knurren.

"What I'm doing to you is water beside him... You should be grateful..." Knurrede han og så ham hård ind i øjnene. Han skodet smøgen som han havde i den anden hånd og åbnede så Tinos bukser, Han trak hans trøje ud af bukserne og lod hånden glide op af den varme mave og bryst kasse, op til hans brystvorte som blev klemt hårdt, men ikke hårdt nok til at det ville skade noget, det ville bare gøre en anelse ondt.[/blockquote][/blockquote]

[Martino De Lazzaro]

Tino kunne tydeligt mærke, hvordan det løb ham koldt ned af ryggen, da hans bror valgte at hviske ham i øret. Han havde for alt i verden ikke lyst til at forestille sig hvad Leo havde gået igennem. Han vidste godt at det havde været noget af et helved og Tino var da også tak nemmelig overfor Leo, at han igennem alle de år havde stået op for sine brødre, men payback time var næsten endnu værre.

Det gav et spjæt i Tino, da han hørte hans bukser blev åbnet. Han rettede sit blik nedad, for at holde øje med hvad Leo havde gang i. Der gik dog ikke mange sekunder, før lyden af en pistol der blev ladt, gav genlyd i elevatoren. I sin desperation på at komme væk, og på at få Leo til at stoppe, havde Tino trukket sin pistol. Han pressede den nu imod Leo's kæbe, og så på ham med et mindst ligeså hårdt blik. Leo vidste sikkert ligeså godt som Tino, at han ikke var i stand til at skyde hovedet af sin egen bror, hans eget kød og blod. Men hvis det at true Leo, kunne få ham til at stoppe, så tøvede Tino overhovedet ikke med at presse pistolens løb, hårdt imod hans kæbe.

"I dont care what the fuck dad did to you, i dont want to be your playtoy anymore!" Hvæsede Tino. Tino pressede sig igen mod spejlet bag sig, og denne gang var han tæt på at vælte. Hans ben rystede stadig, ikke af skræk, ikke af lyst, men af arrigskab. Tino kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så vred. Hvis det ikke var hans bror som stod overfor ham, havde det nok kun været et spørgsmål om tid, før Tino var eksploderet, og havde skudt hovedet af Leo.

[lazzaro]

Da Leonardo mærkede det kolde materiale fra pistolens mund presse mod hans kæbe, stoppede han sin hånd fra at kravle ned i Tinos bukser.
Der kom en lav knurren dybt inde fra hans hals og han så Tino dybt ind i øjnene, hans øjne viste ingen form for frygt, kun irritation, vrede og en eller anden dyb mørk følelse som han ikke kunne forklare.

"You know Tino... If you had spend some more time with the family, you could have won them over and shoot me right now... But you can't... I'm your bigbrother, and the most powerfull guy in the city... Please don't make this difficult Tino" Sagde han roligt og en smule bedende selv om han vidste det nok ikke ville virke, han tog roligt fat omkring den pistol som Tino pressede imod ham, og pressede den roligt væk fra hans kæbe, Da den var væk fraw hans hud og ikke var til fare for ham mere, så tog han den ud af Tinos hænder og sikrede den igen.

"I will keep my hands off you, the day a miracle appears." Knurrede han irriteret og vendte tino rundt så han blev presset med maven mod væggen nu.. Disse gamle elevatorer tog en evighed at komme til toppen med. Han puttede Pistolen ned i bagsiden på hans egne bukser.

Han pressede så Tinos egne bukser ned af hans ben, og lod hånden glide over remmen på underbukserne foran..

[Martino De Lazzaro]

Tino var ikke specielt overrasket over at pistolen forsvandt fra hans hænder. Han så en smule opgivende på pistolen, men vidste udmærket godt at den ikke havde nogen betydning i en situation som denne. To stridende brødre, som inderst inde holdte af hinanden. Desværre var de begge nogle røvhuller, der ikke respekteret hinandens grænser. Men bottom line var at Tino aldrig ville kunne dræbe Leonardo, lige meget hvad han fik for det, ville han på ingen måde være i stand til at dræbe ham. Man kunne spørger sig selv hvorfor, når Leonardo nu var i fuld gang med at fortsætte, en flere år ond cirkel, men måske var det fordi Tino kun så de gode sider ved sin bror. Han kendte ham, bedre end nogen andre personer, for pokker, de var vokser op sammen!

Et irriteret hvæs fra Tino kunne høres, da han blev vendt med ansigtet imod elevatorens spejle. Han bed tænderne sammen, og vred sig i ubehag. Det strammede blot grebet. Det var efterhånden gået op for Tino at han intet kunne gøre, men det afholdte ham ikke fra at prøve på at gøre forsøget! Han ville væk, og han var overbevidst om at han nok skulle komme det.
Tino slog et irriteret klik med tungen, inden han endelig valgte at slappe af. Hans løftede blikket, og så ind i spejlet, for at se på sin bror med et advarende blik. Hans øjne var knebet sammen, og slog næsten gnister.

"I dont care if you where the prince of the world, you are not powerful. You're a weak cunt!" Hvæsede Tino rasende, mellem sine sammenbidte tænder.
Tino sank en smule sammen foran Leo, som han samlede sine knæ, i et desperat forsøg på at holde sine bukser oppe. Et irriteret hvæs undslap hans mund, og han knyttede sine hænder hårdt sammen, så knoerne blev hvide.

>> Fade to Black <<