You owe me

[Martino De Lazzaro]

Tino blev stille da Alexander begyndte at snakke. Han nikkede bekræftende ved hans ord, nærmest for at give tegn til at han lyttede. Men alt imens han gjorde dette, kunne han ikke helt lade værre med at krumme tæer. Det kildet så pokkers meget med den pensel. Heldigvis for Tino, begyndte det dog at tage af som hans hud vænnede sig til følelsen. Da Alexander holdte op med at snakke, lagde Tino igen sit hoved på skrå og så en smule overvejende på ham.

"You seem pretty open about being biseksual. Are you never afraid people are going to kill you when they find out?" Spurgte Tino, med en vis nysgerrighed i stemmen, for det var han. Det at han selv egentlig var ligeglad med kønnet af en partner, var da noget han holdte for sig selv. Det var ikke noget som han gik og snakkede højt om, og han havde heller ikke planer om nogensinde at begynde på det. Han vidste godt at hans ældre brødre havde haft sine mistanker, men hvis han selv skulle sige det havde han været ret god til at skjule det. Måske fordi han egentlig i virkeligheden selv var i tvivl, og ikke rigtig vidste hvilken boks han hørte til i. Jovist havde han da kunnet finde Lizzie tiltrækkende, men måske var det i virkeligheden mere på samme måde som man bedømte et kunstværk, end man bedømte en partner. Måske var det egentlig mere hendes personlighed som han havde været forelsket i.

"Did you ever consider becomming a famous artist?" Spurgte Tino pludselig ud i det blå. Han kunne ikke lade værre med at sætte pris på, og synes godt om det som Alexander var igang med at lave, og han havde jo hørt ham spille. Var der overhovedet noget som denne mand ikke kunne finde ud af? Det undrede egentlig Tino lidt, og han havde sådan lyst til at rose ham for det, men i frygt for at lyde alt for fimset eller piget, valgte han ikke at sige mere end det.

[jinx]

Alexander brummede lidt og malede videre, han kunne efterhånden godt mærke at det var fordi Tino var kilden at han bevægede sig så meget.
Det værste var også bare at male detaljer på brystkassen af folk. Fordi den bevægede sig jo hele tiden, så man skulle koncentrere sig for at følge bevægelserne.
"mmh Believe me.. I may seem open, but I have just been called so many names, beaten multiply times, and occationally some people thinks it's fun to humiliate or rape the gay guy... It just dosen't touch me anymore. To play along is far easier than struggle.. Even with my karate I can't defend myself against a gun.." Det sidste blev mumlet, mest fordi det mindede ham om hvordan ham og Tino egentligt havde mødtes. Det virkede helt surrealistisk at han så skulle sidde med ham her igen.

Ikke fordi han ikke holdte af det. For det gjorte han. Det var lang tid siden han havde haft mandligt selvskab, som rent faktisk ikke ville banke ham synder sammen lige så snart han fandt ud af at han svingede begge veje.

Hans smil var kort forsvundet, men kom så tilbage med fuld styrke.
"You know. Becoming famous is not something you just do.. I mean... Ofcourse I would get famous a lot faster if I had stayed at home, with my parents and the money.. Money ecuals power.. But I like relying on myself.. Taking every job I get... EVEN if I don't like it.. That's just life you know..." sagde han og smilede stadig stort. Hans smil nåede hans øjne som de gjorte for det meste. Han havde været i gennem en masse. Men han havde stadig sin begejstring og glæde for alt.

[Martino De Lazzaro]

Tino kunne vel ikke bebrejde Alexander for det han fortalte. Der var ikke mange mennesker som værdsatte homoseksualitet, i nogen som helst form. At det skulle være en sygdom, forstod Tino sig ikke på, i det hele taget forstod han sig ikke rigtig på seksualitet. Det virkede Alexander som om at han forstod sig langt bedre på end Tino. Han havde sikkert haft nogle flere erfaringer, end Tino nogensinde ville få.

Han lagde igen sit hoved lidt på skrå og slå et diskret klik med tungen. Han overvejede hvad han skulle svare, men havde ærligt talt intet at sige. Tino havde selv stået i situationen, som personen der tæskede løs på den homoseksuelle. Han havde ligefrem dræbt folk, udlukket grundet deres seksualitet, så hvorfor skulle Alexander være anderledes? Det var ikke fordi Tino var blevet forelsket, det var han stensikker på. Det var nok mere nysgerrigheden, som luret. Nysgerrigheden for Alexanders liv, hvordan det mon var at leve her nede, på bunden, hvor man ikke var andet end et irriterende tyggegummi under ens sko.

"Well you certantly have talent." Indrømmede Tino endelig, inden han kastede et blik ned af sig selv. Han mente det virkelig, Alexander havde talent, og det var ikke kun at male. "I dont know, you seem pretty open to me, and well.. I've been behind the gun of shooting a gay man, so i cant see why you shouldnt be afraid of me." Indrømmede Tino med et lille træk på skuldrene. Han løftede igen sit blik, og tog sig nu endnu en gang i at beundre Alexander. Fra et homoseksuelt synspunkt så han egentlig ikke værst ud, og Tino havde en god fornemmelse af at han godt selv vidste det, men han valgte ikke at kommentere det. Han var halvnøgen, og hans pistol lå i indersiden af hans vest. At skyde Alexander nu og stikke af før det hele blev for meget, ville blive et værre roderi.

[jinx]

Alexander Hayes
But call me Alex

Den første gang han havde mødt Tino, havde han da også lagt mærke til at Tino ikke ligefrem ville være en af de rare mennesker, og efter at han havde set hans tatoveringer så var han da kun blevet mere enig med sig selv i at Tino var en af dem som gjorte det han ville. Han mærkede også en vis usikkerhed, men han kunne ikke sætte finger på om det var Tino som var usikker på sig selv, sin personlighed eller måske noget helt tredige.

Alex forsatte roligt med at male phønixen som stille og rolig tog form. "Well thank you.. You probably got something that you feel is natural doing. That's the same feeling I got with painting and playing music." sagde han med et mindre smil og kiggede på den store phønix som bredte sig over Tinos brystkasse. Han begyndte stille at male alle detaljene på phønixen, alle skygger og skulle jo stille tilføjes til tegningen.

"I just can't see why I should be afraid of you now.. If you wanted to kill me I'm sure you would have done it already.." sagde han roligt og lavt.
"Enought about me.. Tell me something else about you.." Sagde han og kiggede kort op på Tino. Det ville være en god mulighed for at kunne lytte og male samtidig.

Alex havde jo ikke direkte fortalt om sin barndom eller hans navn. Han håbede lidt at Tino gjorte det samme. Alex kunne ikke lide når man kom for tæt på en anden person. Det endte i sorg, enten på den ene eller anden måde, og han orkede ikke at kører op og ned i følelses kausellen mere.
Han slikkede sig roligt om læberne og lænte sig lidt frem imod Tinos bryst kasse, han konsentrerede sig kort meget om et par detaljer, og hans ånde kildede over Tinos farvede hud.

I'm my self, no one else

[Martino De Lazzaro]

You owe me

staring :: Alexander Hayer & Martino De Lazzaro

They could destroy me they should enjoy me

Tino fulgte et øjeblik Alexanders bevægelser med penslen. Han sagde ikke noget til hans ord, men slikkede sig blot over læben idet han overvejede hvad fanden han skulle svare. Skulle han fortælle Alexander hvem han virkelig var, eller skulle han finde på en løgn historie? På den ene side var Tino sikker på at hvis Alexander skulle blive skræmt væk, så var han for længst løbet skrigende bort, men på den anden side så vidste Tino ikke helt om han skulle stole på ham. Blikket blev hævet imod Alexander, imens hovedet fortsat var sænket.

"Well.." Begyndte Tino. Han lagde hovedet tilbage, og lagde det til den ene side så det gav et dejligt knæk i nakken. "As you might have guessed, my parents was from Italia, but i grew up here.. 26 years in this ass hole of a city.. I've got 2 older brothers, andeeh.. I really hate cats." Sagde Tino kort uden at se på Alexander. Han prøvede vel egentlig at undgå spørgsmålet, og ikke svare på alt for meget. Han ønskede virkelig ikke at fortælle Alexander for meget, han ville ikke have at han blev skræmt væk, i hvert fald ikke endnu. Tino var for nysgerrig, han ville lære mere om Alexander, og hvor han havde dette mod til at stå frem med sin seksualitet - Selvom han påstod at han skjulte det. Tino brød sig godt om at.. ja nærmest studerer menneske adfærd, for det gav ham altid en fordel i kamp. At vide hvilke træk der betød hvad og hvorfor. Hvad han skulle bruge Alexander til, vidste han dog ikke helt. Det eneste han vidste, var at der var noget ved ham, som virkelig vækkede hans nysgerrighed.

Template by :: Snerky at KISS KISS GOODBYE

Tell me what you brag about and I'll tell you what you lack

[jinx]

Alexander Hayes
But call me Alex

"Aaah... Brothers huh... That's nice..." sagde han bare roligt og smilede lidt skævt. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, og for at være ærlig var han ved at blive varm. Her sad han mellem Tinos ben, og malede på ham. Han blev altid lidt varm af at lave malerier, mest fordi det var hans passion. Det samme skete når han spillede musik i for lang tid.

"Okay..." sagde han og lagde penslen ned ved siden af vandet og farverne. Han havde et helt neutralt ansigts udtryk og begyndte så at åbne Tinos bukser. Han åbnede dem roligt og kiggede så op på ham som om det var det mest normale i hele verdenen.
"I can't paint lower now... You didn't want paint on your clothes right?" sagde Alex og smilede helt normalt. Han kiggede roligt op på Tino men bag hans øjne var der et glimt af lyst. Han prøvede dog på at undertrykke det.
Han nød Tinos selvskab, og ville egentligt gerne have det til at vare lidt længere. Han kunne dog godt mærke på Tino at han ikke var så vild med at tale om sig selv. Men han lød da meget interesseret i Alex, så måske skulle han bare sige noget mere.

"You should come by Dewins some day. I play there regulary, and if you liked the music at the horse track, I'm sure you would like the music in there when we jam... " sagde han roligt og lagde hovedet lidt på skrå. Han talte måske lidt over sig. Han var ikke sikker på Tino overhovedet ville kendes ved ham ude i offentligheden, og havde egentlig intet i mod at blive ignorreret hvis bare det betød at han kunne få sådan nogle stille aftener med ham en gang i mellem. Alex havde egentligt savnet lidt selvskab...

"So really.. Are you gay? Or do you just don't know it?" spurgte han rimligt lige ud. Måske var det, det Tino mente med at han ikke lagde skjul på hans seksualitet. Men man kunne også bare sige at Alex havde en stor mund.

I'm my self, no one else

[Martino De Lazzaro]

You owe me

staring :: Alexander Hayer & Martino De Lazzaro

They could destroy me they should enjoy me

Tino følte sig egentlig smigret. Over at Alexander allerede inviteret ham ud, selvom han intet vidst om ham. Tino kendte skam godt Dewins, og han holdte egentlig også af at komme der nede. Det var et sted som var ejet af mafiaen, og hvor den sidste ejer var blevet skudt fordi han ikke havde betalt sin gæld. Faktisk var det Tino som havde skudt ham, men det var egentlig et minde han forsøgte at fortrænge. Mest fordi Lizzie var involveret i det. Han kunne ikke lade værre med at få en smule skyld følelse over at have smidt hende ud som han havde, men han vidste også at det var bedst sådan. Så hvad fanden lavede han egentlig her? Han anede det ikke, men han brød sig om at være her. Tino smilede forsigtigt. Han brød sig rigtig godt om at være her.

Den afslappede, og vel behaget Tino, blev pludselig anstreng og måske endda ligefrem skræmt. Alexander var begyndt at knappe hans bukser op, også så pludseligt. Tino sagde intet, for han vidste ikke hvad han skulle sige, men Alexander's ord fik ham dog alligevel til at lade værre med at stritte imod. Han endte med at tage sine bukser villigt af, uden at sige mere. Han havde stadig sine underbukser på, og dem havde han bestemt ikke planer om at tage af endnu. Tino blev endnu en gang mere afslappet, men Alexanders næste spørgsmål stak ham en smule i brystet. Nej, han anede faktisk ikke om han var 'gay' eller han bare godt kunne lide at misbruge mænd seksuelt.

"Honestly.. I dont know. You see, all my life i've been busy hating womans because of bad expirence, and then i met a wonderful woman.. Actually, im not even sure i loved her anymore.. Plarh, what do you care? Silly love stories are for womans sleep overs, right..?" Forklarede Tino, med en lettere nervøst smil på læben.

Template by :: Snerky at KISS KISS GOODBYE

Tell me what you brag about and I'll tell you what you lack

[jinx]

Alexander Hayes
But call me Alex

Alexander tog stille penslen frem igen og malede roligt videre, Han lavede stille noget blanding af farver omkring Tinos navle, farver som så blendede op i phønixen. Han malede roligt videre sørgede for at det hele var flot og passede sammen. Hvis Tino gerne ville have det af, så kunne han gå i bad bagefter. Selve oplevelsen at lave body paint var det hele værd for Alexander.
Mørket var ved at falde på bad vinduerne og Alexander skulle snart til at knibe øjnene sammen for at koncentrere sig om at se noget.

Han lænte sig roligt over Tinos ene ben og fik fat i kontakten til en lampe som stod på bordet. Han trak den roligt hen til sig, så han kunne se hele motivet og lagde så hovedet lidt på skrå for at suge billedet ind. Hvad manglede der? Jo der manglede mange ting endnu, men det kunne hurtigt overståes.

"I don't mind.. You seem like a guy who can't talk about it with anyone, and it's not like I know you well.. Sensitive stuff can be a pain to talk about... So you could just talk about it with me.." sagde han roligt og det gik op for ham at han lød lidt som en kvinde.
"If you call me a woman, I'm gonna punch you..." Tilføjede han og kiggede hårdt op på Tino. Han mente det.. Han ville dog ikke slå ham nogle steder hvor det ville gå ud over den flotte fugl Tino havde på hans bryst kasse.

"I'm sure you get a lot of 'manly talk' when you're home, you know... Talk about sex positions and stuff..." Alex sukkede kort. Sådan noget snakkede de meget sjældent om i klubben egentligt.. Men han hang så for det meste også ud med kvinder. Penslen gled langsomt ned i Tinos navle og lavede en sort plet.

I'm my self, no one else

[Martino De Lazzaro]

You owe me

staring :: Alexander Hayer & Martino De Lazzaro

They could destroy me they should enjoy me

Tino prøvede virkelig at undertrykke et grin, men han kunne ikke lade værre. Et håndligt grin undslap derfor hans læber, og han kunne ikke lade værre med at se undskyldende på Alexander. Et eller andet sted så tvivlede Tino stort på at Alexander kunne gøre ham fortræd, om det så bare var et 'opfør-dig-ordenligt' slag, eller et rent faktisk slagsmål, så det slag. Og Tino havde virkelig, virkelig svært ved at se Alexander, som typen der gik rundt og slog på folk.

"Fine then punch me wherever you want, woman!" Sagde Tino stadig med et stort grin på læberne. Han blev dog pludseligt afbrudt, da han mærkede penslen i hans navlen. Det kildet helt vildt. Han kunne ikke helt finde ud af om det var fordi det gjorde ondt, eller fordi det kildet, men om end andet fik det Tino til at spænde sine mavemuskler, og bide sig i læben for ikke at sprutte fuldstændig af grin. Han følte sig utroligt barnlig i øjeblikket. Hvem skulle have troet, af Mafiaens bror kunne sidde her, i en lille ussel lejlighed med maling over hele maven, og være tæt på at dø af grin, fordi han blev kildet med en pensel? Tino havde i hvert fald aldrig troet det. Det var nok igen, hans flugt fra virkeligheden. Noget andet end stoffer, som fik ham til at glemme hvem han var, og hvad han egentlig stod indefor. Fik ham til at glemme hans pligter, omdømme og status iblandt folket. Tino brød sig godt om det, og han klagede ikke. Men hvis nogen af hans bekendte nogensinde ville spørger ham om hvor han havde været, ville han blankt benægte dette øjeblik. Dette var hans frirum, og ingen skulle vide noget som helst om dette.

Template by :: Snerky at KISS KISS GOODBYE

Tell me what you brag about and I'll tell you what you lack

[jinx]

Alexander Hayes
But call me Alex

Typisk at han skulle blive udfordret i at slå en. Han vidste at han nok skulle få et slag ind, men et eller andet sted havde han ikke lyst til at slå Tino, han havde jo selv lagt op til det, så i stedet for surmulede han bare lidt for sig selv.
Alex lavede kort et smølfespark på Tinos pande, og forsatte så med at male ham omkring og i navlen. Han blev overrasket da Tino begyndte at spænde mavemusklerne, han troede først der var noget galt, og kiggede så op. Men synet der mødte ham var i den grad ikke det han havde regnet med. Der sad han og bed sig i læben for ikke at grine. Det var nok det mest overraskende Alex havde set.

Han havde slet ikke regnet med at denne mand kunne se så normal ud i nogle få sekundter. I stedet for at ligne en stresset masse morder, lignede Tino nu mere et helt almindeligt menneske som sad og grinede.

"Oooh... Are we a little ticklish huh?" sagde han med et smøret smil på læben og forsatte i nogle få sekundter mere. Han stoppede derefter og pressede Tino ned på ryggen og ligge. Han nød kort synet af hans phønix på den tonede mave, og hvordan han med sin kunst havde dækket hans ar væk under farverne.

Han sukkede roligt over synet. Glad for at se at det virkelig passede så godt til Tinos krop som han havde forestillet sig. Han lænte sig roligt ind over ham, meget OBS på ikke at ødelægge eller røre ved noget af billedet.
Han gned med vilje sit eget skidt i mod Tinos og smilede ned til ham imens han rockede lidt frem og tilbage.
"Could you.. place yourself higher up on the bed please?" sagde han med et smil og rockede roligt sit skridt mod Tinos. Han havde ingen ide om hvordan han ville tage det. Men han kunne ikke lade vær.. Han havde brugt en evighed på det billede og det gjorte ham liderlig.. Han vidste ikke hvorfor... Det gjorte det bare.

I'm my self, no one else