|
Post by Samantha Bronx on May 21, 2011 13:16:22 GMT 1
Samantha lyttede nysgerrigt til hvad Jamie fortalte hende. Hun var oprigtigt spændt på at høre og lære om de ting som stod i bogen. Hun havde godt regnet ud at det var en ordbog, men der måtte da stå noget spændene i den, ikke? Hun smilede lidt for sig selv, manden var ingen trussel. Allerede da hun fandt ud af at han kendte til Leo's fulde navn, vidste hun at han ikke var en trussel. Leo fortalte ikke sit navn til folk, som han ikke stolede på bare sådan uden videre, det vidste Samantha godt.
"Samantha." Svarede hun, idet hun nejede pænt for ham. Hun fulgte Jamie med øjnene, som han gik over til sit bord. Det gik op for hende at han egentlig heller ikke havde fortalt sit navn. Hans navn stod ikke ligefrem i store bøjede neonrør over hovedet på ham, eller hans butik. Hun fulgte pænt efter ham, over til bordet. Som hun gik, nynnede hun lavmælt for sig selv. Hun havde altid været flov over sin sangstemme, men hun kunne ikke lade værre! Hun var simpelthen så glad og lykkelig i øjeblikket, at hun var klar til at bryde ud i sang.
Den store frakke med bjørne skinnet, blev taget af og hængt over stolen, inden hun satte sig på den. Hun virkede meget mindre, når hun ikke havde den på, langt mere spinkel. Frakken havde også gemt hendes pæne sorte kjole, som gik hende til lige over knæet.
"Tell me sir, do you have a name?" Spurgte Samantha pludselig. Hun så op på Jamian, med et lettere drilsk smil. Hvis der var noget hun elskede, så var det at drille hankønnet. Hun vandt til at de faldt for hendes barnlige charme, men hun holdte sig altid på måtten. Hun flirtede aldrig direkte med andre, som ikke var hendes mand.
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on May 22, 2011 20:54:56 GMT 1
Jamian nikkede til hendes navn. Pænt. Som hende. Han gabte diskret, tog et sug, og blev derefter spurgt om sit navn... på en... drilsk måde? Jamian kiggede mat på kvinden. Det skulle ikke undrer ham om kvinden foran ham ikke kun sov med sin mand. Hun havde skønheden og charmen til det, der var da intet om det. Men han synes mere det var sjovt end charmerende, for Jamian havde nok ikke direkte været tiltrukket af en kvinde siden han mistede Cate Castella. Men han mente dog heller ikke at kvinden direkte flirtede med ham. Det var nok bare hendes attitude, noget der fik de fleste til at kunne lide hende. Han kunne da allerede også lide hende. "Well yes... It actually stood outside on the commercial... But it IS written a little small though. My name is Jamian Cate Fawks. Nice to meet you" Og med det gav han hende hånden med et smil.
Derefter to Jamian fat i en anden bog, som rimelig tilfældigt lå på hans skrivebord. Det var en slags lille øvebog. En bog man kunne skrive i. Ligesom de der bøger man havde i nogle af de bedre skoler i Bridgeford. Han slog op på en side, hvor der stod en del verbummer og deres bøjninger. Det vigtigste var at starte med verbummerne "være" og "har". Derefter kunne man gå over til ord man kunne være, og dernæst ord der fortalte noget om det, man var. Lidt som et træ, hvor verbummerne var stammen, hvorefter man bredte grenene ud fra viden, man selv kunne læse sig til. Han smilede kort til Samantha. Skulle de starte lige nu, eller skulle de lave en aftale..
|
|
|
Post by Samantha Bronx on May 31, 2011 21:09:21 GMT 1
Samantha smilede da han fortalte hende hans navn. Hun brød sig om det, men sagde ikke mere til ham. Hun så i stedet blot op på ham, med et venligt smil. At turde ryge i sin bogbutik.. Det kom egentlig bag på hende, nu hun tænkte sig om. Hele stedet ville jo brænde ned, på ganske få minutter, hvis han bare tabte et lille skod. Han måtte føle sig ret sikker på sin styring af cigaretten, eller hvad man nu sagde, Samantha ville i hvert fald ikke turde ryge i sit eget lille bibliotek. Hun sagde tog intet omkring det, men lagde bare pæne sine ben over kors.
"Tell me, how come you know Italian.. You dont look Italian to me." Spurgte hun pludselig, nysgerrigt. Hun lagde sit blond hoved på skrå. Både Leonardo og hans brødre havde det samme syd europæiske look over sig, men han så intet af det i Jamian, så det var ikke fordi han var italiener. Gad vide, om det var fordi han var så skide glad for bøger, og i virkeligheden var en nørd, der ikke havde bedre ting at give sig til, end lære sig selv en masse fremmed sprog. Det var egentlig spændende.
"Do you know other langueges?!" Spurgte hun pludselig håbefuldt. Hun vidste ikke hvad hun kunne bruge det til, men spændende, det var det. Det var sjældent man mødte folk som snakkede andet end amerikansk her i Bridgeford.
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 8, 2011 9:56:10 GMT 1
Jamian kiggede lidt på Samantha, og nikkede kort, beskæftigende. Hun var en uskyldig sjæl. I modsætning til sin mand. Det var dog meget meget interessant det her... Han strakte sig langsomt, mens han langsomt lod bogen, som han havde fundet, glide hen over bordet og hen mod Sam. Så tog han smøgen i munden og lod den sidde der, mens han fik sat sig godt til rette "Oh? well... Since you're the wife of Leonardo, I guess I can tell you. Once upon a time, this place was a dazzling nightclub."
Jamie pegede ned mod de reoler, der gemte kælderindgangen og det kæmpestore paradis der lå nedenunder jorden. "In the cellar. It's closed down now. Or for now, rather. Anyways, your husbands dad had ownership in that nightclub while the previous owner of this shop lived here. This means we had to deal with a lot of italian people, so... We just.. learned it.. fluently" Han trak på skuldrende, og tog et lille sug og pustede røgen ud gennem næsen. Dovent tog han derefter den efterhånden døende smøg ud og pressede den ned i askebægeret på bordet ved siden af ham. "But yea.. I know a few languages. A little German, French, Dutch... yeah. And I guess a few others too. When I'm bored I read books. And not all books are American books" Han smilede et kort, skævt smil, og lagde armene over kors. "why?" spurgte han så, og tænkte lidt om han måske sku tage en ny smøg... Men blev enig med sig selv om at han måske skulle spare lidt.
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 10, 2011 13:13:31 GMT 1
Man kunne tydeligt se glæden som bredte sig i Samantha. Som et andet sug, der startede i maven, og strålede stolt ud af hendes øjne. Hun bed sig i læben. Der var ingen tvivl om at hun var stor fan af denne mand, som sad foran hende. En mand som hun knap nok kendte, men som alligevel formået at gøre et indtryk på hende. Hun smilede stolt, idet hun lagde sine hænder på bogen som han nu skubbede i hendes retning.
"Woaw! That's a amazing! I never met anyone who knows that many languages." Udbrød hun lykkeligt. "Actually, when i think about, i dont think i met anyone who speak anything els then american." Tilføjede hun kort efter, med en smule forvirring i stemmen. Hun slog blikket væk fra ham, og man kunne tydeligt se hvordan hendes hjerne knagede og bragede. Hun forsøgte at huske om hun havde mødt andre med sjove sprog, men hun kunne ikke komme i tanke om andre end Leonardo og hans brødre. Hun bed sig en smule forvirret i læben, men endte med at smile undskyldende til Jamian.
"Of course other then the Lazzaros i guess. But it's really amazing, i mean.. Really amazing!" Sagde hun, idet hun lagde sit blonde lille hoved på skrå. Hun smilede venligt til Jamian. Hun overvejede overhovedet ikke hvor forvirrende hendes glædes udbrud måtte lyde i hans øre. Hun var virkelig fascineret af fremmed sprog, og her sad så en mand, som kunne flere fremmed sprog end hun overhovedet kunne forestille sig!
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 17, 2011 13:56:14 GMT 1
"uhm.... yeah.." Kvinden foran ham morede ham kosteligt. Som et lille barn var hun. Hun hade tydeligvis ikke set verdens ondskaber eller sin mands grusomhed. det hun så var sine egne tanker og sine egne ønsker. Måske egoistisk, men på den anden side... Det var børn. Og Jamian var allerede begyndt at se hende som et af slagsen. Et barn, der var nysgerrig over for det fremmede og mystiske. Det morede ham, og interesserede ham. At noget så forskelligt fra mafiabossen alligevel valgte at leve med ham. Hun havde nok kun set det gode liv fra mafiaen. Det gode liv, som hed fester, selvskaber, biler, blomster, store haver og fantastisk meget fritid. Og fritid kunne være kedeligt. Det undrede egentlig ikke Jamian at den rastløse Samantha var nået til hans bogbutik, nu hvor han tænkte over det. Det var aldeles... Han kiggede op og ned af hende, med et venligt smil, der dog tænkte mere uvenlige og skumle tanker.... aldeles interessant. "well. of course, not many Americans are interested in other languages than their own. Egoism rules here, and so does racism for crying out loud. The poor black people. Y'know, they're probably more clever than us. Did you know they in Africa have over 30 languages? And most Africans knows 2-4 of them. And we just have one language to learn. Interesting, isn't it?" Smilede han, mens han lænede sig lidt op ad bordet.
|
|