Amelia Luna Celinette

[Amelia Luna Celinette]

GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Amelia Luna Celinette
KÆLENAVN: Am, Mel
ALDER: 21
GRUPPE: Modstandsbevægelsen
JOB: Modstandsspion, og arbejder i en boghandel

UDSEENDE

Adrianne Palicki
HØJDE: 173
VÆGT: 58 kg
ØJENFARVE: Grå-grøn
HÅRFARVE: Blond
DETALJTER: Amelia har et let rektanglet ansigt, og store blå-grønne øjne. Hendes læber er fyldige og lyserøde, og hendes næse er en smule bred. Hun er slank med kvindelige former. Det lyse hår går hende til skuldrene og er naturligt krøllet i slangekrøller. Mellem øjnene, længst mod det højre øje, har hun en skønhedsplet, så det næsten ligner at nogen har prikket hende med en klat blæk. Hendes hud er lys, og bliver en anelse solbrun om sommeren.

PERSONA
SVAGHEDER:
- Fysiske aktiviteter: Amelia kan godt gå og løbe en smule, men hun har ikke verdens bedste kondition, og er generelt ikke typen der løber omkring.
- Hendes far: Amelia bekymrer sig meget som sin far, og lader ingen gøre ham noget.
- Uretfærdighed: Ser hun at nogen er uretfærdig skal hun bare rette op på det. Hun kan ikke have det.

FÆRDIGHEDER:
- Adskille nyttige og unyttige oplysninger: Det kan være meget nødvendigt som spion.
- Hun lyver godt: Dette er også meget nødvendigt.
- Hun har en fantastisk evne til at tale sig ud af alting: Ikke blot at lyve, men også at tale udenom. At dreje emnerne omkring, og måske endda vende det hele til hendes fordel.
- Hendes vilje er ikke til at bøje, og når hun vil noget, så gør hun det: Hun har en vilje af stål.

LIKES:

• Bøger: ”Der er intet som en god bog, de er både spændende, og så kan de være utrolig relevante.”
  
• At snakke: ”Jeg er som født til at snakke, det er rart at kunne snakke med andre.”
  
• Musik: ”Musik er dejlig afslappende, og det er en god måde at fordrive tiden ved at lytte til.”
  
• Selskab: ”Selvom der er fordele ved at være alene, er det rart at have nogen man kan vende sig mod. Nogen man kan snakke med, eller nogen som har ens ryg.”
  

DISLIKES:

• Mafiaen: ”Hvis blikke kunne dræbe. Så var der ikke én eneste tilbage. Jeg hader dem.”
  
• Uretfærdighed: ”Der er en grund til at man har en vis ansvarsfølelse. Der er noget der hedder rigtigt og forkert, og blot ordene forklarer at det der er forkert, er forkert.”
  
• Selvglade personer: ”Vær dog lidt ydmyg. Man får ikke ligefrem folks gode sider at se hvis man er alt for selvglad.”
  

PERSONLIGHED:
Amelia er en tosidig person. På den ene side er hun meget varm og imødekommende, frisk, en munter pige hvis selskab man let kunne blive fanget af. Men på den anden side er hun også en meget analyserende person. Alt hvad der bliver sagt overvejer hun nøje, hun vejer alle oplysninger i sit hoved, og gennemgår alt hvad hun finder af. Hun er lidt den type der bare virker hjertevarm, og som en person der ikke har hjernen helt så meget med sig som man burde. Hun har ligesom opbygget en sød og flirtende side, som er alles ven, og som aldrig gør nogen fortræd, men det er blot den side der dækker over hvad hun også er. Som spion for modstandsbevægelsen er det nødvendigt for hende at kunne snakke videre, samtidig med at hun kan overveje situationen, videregive oplysninger til den rigtige person. Hun er meget loyal overfor lederen af modstandsbevægelsen, da hun virkelig går ind for hvad der foregår, og på ingen måde vil holde sig tilbage for at hjælpe. Dog er hun udmærket klar over at hun ikke ville være til særlig meget hjælp i felten, netop fordi hun er mere af en tænker, end hun er en der handler. Hun er af den mening at man skal fordele folk på den post hvor de kan gøre mest nytte, ikke hvor de lige finder det mest spændende.
Men den side som alle møder er en meget munter pige, hun ler ofte og har altid én eller anden kommentar tilovers. Hun smiler meget og deler gerne sladder ud – dén slags sladder som hvem der går i seng med hvem, og hvad der sker af ”normale” ting rundt i byen. Hun bliver sjældent sur, det er kun når hun virkelig er utilfreds med noget, at hun kan blive rasende, og det er oftest når det omhandler noget med modstandsbevægelsen. Så brokker hun sig ofte til dem på hendes side, for hun vil ikke have at tingene går galt. Hun er dog ikke kun en tænker, og så en glad pige, som to adskilte personligheder. Den glade pige er også en del af hendes tænksomme personlighed, men det med at tænke ordentligt ”forsvinder” når fremmede, eller folk hun ved ikke er med modstandsbevægelsen, kommer forbi. Det er heller ikke alle fra modstandsbevægelsen der ved at hun tænker så godt som hun gør.

HISTORIE
Baggrund:
Amelia blev født lige ind i modstandsbevægelsen. Både hendes mor og far var en del af denne, faderen en spion og moderen et medlem. Faderen arbejdede i en boghandel, og fik den glæde af at oplære Amelia i hans fodspor. Det at arbejde i en boghandel kunne godt være en god hjælp. Her kunne man så let modtage oplysninger i form af papirer, uden at nogen bemærkede det. Det var det mest geniale sted at opbevare oplysninger, det var så let at lade samtaler foregå omme bagved, som skulle man blot hjælpe nogen med at finde en god bog. Hendes far, Jacob, og hendes mor Elisabeth, havde altid ment at det var den bedste position at have hvis man skulle være spion, eller blot være en del af modstandsbevægelsen. Så det med at være en tænker voksede Amelia op til at blive, og hun nød det. Der var intet så spændende som når hendes far bad hende om at løse koder han havde lavet, alt der havde med spionarbejdet at gøre, gjorde han nærmest til en leg mens hun var lille.
Men en dag gik en mission ret meget i vasken. Hendes mor var taget af sted for at standse en handel i mafiaen sammen med nogle andre. De var blevet opdaget, og alle havde mødt døden. Elisabeth mødte døden ved at nægte at fortælle hvem hun var, og hvor hun kom fra. Det hele var for at beskytte sin familie, og ingen af de andre sladrede om hende. Så hun havde været fuldstændig nyttesløs for mafiaen. Så derfra var det kun Jacob og Amelia. Jacob passede godt på Amelia, lærte hende at det var klogt at så få som muligt vidste at hun rent faktisk var klog, og ikke bare dum. Men med tiden blev han gammel, og tabet af hans kone tog hårdt på ham. Allerede i en ikke alt for gammel alder måtte han trække sig tilbage som spion, og kun være i stand til at støtte modstandsbevægelsen via små summer af penge. Men han forblev i hans boghandel. Han fremstod nu blot som den stolte ejer af hans boghandel, mens datteren arbejdede for ham, for at passe på sin aldrende far, der havde mistet sin kone i en forfærdelig ulykke i nogle gadeoptøjer for år tilbage.

ALIAS: Mersian