Time for some fun

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Time for some fun STARING ♔ Mat & Cate

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Cate grinede lidt af det som manden sagde, og nikkede lidt. Hun glædede sig for en gangs skyld, til at komme ud og lave noget andet, end at sidde der hjemme, og lave ligegyldige ting, som at træne kampteknikker, og lærer hvordan man betjente en pistol. Et stille suk gled igennem hendes læber, som hun trak op i sin ene handske der gik til lidt over albuen. Iført var hun en lang gul silke kjole, der gik ned over hendes foder, og havde en smugle slæb. Den sad uden stropper rundt omkring den lettere fyldige barm, som hun som kvinde havde fået. Ikke lige som alle de andre tøsebørn man kunne se rundt omkring, som der næsten ikke kunne udfylde deres kjoler. Hun rystede let på hoved, og fugtede de fyldige læber. Aften var faldet på, og det regnede let uden for, hvilket gjorde at de fleste som der kom ind, havde deres paraplyer med ind i hallen, hvor man ventede på at dørene ville åbne til forestillingen som snart ville begynde. Hun tog imod et glas champagne, og satte det foran læberne, mens de brune øjne kiggede rundt på de mange mennesker, det var klart at der var nogen for mafiaen, men idag, havde hun for en gangs skyld lagt sit had til siden, for bare at nyde aften. Det var ikke yderligere meget fritid man havde, når sønnen efterhånden var kommet i den alder, hvor han rigtig krævede opmærksomhed fra hende, selvom han altid havde gjort det. Hun grinede lidt, og savnede ham nu alligevel. - Men alt i alt, måske kunne denne aften give hende en smugle afløb, på alt det som der var sket de sidste par dage. Især at hun havde set Jamian igen, ikke just det perfekte møde, for elskede. De slanke fingre, gemt væk i den sorte handske, førte hun noget af håret væk fra øjnene, og hen bag håret, mens at resten af håret sad kunstfærdigt oppe i en knold. For en gangs skyld, så hun faktisk rigtig præsentabel ud. Hun nikkede lidt til en mand, som smilede til hende, og følte et stik af jalousi at hun var alene, det havde da været dejligt hvis hun kunne have følges med nogen. Men sådan lå landet nu en gang ikke.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template - Snerky

[Marcus blach]

Time for some fun
cate&marcus

so much hate for the ones we love

Udenfor den store indgang til teateret stod en lille gruppe og røg en sidste smøg inden dørene ville åbne sig til selve salen. De havde lange frakker på for at holde på varmen mens de stod derude, og sørgede blot for at holde sig i læ fra regnen der silede ned. Der hørtes snak og latter inde fra indgangshallen, og lyset kastede sig ud af de høje vinduer og ned på brostenene lige uden for murene. Det var bare et spørgsmål om tid før at folk ville kunne forsætte ind ind i selve salen og tage plads.
Marcus slog aske af smøgen, mens han lyttede til hvad dem rundt om ham sagde. Han frøs ikke selvom at han stod udenfor, den lange jakke gjorde sit. Hans hår var noget specielt, og det var også det folk kendte ham på, for midt imellem gruppen af velklædte mænd og nærmest polerede frisurer stod han med strittende, vindblæst mørkebrunt hår, til trods for at dem der var ved hans side var stort set samme alder som ham. De snakkede ikke højt, og det var vist også meget godt, for under jakkerne havde de sikkert håndpistoler gemt. Marcus havde i hvert fald, og der var også en grund til at han netop var i teateret denne aften. Ellers var teateret egentlig ikke noget for ham. Folk ville også spørge hvad et par så unge knægte lavede der, og det var også grunden til at de holdte sig udendørs. De følte sig malplaceret, men tog sig ikke af det.

En bildør blev åbnet og en mand i habit og en kvinde i hvidt gik sammen arm i arm ind over tærsklen, mens deres butler havde holdt en paraply over deres hoveder. Han var selv blevet våd, men det var trods alt butlerens arbejde at tjene dem. Så kørte bilen væk igen. Marcus havde kort set efter dem over skulderen. Så røg han den halvfærdige smøg en sidste gang og smed den så fra sig, hvortil at han hurtigt sendte et blik til de andre og trådte indenfor.

Varmen ramte ham med det samme, og lyset var gylden i farven på grund af det antikke tapet. Af ren refleks lod han blikket køre rundt i indgangssalen, hvor flere mennesker stod og åbenlyst snakkede vigtigt. I hjørnerne og rundt omkring i få grupper stod der mænd iført lange frakker som ham selv, og hvis man havde en idé om hvem der også befandt sig i lokalet, så kunne man nemt vide, at det var dem. Mafiaen. Det var nu ikke så underligt, og folk var også vant til det efterhånden.
Han gik længere ind, men stoppede så roligt op. En tjener kom forbi med en bakke og delte champagne ud, og med en rask bevægelse tog Marcus et glas til sig selv, og uden videre havde han med det samme ført den hurtigt til de smalle læber og taget en slurk. Som om at han lige skulle tage sig sammen til at være i så fin et selskab. Som kvinden ved siden af sig der var iført en lang gul silke kjole.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Time for some fun STARING ♔ Mat & Cate

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun sukkede stille, og vrængede lidt næse, da en mand stillede sig ved siden af hende, man kunne bare lugte røgen, all over him. Dog sagde hun ikke noget, og vente blot de brune øjne, andet steds hen. Hun sukkede stille, og førte atter glasset op til munden, men syndes alligevel handskerne var for irriterende, og faldt konstant ned. Derfor satte hun sit halv drukket glas op på en ny fad der kom forbi hende, og var fuldstændig ligeglad med at tjeneren protesterede "Oh just keep on moving" sagde hun, med en irriteret stemme, og sendte nogle drabelige øjne imod tjeneren, der straks gik videre, for at få en af sine kollegare til at tage glasset. Med et hurtigt træk fik hun trukket handskerne af, og lagde den ned, i den fine lille håndtaske, som blev lukket i, med et lille klik. "Looking forward to the show?" kom der mere venligt fra hende, mens at blikket blev vendt imod manden som stadig stod ved hende side. Et lille smil bredte sig hen over hendes læber, hvor smilehullerene kom til syne. Han lignede en meget normal mand, så ud fra alle de andre som hun havde set i aften, kunne han så vel være sammen med mafiaen, som være en almindelig civil. Hun havde i hvert fald ikke set ham til modstandernes møder. Men hvad, der kom jo hele tiden nye til, hvor hun skulle være helt ærlig, så vidste man aldrig rigtig, hvem man var imod, eller hvem der var med en. Hun fugtede langsomt de fyldige læber hvor den røde læbestift sad på plads, lige så gjorde øjenmakeuppen, som gjorde at hun så en del yngre ud, end hvad hun virkelig var. Faktisk, så skulle man ikke tro at hun allerede var ved at nå de 40 år. Hun sukkede lidt over tanken, gid man kunne spole tiden tilbage, og at gøre sig selv ti år yngre, end hvad man var. Men sådan fungerede verden bare ikke, og hun måtte bare tage sig til takke, for det som der blev bragt til hende, igennem alle disse år.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template - Snerky

[Marcus blach]

Time for some fun
cate&marcus

so much hate for the ones we love

Mens han fik drukket alkoholen til bunds i sit ene slurk havde han hørt stemmen fra kvinden ved sin side. Det så ud som om at han ikke rigtig bed mærke i det, men i virkeligheden lyttede han til alt hvad der foregik omkring ham. Det irriterede ham da han fjernede glasset fra læberne og ikke rigtig mærkede nogen effekt fra det rævepis de havde fyldt i. Så måtte han nøjes med det, og håbet om at han kunne glemme hvor fint et selskab han befandt sig i ved hjælp fra alkohol forsvandt lige så stille.

De mandelbrune øjne skimtede på hende ud af øjenkrogen, mens han havde tørret munden med håndryggen og hørte hendes spørgsmål. "Hm?" røg det kort for hovedet fra ham, mens han en smule uhøflig fjernede det mandelbrune blik og så sig over skulderen for at stille sit glas fra sig. Glasset røg ligeledes som hendes, dog mere diskret, op på en tjeners bakke, da tjeneren stod med ryggen til dem. "I'm sorry, ma'am.." havde han kort sagt til hende over skulderen, da hendes spørgsmål egentlig var kommet en smule uventet, og han vendte sig i hendes retning igen. "I'm one of those who just sits in the back and tries to fall asleep to this kind of arrangements.. It's not really my thing.." svarede han med et skævt, drenget smil, og med det brune hår strittende.
Han så sig kort omkring hende, lænede sig en smule til siden, i den lange frakke så den kort bevægede sig, for at tjekke om hun overhovedet havde nogen ved sin side, "So.. You went alone to this crap, hm? Where's your husband?" spurgte han og lod det mandelbrune blik hvile på hende igen, med hævede bryn og let rynket pande, mens det skæve smil forblev på hans læber, og uden helt at tænke over hvad han lige havde kaldt teateret og at han havde regnet med at hun var gift. Det var tydeligt at høre, at han nok ikke hørte til i så fint et selskab. Han var der bare. Hans udseende fortalte ikke noget om at han var en del af mafiaen. Han kunne lige så godt have arbejdet som en af de tjenere der gik omkring.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Time for some fun STARING ♔ Mat & Cate

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun grinede lidt af det han sagde, og blev ved med at smile. Han morede hende faktisk, og tog sig ikke af, at han ikke var her, fordi at han havde lyst. Men hun undrede sig over, hvad han så lavede her, hvis det ikke var for at se showet? Var der noget andet.. hun lagde dog tanken til side, hun gad ikke bruge resten af aften på at tænke over, hvad han ville her. Den lyserøde tung, gled ud af dens beskyttede grotte, og fugtede langsomt underlæben, samt over læben. Hendes læber havde det med at blive utrolig tørre for tiden, virkelig pain in the ass. "Sounds fun to me" sagde hun med et smil, over det han havde sagt. Dog så hun ud som om, at hun havde fået noget galt i halsen, da spurgte hvor hendes mand var hende, og kunne ikke dy sig at begynde at grine. "I don't have one, and never had.." sagde hun med et stort smil ".. really, do I look like the married kind?" sagde hun for sjov, og hævede spørgende det ene øjenbryn, mens smilet i den ene side, trak sig længere op. Hun havde på fornemmelsen at denne aften, nok skulle gå hen og blive interessant, trods for at de høje sko var ved at dræbe hende. Hun plejede for det meste at gå rundt i fladesko. Men lige til sådan nogle events valgte hun at gøre lidt mere ud af sig selv. Hendes hoved vente sig om, da hun hørte at de kalde folk hen til dørene "And the show must go on.. Nice meeting you ..?" hun kiggede spørgerne på ham, for at se om det ville være muligt at få et navn ud af ham. Hun nikkede let med hoved, og gik så hen mod døren, velvidende om ikke at have præsenteret sig selv, hun holde af, at forholde sig anonym, eller skulle man hellere kalde det mystisk? Hun vidste manden sin billet, og gik ind i den store sal, for at finde den sideplads der tilhørte hende. Som et lille barn, glædet hun sig utrolig meget, til at teaterstykket ville begynde.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template - Snerky

[Marcus blach]

Time for some fun
cate&marcus

so much hate for the ones we love

I et kort øjeblik havde han ladet blikket falde mod hendes læber en smule ubevidst. Men det havde kun været en flakken. Så havde han set på hende igen med et bredere smil på læberne, dog uden at vise tænder, over hendes lille udbrud i et grin over hvad han havde sagt. "Come on, ma'am.. Don't say that.." sagde han drenget, så det næsten lød ironisk, mens han så hurtigt væk. Hendes spørgsmål om hun virkelig lignede en der var gift fik ham til at skimte tilbage på hende. "You know, I'm just a little surprised. You must be pretty hardcore since it seems like you don't like the idea of a guy kneeling in front of you with some roses and a ring?" sagde han en smule flabet, dog ment i sjov, og holdte blot hendes blik i sit med det skæve smil.

Der var stilhed imellem dem i et kort øjeblik mens de bare holdte øjenkontakten i et skævt smil, indtil at stemmen fra en mand tog Marcus fokus, ligesom det gjorde ved hende. Der blev åbnet for de store egetræsdøre, og folk begyndte at flokkes derover. Marcus rettede det mandelbrune karakteristiske blik tilbage på hende, da hun vendte sig mod ham, og lod hende blot tale. "Marcus.." sagde han hurtigt, "Nice meeting you too, ma'am.." afsluttede han hurtigt, for bare at være en anelse høflig, og fulgte hende så med blikket da hun valgte at forlade ham på sin spot. Mens folk flokkedes hen mod indgangen og gik ind blev Marcus stående som en af de sidste. Så gik han med et par andre, iklædt som ham, ind over tærsklen for at tage plads.

Salen var flot rød af stolene, det store tæppe og tapetet og havde en svag belysning. Den store scene stod klar med det røde tæppe for. En smule fraværende fra gruppen, der snakkede løs, havde Marcus med strakt hals ladet blikket flyve rundt over de mange mennesker, bare for at se om han kunne finde kvinden en sidste gang. Men det lykkedes ikke, og han kom også tilbage til virkeligheden igen da en af de andre slog ham let på skulderen for at få ham med.
De satte sig aller bagerst, og lige efter blev salen slukket helt og der blev bælgragende mørkt. Folk hviskede sammen, men ligeså stille flød det også ud, tæppet gik op og musikken startede.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Time for some fun STARING ♔ Mat & Cate

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun smilede skævt, og lod blikket glide op af salen, hvor hun så den unge mand, stå og kigge efter hende. Hun vente dog hurtigt hoved imod den store scene, hvor at de snart ville komme ud. Hun var ikke helt sikker på om det var opera eller ballet, hun håbede på det sidste, da opera aldrig rigtig havde været hendes smag. Et lille gab banede sig vej igennem hendes læber, mens hun ventede på at tæppet ville glide tilbage, og showet ville begynde. Hun lukkede kort øjnene, mens at hun håbede at folk snart havde fået deres pladser, så hun ikke skulle flytte sine ben frem og tilbage, så folk kunne komme forbi, hun var alt for stædig til at rejse sig op, sig vær gang, der kom nogen forbi. Det var simpelthen bare spild af tid. Endelig blev det ro i salen, og tæpperne skød til side og det hele begyndte. - Der gik en halv time, hvor hun lagde hånden foran munden, og endnu et gab sneg sig ud. Det faldt ikke lige frem i hendes smag, og det var lige før at hun havde lyst til at gøre det som at manden Marcus havde fortalt, han gjorde til disse lejligheder. Falde i søvn. Men hun blinkede med øjnene, og valgte at rejse sig op, for at gå på toilettet, få noget vand i hoved, og rette på make'uppen. Da den tanke var tænkt, så hun sit snit, da manden ved siden af hende, også rejse sig op, og hurtigt som et lyn var hun oppe, og gik efter ham, med nogle undskyldende ord, til dem som var nød til at rejse sig for dem. Med de høje hæle, og den ene hånd på kjolen, så den kunne blive løftet en smugle op. Lysten til at træde i det fine stof, var ikke lige frem hendes hensigt, stille og roligt, gik hun forbi de mange rækker op til dørudgangen, for at finde toilettet. Hun smilede stille, da hun så en række af mænd, og syndes at kunne se den mand hun havde talt med tidligere sidde i blandt dem. Dog gik hun bare lige forbi, og skubbede døren op. Lyset blændede hende kort, efter at have siddet så længe i mørket, var hendes øjne nød til at vende sig til lamperne, og den oplyste indgangs hal. Søgende kiggede hun rundt, for at se om hun ikke kunne finde et eller andet tegn på, hvor toilettet var, men ud fra hvad hun kunne se, var det en umulighed. Hvorfor var der ikke en tjener når man rent faktisk havde brug for det?

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template - Snerky

[Marcus blach]

Time for some fun
cate&marcus

so much hate for the ones we love

Pludselig var der blevet mørkt i salen og tæppet gik fra hinanden i spotlights. Musikken startede og scenen blev malet i et blåt køligt lys mens en ballerina dansede ind. Det var ballet, og uanset om det var det ene eller det andet sad den lille gruppe på bagerste række og snakkede for at få tiden til at gå lidt, hvilket, selvfølgelig, gik den række foran dem på. Marcus fokus var selv langt væk fra hvad der foregik på scenen, og det eneste han egentlig vidste om forestillingen var, at det åbenbart var ballet. Handlingen interesserede ikke den gruppe på bagerste række, én enkelt af dem havde endda taget en sort håndpistol frem og fremviste den til de andre, væk fra folks blikke. Marcus selv sad ude på kanten at sit sæde som de andre, let lænende forover, så de næsten sad gemt bag sæderne foran dem, og fulgte med i samtalen. Pistolen var åbenbart den nyeste af sin slags.

En skikkelse gik forbi i mørket, og han så sig over skulderen, hvortil at han straks lagde mærke til hvem det var. Så var det som om at han levede op, og hurtigt rakte han pistolen videre, efter at den var gået på runde for at de kunne mærke hvordan den føltes i hånden, "Here! I forgot something outside," sagde han hurtigt mens pistolen blev taget, og rejste sig fra sit sæde så den lange frakke bevægede sig. Ligesom resten af gruppen havde han ikke taget frakken af, hvis de nu blev kaldt udenfor. Desuden, så tog det heller ikke længere tid at komme ud fra salen hvis man trængte til en smøg og havde frakken på i forvejen.

Han kom gennem de store egetræsdøre lidt tid efter kvinden, en smule ivrigt, og med strakt hals stoppede han og prøvede at skimte med de karakteristiske mandelbrune øjne efter kvinden i den gule silke kjole. Da han fik øje på hende. Hun stod med ryggen til ham, og af en eller anden grund tog Marcus sig selv i at gå stille hen mod hende - for ligesom at skjule at han egentlig hastigt var gået efter for at finde hende - og stoppede roligt op hos hende, "I guess the show wasn't that interesting.." sagde han kort for hovedet, næsten som en konklusion, og smilede skævt prøvende til hende, "Are you leaving?" afsluttede han spørgende kort for hovedet og så kort hen mod den åbne dør, hvor regnen silede udenfor.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Time for some fun STARING ♔ Mat & Cate

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun bed sig i læben, og bandede let for sig selv; ja hun var en af de kvinder, som ikke var videre fin i munden, når der var noget som ikke behagede hende. Hun stod ikke tilbage, for at udtrykke hendes handlinger, og når hun virkelig blev rasende, skulle man tro at hendes ordforbrug kom fra en havnearbejder. Hun smilede skævt af sig selv, og sank noget mundvand, måske hun bare skulle droppe det, og tage afsted, det havde ikke lige frem vist sig at være den aften hun havde hungret efter. Tungen gled ud af munden, og fugtede langsomt læberne, da hun hørte skridt bag sig. Hun tog sig ikke rigtig af det, og kiggede derfor ikke tilbage, mens hun stod og kiggede lidt rundt, og gik en smugle frem og tilbage; Det kunne jo være, at toilettet var lige rundt om hjørnet. Det kunne jo også være at hun var gået et forkert sted hen? Det kunne jo ske; Just go home sagde stemmen inde i hoved, men hun gjorde det ikke. Og det var der, hun hørte en stemme, en stemme som hun kunne huske, at have hørt før at showet gik i gang "Marcus.." sagde hun med en glad stemme, og vente sig imod ham, så hun kunne se hans ansigt. "Nah, not really, Iv been to better ballet's" sagde hun, hvor et lille smil bredte sig hen over de fyldige læber. Så han fandt hende interessant, ellers havde han ikke fuldt ud efter hende. Hun viste det ikke, men et eller andet sted, inden i frydet hun sig over, at folk, mænd i det hele taget stadig fandt hende spændende. "Maybe... Why? You want to make me company?" sagde hun med lystige øjne, inden hun gik over mod gaderoben, for at få hendes lange sorte frakke. Ja der var ingen grund til at blive mere, showet var røvsygt, og hun kunne ikke en gang finde toilettet; Hvorfor så blive? Hun havde sådan set ikke rigtig ventet på svar fra den unge mand, om han ville med eller ej. Men spurgte bare efter hendes jakke, rakte nummeret ud til manden som der spurgte efter det, og nikkede da han fremviste hendes jakke. Ja dette var hendes jakke. Den blev hurtigt påført, mens hun ventede på, hvad Marcus ville bestemme sig for.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template - Snerky

[Marcus blach]

Time for some fun
cate&marcus

so much hate for the ones we love

Af en eller anden grund havde hun taget hans fokus uden at han helt kunne forklare hvorfor. Han havde fundet hende interessant, spændende. Og nysgerrig som han var havde han altså gået efter hende. At hun bandede som en i helvede havde Marcus kun fundet sjov, hvis han havde hørt det, og det ville bare have fået hans interesse og nysgerrighed til at vokse endnu mere. Hvad vidste han overhovedet om hende? At hun var i teateret og ikke var gift. Det var alt. Han anede ikke engang hendes navn, hvor gammel hun var eller hvad hun foretog sig. På et og samme tid var det latterligt at han drenget bare var fulgt efter hende bare fordi at han var nysgerrig. Det virkede også som om, at hun havde på fornemmelsen at Marcus fandt hende interessant, for hun spillede åbenbart blot videre på det. Noget han ikke selv kunne vide.

Han gik dog roligt efter hende da hun sagde som hun gjorde, og fulgte med hen til garderoben. "If you want me to, ma'am.." sagde han, og glemte egentlig halvt hvorfor han var i teateret. Hans arbejde der sammen med de andre. Men de var så mange alligevel, de kunne sikkert klare hvis noget gik galt. Desuden.. så var det hér lidt sjovere end at sidde i en mørk teatersal og være tvunget til at blive siddende mens nogen dansede rundt. Hvis det stod til Marcus, så var flere folk faldet i søvn derinde for længst. Det var han sikker på, da salen trods alt var så stille. En dårlig undskyldning. Marcus vidste jo udemærket godt at der var nogle der nød af at se på det, men han var bare ikke en af dem.

Han havde kort og uden hæmninger blot hjulpet hende med at tage sin jakke på, inden at han gik hen mod døren og fiskede en smøg frem som han fandt hvile i mundvigen. "I don't even know your name.." sagde han kort for hovedet og vendte roligt det mandelbrune blik mod hende, mens han holdte døren åben. Han anede jo ingenting, og han brød sig ikke om når han følte sådan. Det gav ham en følelse af at være uforsigtig og uden chance for at have noget på den anden. Hun kunne ligeså godt have været en fra politiet eller modstandsgruppen som en civil og besøgende i byen. Han var dog overbevist om at hun ikke arbejdede indenfor politiet. Det virkede bare ikke sådan, men at hun var fra modstandsgruppen.. well.. havde han vidst det, havde han taget afstand, men så igen, han selv havde sørget for at holde sig ude for mistanke om at være indblandet i mafiaen. Han lignede som sagt en hel almindelig amerikaner, der ligeså godt kunne have været en tjener som dem der havde gået rundt imellem dem.
Regnen silede ned udenfor. Gadelygterne kastede et lys i vandpytterne, og lyset fra vinduerne reflekterede sig i de våde brosten. Det var mørkt, men månen sørgede for at give folk den chance for at kunne se hvor de gik i mørket.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !