nightly sparetime

[Marcus blach]

nightly sparetime
Angelena&marcus

so much hate for the ones we love

Der var utrolig mange mennesker på den lille snuskede bar, og eftersom at det var godt henne på aftenen så var der en højlydt stemning af latter, råb og usammenhængende snak mellem fulde mennesker. Luften var fuld af tyk røg i lokalet, og til trods for at nogle vinduer var åbne så forsvandt den ikke. Den blev der som om at det nærmest hørte til stedet, og det var egentlig også sikkert at den gjorde det. Der var musik, men man kunne kun høre det svagt i baggrunden da snakken overdøvede næsten alt. Indenfor i den røgtykke lokale stod mænd og kvinder. Nogle drak, nogle røg, nogle tog på kvinderne og nogle spillede deres penge væk i et hjørne.

Marcus selv sad ved et rundt bord med fem andre og flere bag deres rygge, som nu fulgte med. Der var blevet stablet tomme cigaretpakker ovenpå hinanden af bar kedsomhed fra de fem, mens de spillede kort. Overalt stod der øl flasker og andet lort på bordet. Men midt på bordet lå dollarsedler, ure, smøger, ringe og andet af værdi. Et af Marcus dårlige vaner var at gamble og spille sine penge væk. Det var sket før, og det skete også i aften, hvis det ikke havde været for et par ekstra kort. Marcus kløede sig kort på halsen, inden at han førte hånden op til læberne og fjernede smøgen. Han sad, i forhold til nogle af de andre, blot tilbagelænet i stolen, med hovedet let på skrå, og satte sine kort i orden. Der lød råben derfra og flere stod lænet over deres skuldre for at følge med.

Han skubbede sig frem i stolen, lænede sig let frem og slog aske af smøgen over et tomt glas, inden at han lod det mandelbrune blik falde rundt på fyrene der sad ved bordet, "All in.." Som om at det var aftalt løftede de andre deres blikke på ham på samme tid med spørgende udtryk i deres ansigter og en enkelt med halvåben mund. Så skoddede han smøgen i det tomme glas, efter at have taget en sidste indhalering. Han smed kortene som fremviste en straight flush. Der lød et overraskelses udbrud fra folk omkring dem og en enkelt smed irriteret kortene fra sig og bandede om at han havde snydt. Marcus rejste sig fra sin plads, så stolen kort skrabede mod gulvet, lænede sig over bordet og skrabede pengene til sig, "Tak for et godt spil, de herrer, det kunne I have gjort bedre. Men hey, det er ikke alle der har heldet med sig, især ikke dig, Sven, du har måske noget at skulle fortælle din kæreste senere angående den vielsesring der blev væk--" havde han flabet sagt fra sig med et drenget smil, lige indtil at nogle ekstra kort faldt ud af hans hvide skjortes ene ærme og det drengede smil forsvandt brat. Der blev straks stille blandt dem og folkene bag deres rygge, og ham der havde anklaget ham for snyd rakte forsigtigt ud efter kortene, tog dem op og så på dem med store øjne. Så afbrød han ellers stilheden. 'JEG SAGDE HAN SNØD, DEN SNOTHVALP!' brølede han op i det han rejste sig, og slog ud efter Marcus, der hurtigt bukkede sig, hvilket resulterede i at fyren hamrede knytnæven ind i en af de andre deltagers kæbe. Med et hårdt brag faldt han baglæns med stolen og landede på gulvet. En af hans venner reagerede og slog igen, og pludselig var der et slagsmål i gang. Mens folk sloges om Marcus koncentrerede han sig i stedet om pengene proppede dem hurtigt ned i sine jeans lommer. En enkelt gang eller to måtte han lige undgå en knytnæve og en flyvende flaske, men det var ingenting, og hurtigt sneg han sig ud af slagsmålet ved at bukke sig let ned.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Angelena]

[glow=red,2,700]

Angelena havde fået en fridag fra sit arbejde og havde derfor tænkt sig at tage på den lille snuskede bar om hjørnet. Det var lang tid siden at hun havde været der, men hun var stadig kendt heromkring, fra dengang hun havde mistet alle sine penge. Fra dengang at hun søgte trøst for sine kvaler. Men den tid var ovre og hun var sikker på at det ville forblive på den måde.
Den smukke kvinde var iført sit gamle tøj fra dengang hun ikke havde råd til at få vasket sit tøj. Det var en meget kort kjole der gik hende lige under numsen, simpel, men det var tydeligt at den var gammel, da der var en lille hul ved hendes hofte. Hun havde nogle netstrømper og et par høje hæle, for at gøre den lille kvinde en smule højere. Hendes krøllede blonde hår hang om hendes skuldre og gjorde hendes dejlige lille ansigt, meget unikt at kigge på. Det var tit det som fik mænd til at kigge efter hende, ligesom på dette tidspunkt hvor hun var på vej derned. Nogle mænd stod i hjørnet og piftede efter hende. ”Du smukke! Kom da herover og hyg dig med et rigtigt mandfolk!” hun nænnede ikke at kigge derover. Ikke fordi at hun var bange, men fordi at hun vidste hvad hun ville. Og når hun havde sat sig til noget, var der intet der nogensinde skulle stoppe hende. Selv ikke nogle mænd der ikke havde fået noget fra deres koner i flere måneder. ”Hey kvinde!” det var dig jeg talte til! Hun kunne ikke lade være med at smile lidt skævt, selvfølgelig var det hende de talte til. Troede de at hun var dum? Men hun holdte sin facade, hun ville ikke bryde den. Heldigvis var de ikke ude efter at gøre noget dumt, for hun kunne høre at de allerede snakkede om at hun fandme var for fin til dem. At hun ikke turde noget med fremmede folk. Men det vidste de ikke noget om. Hun var på jagt denne aften! På jagt efter en mand der svær at gennemskue, for det var sådan hun ville have det! For hun var jo selv på samme måde, og det var sådan det skulle forblive!
Ligeså snart at hun havde åbnet døren, mødte hendes øjne kun røgskyen som tildækkede alle menneskene om hende, hvor var det dejligt at se disse uvaskede mænd og kvinder som havde drukket alt for meget. Hun kunne allerede høre de forskellige stemmer hun kendte og de ukendte, som råbte op til hinanden. Lige da hun trådte ind af døren og smækkede den efter sig, var der nogen der kiggede over på hende. "Angel!" var der en dame der råbte til hende. Damen var meget snusket og havde nogle tydelige sorte render under øjnene. Hun var lille og buttet og var iklædt sin bartenderkjole. Hun kom frem gennem røgen og omfavnede den tynde Angelena. "Bonnie" fik hun sagt, før hun næsten ikke kunne få mere luft på grund af det kraftige kram. Og dér fik hun øje på ham, med hendes gråblå øjne. Hun smilte skævt og så derefter på den såkaldte Bonnie. "Hvem er det?" spurgte hun og pegede over imod denne Marcus. Bonnie fulgte hendes pegefinger og sukkede, "typisk dig at udvælge disse mænd Angel, han er en snyder, en fusker! Han har lige startet et slagsmål!" Angelena grinte og frigav sig krammet og fortsatte ind i det røgfyldte rum. Hun fandt en pakke smøgere frem fra sin taske og tændte den med sin zippo-lighter. Allerede der var det tydeligt at hun havde penge, men hurtigt fik hun den skjult væk og fortsatte sig over til denne mand, som var igang med at flygte fra det han selv havde startet. Hun plantede sin venstre pegefinger midt på hans brystkasse, tog et hiv af sin smøg og pustede det op i ansigtet på ham. "Og hvor er du så på vej hen, unge mand?" spurgte hun med et skævt lille smil om sine læber. Hun så over imod slagsmålet og mødte hans blik derefter, ”skal du ikke tilbage der og slutte hvad du startede?”

[/glow]

[Marcus blach]

nightly sparetime
Angelena&marcus

so much hate for the ones we love

En øl flaske kom flyvende og blev slået itu mod væggen. Bartenderen råbte op og bad dem stoppe det de havde gang, men de blev blot ved. Han hadede når det skete, og med et bump lagde han det rene glas fra sig og rystede irriteret på hovedet. Det var som en lille scene foregik for sig selv over i det hjørne, mens resten af baren blot kiggede på, ignorerede det og snakkede videre eller drak sig pløret med en kvinde på deres skød. En enkelt ældre herre med fuldskæg lå blot og sov trygt hen over et bord, og det virkede ikke som om, at slagsmålet og dets spektakel ville kunne vække ham. Man kunne så diskutere om han var heldig at han slet ikke lod sig gå på af det, eller om at han var uheldig for at gå glip af hvad der lige skete. Én ting var sikkert, han sov i hvert fald trygt og det lille tandlæse smil om mandens læber tydede på, at han nok drømte om noget helt andet end et slagsmål.

Marcus havde set sit snit til at smutte. Han havde lige nået at komme forbi tre mænd, da fyren, der havde beskyldt ham for at snyde - og trods alt også havde haft ret - pludselig stod foran ham. Han var knaldrød i ansigtet, hans næse så brækket ud og blodet fossede ud af det ene næsebor. Øjnene lynede og det var tydeligt at se at han havde haft Marcus i tankerne lige fra det sekund han havde svunget sin knytnæve i hans retning. Marcus selv så på ham med væmmelse i ansigtet, med læben af refleks trukket let op i hjørnet, som om at han lige havde set noget frygteligt. "There ya are, you piece of shit! Nu skal jeg personligt vise dig hvordan snyderi bliver håndteret hér!" råbte han op, mens han havde taget fat i Marcus krave, så den blev krøllet. Lige efter gjorde han knytnæven klar, hævede den højt, men Marcus havde reageret hurtigere end ham for imens han havde snakket, havde Marcus rakt ud efter en flaske en fyr holdte. Han svang den mod manden der holdte ham fast og med et knald røg den ind i siden på mandens skaldede hoved. Flasken var gået itu og Marcus holdte nu kun flaskehalsen som det eneste der var tilbage af den. Manden blev skeløjet, slap Marcus og faldt bagover. Så smed han resterne, skyndte sig videre for at komme væk fra slagsmålet der stadig kørte.

Men Marcus nåede ikke langt, for da han havde set sig over skulderen mærkede han at han blev stoppet. Det karakteristiske mandelbrune blik landede straks på personen foran sig og opdagede kvinden. Til trods for at han lige var kommet ud af et slagsmål, så var det utroligt at han bare uden videre kunne blive så rolig og tage tid til hende. Men det var sådan han var. "Nah, jeg tror de klarer det meget godt selv når de er klar til det, don't you think?" sagde han med skævt smil og holdte hendes blik i sit, "Det er lidt ligesom når børn finder ud af at de ikke kommer nogle steder med hvad fanden de nu skændes over, så stopper de af sig selv.. Det samme gælder hér.." afsluttede han blot kort for hovedet.
To mænd holdte bravt om hinanden for at få hinanden ned, og af en eller anden grund havde de hoppet hele vejen hen mod de to's retning. "pas på," sagde han roligt, og gik et par skridt mod kvinden foran sig for at mændene ikke skulle falde ind i hende, hvorefter at Marcus skubbede dem væk, så de i stedet faldt til siden og landede i et bord der brasede under dem.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Angelena]

[glow=red,2,600]

Den såkaldte Bonnie var selvfølgelig gået over til nogen andre tøser over i hjørnet. Pigerne var helt væk på et eller andet, eller også var de alt for fuld til at rejse sig op. Men Bonnie var ligeglad, hun var altid klar på noget sladder. Straks satte hun sine store baller på en stol der så ud til snart at falde sammen på grund af hendes vægt. "Prøv lige at se på hende piger!" sagde hun en lille smule skeptisk. "I stedet for at sige hej til de gamle veninder, siger hun hej til en komplet idiot?!" hun så ret så fornærmet ud og kiggede over imod Angelena som nu stod sammen med Marcus. En af pigerne så op og smilte skævt, "aarhg, du er bare misundelig Bonnie!" sagde hun og blafrede med sin ene hånd, som om at hun prøvede at vifte røgskyen væk fra hende. Bonnie fnøs, slog armene om kors, men sagde ikke mere. Jo, hun havde altid været misundelig på Angelena, fordi at hun var så smuk. Ikke at de andre piger også havde været det, men de var alt for fulde til at kunne tænke på at hun var her på dette tidspunkt. Ellers havde pigerne hængt op af hende hele aftenen og grint af alt det hun havde sagt.

Angelena grinte, da han havde taget hende væk fra de to andre mænd. "Du reddede mig! Sikke en gentlemen" hun blinkede forførende til ham. Hun syntes at det var ret så ironisk, for hun havde selvfølgelig selv lagt mærke til dem. Det var ikke fordi at hun var uopmærksom, da hun lagde mærke til alle og enhver. Det var hun nødt til at gøre, da hun ikke kunne være sikker på om der var nogen der kendte til hendes baggrundsarbejde. Men hun tænkte ikke så meget på menneskene omkring hende, det de gik op i var jo penge og slåskampe, ikke fordi at hun også tænkte lidt på samme måde. Hun tog endnu et hiv af sin smøg og gav ham elevator blikket. "Det er da kedeligt at du er ved at gå! De stopper snart også kan du jo sagtens sætte dig ned og spille igen" hun grinte sit charmerende grin, den som ikke brugte som eskortpige. Endnu engang tog hun et hiv af smøgen og askede blot på gulvet. Der var jo efterhånden kommet øl og spiritus på den alligevel, så bartenderen skulle nok få travlt med at gøre rent om natten. Hun sørgede selvfølgelig for at hun var meget tæt på denne flotte mand, det var sådan hun kørte showet. Hun lod sin pegefinger røre hans hage, ”hvad med en drink?”

Men Angelena havde fået ret. Efterhånden var de begyndt at blive trætte alle sammen. Nogen lå endda på gulvet og tog sig en lille lur på grund af de slag de havde fået. Nogen mænd satte sig ned og bad om en øl med det samme, så de kunne få mere alkohol i blodet. Det var typisk mænd, mente Angelena. De sloges lige nogle par gange, men efter at de var færdige, gav de hinanden hånden, for derefter at få sig en fadøl sammen. Men man måtte misunde dem en smule når de gjorde det på den måde. For piger var meget værre end det. Det var godt nok ikke særlig tit de var oppe at slås, og når de var, var det bare en tøsekamp. Men alle piger kunne grave psykisk ned på hinanden og til sidst ville der helt klart være en pige der begik selvmord. Det var forfærdeligt hvad piger kunne bruge munden til.

[/glow]