Solnedgang over fabrikken

[Elvolganta]

Den røde sol var ved at gå ned, og skyggerne var ved at blive lange. Det havde for Elvolganta været en meget lang dag på arbejdet, han havde først siddet og læst over 200 artikler igennem på nyhedsredaktionen, og derefter endt i slagsmål med en alt for rapkæftet rengøringsdame, han var efterhånden ved at være lidt træt, men han kunne ikke gå til ro endnu, om blot 2 timer skulle han på arbejde igen, dog var det denne gang som bodyguard. Han spekulerede på om han måske skulle slappe lidt mere af, og vælge kun at håndhæve det ene af sine professioner, men han var jo glad for at tjene penge, og havde da også en anseelig formue efterhånden. Dog havde han ikke rigtigt noget at bruge dem på mere, han havde et fint hus i byens centrum, flere jakkesæt end de fleste, og hele 2 biler. Hans levestandarder var noget som de fleste kun kunne drømme om, men han havde også måtte arbejde for det.

Nu sad han dog blot og slappede lidt af, og havde derfor i en stol med en bunke våben foran sig, som alle var mere eller mindre adskilte, han var godt i gang med at rense dem, op til flere af dem skulle han bruge senere samme aften når han skulle på arbejde, og han krævede af sig selv, at samtlige hans våben skulle have en hvis standard, og de blev derfor klargjort hver eneste dag. På bordet lå også mange forskellige magasiner og talrige patroner, i en spredt orden som kun han sandsynligvis ville kunne overskue.

Tag: Solnedgang over fabrikken
Word: 263 ord
Outfit: Click
Note: No

[Meredith Corvett]

Det var ved at blive mørkt, og gaderne var efterhånden tømt for mennesker. De få der stadig gik rundt gik med blikkene rettet mod jorden, og undgik så vidt muligt ikke at stirre på andre, i frygt for at komme til at kigge på den forkerte. Meredith kom gående ned af en lille sidevej - med retning mod fabrikken - og sørgede for at holde sig så langt inde i skyggerne som muligt. Hun var ikke bange, langt fra, men hun ville for alt i verden undgå at blive genkendt. Folk ville blive mistænkelige hvis de fik øje på Meredith, pigen som alle kendte fra bogbutikken - rende rundt udenfor om aftenen. Meredith nåede frem til fabrikken, og kunne ikke lade vær med at smile da hun trådte indenfor. Det var skønt at komme væk fra den gamle, støvede og indelukkede bogbutik. Meredith kunne godt lide bøger - især nu da hun kunne finde ud af at læse - men Meredith var ikke egnet til at sidde inde i et lokale hele dagen, og sætte bøger på plads. Hun havde brug for at der skete noget.

Der var ret stille i bygningen, og hun gik derfor ud fra at hun måtte være den eneste der var her. Derfor var det heller ikke uden støj da hun gik tværs igennem lokalet, og hen til en stol i hjørnet. Her tog hun sin jakke af, og lagde den på bordet ved siden af hende. Indenunder jakken havde hun en lang sort kjole på med korte ærmer. Ikke det mest praktiske tøj, men hun havde ikke nået at skifte. Hun satte sig ned, og fik først nu øje på en fyr der sad et stykke længere væk. Han sad med ryggen til, og hun var ikke sikker på at han havde opdaget hende. På denne afstand kunne hun ikke se hvem det var, men hun var sikker på at hun ville kende ham så snart han vendte sig om. Hun lænede sig tilbage i stolen uden at sige en lyd, og betragtede ham blot.

[Elvolganta]

Da døren gik op, rakte Elvolganta hurtigt ud efter den eneste pistol som ikke var adskilt, og var klar hvis der skulle komme politi stormende ind i hallen, skønt han ikke mente at de kendte til stedets egentlige formål. Da han så hvem der kom ind af døren, lagde han dog imidlertid pistolen fra sig, og vendte ufortrødent tilbage til sine våben ”Evening Czarina, looking kinda tired today? What’s up..? Long day at the store..?” lød det venligt fra ham, uden at han lod blikket forlade sine elskede pistoler.

Det havde været et stykke tid siden, han sidst havde ført en samtale med Czarina, ikke fordi han ikke kunne acceptere hende, men ganske simpelt fordi, deres veje ikke havde krydset hinanden, og han var noget nysgerrig efter at finde ud af, hvad hun monstro lavede for tiden, og havde derfor valgt at spørge lidt ind til hendes liv. De havde kun kendt hinanden i relativ kort tid, men Elvolganta kendte dog hendes far James rimelig godt. Dog måtte det også være snart 2 uger siden han sidst havde set ham. Der havde faktisk på alle måder været foruroligende stille, i alle henseender på det sidste, naturligvis havde der været nogle enkelte, men det var længe siden Elvolganta sidst havde været på fabrikken, hvor den havde været godt befolket med medlemmer af mafiaen, men på den anden side betød tomheden i hallerne, vel egentlig ikke andet end at alle var ude og arbejde for netop mafiaen..?

Tag: En dag på redaktionen
Word: 245 ord
Outfit: Click
Note: No

[Meredith Corvett]

Meredith ville lyve hvis hun sagde at hun ikke havde fået et chok, da Elvoganta greb ud efter sin pistol. Heldigvis nåede han at ligge den fra sig inden han gjorde noget han - forhåbentligt - ville have fortrudt. Da han ikke vendte sig om mod hende, rejste hun sig op og gik hen imod en skuffe som hun begyndte at rode i. Her fandt hun en mappe med papirer, som hun rakte ud efter, og satte sig tilbage på sin plads. Hun begyndte koncentreret at skimme papirerne igennem, og stoppede ind i mellem op hvis hun faldt over noget interessant. I disse papirer stod alle de oplysninger og informationer hun havde fået samlet til sig i løbet af de måneder hun havde arbejdet for mafiaen. De var hendes kæreste eje.

"Evening to you too, Elvolganta.. Oh, you have no idea... So Elvo, what have you been up to these days?" spurgte hun, uden at fjerne sit blik fra mappen. Hun var oprigtig nysgerrig efter at vide hvad han gik og foretog sig. Hun havde ikke set ham i et par dage, faktisk var der ikke særlige mange af medlemmerne hun var stødt på, og Meredith var efterhånden ivrig efter at høre om der var noget nyt. Den eneste hun rigtig havde haft kontakt med var hendes far, men han var en mand af få ord. Det eneste han havde fortalt hende var at Tino nu var efterlyst, men det var ikke ligefrem noget der kom bag på hende. Hun havde godt set den komme. Hun var heller ikke bange på hans vegne. Tino skulle nok klare den.

[Elvolganta]

Elvolganta lod nu sit blik, falde over mod Meredith igen, og smilte stille for sig selv, det var altid rart at vide, det ikke kun var ham selv, der havde haft en alt for lang dag, og nikkede derfor let til hendes ord. Han morede sig lidt over minderne, han havde fra den tid, hvor han selv havde været nyt medlem af mafiaen, skønt det efterhånden var ved at være ret mange år siden. Han savnede lidt den kamp for at komme op mod toppen, som han inderligt havde kæmpet for da han endnu havde været ung, som Meredith var nu, men glædede sig dog alligevel over at have været nået så langt som han nu engang varden dag i dag.

Der gik et øjeblik før han, mente at hans pistoler var rene nok, og derfor begyndte at samle dem, med en trænet hånd, og snart herefter var de alle sammen atter samlet og med genfyldte magasiner. Elvolganta rejste sig derfor op, og placerede dem på deres faste pladser; 1 på hver side af hans bryst under jakken, 1 gemt på ryggen, 1 ved hver af hans ankler, og endelig 1 i hver af hans frakkelommer, i alt bar han nu på 7 ladte pistoler, og var dermed klar, til at skulle tage på arbejde, når den tid endelig skulle komme. ”Not much, just taking care of some minor businesses.. I’ve been at the newspaper editorial today.. You know.. Just to sort out the worst filth, they’d been meaning to print tomorrow.. ” lød svaret tilbage til Meredith da han var færdig, hvorefter han bevægede sig over til hende med lette trin, og stoppede kort fra hende og så med i de papirer hun kiggede i

Tag: En dag på redaktionen
Word: 286 ord
Outfit: Click
Note: No

[Meredith Corvett]

Tanken om hendes far gjorde hende i trist humør, og det blev derfor ikke til andet end et lille smil der ikke nåede helt op til øjnene, som hun sendte Elvoganta. Efter Merediths mor var gået bort, havde hendes far ladet som om hun ikke eksisterede. Som lille havde han fået en babysitter til at passe hende, og da hun var gammel nok til at klare sig selv havde han sat hende til at arbejde i butikken. Han havde kun snakket med hende hvis det var nødvendigt, og selv der sørgede han for at gøre det kort og præcist. Ikke noget med en længere samtale. Det eneste gode han havde haft i sit liv havde været hendes bror, og at Jake nu var forsvundet var ikke ligefrem noget der havde hjulpet på deres forhold. Men det gjorde hende ikke noget. I hvert fald ikke længere. Faktisk burde hun takke ham. Hans venskab til mafiaen havde gjort det lettere for hende at falde til, og den manglende rolle som forældre havde gjort at hun ikke var afhængig af andre.

Meredith rettede sit blik mod mappen igen, og ind i mellem faldt hendes blik på de pistoler Elvo sad og rodede med. Meredith foretrak at forsvare sig med vold, men hun havde altid en pistol på sig for at være på den sikre side. Hendes bror havde dengang ikke haft en med, og det havde tydeligvis kostet ham dyrt. "I haven't been working much lately, either. Earlier today I had a talk with one of the owners from the pub, but most of it was just gossip about his employees. People are starting to hold back information.." sagde, og hun betragtede ham kort. Det at folk var begyndt at blive mere forsigtige, irriterede hende en smule. Det gjorde det en anelse sværere at få fat i de informationer de behøvede.