Valery Aurora Tompkins

[Valery Aurora Topkins]

Valery Aurora Tompkins

GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Valery Aurora Tompkins
KÆLENAVN: Val
ALDER: 19 år
GRUPPE: Mafia
JOB: Ekskortpige og spion for mafiaen

UDSEENDE

Inna
HØJDE: 1.73 m
VÆGT: 59 kg
ØJENFARVE: Nøddebrune
HÅRFARVE: Sort
DETALJTER: Hun er høj og slank med smal talje, brede hofter og mellemstor barm. Slanke arme og ben hvoraf armene har lange slanke klaverfingre og benene er stærke. Huden er lys, ren og velplejede. Hun har ingen tatoveringer og kun øreringe. Håret er langt og kulsort, øjnene store og nøddebrune med lange tætte øjenvipper. En lille næse og fyldige læber. Tænderne er perlehvide og lige. Hun har en skønhedsplet over venstrelæbe. Hun går altid fint klædt og med det nyeste af det nyeste.

PERSONA
SVAGHEDER: Husk at alle har svagheder, og vi vil ikke acceptere karakterer uden en eneste svaghed. Husk at forklarer dem!

• Hårde mænd: Hun har en svaghed for mænd der kan ty til vold. Ja underligt men hun vil hellere have en mand der er stærk og voldelig end en der er blødhjertet og skvat. Dette betyder ikke at en hård man ikke må være venlig ved hende men at han skal kunne give hende den modstand hun ønsker, ellers mister hun interessen ret hurtigt.
  
• Mafiabossen: Hun vil gør alt for denne, eller næsten alt.
  
• Tøj, sko og smykker: Vil du have hun skal gøre noget for dig så køb noget fint dyrt tøj, sko eller smykker og så vil du nok have opnået hvad du ønsker. Det betyder dog ikke at hun kaster sig ud i problemer for et par sko.
  

FÆRDIGHEDER: Beskriv hvad din karakter er god til.

• Forføre: Hun er god til at lokke mænd hen til sig og er god til at udfritte dem om oplysninger. Hun er nærmest et naturtalent hvad det angår.
  
• Spionage: Hun er en rigtig god spion og har det med at få de oplysninger hun ønsker ret hurtigt.
  
• Kampsport: Som barn blev hun trænet i karate og hun er utrolig god til det. Sporten har gjort hende hurtig på fødderne og smidig. Hun kan dog også håndtere pistoler og rammer 3 ud af 5 skud af gangen.
  
• Elegant: Hun er meget elegant af påklædning
  

LIKES:
(Husk at uddyb hvad din karakter kan lide og beskriv hvorfor)

• Dans: Hun kan lide at danse og hun er ret god til det.
  
• Sit arbejde som spion: Hun elsker at være nyttig og hun gøre stort set alt for mafiaen.
  
• At lege med folks følelser: Ja det siger jo sig selv, hun elsker at lege med folks følelser, for så at kassere dem
  

DISLIKES:
(Husk at uddyb hvad din karakter ikke kan lide og beskriv hvorfor)

• Nærgående folk: Hun bryder sig ikke om mænd der er for nærgående og hun vil gør sit bedste for at undgå at komme i kontakt med det. Har det dog noget med hendes arbejde at gøre anstrenger hun sig for at få de oplysninger hun vil have og det kan ske at hun lader sig gå en smule for langt for at få det hun ønsker.
  
• Tøsedrenge: Hun hader en fyr der er blød og blid og helt vildt varmhjertet der tuder over det mindste. Hun tænder på en fyr der kan give hende modstand og ikke er bange for at bruge en hård hånd.
  
• Fattigdom: Hun hader fattigdom, eller rettere, hun frygter for at blive fattig og ende på gaden.
  

PERSONLIGHED:
Val er en ung dog moden kvinde, for det meste i hvert fald. Hun er mystisk på sin helt egen måde, ikke umulig at komme ind på livet af men svær at forstå. Man har tit svært ved at holde sig på god fod med hende fordi hun let har ved at provokere folk og desuden så mister hun hurtigt interessen for folk medmindre de har noget specielt at byde på. Hun elsker sit arbejde som spion for mafiaen og er altid omhyggeligt med at opføre sine pligter. Hun er modig, intelligent og selvsikker uden at være naiv og dumdristig. Eller jo naiv kan hun skam være til tider men det er aldrig noget der påvirker hendes dømmekraft hvad arbejdet angår, det er mere noget hun er ude for arbejdet. Hendes arbejde som ekskortpige er ikke noget hun er vild med men hun finder det nyttigt at have dette arbejde for let at kunne spionere og få de oplysninger hun vil have. Val er ikke billig, hun hader mænd der er for nærgående – i hvert fald hvis hun ikke selv har interesse for dem – og sørg derfor for at holde afstand til disse så meget som det er hende muligt. Hun elsker at snøre mænd om sin lillefinger og frygter ikke for at slå igen hvis en eller anden røre for meget ved hende, end ikke hvis denne er medlem af mafiaen. Derimod vil hun nok holde sig i skindet hvis det er arbejdsrelaterede. Hun kan slå fra sig og er på den måde ikke svag, på den anden side er hun en kvinde så der skal ikke meget før hun falder om. Hun er ikke den typiske bløde kvinde der besvimer over synet af blod for hun har skam skudt og sårede folk før, men hun er på den anden side heller ikke den koldeste af de kolde og har følelser som hun dog blot undertrykker og ikke viser nogen. Kommer man helt ind på livet af hende finder man en livlig ung kvinde, der har let til latter og endelig er ret venlig at omgås. Under alle omstændigheder er hun en stædig tøs der altid er opsat på at få hvad hun vil have. Hun kan være utrolig høflig og charmerende især hvis det er arbejdsrelaterede. Men på den anden side kan hun også være rapkæftet og kølig. Selvom Val tit ligner en dukke så er hun ret snedig, og intelligent. Hun er lærenem og viljestærk.

HISTORIE
Baggrund:
Fødsel
Året var 1917, den præcise dato var 14.02 hvilket betød Valentines dag. Alle elskende gav hinanden gaver i form af blomster, chokolade og al den slags. Men ikke Mr og Mrs Tompkins. De havde tilbragt det meste af natten på hospitalet. Klokken 2 om natten var vandet gået og Mrs. Tompkins havde vækkede sin mand og forsigtigt fortalt at hun vist skulle føde. Selvom hun havde været forsigtig farede manden op og gik i panik. Knap en halvtime efter var de på hospitalet hvor det viste sig at moderen skulle være længe for det ene af børnene nægtede at blive født selvom tiden var inde.

Det første barn, en dreng blev født klokken 4 om morgenen men det andet ville tage betydeligere længere tid. Veerne varede i flere timer og først klokken 16 blev barnet født. En sund og rask lille dame der straks erklærede at verden var urimelig siden hun skulle forlade moderens trygge mave, dette gjorde hun ved straks at skråle af lungernes fulde kraft og blive ved de næste mange minutter så moderen nærmest var bange for at der var noget galt med barnet. Hun tav først da man afleverede hende tilbage til moderen, eller rettere satte hende ved moderens bryst.

Faderen var stolt over at have fået en sund og rask datter. Hun var ikke den førstefødte for hun havde to storebrødre hvoraf den ene var en tvilling. Moderen blev kort efter fødslen eskorteret hjem til sit palæ. Her blev hun mødt af sin ældste søn som var omkring 7 år. Sønnen tog glædeligt imod tvillingerne og spurgte moderen: ”Hvad hedder de moar” moderen smilede, kiggede på faderen og så tilbage på sin søn ”Han hedder Gabriel Malik og hun hedder Valery Aurora ” svarede moderen varmt. Sønnen glippede med øjnene og smilede stort ”Jeg vil passe på dem for evigt!” erklærede han med et smil over læberne.

De første fem år
De første fem år af Valery´s liv var en blanding af ro og uro. Barnet klistrede til sin moder og forlod ikke hendes side et eneste sekund hvilket var besværligt. Hun elskede sine forældre men kærligheden var mest rettet mod moderen. Hendes forhold til sin storebroder var kærligt og varmt og til trods for aldersforskellen så kunne de lege sammen i timevis, den eneste der kunne holde hendes opmærksomhed og tanker fra moderen i nogle timer var hendes brødre. Hun var skam også ret tæt knyttede til sin tvilling, de kunne sidde og glo på hinanden og pludselig gør det samme eller sige det samme, og derved nærmest læste hinandens tanker.

Valery var et livligt barn. Hun elskede at efterforske, lære nye ting og prøve det hun fandt spændende. Holdt man ikke øje med hende kunne hun komme galt af sted. Hendes liv syntes at være dejlig indtil moderen blev gravid igen. Moderens graviditet har altid været rimelig hård og tog en del på hendes kræfter så hun måtte hvile sig mere og mere. Faderen var glad for at hans hustru igen var gravid men på samme tid var han bekymret. Graviditeten forløb rimelig fint til trods for moderens vaklende helbred.

Månederne gik og dagen for barnets fødsel oprandt. Faderen sagde at han kunne køre hende på hospitalet men moderen sagde at der godt kunne gå dage inden der skete noget, desværre havde hun ikke ret. Hun fik veer om natten men denne gang nåede man ikke at køre hende på hospitalet. Alt gik ret hurtigt og derfor blev barnet født hjemme. Desværre blev hun født død da navlestrengen havde kvalt hende. Moderen var knust, og hun fik en depression som gjorde hende ude af stand til at passe sine tre andre børn.

Fra alderen seks til tretten

Allerede inden moderens depression sørgede faderen for at give sine sønner lektioner i sport, de lærte blandt andet karate og efter at Val havde stået og kiggede på under en af deres lektioner tiggede hun faderen om at få lov til at at få noget undervisning hvilket hun derefter også fik.

Moderens depression varede i flere år. Hun snakkede ikke til nogen og var blot for sig selv. Bebrejdede sig selv barnets død. Da Val var 8 begik moderen selvmord hvilket betød tre år efter hændelsen. Det så dog ikke ud til at være selvmord for hun havde blot taget en tur over markerne med hesten og var faldet i den dybe grøft. Moderen var ellers en god rytter og hun var kendt for at være den eneste der kunne springe godt og sikkert over netop denne grøft.

At miste moderen var hårdt for selvom Val ikke så spor meget til moderen så plejede hun at sidde ind hos hende og legede med hendes hår eller ligge i hendes skød og dufte til hendes velkendte duft. Val tog derfor tit ud til moderens grav og blev der i flere timer. Nogle gange faldt hun i søvn ved moderens grav og lå blot der. første gang det skete havde faderen sendt masse mænd samt ham selv om hendes brødre ud for at finde hende, og det var hendes tvilling der fandt hende. Efterfølgende skete det flere gange og man fandt hende hver gang ved moderens grav.

Med tiden blev det lidt lettere, eller det gjorde det ikke men hendes brødre fik lokket hende mere ud og det lykkedes dem at få hende delvist til at glemme deres døde moder.

En dag tog Valery indtil byen sammen med en tjenestepige for at købe ind. Hun havde fået lov af faderen. Hendes tvilling ville gerne være kommet med men faderen forsikrede ham om at hun nok skulle komme helskindet hjem. Desværre gik det ikke sådan. Hun blev væk fra tjenestepigen, der var hun omkring ni år. Hun bevægede sig i byen på egen hånd da hun ville krydsede en vej blev hun kørt ned af en hestevogn. Der var sent på aftenen og gaden var næsten tom så kusken standsede ikke men skyndte sig videre. En gammel dame fandt hende og tog hende med hjem hvor hun plejede hende. Hendes søn udnyttede Valery godt og grundigt. Sønnen var ikke mere end 17 år. Valery havde mistet hukommelsen, eller havde delvist mistede hukommelsen ved påkørslen og huskede kun svag sit navn, samt nogle små brødstykker af sin fortid. Damen og hendes søn beholdt Valery hos sig i nogle år. Familien var ikke fattig men de var heller ikke rige. Hun fik lov at starte en form for uddannelse som ekskortpige. Hendes unge alder, kønne udseende og kvikke hoved gjorde hende i stand til at opføre sig, bevæge sig og udstråle elegance, selvsikkerhed og styrke.


Fra alderen fjorten til nitten

Valery fik lov at optræde som ekskortpige første gang da hun var fjorten. Hun klarede sit første job bedre end forventet selvom personen der havde udlejet hende ikke var verdens bedste eller fineste mand. Han havde ønsket at få hende med i sengen men det var lykkedes hende at drikke ham fra det og derfor havde han ikke rørt hende under tøjet.

Hendes liv var ellers ret kedeligt de næste par år hvor hun ikke havde andet at gøre end at fungere som ekskortpige. I starten var hun ud to gange om ugen men efterhånden fik hun mere travlt og der kunne gå nogle uger hvor hun hver aften skulle i byen med en mand af en eller anden slags. Nogle gange var det lettere end andre, og nogle andre gange var det svære end andre. Hun solgte ikke sin krop til nogen som enkelte gange skabte problemer især når en mand insisteret på det.

En aften skulle hun ud med en af de finere mænd, de skulle ud at spise på Deling Lane, et af byens fineste steder. Her skulle hun blot ligne en dukke som altid og opføre sig som en der vidste hvad der blev talt om. Hun var som altid fin, elegant, udstrålede selvsikkerhed, ynde og elegance. Manden hun fulgtes med kendte hun ikke men hun havde fået at vide at hun skulle opføre sig roligt, velovervejet og høfligt ellers kunne det have konsekvenser. Manden fortalte at det var forretningsarbejde og at man derfor ikke forventet at hun vidste noget om det derfor skulle hun være rolig og alt andet end bekymret.

Hun var så rolig som hun fik besked på at være men en ting man ikke forventet var at hun havde mere i hovedet end hvad man skulle tro. Hun deltog livligt i samtalerne, overdrev dog ikke så meget da det nødigt skulle se ud som om hun havde spioneret på manden hun fulgtes med – hvilket hun havde – og holdt sig derfor mere tilbage. Hun fik endda udfrittet forretningsmanden overfor den man hun fulgtes med og de beløber der blev arbejdet med hvilket var til stor gavn for manden ved hendes side da denne hurtigt fik nytte af det og bød højere på de forskellige genstande. Hun charmerede sig uden besvær ind på den forretningsmanden de sad overfor selvom denne også havde en fin dame med. Desværre for denne dame så var hun tomhjernet. Denne mand blev ved med at understrege at det var dejligt med en kvinde der havde forstand på noget.

Det hun ikke vidste var at en mand i et bord i nærheden havde bemærket hende. Mandens bord lå lige op til det bord de sad ved og derfor ville han uden besvær have set og hørt alt hvad der var forgået. Denne man skulle vise sig at være Leonardo De Lazzaro. Med hans overvågne blik og erfaring kunne han se at hun kunne blive til en del nytte, og derfor fik han opsporet hende – naturligvis ikke selv men via spioner og andet – og dette resulteret i at fik arrangeret et møde. De fulgtes sammen, hun i den tro at de skulle til en middag, hun vidste selvfølgelig hvem han var for der var ingen i byen som ikke gjorde. Det viste sig dog at være en hel anden form for møde end den hun var kendt for.

Efter følgende blev hun inden der var gået lang tid en del af mafiaen, da var hun omkring sytten år. Hendes hukommelse vendte aldrig tilbage helt. En aften da hun var ude stødte hun på en ung mand. Denne gloede på hende og hun gloede tilbage uden at sænke blikket. Hun vidste ikke at hun stod overfor sin tvilling selvom hun fik en underlig fornemmelse. Da denne så udbrød hendes navn og omfavnede hende så hun forfærdet på ham. En fremmed der snakkede sådan til hende? og hvor kendte han hendes navn fra?