Do you Miss it?

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss it? Staring → Tino And Lizzie Mørket havde efterhånden lagt sig hen over byen Brigdeford, de fattige prøvede at overleve med de små forsyninger, og måtte tit gå sultne i seng. Underligt som verden nogen gange udviklede sig, da man nu her på Delling Lane, kunne se hvordan de rige hyggede sig sammen med deres kone, over er godt måltid. Hvor kun fattige måtte drømme at komme hen, og mange turer slet ikke forstille sig den glæde at kunne gå mæt i seng. Gad vide, hvor mange af disse mennesker, egentlig tænkte over, hvilken lykke som de besad, at have så mange penge? - Penge var liv, i denne verden. Men hvor blev kærligheden af? En glød fra en cigarret kunne skimtes i mørket over ved siden af en bænk, hvor en kvinde stod lænet op af en lygtepæl, mens hun betragtede folket sidde og spise og grine. Savnede hun det? Det gjorde hun vel, men så igen, hun havde aldrig følt sig mere levende end dette øjeblik, og mere sulten. Men pengene var ikke mange, da hun ikke havde valgt at tage så meget med, og selvom man ud fra hende tøj, skulle tro at hun havde lommen fuld af penge, var den desværre ved at være ret tom. Et stille suk gled igennem næsen, mens røgen fra cigarretten langsomt gled ud med det suk, som hun havde ladet undslippe. Utroligt, sådan som ens beslutninger altid skulle stilles i lyset om, man nu også havde gjort det rigtige? Irriteret mumlede hun stille for sig selv, mens den lyserøde tunge, langsomt pressede sig igennem læberne, efter hun havde taget smøgen væk der fra, og fugtede dem. Et pludselig stik af at savne luksus gled igennem hendes krop, det var dog hurtigt over igen, da hun mindede sig selv om, hvad hun gjorde dette for; Nemlig, at kunne opfylde drømmen, om at blive sanger. Hvis det altså var muligt i denne by? Det var ingen hemmelighed, at hun næsten intet viste omkring hvad der foregik i denne by, hun vidste intet om mafiaen, og hun vidste intet om hvordan det i det hele taget fungere. Havde det virkelig sådan en stor betydning? Hun synes her virkede rart, så hvorfor skulle hendes fornemmelse ikke være rigtig nok... hendes tanke gang blev brudt, da en rumlen kunne høre fra hendes mave. Skulle hun virkelig bruge de sidste af hendes penge, på at gå und og spise på en dyr resturent? - Hun gumlede lidt over det spørgsmål, men da rumlen fra hendes mave blev værre, trak hun tasken hen over hoved, og gik hen mod resturenten. Hun var iført en pæn sort kjole, som hun havde skiftet til, på færgen inden hun var stået af. Den gik fra stropper som sad midt på skuldrene, i v udskæring, hvilket gjorde at de små bryster som hun havde, blev fremhævet noget mere. Samt sad den stramt ned omkring hendes hofter, og numse, hvilket virkelig gjorde det for hendes figur. Hvis man ikke havde den drøm man ønskede sig, måtte man tage tøj på, som der hjalp det på vej. Kjolen gik til lidt under knæene. Hun stillede sig pænt ved den lille skrank hvor at tjenerne viste deres gæster hen til et bord. Hendes fingre gled langsomt igennem det blonde hår, som kastede sine slanke krøller hen over ryggen. "Can I help you miss?" hørte hun en mand spørger, og hun vente sig om imod ham, med et stort smil på læberne "I hope so, my good sir" sagde hun med en meget igennemtrængene britisk accent. "Tabel for one?" hun lagde mærke til, hvordan manden studere hende, hvor et stille charmerende smil, bredte sig hen over hendes læber. "Im sorry to say, that the miss might have to wait, all our tabels are currently all filled up, but if you care to wait, you can sit by the bar and get something to drink." hun nikkede med et smil, og fulgte med ham, over til den lille bar, hvor der sad flere og ventede på at de kunne komme til. Selvom at Elizabeth var utrolig sulten, gjorde det hende ikke så meget. Og hun satte sig op på en af barstolende, og bestilte en sort kaffe, da hun ikke regnede med, at de måtte sælge spirituoser sådan et offentligt sted. Ja nu var der ikke rigtig andet at gøre, end at sidde og vente?- Det var dog en smugle trist, at sidde her som en enkelt kvinde, og ikke have nogen at spise med. Kjolen
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Rigdom og succes, berømmelse og tilbedelse. Det var altid noget Tino havde hadet, og han så ikke hvorfor så mange mennesker valgte at opsøge det. Hvorfor så mange lalleglade idioter troede, at berømmelse ville gøre en forskel i deres liv. Hvis Tino skulle sætte en finger på hvad berømmelse var, så ville han mene det var røvslikkeri. Han elskede sit frie liv, at få lov til at gøre hvad han ville, især at få lov til at slå hvem han havde lyst til ned. For det var, det røvhul som han nu en gang var. Et stort stinkende røvhul, som ikke havde respekt for andre end sig selv. Han elskede det, og det var sgu rigdom nok i sig selv for ham. Hvorfor var det så at han søgte til de rige dele af byen, gang efter gang? Han havde intet at lave her, men han havde råd til det. Desuden, var det de færreste rigmænd som var bevidste om mafiaen, og de som var, vidste sjældent hvordan mafiaen så ud. Dette var et sted, hvor Tino kunne færdes frit, uden at skulle bekymre sig om at politiet, eller folk fra modstandsgruppen havde planer om at springe i nakken af ham. Og i aften, var det det sidste han havde brugt for.

Tino havde siddet ved baren i noget tid. Egentlig havde han bedt om et bord, men det havde han glemt. Han var meget mere optaget af det glas gin som stod foran ham. Han havde fået en tjener til at fylde alkohol op til ham, for en lille ekstra sum penge, for ligesom Tino, vidste de fleste godt at dette ikke var et sted som politiet kom særlig ofte. De var vel naive nok til at tro, at i de fine kvartere foregik der kun fine ting og sager. Bag facaden, var de fine kvartere nok endnu mere korrupte end resten af Bridgeford til sammen.

"Sir this is the sixth time you order, please be kind and leave, this isnt a nightclub." Lød det fra bartenderen, som sikkert var ved at få kolde fødder, over at have serveret ulovligt alkohol.
"Well fuck you then! You just be glad i aint gonna call the cups on your sorry fat ass!" Hvæsede Tino rasende, som han rejste sig fra sin barstol. Han havde forholdt sig roligt hele aftenen, men benægtede man Tino alkohol, så blev han altså sur. Han var her udelukket for alkohollens skyld, ikke for den fine mad, eller for selvskabets skyld. Fandens til idioter, måske skulle han virkelig ringe til politiet.
"Sir please.." Forsøgte den nu nervøse bartender sig, som han forsvarende tog hænderne op foran sig. Men han blev snart afbrudt.
"No, you fucking dont 'please' me! You fucking just shut up, and give me what the hell i ordered!" Blev bartenderen afbrudt af en rasende Tino, der absolut ikke havde planer om at forlade baren.
I skræk for at Tino ville springe i flæsket på ham - og med god grund - skyndte bartenderen sig at fylde endnu et glas med gin, denne gang større end før. Han satte det på bordet foran Tino, som blot fnyste irriteret, inden han igen satte sig ned. Han sendte bartenderen et advarende blik, inden han tog en irriteret tår af sin glas. My fucking luck..

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino And Lizzie Koppen blev langsomt sat for læberne, hvor en slurk blev taget af den varme drik, der varmede hendes indre, efter at have stået der ude i så lang tid. Tungeng gled ud, og slikkede det kaffe som der havde sat sig på læberne væk, og lukkede øjnene af velbehag. Selvom hun dog foretrak at drikke te, og gerne med mælk og sukker. Men, helt ærlig? Skulle hun virkelig være så synlig at hun var for england, ikke nok med den meget tygge britiske accent, så skulle hun ikke begynde at gå rundt og spørger om de solgte te, det virkede bare.. for lamt? Hun sad der lidt, og kiggede lige frem for sig, mens hun tog den ene slurk efter den anden af kaffen, da hun pludselig gippede lidt, og var tæt på at spilde kaffen ud over hendes fine kjole, da manden ikke så langt fra hende, lavede et kæmpe postyr. Det ene øjenbryn løftede sig halvt op, mens den andet lagde sig ned, da hun så på manden. - Selvom at han skabte sig over en meget underlig ting, så var der sgu noget over ham som der tiltræk Lizzie, et stille smil bredte sig hen over læberne, da bartenterne så ud til at være mere bange for manden, end at han skulle blive opdaget. Eller, hvis han nægtede manden noget at drikke, ville han jo blive opdaget? Men alligevel, trods hans meget barnlige måde at få sin drikkevare, så det alligevel ud til at virke. Hvis hendes far dog bare havde set det, hun grinede lidt, over den gamle mand der hjemme, som der altid gik op i regler, og at man skulle opfører sig ordenligt; Især når man var ude blandt andre mennesker. Ja hun var virkelig kommet langt væk hjemmefra. Hun rømmede sig lidt, da hun havde drukket sin kaffe færdig, og steg ned fra barstolen, og gik tættere på manden, og satte sig ved siden af ham. Hendes albuer lagde sig på disken, hvor hænderne formede en lige linje, hvor hendes hage mageligt kunne støtte sig på. De grønlige øjne, betragtede ham mere eller mindre fra top til tå, ligeglad med om det skulle føles ubehageligt eller ej. "Could i please get af cognac?" spurgte hun, mens hendes øjne vente sig mod den bartenter som der havde skænket manden mere gin, trods for at han ikke havde lyst. Manden kiggede undrene på hende, da det ikke typisk var noget man så kvinder drak, men hun var da ligeglad? Hun fik sin drink, og førte det op til læberne, inden hun atter vente sig imod manden ved hendes side. "So.. do you always get what you want, mister?" sagde hun med sin stadig, utrolig gennemtrængene accent, mens et smil bredte sig hen over hendes læber, inden hun atter tog en slurk af hendes drink. Sandheden var, at der ikke skulle meget til at gøre Lizzie fuld, men et glas eller to ville da ikke skade? Ville det? Hun slå lidt med hoved, kildede imod den bare hud ved ryggen, inden hun vente øjnene ud, mod menneskeheden som efterhånden havde startet med at spise igen, efter at være blevet ret stille, over det pludselig udbrud fra baren. Mennesker, de blev så let distraheret når der skete noget andet. Egentlig sjovt, så simpelt man kunne manipulere med deres tanker, deres hoved, deres drømme, så længe man vidste hvordan man skulle bære sig ad, og man ikke selv var nem at blive ført bag lyset. Selvom at Elizabeth kunne begge ting, var hun stadig god til at få hendes vilje. Og lige nu, var der noget over denne mand, som hun gerne ville kende mere til. Muligvis skulle man kalde ham, hendes nye offer?
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Det tog ikke Tino mange minutter, at nå til bunden af det ellers forholdsvis store glas. Han satte igen glasset på baren foran sig, og rystede på hovedet, da en bittersur smag gnavede i hans tænder. Åh ja, det var god gin, rigtig god gin! Hvis der var noget som Tino virkelig elskede, så var det smagen af stærk alkohol. Han var ligeglad med at de fleste unge sikkert ville foretrække noget, som smagte sødere. Tino, han elskede alkohol der var stærkt, og som der gnavede sig direkte til ens hjerne, så man dagen efter ikke ville huske hvad fanden man egentlig havde lavet. Det var egentlig et eller andet sted fantastisk, hvordan alkohol kunne overtage styringen af ens krop, følelser og handlinger. Og hvis man så blandet det med stoffer - Ligesom Tino så tit gjorde - så blev det virkelig slemt. Han elskede det. Det var hans måde at feste på, at "having a good time". Så kunne hans bekendte og venner råbe og skrige ligeså meget de ville af ham, og prædiken om hvordan han skulle holde sit fokus når han havde opgaver der skulle udføres, eller hvordan han skulle tale ordenligt til dem. Han var ligeglad.

Der gik noget tid, før Tino overhovedet opdagede kvinden som nu havde sat sig ved siden af ham. Et lettere arrigt blik blev rettet imod hende. Han havde ikke bedt om selvskab, slet ikke fra en kvinde, som til synladen lod til at tro at hun var noget. Han havde allerede lyst til at tæske hende, udlukket fordi hun var en kvinde. Gud hvor han dog hadet kvinder. Tino mente at den eneste grund til at de var sat på jorden, var for at sikre menneskehedens overlevelse. Han vidste godt at der sikkert var mange mænd som var uenige med ham, men Tino, han ville hellere spise en lort, end han gad have noget som helst med en kvinde at gøre!

"What the fuck do you care? Did i ask for your company? No! Then fuck off and leave me alone!" Hvæsede Tino arrigt at kvinden, i et håb om at hun gad skride. Han vendte igen sit blik imod baren, og overraskende nok, så bestilte han ikke mere alkohol. Han lagde en sum penge på baren foran sig, hvorefter han igen rejste sig fra sin stol. Denne gang vendte han om på hælen, og forlod baren. Man kunne tydeligt se på ham, at han langt fra var ædru, som han forlod den lille restaurant, og satte kursen ned af gaden. Kun få meter der fra, holdte en bil som egentlig ikke var hans, men hans brors. Well, hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af. Tino begyndte straks at fumle efter nøglerne til bilen, som han ellers var sikker på at han lagt i lommen på sin frakke.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino And Lizzie Hun drak noget mere af hendes congac, da hun pludselig kiggede undrene på ham, da han han hvæsede af hende, at hun lade ham være. Mange kvinder, ville nok blive irriteret, og endda sure over sådan en kommentar, og derefter skride. Men hos Elizabeth, så man smilet brede sig hen over ansigtet, en mand som der ikke ville styres? Aha, jamen dette skulle da nok blive sjovt, lige frem morsomt, hvis han blev ved med den attitude. - Hun havde ikke tænkt sig at give op endnu, hvis hun da i det hele taget havde tænkt sig at give op overhoved. Det lå ikke i hendes natur at gøre det i hvert fald. Hun lod hånden glide ned i jakken, og fiskede nogle nøgler frem, lidt af et tilfælde at det havde været i jakken, hvor lommen havde vendt mod hende. Hun lagde hoved på skrå, og vente sin front mod ham, som han skred ud af resturanten, og drak det sidste af hendes drink, inden pengene blev lagt på bordet, tasken taget hen over ryggen. Men lige som hun skulle gå, kom tjeneren fra tidligere over til hende "Ma'am, your tabel is ready, if you.." han blev dog mere hurtigt afbrudt "Sorry not eating here anyway.." sagde hun hurtigt, og smuttede ud af døren. De grønne øjne betragtede gaden for at se, om han stadig var i syne nogen steder, og heldigt nok, gik han ikke så langt der fra, ned mod en bil. Burde han virkelig køre i den tilstand? Han virkede ikke lige frem ædru på hende, og hun havde selv set hvor galt det kunne gå, når man ikke længere kunne styrer sine bevægelser, og var ude og køre bil. Men hun skød tanken fra sig, og gik med rolige skridt efter ham. Så det var bilnøglerne hun havde taget? Jamen, kunne de blive meget bedre? Hun stillede sig nogle meter fra ham, og smilede skævt "are you looking for these hansom?" sagde hun med et let grin, mens hun svingede rundt med nøglerne, som hun havde snuppet fra hans jakke lomme. Oh var var det altså bare godt at være hende nogen gange. Hendes hår blafrede let i vinden, mens øjnene ikke flyttede sig fra ham, og stod endnu, og viftede frem og tilbage.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino vendte sig om, da han hørte en kvinde stemme bag sig. Hende igen? Han kunne ikke lade værre med at blive en smule fornærmet, da hun tydeligvis forfulgte ham. Han sukkede, da han så sine bilnøgle dingle fra side til side i hendes hånd. Han måtte virkelig lære at passe bedre på sine ting når han var ude og drikke.

"Listen Lady, unless you want me to rip your pretty little head off, then give me my keys, now." Lød det utroligt tålmodigt fra Tino. Han havde ikke lyst til at skabe påstyr på denne gade, af alle gader i hele bridgeford. Folk her havde penge til at ringe efter politiet, og der var ikke langt imellem telefon boksene. Som sagt var politiet det sidste som Tino havde brug for lige nu, han ville egentlig bare hjem, hvor han kunne få lov til at sove i sin dejlige, store, varme, bløde seng.

Han slog et irriteret klik med tungen. Det var præcis derfor han hadet kvinder som han gjorde. De troede at de kunne vinder ham over, med lidt kvindelist, og han hadet det. Han havde lyst til at flå hovedet af kvinder som disse, sætte det på en pæl og hænge det op som trofæ. Man kunne tydeligt se hadet, og irritationen i hans blik, som han valgte at træde nærmere imod Elizabeth, i et håb om at hun gad give ham hans nøgle. Fandens også, og han troede ellers at alle kvinder som kom her var gifte, og havde børn.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino and Lizzie Hun greb omkring nøglerne, og trådte et skridt tilbage "Do you think its that easy? That you can talk to me like that, and then think Im just going to hand them over?" sagde hun grinene, og følte sig ikke spor truet af ham. Han var fuld, og selvom han sikkert var ti gange stærkere end hvad hun nogen sinde ville blive, var hun stadig ikke bange for ham, hvad var der at være bange for? Tydeligvis kendte hun ham jo ikke, så hun vidste ikke hvad han virkelig var i stand til, men lige nu var det ikke det som hun brugte sin tid til at tænke på. Hendes øjne studerede ham nøje, og lagde hånden med nøglerne om bag ryggen, mens hun fugtede læberne, og nynnede lige så stille. Det var nu egentlig en dejlig aften, når det kom til stykket, stjernerne blinkede ned til en, og virkede næsten lige så glad som hun selv var. Hun kunne godt mærke, at det ikke havde været videre klogt at drikke hendes drink så hurtigt, men skidt, man levede kun en gang, så hvorfor tænke på konsekvenser? Hellere dø ung, end at dø gammel og slet ikke få noget ud af livet, eller det som man havde ønsket. "May I ask, what I did, since you are so rude?" kom der lidt efter, mens hun ville gå et skridt længere tilbage, hvis at han kom tættere på. Nu var der jo bare at vente på om han ville svare hende, eller om han virkelig havde tænkt, sig at rive hoved af hende. Hvis hun skulle være helt ærlig så troede hun ikke på, at han ville have nerverne at gøre det sådan et sted, folk sad lige inde ved siden af. Så det eneste hun skulle gøre, var at skrige højt nok, også ville hjælpen komme hurtigere end, nogen kunne sige fem. Hun nikkede lidt til nogle mennesker der gik forbi dem med et smil "beautiful evening" kom der venligt fra hende, mens at ægteparret smilet venligt, og istemte, inden at de gik videre imod bilen, for at køre hjem til deres hus. Et hjem, ja hvor skulle hun i det hele taget bo i nat? Tanker hun slet ikke havde tænk på før nu, nå hvad, hun fandt ud af det senere. Denne mand var meget mere spændende, end at tænke på hvor hun skulle sove i nat. Det skulle hun skam nok finde ud af, hendes problematik var at finde ud ham. Han var en ren gåde, hvad var hans problem i grunden? Hvorfor var han så sur, og så sur på hende? Det eneste hun sådan set havde gjort, var at sætte sig ved siden af ham, og føre en samtale. Også var han pludselig sprunget i luften. Måske var det også af den grund, hun havde taget hans nøgler, for at få en forklaring på, hvorfor at han var så ubehøvlet, selvom hun kunne lide det. Det gjorde hende interesseret, i stedet for de mænd, som der savlede over hende, og så let som ingen ting kunne snoges rundt omkring hendes lillefingere. Det var noget andet med mænd, som der ikke gad hende, se.. de var meget mere interessante. Smilet på læberne løb ingen vegne, og det var lige før at det blev bedre, som hun stod der og tænkte over fra stort til småt. Vinden tog en smugle til, og man kunne høre hvordan de træer der stod her og der, for at skabe en mere hyggeligstemnings blade raslede. Hun havde ikke mere at sige, og ventede udenlukkende på en reaktion fra hans side.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Der var noget over denne kvinde, som mindet Tino om hans brors kone. Det var ikke kun det blonde hår, men nok også den lallede attitude. Enten var hun slet ikke bevidst om mafiaen, eller også havde hun ligesom Samantha valgt kun at se på de gode sider af livet. Kun valgt at der var glæde i livet, intet ubehag eller ulykke, kun glæde, blomster og lyserøde skyer og kærlighed. Han fik helt kvalme ved tanken. Han havde i det hele taget et indært had til Samantha, men det fortalte man jo ikke sin bror. En af de eneste personer som Tino overhovedet holdte af, han skulle da ikke vide at han hadet hans kone, vel? Måske var det også mest af alt grundet hendes kat, som altid hvæsede af ham, bare man tænkte på at kigge på den. Forbandet møgdyr. Han hadet i det hele taget katte, men især Samantha's.

Tino valgte at træde nogle skridt tilbage, indtil hans ryk ramte bilen. Han lænede sig op af den, imens han fandt en cigaret frem fra sin inderlomme. Cigaretten blev stoppet i munden, og den guldfarvet lighter som han havde, blev stoppet tilbage til pakken med cigaretter i inderlommen. Han lagde hovedet lidt på skrå, og så nu kvinden foran sig an.

"That you where born a woman, that's reason enough." Svarede Tino køligt, inden han sukkede. Han havde vel ikke rigtig så meget andet valg end at vente. Vente på sine nøgler, for han skulle nok få dem, hvad end han skulle vente på at hun døde af kulde, eller han blev nødt til at trække sin pistol frem. Han var ret sikker på at han nok skulle få sine nøgler igen, så ville han skide på om han kunne køre eller ej. Det var alligevel ikke hans bil, og hans bror skiftede alligevel sin bil ud, hver anden uge, så hvad forskel gjorde det om han ødelagde en bil eller to. Tino foretrak faktisk at stjæle sin brors bil, frem for at skaffe sig sin egen. Det var vel en slags payback.

"I dont care who you think you are, you're not going to last long in this city, with that attitude." Sagde Tino pludselig roligt. Han tog sin cigaret ud af munden, og lod den hvile imellem to fingre, stadig imens han så på hende, afventende. Han havde mere end lyst til at springe i flæsket på hende, men ægteparret som gik forbi, mindet ham om at dette område var et dumt sted at lave unoder. Hvis de havde været et andet sted i byen, havde han uden tvivl taget fat i hende, og tvunget nøglerne ud af hendes hånd, Tino var ikke en gentleman, og blev det formentlig heller aldrig.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino And Lizzie Hun betragtede ham let, da han i stedet for at gå tættere på, gled tilbage imod bilen, og tænde en smøg, javist, hvornår kom han og rev hendes hoved af? Hendes smil, hævede sig i den ene side, mens det faldt i den anden, da han sagde at grundet til hans had, var fordi at hun var en kvinde. Var det virkelig hans grund? Behandlede han hende virkelig sådan, fordi hun ikke havde noget dinglende mellem benene? Please, nu havde hun da aldrig hørte mage! "So because I don't have a penis.. you don't like me?" sagde hun, med et hævet øjenbryn, og sagde det som det var det mest normalle for en kvinde, som var opvokset i velhavende egne, at sige således. Men helt ærligt, det kunne han bare ikke mene.. kunne han? Hun lagde nøglen tilbage ned i hendes lomme, da han ikke videre så ud til at komme tættere på hende, når nej, hun var en kvinde, så han ville sikkert ikke rører hende. Faktisk følte hun sig en smugle fornærmet over, at dét var hans grund. Men hvad, hun havde taget en udfordring, og bare på grund af den kommentar gav hun ikke så let op. Hun fugtede langsomt læberne, mens at hun fnyste over den næste kommentar "I would say the same to you, but hey, or still alive, so I might stand a chance, don't you think?" sagde hun, og smilet fandt atter plads på hendes læber. Det var ikke fordi at hun så lyserødt på alting, og sagde at alt var godt. Men hun ville hellere se på det gode i livet, frem for alt det dårlige. Men hun kunne både være sur, og hun kunne være vred. Hun så det blot som en svaghed, at flyve i flækset på folk, lige så snart som de sagde noget, man ikke brød sig om. Hvorfor skulle man? Hvorfor give folk den tilfredshed, at lade sig gå på af deres fornærmelser, når det præcis var det de gerne ville have ud at det."So, are you just going to stand there and hope, to get your keys back? Well, I just might think I will find somewhere I can sleep.. hope it isn't to far to walk" sagde hun køligt, mens smilet på hendes læber, ikke længere var venligt, men mere triumferende. Han måtte lette røven, hvis han gerne ville have de nøgler tilbage, på den måde, fik han dem i hvert fald ikke.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino blev roligt stående på sin plads, foran bilen. Denne situation mindet ham blot om, hvor meget han egentlig hadet kvinder som disse. Kvinder som var overbevidst om at de kunne kommandere rundt med ham, og for hvad? Sikkert bare en tur i kanen, og det var absolut det sidste Tino var interesseret i. Han kom til at smile en smule over hendes kommentar om hans penis. Han bed sammen om sin cigaret, så filteret blev ødelagt. Han havde det nu bedst, med et ødelagt filter i cigaretten. Hvis det stod til ham, skulle cigaretter slet ikke have noget filter. Jo mere han kunne smage tobakken, jo bedre. Han elskede den kradsene følelse af røgen, som gled ned igennem hans hals, og spredte sig til lungerne. Han holdte lidt på røgen, inden han roligt lod den glide ud igennem hans næsebord.

"I wouldnt give a fuck about you, even if you had a dick." Svarede Tino roligt. Han blev stadigt stående. Det var tydeligt at han nød sin cigaret. Men nej, hans had til kvinder var ikke fordi han respekteret mænd mere. Faktisk havde han ligeså lidt respekt for mænd, og han havde aldrig nogensinde fundet sig selv seksuelt tiltrukket af mænd. Jovist havde han da stillet sig selv spørgsmålet, men nej. Det var ikke derfor han hadet kvinder, det var nok nærmere den slimede attitude, og den måde de absolut ville klistre sig op af en, have ens opmærksomhed, og troede at de bare kunne drive en rundt i manegen som det passede dem.

Da cigaretten var færdig røget, smed han skoddet på jorden foran sig. Han valgte at træde på den, som han gik imod Elizabeth med hurtigt skridt. En hånd dykkede endnu en gang ind under hans frakke, men denne gang var det for at hive en pistol frem. Så skide værre med det, hvis nogen forsøgte på at ringe til politiet, kunne han da skyde knoppen af dem! Om end andet, så ville det give hans aften lidt mere farve, end hvad han havde oplevet ind til nu.

"Give me my keys, now. I dont care if you're a woman, or even my own mother, im not afraid to blow your fucking little pretty head off!" Knurrede Tino vredt, som han pegede pistolen imod Lizzie. Skide møg kvinde. Nøj, hvor han hadet kvinder.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.