Do you Miss it?

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino And Lizzie "Sure you don't" brummede hun irriteret, og himlede med øjnene, over at skulle være så stædig, dette ville blive svære end hun troede. Faktisk var det ikke så meget at hun ville i seng med ham, selvom man ikke skulle tro det, havde hun ikke været i seng med særlig mange, hun nød blot synet af at få en mand til at ville have hende, men ikke kunne. Men når en mand, lige som Martino, ikke var interesseret var det noget helt andet, så blev det lige pludselig spændende, at se hvor det hele ville føre hen, ren nysgerrighed kunne man vel kalde det? Hun stod lidt i sine egne tanker med hænderne i lommen, og trods for at hun havde sagt hun ville gå, havde hun endnu ikke gået nogen steder. Mest fordi hun tænkte over, hvor helvede hun skulle starte med at finde et sted at sove, hun kunne jo altid se om der var nogen, som manglede noget hjælp i hjemmet, også fik hun betaling ved at overnatte der. Pludselig skete der dog noget, manden, med et navn hun endnu ikke kendte gik imod hende, og havde pludselig en pistol rettet imod hende. Nå, nu skete der da noget. Hun sukkede let, mens smilet falmede. Helt ærligt, hvor var den mands manere henne, havde han overhoved nogen? Hun lyttede lidt til det som han sagde, og gik tættere på ham, og mærkede røret fra pistolen imod hendes pande. "Oh So you do think Im pretty huh?" sagde hun provokerende. Hvorfor hun pludselig var så rolig over, at han stod der og truede hende på livet, det vidste hun virkelig ikke, og hun ville helst ikke rigtig tænke over, at hun faktisk kunne dø om få sekunder. Men hvad fanden.. "I thought you would, rip my face off.. not blow it off.. Not worth getting your hands dirty over?" kom der med et blink i øjnet, mens hun slå ud med armene, som for at vise, så gør det da, så skud mit hoved af, tag nøglerne og kør bort. - Hvad ville han få ud af det? Et godt kick over at have dræbt noget han hadet så inderligt, af hvad grund, ville hun slet ikke vide. Hvis der overhoved var nogen. Hun sukkede let, og kiggede ham lige ind i øjnene, og smilede skævt "Has anyone told you, that you have pretty eyes?" kom der pludseligt fra hende, mens hun lagde hoved lidt på skrå. What the hell are you doing Liz?.. sagde stemmen inde i hendes hoved, hendes ben var også ved at blive bløde, over den skræk, at hun faktisk kunne dø. Men hendes ansigt viste ikke en følelse over, at det han gjorde, skræmte hende.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Med en rolig, dog stadig kølig attitude, betragtede hans brune øjne hendes ansigt, som han nu var kommet tættere på. Han lagde sit hoved en smule på skrå, og lod pistolen glide ned over hendes kind. Den fortsatte over hendes kæbe, over hendes velskabte hals, og endte til sidst imellem hendes kraveben, hvor han trykkede den hårdt imod hendes hud. Det ville sikkert give et mærke når han fjernede pistolen, men det tænkte han ikke så meget over. Han skubbede hende blot ind imod en mur, så han var sikker på at hun ikke pludselig vendte om, og løb sin vej. Han ville have sine nøgler for fanden!

"Has anyone ever told you how annoying you are?" Svarede Tino roligt, næsten kærligt. Han lagde en hånd imod muren som hun var blevet skubbet op af, så den lå lige ved siden af hendes ansigt. han havde virkelig tvunget hende op i en krog, og han havde ingen planer om at slippe hende, i hvert fald ikke før han fik sine nøgler.
En rolig, ja næsten kærlig hånd, listede sig forsigtigt igennem hendes blonde hår. Han lod håret danse imellem hans fingre, inden han lagde hånden imod hendes kind, og følte hendes varme. Han havde absolut ingen planer om at stå her og flirte med hende, men hvis det kunne give ham hans nøgler tilbage, så lad gå. Han ville egentlig aller helst bare hjem og i seng, eftersom en hovedpine var begyndt og indtrække, i takt med at han var begyndt at blive ædru igen.

"My keys, please dollface." Hviskede Tino roligt, som han lod sin pistol glide endnu længere ned. Han lod den liste sig over hendes barm, videre over hendes mave, for til sidst at stoppe få centimeter over hendes skridt. Hvis hun ikke gav ham hans nøgler, ville han sikkert fortsætte, nedad.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It Staring → Tino And Lizzie Hun skar en grimasse, da pistolen blev trykket imod hendes kraveben, og hæv noget luft ind igennem en lille sprække i læberne, som gav en lidt hvinene lyd. Hun sank noget mundvand, og mærkede pludselig en kold mur imod hendes ryg, som fik hårene på armene til at rejse sig. - Dette skete virkelig ikke? Hun måtte hele tiden tænke til sig selv, at dette var et trick, fordi lige nu.. var hun helt oppe og ringe på de høje tangenter, det tænde hende det her... ingen tvivl om det. "No.." svarede hun hæst, og lukkede øjnene i, da han lod fingrene glide igennem hendes blonde hår. Hun bed sig hårdt i den ene side i læben, smerten hjalp hende tænke klart, så hun ikke overfaldt ham lige på stedet. Mange kvinder ville nok finde hende underligt, stå her og tænde over en mand havde trængt hende op i en krog, med en pistol presset imod krage benet, som uden tvivl ville efterlade et mærke. Men hun var ligeglad, han var fantastisk lækker, for ikke at sige mystisk, uopnåelig, alt det hun så i en fyr, også var hun fuldstændig ligeglad med, at han lige nu troede at fordi hun var en kvinde, var hun en eller anden sygdom der skulle kureres. Men nej hvor havde hun lyst til at falde ind i hans arme, give ham nøglerne og håbe på at han ville tage hende med hjem.. Nej! Nu måtte hun stoppe.. ham og hans dumme charme. - Hun tog sig selv i at sukke da pistolen blev ført hen over hendes barm, ned af maven mod.. Hun sank igen noget mundvand. Og åbnede øjnene. Langsomt førte hun hoved tættere på hans, hvor deres læber kun var få millimeter fra hinandens, og sukkede tungt imod dem. Der efter førte hun hoved imod hans øre, og lod tunge spidsen glide hen over øreflippen, og sukkede imod hans tynde lag hud bag ved øret. Pludselig skete det dog, som et lyn kom ned fra himmelen, men det var nok den eneste måde. Hun greb omkring hans hånd, pressede alt sin vægt imod hans brystkasse, mens at hendes ben knaldede op i maven på ham. Da dette var gjort, tvang hun ham op af væggen, så nu hun stod foran ham, så han var presset imod muren. "No.." sagde hun hviskende mod hans ansigt, og hævede brynende op, hvor et let grin gled ud igennem hendes læber. Med nøglerne i hånden, vente hun sig om, hvor hun lige måtte ryste let på hoved, da han virkelig var meget tæt på at have fået hende. Men hun havde vundet over lysten til sidst! Dette, det var da morsomt.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

DO YOU MISS IT?

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Roligt, fulgte Tino hendes bevægelser. Selvom det var imod hans vilje, lod han hende komme tættere på, og han lod hende skam også slikke hans øre. Han mærkede tydeligt hvordan det løb ham koldt ned af ryggen, og hvordan det kløede i hans fingre. Han havde virkelig lyst til at skubbe hende væk, og selvom han var både fuld og langt væk på stoffer, så vidste han bedre. Han ville have sine nøgler, og det så da også ud til at virke, lige indtil han fik et hårdt spark.

"What the fuck!" Udbrød han rasende, som han tog sin frie hånd imod sin mave og ømmede sig. Han hvæsede rasende, og forsøgte at hæve pistolen imod hende, da han ville skyde hende, men pistolen faldt snart til jorden, ligeså gjorde han selv. Slaget havde fået blodet til at stige ham til hovedet. Han var sikkert besvimet før eller siden, med den mængde af stoffer som han havde indtaget, det vidste han godt. Det var ville ikke være første gang han oplevede et black out, og det var nok også derfor han var så desperat efter sine nøgler, så han kunne komme hjem og i seng inden han faldt om på gaden. Desværre ville skæbnen det anderledes, med et hårdt slag imod hovedet, ramte han fortorvet som de stod på.

Fucking bitch..! var det sidste, som gik igennem hovedet på Tino, inden han mistede sin bevidsthed totalt.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Do You Miss It? Staring → Tino And Lizzie Hun vente sig om, da et pludselig dunk hørtes, og spærrede øjnene op, da hun så den besvimede Tino "You must be kidding me?" sagde hun irriteret, og gik hurtig over til ham, faktisk blev hun hurtigt ramt af skyldfølelse, hvorfor havde hun ikke bare givet ham de dumme nøgler? "Sir... Sir..?" mulmede hun, mens hun langsomt ruskede frem og tilbage i den livløse krop, som forblev livløs. Hun sank let sammen ved siden af ham, og bed sig hårdt i læben, hvad havde hun dog gjort? Det kunne godt være at han havde været modbydelig, og ikke særlig venlig, men hun havde jo ikke ville have at, dette ville ske. - Hvad skulle hun gøre? Hun bed sig nervøst i den ene side af læben, og kiggede lidt rundt, mens hun lod begge hænder glide igennem det blonde hår, der hvor hun stadig kunne mærke Tino's fingre glide igennem. Et kort kuldegys gled igennem hende, som hun lukkede øjnene og tænkte. Der var kun en ting at gøre, finde et hotel, bestille værelse til dem begge, og få ham i seng. Hun tog fat omkring ham, med hænderne under hans arme hule, og begyndte at slæbe ham over mod bilen. "Holy.. you are so heavy!" bannede hun, og stoppede kort, for at få pusten inden hun trak videre. Der gik nogle minutter før at hun var kommet over til bilen, åbnet bagdøren og bakset ham ind og ligge. "You really owe me for this one.." brummede hun stille, og smed derefter tasken ind på forsædet, for til sidst at sætte sig ind bag rettet. "hmmm..." mumlede hun stille til sig selv, da hun lige skulle huske, hvordan fanden man nu egentlig kørte sådan en tingest. Nøglen blev sat ind, og motoren startede med det samme, koblingen blev trukket ned, og gearet sat i første. Nu var det bare at finde et hotel de kunne sove. Forsigtigt kørte hun afsted, virkelig en af dem som man virkelig ville hade at møde i trafikken, men hun havde jo aldrig nogen sinde haft brug for at køre i bil, så hvordan fanden skulle hun kunne finde ud af det? Hun bed sig hårdt i læben, og kiggede rundt efter et eller andet sted, som der kunne vise sig at være et hotel, og efter en tyve minutters tid at køre rundt, som en eller anden bedstemor, så hun noget der lignede det hun ledte efter. Der var omtrent hundrede etager, eller sådan så det i hvert fald ud; hun hørte ind på parkerings pladsen, så tæt på døren som hun overhoved kunne komme, og så skiltet der stod; Welcome to Valkyren. Hun smilede skævt, og fik sin taske hen over ryggen, nu var spørgsmålet bare, hvordan fanden hun skulle få manden med ind. Hun fik ham bakset op på sådan en måde, at han havde den ene arm rundt omkring hendes nakke, og hendes begge arme rundt omkring brystkassen. På den måde fik hun ham ind i forhallen, og over imod check in skranken. Dog smed hun lige Tino i en blød stol, inden hun gik der over for at bestille et rum til dem. "Room for two?" sagde hun med et smil, og tog sig ikke af de undrene øjne imod den mand hun var kommet ind med. "He drank to much.." mumlede hun, og kiggede skamfuldt ned, manden smilede nu opmuntrende til hende, og tjekkede hans papirer om der skulle være et rum klart. "I will have one help you carry him up.. we have room 413 free?" Et stort smil bredte sig hen over hendes læber "Perfect!" sagde hun, fik nøglen, og aftalte at hun skulle betale næste dag. En mand kom hen, og hjalp hende over med Martino til elevatoren, hvor hun fik at vide, hvilken etage hun skulle af på, og hun bare skulle lige over gange, også ville hendes værelse være der. Hun nikkede og smilede taknemmeligt til manden, tykkede på det etage nummer hun skulle op til. Hun hoppede lidt, for at holde bedre omkring Tino, som for en hver der kom ind i elevatoren ville så ud, som et nyforelsket par, hvor at kvinden havde puttet sig godt ind til hendes kæreste. Endelig stoppede elevatoren, og det lille pling kom frem, da skydedørene slås fra. Med støn og irriteret suk, fik hun slæbt dem begge over imod døren. Irriteret fik hun endelig skubbet døren op, og gik ind. Med hurtige skridt, var hun over imod den store dejlige bløde seng, og smed ham i den. "You really owe me.." brummede hun, og gik ud på badeværelset, for at få noget vand i hoved, og lave en klud, som hun kunne ligge på panden af Tino. Hun sank noget mundvand, og lige så stille gik hun ud igen, satte sig på senge kanten, og lagde det hen over hans pande. Nu håbede hun ikke, at han ville springe på hende, så snart at han vågnede.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]