Dreaming for the better life.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Dreaming For the better life. Staring → Amadeo & Lizzie Solen stod højst på himmelen, hvilket satte tidspunktet, ved en tolv tiden. Et privat fly, skulle lige til at lette, fra Hemmington Flyveplads. Dog var det ikke af denne grund at Elizabeth befandt sig på pladsen. Nej hun havde hørt omkring den storslået udsigt, og havde derfor valgt at tage sig en lille vandre tur der op, bare for at se, om den virkelig var så smuk som mange påstod. Hun måtte dog indrømme, at den var storslået. fascineret gik hun hen over flyvepladsen efter at det lille privat fly var lettet, og satte sig på skrænten, og kiggede ud over byen. En følelse af at her kunne drømme gå i opflydelse bredte sig inde i hendes bryst, hvilket fik hendes sadvanlige smil til at brede sig hen over læberne. Disse tidspunkter, var dem hvor hun var så glad for at hun var taget afsted, hvor hun ikke mindre kunne sige det var et fantastisk sted, og folk havde ret. America var stedet hvor drømme gik i opfyldelse. Trods for at hun endnu ikke havde fået et job som sanger, kunne hun ikke føle sig mere priviligeret over at være i live, og kunne opleve tider som disse. "And you thought that I never explore anything big father.. Oh so wrong you where" mumlede hun stille, og trak sine ben op til sig, og lagde hoved imod hendes knæ. Hatten som hun havde på hoved, skyggede for solen, og kjolen var lige lang nok til at blive holdt rundt omkring hendes lår. Det var en flot grøn kjole, rigtig forårs agtig. Ja så snart hun havde set hvordan at vejret var, kunne hun ikke dy sig, at tage denne på. Og selvom at hun ikke levede i så velhavende en stand som hun havde gjort før, havde hun aldrig følt sig mere fri. Lige nu levede hun sammen med et gammel ægtepar, som der havde givet hende lov til at bruge et ekstra værelse, fra deres afdøde datter. For at betale hendes husleje hjalp hun til med de huslige pligter, mens at manden holde styr på deres butik. Hun smilede lidt over dem, de var så søde, og hun følte sig så velkommen der, mere end hvad hun nogen sinde havde gjort der hjemme. Men lige nu nød hun dog mest, at den gamle kone havde givet hende lov til at gå ud, og opleve byen lidt, også ville hun tage resten af pligterne. - Ja, hvad var der egentlig at klage over? Livet var direkte fantastisk!
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Amadeo Benedetto]

Amadeo havde lige været med til at tage mod en sending whisky, dejlig, smuk, velsmagende og velduftende ulovlig whisky, Amadeo havde fået en flaske stukket i hånden udover de penge som han havde fået for at organisere dette.
Amadeo var på vej væk fra den lille flyveplads mens han åbnede flasken med Whisky, da han pludseligt så en skikkelse et stykke væk, en kvinde. Amadeo nikkede til hende og sagde højt "Hello there! What are you doing up here? Don't you know that this isn't a place for lonely girls?" Amadeo fremførte sit spørgsmål i en venlig tone og smilede til pigen.
Amadeo fiskede Whisky-flasken frem igen og åbnede den, han tog en tår af den og rakte den frem mod pigen "Just arrived from France." sagde Amadeo, bare for at bekræfte at det var en god Whisky.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Dreaming For the better life Staring → Amadeo & Lizzie Der sad hun i sine egne tanker, uden rigtig at vide hvad hun skulle foretage sig. Sad bare, og så hvordan en indre film bag hendes øjne, fortalte de drømme hun havde gå til virkelighed, hvis det virkelig det gik så galt. Hun smilede skævt, da en mand, som hun havde mødt, spillede med i de drømme, og kunne mærke hvordan en let rødmen steg op i kinderne. Det var dog hurtigt ovre, da hun hørte en stemme bag hende, som der råbte hende an. Hurtigt kom hun op på benene, og betragtede den ældre herre, som var over imod hende, men han virkede nu ikke videre truende, så hun havde ikke tænkt sig at flygte, og hvor skulle hun i det hele taget flygte hen? Hun bed sig lidt i den ene side af læben, og lukkede kort øjnene."I just really wanted to see the view.." kom der undskyldende fra hende, mens et lille smil kom frem på læberne, mens hun kiggede på flasken. Jamen.. var det ikke ulovligt? Dog tog lagde hun fingrene omkring flaske halsen, og satte den for læberne. Den dejlige væske gled igennem hendes hals, før hun rakte den tilbage "Very Good.." sagde hun med et nik, hvor på tungen langsomt gled ud mellem læberne, og slikkede det whisky som der havde sat sig der, væk. "Thank you sir" mumlede hun, og nikkede lidt, hvor hun efter hun rakte flaksen tilbage til sig.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Amadeo Benedetto]

Amadeo kiggede rundt, spurgte man ham, så var den her natur intet i forhold til Siciliens smukke marker, de gamle borge man kunne finde nogle steder, flotte landsteder, gammeldags byer, bagere der lavede brødet på den rigtige måde, hans mama der kunne bage byens bedste pizzaer... Alt dette manglede her i USA, hvis man spurgte Amadeo. Amadeo smilede, og tog mod flasken da pigen havde taget en tår, den kom i lommen igen, det var sjældent politiet var herude, og de fleste var bundkorrupte eller frygtede gutter som Amadeo, men der var altid nogle få der skulle være helte, og Amadeo ville sikkert få en stor bøde, hvis man tog ham med denne whisky, problemet var bare at politiet aldrig ville få ham i live, aldrig, så hellere dø end at blive spærret inde.
"You think this view is good? Then you should see Sicily on a summer morning, when the sun rises, with a slice of pizza and some wine... That's the best thing ever, nothing will ever could outmatch it." fortalte Amadeo og smilede til pigen. "No problem, it's just whisky you can get it everywhere." sagde Amadeo.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Dreaming For The Better life Staring → Amadeo & Lizzie Hun smilede skævt til ham, og kiggede igen ud over udsigten, og var nu glad for, at der ikke var særlig mange der kommenterede, hende ellers så tydelige engelske accent, som hun havde bragt med over fra. En accent hun ville holde ved, lige meget, hvor længe at hun var her. Tanken om, at skulle skifte over til det amerikanske var ikke lige noget hun følte for, og hun fandt den britiske måde at tale engelsk på, meget mere tiltalende end det beskidte amerikansk. "Never been to Sicily, but I understand what you mean.. I miss England, the fields, the forests, just the nature. But you have to make compromises if you want your dreams come true.." kom der med et drømmende blik, mens hun igen betragtede byen, og det ellers ret fantastiske udsigt, men hun måtte give ham ret, det slå ikke, det som der var derhjemme. Ude var godt, men hjemme var trods alt bedst. Men hun ville aldrig nogen sinde, vende hjem igen.. Dette ville være det nye sted, det som hun fremover ville kalde hjem. Tanken om, aldrig at vende tilbage til England, var underlig. Men hvem vidste, måske gjorde hun det en dag, måske ikke. Nu havde hun taget et valg, hun ville hellere følge hendes drøm, frem for at blive styrret af en familie, som mente at de vidste hvad der var bedst for hende. Måske kunne man ikke komme uden om, at ens familie vidste meget omkring en, men når det kom lige til det, så kunne hun ikke være mere uenig. Hvis hun nogen sinde skulle have børn, ville hun aldrig undertrykke dem til at gøre noget, som de ikke havde lyst til. Men i stedet vise dem, at drømme, var nok det man skulle prissætte højst i denne verden. Hvilket mange mennesker glemte. Fortabt i sine egne tanker, stod hun bare der, med blafrende blond hår, der bølgede hen over hendes ryg. Hun havde ikke overskud til at sætte det op længere, og valgte det derfor bare have sin naturlige facon, nemlig langt, med slange krøller. Det var nu en gang også behageligt, sådan som det kærtegnede ens ryg, og ansigt. Hun sank langsomt noget mundvand, inden hun vente øjnene tilbage på manden, hvis navn hun endnu ikke kendte "Elizabeth.. Elizabeth Smith" kom der så endelig, med den tygge britiske accent, og rakte hånden ud til ham som sin præsentation.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Amadeo Benedetto]

Amadeo satte sig, i stilhed sad han i et godt øjeblik, før han kiggede på pigen igen, hun talte om at man var nødt til at lave kompromiser for at nå sin drøm, men var man nu i virkeligheden det? Ville Amadeo have været mafiaboss, så skulle han jo bare være blevet hjemme på Sicilien, han ville nok have været død nu, men han ville da have udført sin drøm? "No. Sometimes it's the compromises who ruin your dream, don't ever compromise anything unless it's very important." sagde Amadeo, det han mente, var ikke at man ikke skulle udleve sin drøm, for det skulle man, men det skulle være på sine egne præmisser, alt andet ville være mere end tåbeligt.
Amadeo smilede mens han tænkte på Sicilien, men da hun begyndte at tale om England så han helt forkert ud i hovedet.. England? England var ingenting i forhold til Sicilien, det var han sikker på, det var jo bare en masse gamle damer der sad og drak te, sladretanter som ikke kunne tie, England? Nej tak, Amadeo undlod dog at sige det højt da han ikke ville fornærme pigen, men Amadeo var tydeligvis ikke specielt begejstret for England.
Amadeo tog tøvende hendes hånd, det var ikke skik at give en ung dame hånden hvor han var fra , "Amadeo Benedetto." svarede Amadeo tøvende.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Dreaming For the better life Staring → Amadeo & Lizzie "Well, you always have to compromise, compromise is like choices.. And had to compromise for my dream, even I could be Rich, and live with my family, or I could run away, to become a singer" mumlede hun stille, og lod fingrene glide igennem det blonde hår, som der skinnede lystigt i solens stråler, med de mange forskellige farver som hun i det hele taget havde i det hår, kunne man se hvor meget det reflekterede. Hun smilede, da han tog hendes hånd, og fugtede langsomt sine læber, da det så ud til at der var noget, som ikke videre behagede ham. Men hun ignorede det, tog sin hånd tilbage, mens blikket kiggede drømmende ud over byen. Hvordan hendes liv ville ende, og hvordan at hun egentlig ville ende henne, vidste hun ikke. Men hvad hun vidste var, at hun havde for en gangs skyld gjort noget rigtigt, noget for hende, og ikke for andre. Faktisk kunne hun slet ikke flytte øjnene, og selvom hun bedre kunne lide at leve i natur, frem for storbyer, så .. ja så var dette bare et virkelig fantastisk sted, når alt kom til alt. Man blev faktisk opfyldt af håbet omkring, at drømme faktisk kunne blive til virkelighed. Hvilken dejlig følelse, faktisk at føle man hørte til. Hun lod fingrene gribe om et flyvende hårstrå, og nuldrede det imellem hendes fingre. Vinden, lyden af hvordan det greb græsset, det gjorde at stilheden ikke var så slem, men faktisk var ret hyggelig. Hun satte sig dog ned efter noget tid, og tog sine sko af. De bare fødder gled langsomt igennem det dejlig bløde græs, ja måske var hun ikke helt fin på den, men hun var i det mindste dejlig barnlig, og det ville hun hellere være, end dem der havde så travlt med at blive voksne.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]