This is not what i signed up for!

[Samantha Bronx]

THIS IS NOT WHAT I SIGNED UP FOR!

STARING :: Cate Castella & Samantha Bronx
Tell me I'm clever, Tell me I'm kind, Tell me I'm talented, Tell me I'm cute, Tell me I'm sensitive, Graceful and wise, Tell me I'm perfect, but tell me the truth.

Samantha var normalt ikke meget for at færdes i byen om aften, efter solnedgang. Det var altid på disse tidspunkter, at de klamme typer kom frem fra slummen, og slog hinanden ned på åben gade. Nærmest som en flok zombier, der ikke kunne tåle sollys, og derfor kun valgte at komme frem, når det var nat. Ja, byen var i sandhed en anden når det var nat, stadig det samme stinkende røvhul, bare mere uforudsigelig.

Alligevel havde hun valgt at tage ud denne nat. Hun ville ikke genkendes på gaderne, så hun havde taget en stor hat på, som dækkede det meste af hendes ansigt. De fleste som kendte mafia konens udseende, ville nu nok alligevel genkende hendes jakke. Men det tænkte hun ikke over. Hun havde stjålet en af Leonardo's pistoler, i tilfælde af at nogen skulle forsøge at overfalde. Den var gemt i hendes ene nilon strømpe. Hvad hun egentlig ville gøre hvis det skulle komme så vidt, det anede hun ikke. Hun forsøgte ikke at tænke på det.

Samantha stoppede op foran det gamle rådhus. Det var egentlig længe siden hun havde hørt noget her inde fra, hun vidste godt at der ikke var nogen borgmester i byen længere, men hvad var der så der inde? Hvorfor snakkede ingen nogensinde om det? Gad vide om stedet var tomt. I så falde ville hun hellere end gerne indenfor.
Med forsigtige skridt, trådte hun op af trappen til rådhuset. Hun forsøgte at se indenfor, men der var mørkt, og vinduerne var sikkert dækket til indefra. Hun sukkede derfor en smule opgivende, og valgte at træde ned fra trapperne igen, for at gå videre.

YOU HAVENT LOST YOUR SMILE AT ALL, IT'S RIGHT UNDER YOUR NOSE. YOU JUST FORGOT.
True love stories never have endings

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what i signed up for! Staring ¤ Samantha & Cate Cate fugtede langsomt hendes læber, mens fingrene tromme imod bordet som hun sad ved, rummet var stort, og ryddet. Hun kedet sig, og ventede bare på at de kom tilbage, hun håbet for dem, at de havde Samantha med. Ellers vankede der, hun havde brugt flere uger på at skrabe denne plan sammen, og hvis det ikke havde været fordi Eric havde presset hende til at faktisk fuldføre den, havde hun i sidste ende sikkert trukket sig. Hun havde aldrig nogen sinde været meget for at tæske folk, også var det lige meget om det var mafiaen eller ikke. Men hvis det var det han mente, ville trænge igennem hos Leonardo De Lazzaro, jamen så måtte det vel være sådan. Dog var aftalen hun bare skulle have nogle få blå mærker, også kunne hun gå igen. At aftenen ikke ville forløbe sådan, havde hun endnu ingen anelse om, trods for at hun lige havde fået posten som leder for modstandsgruppen, havde hun på fornemmelsen, at det ikke var alle der havde accepteret dette, og flere af de gamle veteraner mente, at hun slet ikke bruge have fået chancen. Men sådan var det jo, der var altid folk i skyggerne der hungrede efter magt, og blev aggressive når de så ikke fik den. "We are so dead!" brummede en kræftig mand som der kom gående ned af gaden, ikke den klogeste af typen. "Do you think, she will kill us Chris?" kom der lidt efter, i et mere nervøst toneleje, hvilket også blev bekræftet af hænderne der vred sig nervøs mellem hinanden. Cris grinede af den kraftige mand, ja han kunne slå fra sig, men meget bag den skal, var der altså ikke særlig meget hjerne. "Oh yeah, didn't you know the woman was a witch and will burn us alive?" kom der drillende fra manden som hed Chris. Lidt slankere end Amir, men også i den kraftige afdeling. Dog ville han ikke indrømme, at han selv var bange for, hvad hun ville gøre, når de kom tilbage tomhændet hjem. Selvom at hun var kvinde, vidste hun godt nok hvordan at man skulle holde mænd i kort snør. Selv Eric, ture kun sige ting omkring kvinde mennesket, når de var alene. Selvom at planen var at give denne Samantha Bronx nogle få skrammer, havde Eric en helt anden plan, nu var det bare.. Ingen Samantha, ingen til at tæske. Pludselig stoppede de begge op, da de så kvinden gå ved trappen til rådhuset, deres møde sted. Kunne dette virkelig passe? Man kunne ikke se kvindens ansigt, men den jakke, den havde de jo set hende gå i flere gange. Lykken tilsmilede dem virkelig i dag; Chris var hurtigt over hos kvinden, mens at Amir forsvandt ind i skyggerne inden at han blev set. Fandt en klud frem, og hældte noget bedøvende middel hen over. "Pardon me miss, but what are a beautiful lady like you, doing out here?" kom der tilsmigrende fra Chris, som der lod fingrene glide igennem det brune slik hår. Han smilede venligt til hende, og rakte hånden ud "Christoffer Cross præsenterede han sig, og fandt en pakke smøger frem. Fiskede hurtigt en ud, satte den i munden og fik den tændt på ingen tid. Gløden fra smøgen, lyste op i mørket, hvor efter han rakte pakken imod Samantha "Can I offer you one?" spurgte han venligt, og trak tiden ud, så Amir kunne komme tæt nok på, uden at hun lagde mærke til ham. Amir havde langsomt, og forsigtig trukket sig i en bue rundt om Samantha og Chris; Mere så hun ikke ville opdage at der var en mere på pladsen. Han så sit snit, da Chris rakte smøgerne frem imod hende, tog lange skridt skulle der til, før at han havde fat omkring den tynde arm, og stod med maven imod hendes ryg. "Sweet Dreams" mumlede han, da kluden blev lagt på hendes mund, og næse, før hun nåede at skrige. Nu var der bare at vente på at midlet ville virke. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[Samantha Bronx]

THIS IS NOT WHAT I SIGNED UP FOR!

STARING :: Cate Castella & Samantha Bronx
Tell me I'm clever, Tell me I'm kind, Tell me I'm talented, Tell me I'm cute, Tell me I'm sensitive, Graceful and wise, Tell me I'm perfect, but tell me the truth.

Samantha var allerede på vej hjem igen. Hun havde planer om at møde nogen, som hun måske kunne skyde knoppen af, så skulle Leonardo i hvert fald ikke fortælle hende at hun ikke kunne finde ud af det! Men måske var det i virkeligheden en dum idé. Hun sukkede opgivende. Hun måtte hellere se at komme hjem ad, inden det blev alt for sent. Men skæbnen ville det anderledes. Samantha blev pludselig stoppet, da en mand stod foran hende og tilbød hende cigaretter. Hun kunne ikke lade værre med at give ham et venligt smil, hun elskede i det hele taget at omgås andre mennesker, så et andet ansigt, i nattens mørke var en befrielse. Så følte man sig ikke helt så alene, når man nu gik rundt her.

Hun skulle til at hilse på ham, og fortælle hans navn, men kom i tanken om tidspunktet. Hun glemte, at folk på denne tid af natten, nok ikke var ude efter at lære folk at kende, men nok nærmere ude efter deres smykker og juveler. Hun havde ingen på sig, så hvad fanden, det kunne vel ikke skade med en enkelt smøg! Hvad var det værste som kunne ske? Hun anede det ikke, hun gik aldrig i byen på denne tid.

Med et lille fnis, rakte hun hånden frem for at tage imod en af cigaretterne, men mærkede pludselig en anden hånd tage fat om hendes håndled. Hun fór sammen, og opdagede ikke engang at hendes hat faldt til fortorvet. Hun forsøgte at trampe hvem end der havde taget fat i hende, over tæerne, men dette resulteret blot i at pistolen, som alligevel ikke sad særlig godt fast i hendes strømper, også faldt til jorden. Samantha opdagede ikke engang klædet som blev lagt for hendes mund. Hun mærkede kun hvordan hendes muskler pludselig ikke ville som hun ville, hvordan hun følte sig tung i hele kroppen, og hvordan det sortnede for hendes øjne. Hun mumlede noget, som sikkert ikke engang var ord, idet hun faldt sammen, i mandens greb, bevidstløs.

YOU HAVENT LOST YOUR SMILE AT ALL, IT'S RIGHT UNDER YOUR NOSE. YOU JUST FORGOT.
True love stories never have endings

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Samantha & Cate Amir kiggede med store øjne ned mod kvinden, der nu havde mistet hat, pistol, og hvad viste han "That woman, really knows how to be save in this city, but why the hell did she carry a gun, but trusted a stranger like you?" sagde han drillende til Chris, der kiggede på ham med smalle øjne "Because I'm hot, if she had seen you, you wouldn't have any balls left, oh wait. you dont have any!" kom der irriteret fra Chris, der tog pistolen og hatten op i hånde. "What do you mean I don't have any balls?" kom der forvirret fra Amir, og holde den slattende Samantha i armene, og fugtede læberne, med den røde tunge. "I have very big balls, I can..." han blev hurtigt afbrudt af en meget irriteret Chris. "I DON'T want to se your harry balls! JESUS! Of all people, and im stuck with you!" kom der i vrede fra Chris, hvis partner så meget forvirret på ham, han havde jo sagt, at han ingen kugler havde? Pludselig kiggede han med store øjne Samantha, og glemte i et kort øjeblik at han havde bedøvet hende. "Chris.. Why.. dosn't se move? Oh My God, do you think shes dead!?" kom der panikslagen fra ham, hvilket bare resulterede i, at han fik en dummeflad lige i nakken "You are so stupid Amir, Shes not dead, drugged her.." kom der med himlende øjne fra Chris, der begyndte at gå imod bygningens hemmelige indgang, hvor at Cate med garanti ville sidde og vente på hende, og Eric ville nok også snart komme. "Idiot.." brummede Chris stille, mens de gik der, hurtigt fløj hans tanke dog over på, hvad nu hvis hun var død? Og fjolset havde givet hende for meget bedøvelse, oh gud, han ville ikke brændes! I et kort øjeblik var han fanget af hans egen spøg om at Cate var en heks, men forhelvede den kvinde var skræmmende! Cate rejste sig op, da hun så de to spader komme ind af døren. At hun også havde sat sin lid til at de skulle gøre arbejdet fornuftigt, men Eric havde insisteret. Af hvilken grund var hun ikke helt sikker. "Amy!" råbte Cate, og en kvinde kom ud til hende "Could you please, tell Eric that she's here, and then pick up a bucket with wather on the way back to me.. please" sagde hun kommanderende, og begtragtede kvinden som hurtigt pilede afsted. Tænk at de faktisk havde klaret at tage hende med her til, "Good job gentlemens..bind her to that chair .. Then you can go know.. I'll take it from here.." hun blev dog overrasket, da de begge sagde, at de havde fået at vide de skulle vente her på at Eric kom. Men sagde dog ikke noget til det, jaja, så måtte de jo blive. Øjnene blev vent imod kvinden som kom tilbage, med nyheden om at Eric ville komme inde for få minutter, og her var vandet. "Thanks Amy.." hun to vandet, og hældte det ud over den bevidstløse kvinde i stolen ved navn Samantha, dette skulle nok vække hende fra den døsende tilstand hun var i. Eric en høj maskulin mand, kom strygende ned af gange i hans fine sæt tøj. Hænderne i lommen på bukserne, cigarrat i munden, og et smil trukket hen over læberne. Så nu havde de endelig fået fat i den bitch, nu var spørgsmålet bare om at få Cate af vejen, så han kunne give kvinden den behandling hun fortjente, så han virkelig kunne åbne øjnene på Leonardo det svin, at han intet havde at gøre i denne by. Og ved at gøre ondt på folket, ville folket gøre ondt imod ham. Smøgen blev taget ud af munden med venstre hånd, og pustede langsomt røgen ud. Dette var i sandhed en står dag, en meget stor dag. Han havde ingen skrubler overhoved, at han i sine tanker havde tænkt sig at tæske næsten livet ud af dette kvinde menneske, hvorfor skulle han? Der var andre i verden, og hun var nøglen til at knække manden, som han så inderlig hade. Cate fugtede langsomt læberne, og betragtede med koldt blik kvinden, som der forhåbentlig snart ville vågne. Faktisk havde Cate slet ikke lyst til at gøre denne kvinde noget, og hun fik dårlig smag i munden, ved bare at tænke over det. Hun sukkede stille, og greb kvinden om kæben, og kiggede hende imod de lukkede øjenlåg, mens hun ventede på de ville åbne sig. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[Samantha Bronx]

THIS IS NOT WHAT I SIGNED UP FOR!

STARING :: Cate Castella & Samantha Bronx
Tell me I'm clever, Tell me I'm kind, Tell me I'm talented, Tell me I'm cute, Tell me I'm sensitive, Graceful and wise, Tell me I'm perfect, but tell me the truth.

Samantha vågnede med et sæt. Hun gispede et øjeblik eftervejret, imens hun forsøgte at få sine øjne til at fokusere. Hvad var der sket? Hun kunne ikke engang huske hvordan hun var havnet her. Hvor fanden var hun overhovedet? Hun så sig forvirret omkring. Ikke et sted hun nogensinde mindes at have hørt om, eller set. Det var først efter nogle minutter, at det gik op for hende at der var andre mennesker i lokalet. De så ikke ligefrem venlige ud, og bare blikket i deres ansigter, fik Samantha til at trykke sig sammen i sin stol. Hun ville væk, nu!

Det gik op for hende at hun var bundet. Hvorfor ville de binde hende, hun havde da ikke gjort dem noget?! Da hun så sig omkring, mindes hun faktisk overhovedet ikke at ane hvem disse mennesker var. Hun genkendte ingen ansigter, og hun mærkede hvordan hendes hjerte slog et slag over. Hun sank en klump, og kuldegysninger begyndte at løbe op og ned af hendes ryk. Hun trykkede sig sammen i sin stol, forsøgte ikke at se på dem, heller ikke engang Cate, som tog fat i hendes kæbe.

"Listen, if it's about juwels, i dont have any!" Forsøgte Samantha sig desperat. Hun så på Cate med et nervøs blik. Please let me go.. Tænkte hun for sig selv, som hun trykkede sig endnu mere sammen. Hun havde ikke planlagt at hendes aften skulle foregå sådan her. Hun havde i det hele taget ikke planlagt sin aften! Hun var redselslagen, og så man godt efter kunne man tydeligt se at hendes ben rystede under hende. Hun bed sig i læben, og slog blikket ned. Hun ønskede, tikkede og bad til at dette bare var en drøm, en alt for realistisk, og grusom drøm!

Samantha knep sine øjne i. Hun forsøgte at rykke sig løs af de reb som hun var blevet bundet med, men uden held. Hun kunne ikke komme ikke fri, og hun undrede sig i det hele taget over hvorfor hun var blevet bundet. Hun mindes ikke at hun havde gjort dem noget. Så skulle hun i hvert fald have været godt og grundig fuld, men hun mindes heller ikke at hun havde drukket. Det var flere uden siden hun sidst havde drukket sig selv i hegnet. Hvad var der sket? Hvorfor skete dette?!

YOU HAVENT LOST YOUR SMILE AT ALL, IT'S RIGHT UNDER YOUR NOSE. YOU JUST FORGOT.
True love stories never have endings

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Samantha & Cate Et lille suk gled igennem Cates næse, da kvinden endelig vågnede op, et lille smil dannede sig hen over hendes læber, da stemmen fra kvinden hvis kæbe hun holdte gled ind i hendes øregang. Den var panik slagene, og hun havde ingen anelse om hvor hun var. Godt. "I don't want your juwels.. Do I look like one who needs them .. no!" brummede Cate, og kiggede over på døren da en mand med slik blond hår, kom ind af døren. Hendes øjne blev smalle, hun havde aldrig brudt sig om den mand.. hun hadet ham! Men han var en del af denne gruppe, og han havde lommerne fulde af penge. Hvad han virkelig lavede her, vidste hun ikke helt, men sådan var det jo, man kunne ikke vide alt om alle. Hun skulle lige til at forklare Samantha hvad hun lavede her, da en kvinde kom ud til Cate "Im sorry miss, but Sir Adams need you.." med et irriteret udtryk i ansigt, kom der lige så irriteret ud af hendes mund "Now?" dette blev hurtigt bekræftet af kvinden, hvor efter Cate strøg forbi Eric, uden at have en anelse omkring, hvad der foregik her. Den tosse kunne bare vente sig, at hive hende ud af noget så vigtigt som dette! Eric, smilede uskyldigt da den rasende Cate gik ud af døren, og rakte pengene til kvinden. Tidligere havde han bestukket hende for at komme ind, og sige præcis det, så han kunne få mafiaens kone for sig selv. Hvorfor han hadet dem så meget, holde han til sig selv, det vedkom ikke andre, end ham selv. "So Samantha.. As Cate said, we don't want your juwels.. we want our lifes back!" sagde han med lynene øjne, og gik med hurtige skridt, og langede Samantha sådan en syngene lussing så stolen røg ned på det høre beton gulv. "The mafia has every thing.. mafia can do every thing.. but how about us.. hmm? And you want to be a part for them.. Well Samantha.. Let me show you, how we treat people like you.." han satte sig på hug foran kvinden som lå ned, stadig bundet til stolen, og to nogle sorte læder handsker på. På indersiden af denne handske, var der små pikke, hvilket ville bore sig ind i huden, langt nok til at ramme de nervebaner som gjorde mest ondt. Da handskerne var iført, greb han med en voldsom kræft rundt omkring Samanthas håndled, og trak hende op og stå igen. Han var en ynkelig mand, som nu lod alt sin vrede gå ud over en forsvarsløs kvinde, i stedet for manden som det hele handlede om. Leonardo De Lazzaro. Manden var inte mindre sindssyg. Tungen gled langsomt hen over læberne, mens han gik rundt omkring hende, "The woman that just walk away.. just wanted you to get som blue marks. Unfortunately for you.. I want to show Leonardo, what its like to lose something as importen as life.. And I'm afraid darling.. you are the closest we will come to that.." et sadistisk smil, bredte sig langsomt hen over de smalle læber, mens han tog smøgen ud af munden, tog hendes hånd, og skødet den på den hendes håndflade. "Amir.. get me something to drink.. would ya?" kom der kælent fra manden, mens han fandt en stol, og satte sig ved siden af Samantha, og ventede lidt på, at hans drink ville komme. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[Samantha Bronx]

THIS IS NOT WHAT I SIGNED UP FOR!

STARING :: Cate Castella & Samantha Bronx
Tell me I'm clever, Tell me I'm kind, Tell me I'm talented, Tell me I'm cute, Tell me I'm sensitive, Graceful and wise, Tell me I'm perfect, but tell me the truth.

Et redselslagen gisp, undslap hendes kønne små læber. Hun anså ikke engang at hendes hoved ramte hårdt imod gulvet, hun hørte kun hvordan det rungede, hvordan blodet skyndte sig til samme sted, blot for at danne en bule i hendes hoved. Men bulen, den var allerede blevet til et sår, inden den overhovedet nåede at danne sig. Blodet fyldte den ene side af hendes blonde hår, men hun havde ikke engang lagt mærke til det. Hun var så chokeret over hele situationen, at hun slet ikke mærkede smerten, som fyldte hendes stakkels forvirret hoved. Indeni skreg hun, hun skreg efter hjælp, hun bad ikke om det, hun skreg efter det. Men ingen kunne høre hendes skrigeri, for det var kun i hendes hoved.

Det hele virkede så uvirkeligt. Et lille klynk kom fra hende, da hun mærkede den skarpe spids, som blev bordet ned i hendes hånd. Samantha gispede. Jo, denne gang mærkede hun godt smerten, og hun ville ønske at hun ikke gjorde. Hun bed tænderne hårdt sammen, og så forvirret op på manden. Angsten fyldte hendes ansigt, og hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hvad hun kunne gøre af sig selv.

Det hele virkede så uvirkeligt. Så uvirkeligt.. Det var som om det var drøm. En ting som man kun fantaseret sig til, men ligeså snart man stod i situationen, bilde man sig selv ind, at det stadig bare var fantasi, at det ikke var virkeligt. Selvom man godt vidste at det var virkelighed, så nægtede man at indrømme det. Selvfølgelig var det ikke virkeligt, det var kun naboen og naboens skrigende hund, der hver morgen gøede klokken fem, det var kun dem som galt afsted, aldrig en selv.

Det var utroligt, hvad nogle mennesker ville gøre for deres egen velbehag og magt. Hun sank en klump, da det gik op for hende at disse mennesker med sikkerhed ikke ville tøve med at slå hende ihjel. Utroligt, at nogle mennesker ville gå så langt, blive så hjernevaskede at de fuldt og fast troede på, at dette, var den eneste måde de kunne opnå hvad de ville på. Samantha var ikke klar til at dø. Hun havde andre planer, hun for helved gravid! Hun begyndte uden videre at skrige, og vride sig i alle retninger, i et håb om at rebene ville løsnes. Stakkels, hjælpeløse Samantha. Hun vidste godt at det ikke hjalp, men hvad kunne hun gøre? Hun var trods alt et menneske, et individ der ville gøre alt for at sikre sin egen velbehag og overlevelse.

YOU HAVENT LOST YOUR SMILE AT ALL, IT'S RIGHT UNDER YOUR NOSE. YOU JUST FORGOT.
True love stories never have endings

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what i signed up for! Now Staring ¤ Samie, Cate & Leo Eric takkede kort Amir der kom tilbage med en drink til ham, og tog en slurk, rejste sig, og gik derefter over til bordet hvor at glasset blevet stillet der på. Et skadefryd smil bredte sig hen over læberne, i stedet for det sadistiske, der havde hersket for et øjeblik siden. Hvad der helt var gået galt oppe i denne mands hoved, var ikke lige et spørgsmål mange kunne svare på. Men han spillede sine kort godt, og var der ud over, utrolig manipulerende. Ellers havde han nok aldrig haft chancen for at komme forbi Cate, den irriterende lille skrøne, hun kunne se igennem næsten alt hvad, han foretog sig, denne gang, havde han fået skovlen under hende. Smilet på læberne, famlede dog, som kvindemennesket blev ved med at skrige, så utrolig belastende det dog var at høre på. "Shut up!" sagde han i et fast og irriteret toneleje, og gik direkte over til hende, med håndfladen, hvor piggende stak ud, stak han hende endnu en syngende lussing. Amir og Chris stod og skævede til hinanden, da de begge var begyndt at få kolde fødder, denne mand, virkede jo mere og mere sindssyg, hvor var Cate, når man faktisk havde brug for hende! Han væltede den irriterende kælling ned på jorden ie hende hårdt i maven, dette skulle da nok få hende til at holde kæft. Håbede han. "See thats better.." sagde han, og nogle sindssyge øjne betragtede rummet, mens at fingrene fumlede i bukselommen efter hans pakke med hans smøger, men da de blev fundet, var der ikke flere i. Vreden var ved at opbygge sig i ham, og den eneste til stede, som han kunne lade den vrede gå ud over, var kvinden som lå på gulvet. Med hastige skridt, gik han over mod hende igen, og i sin ustyrlige vrede. Hans fød, hamrede sig imod hendes mave flere gange, flere end han kunne tælle. "You fucking bitch whore! I will show you, what pain is, what its like to be afraid, and the mafia cant help you every time, you can fucking Kiss my ass, no money, no man can get you out of this, your a dead whore!" men pludselig stoppede han dog, da en kvindelig stemme, og lyden af en pistol der blev ladt, kunne høres i hans øregang. I mellem tiden Cate kiggede rasende ind i kontoret, første dag på jobbet, og den pestilens til Eric, havde allerede haft planer om at overtage det, som hun havde planlagt! Men i alt sin vrede, da hun kiggede efter den mand, som hun skulle have mødt med, eller som hun havde fået besked om, havde bedt efter hende, slet ikke havde været rigtig, men bare et fupnummer. Bredte der sig en frygt, og bekymring i maven. Samantha. Hun vente hurtigt rundt på hælen, og løb alt hvad hun kunne igennem de mange hemmelige gange. Dog var ture omkring en tyve minutter hver vej, så hvad han havde kunne præstere i mellem tiden, havde hun ingen anelse om, og faktisk ville hun slet ikke tænke over det. Endelig efter at have løbet, som havde fanden været efter hende, kom hun til en hemmelig dør, som hun fik skubbet til side, og kom ud på den anden side. Fem minutters gang endnu. Hurtigere, og hurtigere løb hun, og hun kunne mærke hat lungerne snorede sig sammen, og krævede et hvil, men hun havde ikke tid, hun skulle have fingrene i den forpulede mand! "No maybe a man can help her, but a woman can.. step away Eric, and face the wall!" sagde Cate med en spydende stemme, og havde virkelig ikke lyst til at skyde ham, hun var ingen morder. Da han gik væk, og stillede sig op af væggen, som der blev bedt om, skyndte hun sig over til Samantha. "Amir, get the car.. NOW!" sagde hun iskoldt, mens hun bandt Samantha fri "Samantha, Samantha, can you hear me?" kom der mere bekymrende fra den ældre kvinde. Dette havde aldrig været meningen, hun skulle jo ikke lide, men blive skræmt! De skulle bare vise, at hvis mafiaen ville lege hårde, skulle de se hvordan det ville være, hvis en af deres blev kidnappet. Hun bed sig i læben, og trak den stakkels kvinde op i sine arme, og aede hende hen over håret. Hvad havde hun dog gjort? Dog i alt sin hast med at få bundet Samantha fri, havde hun smidt pistolen væk, og ikke set at Eric havde taget den op, og nu pegede den imod Cates hoved. Et direkte sindssygt blik, og smil var at spore på hans ansigt. "I will kill you know Cate, Ill kill you and the fucking whore.. This must be my birthday!" han ladte pistolen, og skulle til at trykke på aftrækkeren.. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

Leonardo sad på sit kontor, en stille og rolig aften, med sin avis på bordet og hans aftensmad som han lige var blevet færdig med. Den varme kødret lå tungt i maven og han sad og nippede til det sidste brød han havde tilbage. Men rolige bevægelser skiftede han siden, uviden om at på dette tidspunkt var Samie ved at blive kidnappet. Han vidste godt hun var gået ud. Men vidste også at når Samie gik ud på denne tid af dagen, så ville en af hans mænd følge hende bare for at være sikker på hun ikke kom til skade.

Leo tog roligt et par slurke af det vand han havde stillet frem, og i samme øjeblik som han havde sat sit glad ned, blev døren banket op. Han kiggede op på en af hans rigtig godt venner som stod der helt forpustet og hvid i ansigtet. En følelse af usikkerhed bredte sig over Leonardo, og han greb med det samme sine to pistoler som lå i skrivebords skuffen.

"Sa... sa... samie... kidnapped..." Leo forstod med det samme hvilket dilemma han var overfor og kunne mærke en klump i halsen. Der gik kun få sekundter før vrede og frustration bredte sig igennem hans krop og han knugede pistolerne i sine hænder.

Han greb nogle ekstra magasiner til dem og spænede så efter sin ven og bodyguard. Han forklarede at ham som havde fulgt efter Samie havde været uopmærksom i nogle minutter. Men han havde set Samie blive slæbt væk af to mænd, og havde frosset, han var åbenbart ikke mand nok til at kæmpe imod, så han havde løbet efter hjælp. Leo brummede i vrede, han ville dreje halsen om på dem hvis de havde gjort Samie fortræd.. hans Samie... Ingen måtte røre hende.

Han fik hurtigt samlet et Team af hans bedste opsnusere og folk han virkelig stolede på. Der gik ikke lang tid før de havde en adresse hvor Samie sidst var blevet set, og de havde fået henvendelser om en kvinde som skreg fra en garage. Adressen var omme bag domhuset, der hvor hun sidst var blevet set og Leo summede af vrede og ordrede dem bare til at kører med det samme.

I tre sorte biler kørte de igennem byen mod domhuset. Leo håbede af hele sin sjæl det var det rigtige sted, og at Samie og babyen ikke var kommet noget til. Han vidste noget var galt og kunne mærke det i hans mave, følte han skulle kaste op men udenpå så han kun vred og morderisk ud. Hans mænd var alle ladet med Tommy guns, pistoler og divise ting. Leo havde bare sine to pistoler og et mod på størrelse med en løve. Han ville rive en eller anden i stykker idag...

De ankom næsten lydløst, bilerne havde holdt pænt ind til siden for ikke at tiltrække opmærksomhed, og alle var steget ud med deres pistoler og tommy guns under deres jakker. med hastige skridt trådte hans mænd først, de vidste udemærket at de var under tidspres. De gik alle mod garagen og Leo kunne med det samme høre stemmer råbe af hinanden. Han hørte tydeligt Samanthas navn blive kaldt flere gange og så to mænd løbe ud af garagen. Men han var lige glad. Han vidste at mændene ikke ville gøre noget for med det samme stod hans gruppe med deres pistoler rettet mod dem.

Han småløb hen til garagen, og det første han fik øje på var hans Samie. Liggende på gulvet i armene på en kvinde han var sikker på havde set før. Men hadet og raseriet steg ham til hovedet. Han kunne tydeligt se at hun ikke havde gjort dette mod Samie. Det var manden foran ham som var skyld i Samies tilstand og han hævede med det samme pistolen mod han hoved.
Der lød et overdøvende brag i det lille rum da Erics hjerne var blevet splattet ud mod væggen og hans livløse krop faldt ned mod jorden. Leo havde taget hensyn til at blodet ikke ville blive sprøjtet ud over pigerne og kiggede så hårdt ned på kvinden på gulvet.

Han rettede pistolen mod kvinden med vrede i sit ansigt og råbte næsten af hende. "GET THE FUCK AWAY FROM HER!" Råbte han i samme sekundt nogle af hans mænd dukkede op bag ham med deres gevære. Alt der betød noget for ham lige nu var at få kvinden med tilbage til huset og få Samie på tilbage til en læge.

"CAR NOW!!!!.... " Brølede han i vrede. Han puttede pistolerne tilbage i deres hylstre og skubbede så Cate det sidste stykke væk fra Samie før han satte sig på knæ og tog Samie op i sine Arme... "Take her with you..." Sagde han roligt og nikkede mod Cate. Hun skulle forklare ham nogle ting. Men først skulle Samie have en læge.
Han rejste sig op med Samie i sine arme. "Orh baby... Please stay with me..."mumlede han lidt fraværrende og kiggede ned på Samie, det gjorte ondt i hans hjerte at se hende på denne måde. Men nu måtte de altså tilbage.

[Samantha Bronx]

THIS IS NOT WHAT I SIGNED UP FOR!

STARING :: Cate Castella, Leonardo de Lazzaro & Samantha Bronx
Tell me I'm clever, Tell me I'm kind, Tell me I'm talented, Tell me I'm cute, Tell me I'm sensitive, Graceful and wise, Tell me I'm perfect, but tell me the truth.

Samantha følte smerten som bredte sig fra hendes mave. Det var helt ubeskriveligt, og et øjeblik var hun tæt på at miste bevidstheden af smerte. Hun forsøgte at forkusere, nej, hun tvang sig selv til at fokusere. Hun ville for alt i verden ikke falde om, for alt i verden ville hun ikke miste bevidstheden, ikke her, ikke nu. Men skæbnen ville hende det anderledes. Da et hårdt stød blev rettet imod hendes mave, hostede hun voldsomt. Der kom blod med op, som spredte sig ud over det gulv hun lå på. Normalt havde Samantha aldrig været specielt sart hvad angik blod, men smagen, lugten og synet var nok i sig selv til at få hende til at miste bevidstheden. Hun havde sikkert mistet den alligevel, grundet alt den smerte som blev påført hendes krop, men lugten af blodet var dråben.

Så der lå hun, helt mutters alene, hjælpeløs. Hun hørte ikke engang pistolen som gik af, og hun opfattede slet ikke at Eric var trådt væk fra hende. Det var først da hun hørte en alt for velkendt stemme, at hendes krop langsomt med sikkert hev hende tilbage til virkeligheden. De døsige øjne blev åbnet. Hun så først op på Cate, men kun et øjeblik, inden øjnene langsomt blev rettet imod Leonardo. Hendes prins på den vide hest kom hende til undsætning. Han var som en anden superhelt, der kom i spandax og en farverig kappe, for at redde hende fra skurken. Bortset fra at det var ham der var skurken, og dem som var heltene.

Samantha lagde forsigtigt sine hænder omkring Leonardo's slips da hun endelig havde ham tæt på sig igen. Hun knugede slipset hårdt ind imellem sine fingre, for at sikre sig at han ikke forsvandt fra hende igen. Hun forsøgte at sige noget, men uden held. Grebet omkring slipset løsnede sig dog en smule, da Leonardo satte sig tilbage i bilen. Hun gled endnu engang ind i ubevidstheden, men denne gang var ikke nær så skræmmende. Denne gang vidste hun at Leonardo kiggede over hende.

YOU HAVENT LOST YOUR SMILE AT ALL, IT'S RIGHT UNDER YOUR NOSE. YOU JUST FORGOT.
True love stories never have endings