This is not what i signed up for!

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This was not what i signed up for! Staring ¤ Samie, Cate & Leo "Im so sorry.." mumlede hun stille, og kunne mærke hvordan det prikkede i hendes øjne, og lukkede dem så, hun var sikker på, at nu var hendes tid kommet, nu kunne alle dem der hade hende, blive fri for hende. Nu kunne Jamie endelig få lov til at komme videre, men sidst men ikke mindst, hun ville få fred. Men så kom hun i tanke om hendes søn, hvem skulle tage sig af hendes søn? Hun tog en dyb indånding, og skulle lige til at sige noget til Eric, da et brag fra en pistol gled igennem garagen. Da hun åbnede øjnene, så hun hvordan at Eric, lå med et smil på læberne, og kiggede lige frem for sig, død. Hun bed sig hårdt i læben, og kiggede så op på Leonardo, som der havde affyret skuddet. Skulle han virkelig, være hendes redningsmand? Den.. den ting? Hendes øjne forblev skræmte, og fyldt med skyldfølelse, da han skreg af hende, gjorde hun ikke andet, end langsomt at ligge Samie ned på den kolde beton gulv, og lod ham tage hende, den mand var ikke til at joke med lige nu. Men hvordan hendes fremtid nu ville være, lå i hans hænder. Hun kiggede efter de to, og håbede af sit hjerte, at hun ville klare det, at der ikke var sket noget alvorligt. Hun lagde slet ikke mærke til, at nogle mænd greb hende omkring hendes underarme, og trak hende med ud i en af bilerne, og smed hende ind på midtersædet. Hun opfangede faktisk slet ikke noget, det var som om, at alting bare var gået i sort, at alt ikke længere eksisterede, men bare.. forsvandt? Hendes øjne kiggede lige frem for sig, men uden at se noget, og hun lagde slet ikke mærke til at de begyndte at køre, hun lagde ikke mærke til hvor de kørte hen, eller hvad de skulle. Hun tænkte på ingen måder længere. De fleste, ville nok sidde skræmt fra vid og sans, mens hun .. hun var bare fuldstændig føleles kold, som vidste hun, at det der ville ske nu, var noget hun havde fortjent. Men havde hun nu også det? Var det ikke menneskeligt at fejle, hun havde stolet på den forkerte pige, og ladet Samantha sidde i samme rum, med Eric. Trods for, at hun aldrig havde stolet på den mand. Tungen gled ud imellem læberne, og fugtede dem kort. Tavs, og uden at vise nogen følelser overhoved, i ansigts trækkende. Som var der slet ingen tilbage. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

Leonardo nussede blidt Samie hele vejen tilbage til huset, hviskede små ubetydelig ord til hende. Prøvede på at overbevise sig selv om at det nok skulle går, og at hun ikke var kommet så meget til skade som det så ud som om.. Men det var tydeligt at hun var smadret. Leo havde ikke engang lagt mærke til at hans hænder rystede en smule, men han havde andre ting at tænke på, som den kvinde han havde i sine arme.

Bilerne drejede ind på gårds pladsen, eller det vil sige alle undtagen en bil. Den bil Leo sad i kørte videre, et par huse nede havde han en ven som var læge, det var ham alle hans folk kom til hvis de blev skudt eller kom til skade. Det var en nem måde at holde politiet og journalisterne væk.

Leo gik elegant ud af bilen og ind til lægen. Lægen havde indrettet sit hus til at have nogle rum i hvor der var sterile senge, medicin og værktøj. Leo var sindsyg glad for at de havde ham. Samie blev roligt lagt på en af sengene og Leo blev bedt om at gå ud imens hun blev undersøgt. Leo var ikke tilfreds med at han skulle gå fra hende når han nu lige havde fundet hende i den tilstand. Men han stolede på lægen og måtte tilsidst opgive. Med et lille kys på hendes pande gik han udenfor rummet og vandrede rastløs rundt omkring, aldrig for langt væk fra værelset.

imellem tiden
Imens blev Cate hevet ud af bilen måske lidt mere brutalt end meningen. Men hans mænd, som ellers var blevet opdraget til at være følelsesløse i job situationer, kunne ikke lade vær med at føle lidt med Samantha. De holdte også af hende, ikke lige så meget som chefen selvfølgelig, men de nød da altid at se en nøgen Samantha gå rundt i huset og gøre deres chef tilfreds.

Cate blev hurtigt trukket ind i Leos hus, ned i kælderen hvor Leo havde nogle af de rum hvor væggene var lydtætte. Hun blev hårdt kastet ind i det første rum sammen med to mænd, som var der for at sørge for hun ikke begik selvmord på mystisk vis.

3 timer efter
Lægen kom roligt ud af rummet efter at have lappet Samantha så godt sammen som overhovedet muligt. Hendes sår var renset, hendes brystkasse var blevet bundet ind, efter man havde fundet flere brækket ribben, og Leo fik den dårlige nyhed at barnet var blevet tabt. Efter de mange slag i maven var fosteret blevet skadet og hendes krop var kommet med en naturlig abort.

Leo var blevet endnu mere sur efter det han var gået i raseri, og havde smadret alt i hans rækkevide imens hans italienske flød ud i en lang smøre, bande ord efter bandeord, sætning efter sætning. Han var rasende. Men han kølede straks af da han fik af vide at Samie måtte tage hjem med det samme, og Leo ville i den grad tage hende hjem med det samme.

Han bar hende selv op af alle trapperne til deres soveværelse, og lagde hende til rette, puttede hende blidt ind under tæppet og kyssede hendes ansigt...

Han ordrede Cate ind på hans kontor. Han nægtede at gå hele vejen ned i kælderen og forlade Samie så langt væk.. Hans Kontor var i det mindste 4 døre nede af gangen.

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Cate & Leo Hun ømmede sig lidt da hun blev trukket ud af bilen, men hun klagede ikke, hun råbte ikke, nej hun sagde ikke et ord, men lod sig bare blive rævet rundt med, spurgte ikke hvor de skulle hen. De eneste tanker der var begyndt at forme sig i hendes hoved var; Hvad var der lige sket? Hun rynkede brynene, som hun blev smidt ind i et rum, hun satte sig stille ned på bagen, og måtte vente, vente på, hvad der nu ville ske med hende. Hvor længe hun sad der og ventede, det vidste hun ikke, måske var hun i grunden også ligeglad. Ventede kun på at hun ville finde ud af, hvad der ville ske med hende, og vente tiden var uudholdelig. Men hun klagede sig ikke, hun kiggede ikke en gang på de mænd som der stod inde i rummet, og holde øje med hende, for at sikre sig at hun ikke lavede numre, hvad det end skulle være, som de forventede hun ville finde på. Hun mærkede hvordan hun igen blev hævet op, og skulle slæbes et andet sted hen. Hun sukkede stille og kiggede rundt i det nye rum hun var kommet ind i, og kiggede over på Leonardo, han havde ændret sig, siden hun så ham sidst. Eller, ikke ændret så også alligevel, det var svært at sætte fingeren på, hvad det var, som gjorde at han var så anderledes fra den gang. Måske, at han havde noget han holde af? At det ikke hele var sjov, fis og ballade sammen med kvinderne? Måske, måske ikke. Hendes blik undgik dog hans, efter hun kort havde betragtede ham, og stod bare og ventede på, at få at vide hvad hun skulle gøre. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

Leonardo stod fraværrende ved hans bogreol bag hans skrivebord. Kiggede på alle de regnskaber han havde stående. Alle navnene, datoer og håndskrifter. Der var selvfølgelig andet end regnskab. Der var litteratyr bøger, og bøger om sherlock holmes som Leo holdte så meget af at læse. Men han så kun igennem dem lige nu. Kunne ikke holde fokus når hans tanker allerede fløj hen til Samantha.

Men han måtte tage sig sammen. Han kunne ikke krakelere nu. Hans ansigt blev mere alvorligt og nu kunne han tydeligt se bøgerne foran sig. Han lod roligt en finger glide over nogle at titlerne.
"It's sad..... isn't it..." sagde han roligt, hans stemme var helt normal og han lød som om det bare var en helt almindelig hverdags samtale.
"Sad that I got a nice new carpet.. here... in my office.." Sagde han og slog armene ud mod jorden og kiggede ned. Han begyndte roligt at vende sig om mod cate.
"It's fucking hard to clean up you know... Blood just stains to fucking much..." Hans stemme begyndte at blive hårde og han kiggede op mod Cate som bare stod der og stod..

"I would love too deal with you downstairs in a room without a fucking carpet... But I can't.... you know why? Huh?!" Han gik hen imod hende men stoppede foran hende.
"Because I can't fucking leave my wife...." Sagde han højt ind i hendes ansigt og gik så tilbage til sit skrivebord og satte sig på det.. Irriteret imens han stille mumlede noget på italiensk til sig selv.

"Someones gonna pay, you know.... And it's gonna be my carpet.... Unless YOU fucking tell me why the fuck people think it's funny too beat up my pregant wife... Who is OH BY THE WAY not pregant anymore.. Please... Give me a reason... Make it good... I Don't wan't to spoil my fucking carpet!" Hans toneleje var roligt i starten, men blev så højere og mere aggressivt før det faldte ned igen. Han ville have nogle svar... og det skulle være nu.. Han knepsede roligt med fingrene, og den ene mand som var i rummet ud over dem, tog en stol og stillede den bag Cate. Han regnede selv med at hun kunne regne ud hvad den skulle bruges til.

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Cate & Leo Hun vente langsomt opmærksomheden da han begyndte at snakke, dog sagde hun ikke noget, og vidste ingen følelser i ansigtet. Hun havde ingen forklaring til ham, hun havde intet at sige til ham. Hvad skulle hun dog sige, for at gøre alt dette bedre? Hun havde planlagt det, hun havde ladt Eric blive alene med hendes fange, så dette var hendes skyld. Hvorfor skulle hun ikke straffes? Hun himlede lidt med øjnene, da han begyndte at ævle omkring hans tæppe, og at det var synd at gøre det beskidt, og at det ville være synd at det skulle gøre det beskidt. Hun var sgu da fucking ligeglad med hans gulvtæppe? Hun var fuldstændig ligeglad med alting lige nu, selv hendes søn, som lå der hjemme og sov, efter han endnu en gang, havde siddet oppe det meste af aftenen i håb om at hans mor ville komme hjem, en mor der aldrig rigtig var der for ham. Altid havde travlt, altid skulle noget. Ville drengen overhoved føle noget, når han stod ved hendes gravsted? Hun lukkede kort øjnene, mens hun prøvede at finde ud af, hvorfor denne føleles blokade pludselig var opstået. Det gav et spjæt i hende, da det næste kom ud af hans mund, det med at Samantha havde været gravid, men ikke længere var det. Ja, hvad havde hun gjort? "Just get it over with, wont you? - I really don't see why you would spare me, why you even want to hear the story.." hun kiggede endelig på ham, og ind i hans øjne, det gjorde ondt, det gjorde meget ondt, at vide hvilket omfang hun havde gjort skade. Men hvad kunne hun gøre nu? Man måtte tage konsekvenserne af ens handlinger. "There is murder in your eyes, so what are you waiting for?" Hun fugtede langsomt læberne, og valgte at sætte sig ned i stolen, og kiggede roligt på ham. Trods det føleles kolde blik, ansigt, og den rolige attitude, var hun ved at gå amok inden i. Hun følte for Samantha, det gjorde hun virkelig. Men hun kunne ikke få sig selv til at vise det.. ikke over for ham. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

Leonardo kiggede længe på Cate. Var hun så fræk at bede ham om at dræbe hende nu!? Hvorfor!??! Han kom med et spontant brøl mod himlen. Det fik hans aggressioner til at dæmpe sig i hans krop. Selv om det stadig boblede med vrede så ville han ikke lade det gå ud over hans karakter.. Det image han havde skulle opretholdes.

Han rejste sig op med et suk og kiggede på kvinden.
"I'm waiting for you to fucking answer my questions... Stop begging to die and start telling me what.. the fuck.. Happened and why.... YOU were there... You know something... I don't know shit... GIVE ME A FUCKING STORY!!!!" Råbte han og brummede så irriteret. Han orkede ikke mere pis. Det var nok at han skulle sidde her i stedet for inde i sengen med sin kone. Han ville være sikke på hun havde det godt, og at hun ikke vågnede op alene.

Han var ved at opgive. Hvis han opgav så ville han bare beholde hende i længere tid... Få de andre til at torturere hende lidt imens han tog en lur med sin kone... Men det vidste hun selvfølgeligt ikke... Derfor ville han stadig gerne have nogle svar..

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Leo & Cate "You are mistaken me for someone els, I'm not begging.. I just hate to wait" sagde hun spydigt igen, dog roligt, mens hun kiggede på ham. Hun lod sig ikke underkue af hans måde at tale på hende, og følelserne var for længst lagt til side. Hun havde ikke tænkt sig at fortælle alt, hun kunne ikke afslører at hun var medlem af modstandsgruppen, og for at gøre det værre, endda lederen af denne organisation som der ville nedlægge denne forbandet mafia! Ja hun hadet den, men trods sit had, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi tænkt sig at påfører Samantha den smerte at miste hendes ufødte barn, for slet ikke at sige alle de blå mærker som var blevet hende tilført. Men alligevel, valgte hun ikke at vise sin anger over for dette. - Selvom den var der, bare godt begravet. "I left because something importen came up, when I realised that I was tricked, So I hushed back to find Eric beating your wife.. I trusted a wrong person, and therefore, your wife got beaten up like that. Im sorry for your lost, but I cant give you what you want.." hendes øjne kiggede roligt på manden foran ham "I must say you look like your father, but then again, he didn't care for the woman's in his life.. Like you care for her.." tilføjede hun lidt efter, og kiggede væk, mens hun betragtede de mange ting i rummet, egentlig ikke fordi det interesserede hende yderligere, faktisk var hun ret ligeglad, med hvad han havde i hans kontor, men det var mere for ikke hele tiden at stirre på ham. Hun kunne ikke lide at være i dette hus, hun kunne ikke lide at blive mindet om hendes første kærlighed, den person som hun havde givet alt, som uden tøven havde rippet sjælen, og hele hendes liv fra hinanden. Hun hadet hele familien! Hun hadet mafiaen, og hun havde ikke tænkt sig at give ham nogen som helst forklaring, bedre end det hun lige havde sagt. Så fuck da, om hun skulle ende med at blive torturere ihjel, så måtte hun tage dét med. Men han ville ikke få noget ud af hende, omkring modstandsgruppen, hun ville ikke forklare ham, at hun havde stået bag dette, for at vise ham hvor ondt det gjorde, at få frataget noget, så vigtigt fra en dog.. "It hurts dosn't it, knowing that you could have lost something today.. Lost your wife, your love?.." sagde hun stille, og vente de brune øjne tilbage imod ham, og fugtede kort læberne, mens det ene øjenbryn langsomt hævede sig. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

[atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De LAZZERO

[atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;] Leonardo kunne mærke hvordan hans blod begyndte at koge mere. Kvinden foran ham var i den grad fræk, hun stod her og så ud som om det hele bare kedet hende. Han var på grænsen til at skyde hende i panden og få det hele overstået. Så vidste han i det mindste der var to som måtte lade livet for Samie og hans barn. Men han ville stadig lede efter hjernen bag det hele. Uviden om at hjernen stod foran ham. Han tog fat i sin pistol, og pegede på hende efter hun havde sagt det om hans far. "Don't be so fucking cocky... I may look like my father, but we are two different people, He was a fucking asshole without a heart... At least I got a heart.." sagde han irriteret og højt. Det kunne være han lignede sin far, men han var overhovedet ikke ligesom ham.. eller.. det mente han i hvert fald ikke. Han havde kærlighed, hvilket hans far ikke havde, det kunne godt være at de overgreb Leo havde været udsat for var gået til næste generation, og at han gjorte det mod han lille bror. Men han ville aldrig røre et barn, og slet ikke hans barn. Det ville han aldrig kunne få sig selv til. Lidt ligesom han ikke kunne få sig selv til at røre andre kvinder intimt efter han havde fået Samie. Jo han flirtede og rørte engang imellem en kvinde på røven. Men han havde ikke været i seng med nogen anden kvinde i lang tid, og han fortrak at det forblev på denne måde.. Den næste sætning fik dog Leo til at rette hårde vrede øjne imod kvinden. "I did loose something bitch! I lost a precious life.." sagde han og et højt knald lød i rummet da Leo havde rettet sin pistol imod kvinden og affyret den så kuglen røg lige ind i hendes arm og igennem, over på hans væg hvor der kom et mindre hul. Han skubbede hende hårdt ned på gulvet, og stillede sig så ved hendes side. Han kiggede ned på hende og lagde så roligt foden oven på såret og trykkede ned. "I don't know what you people got against me. I make sure out little town runs around, I donate money to everyone.. I make fucking sure that you have someone to point your finger at and say 'thats the bad guy' just so you can feel good about yourselfs.." sagde han og forøgede trykket på armen en smule før han så gik væk og satte sig på sit bord igen med pistolen i hånden.

[atrb=style,background-color: #333333;] credits template by pademelon of on the edge!

[Cate Castella]

[atrb=style,background: url(http://i53.tinypic.com/28m240.jpg); border-top: 5px solid #222222; border-bottom: 5px solid #222222; border-radius: 20; -moz-border-radius: 20; width: 525px; box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable]

[atrb=width,400,true] This is not what I signed up for! Staring ¤ Leo & Cate "Pfht, Didn't I just say that..?" kom der provokerende fra hende, hun vidste virkelig ikke hvornår hun skulle holde sin kæft lukket. Men hvad, hun var faktisk ret ligeglad med hvad han gjorde ved hende, det kunne vel forhelvede ikke være meget værre end det hun allerede havde været igennem. Eller ja okay, hun havde ikke været ude for tortur, men ti gange hellere det, end et hjerte knust. Smerten fra en tortur kunne man i det mindste forholde sig til, det med ulykkelig kærlighed var noget helt andet. Det der skete derefter, opfangede hun slet ikke, før at hun var skubbet ned imod jorden, og skreg af smerte over det hul der nu var i hendes arm. Hun fortrag en grimasse, og bed sig hårdt i læben, hun havde ikke tænkt sig at lade ham vinde, kun på grund af det! Arg, men fuck hvor gjorde det ondt. Hun rystede lidt på hoved, og valgte bare at ligge der, mens at hun kunne mærke hvordan blodet samlede sig rundt omkring hendes skulder blad, ned om ryggen. Det var klamt, men der kom ikke mere ud af hende, et skriget for lidt siden. Hun lyttede halvt til det han sagde, og gispede så, da han gik væk. Der gik noget tid, før at hun fik rejst sig op, med armene liggende ned af siden, da hun ikke havde kæfter til at holde den oppe. Fucking hell.. "Oh yeah.. you donate money to who gives something back, let me ask you this, so do the good guys shoot people just because they don't pay in time? Do the good people, forget the poor people.. ?!" kom der i en irriterende snerren fra hende, mens hun prøvede at glemme smerten som der herskede i kroppen, og fik øjnene til at sortne i nogle sekunder. "You make sure this town run the way, YOU want it to run.. No one woted for you to be the leader of this town.. So stop fucking act like your like some holy spirit..! - Maybe you lost a precious life today, but what about those who loose their fathers, the woman who gets killed while their pregnet.. WHAT about the kids who dosnt have a home, and have to beg for money, to get food.. hmm!? People loose every day, and you think.. this town is running.. but its NOT!" vreden fik hende til at glemme smerten, og blodet der blev ved med at glide ned af hendes arm, og dryppede ned af fingrene, på hans nye 'fine' gulvtæppe. Øjnene kiggede lynene på ham "I never wanted to hurt Samantha the way she got hurt today.. Never! The one I really want to hurt.. is your fucking father of yours! But his dead, and geuss who's running the town now!" det sidste blev spyttet ud, som havde hun lige sagt den værste bande ord som hun kunne finde på. Men nej hvor hun dog havde lyst til at bringe den lorte mand tilbage, og smadre livet ud af ham igen. credit :: columba of on the edge

[atrb=width,125,true][atrb=vAlign,top][atrb=style,margin-right: 25px; margin-top: 10px; background-color: #ffffff; opacity: 0.6; -moz-opacity: 0.6; border-left: 1px solid #333333; color: #3b1b44; font-size: 11px; padding: 10 10 10 10; text-align: justify; font-family: helvetica; line-height: 14px;]

[atrb=width,20px]

[lazzaro]

[atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De LAZZERO

[atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;] Leonardo kiggede på hende som om hun var en myre som burde kvases. Han havde virkelig ikke lyst til at hører på hendes ævl efter det der var sket. Han havde bare brug for at føle sig tilpas og det kunne han kun hvis hans aggressioner kom ud af verdenen. Denne gang var det bare kvinden foran ham som kom noget til i stedet for en tyv på gaden. Han havde hørt så meget negativt ævl før og det rørte ham ikke. Han vidste udemærket godt at nogle mennesker led for andres rigdom. Men sådan hang verdenen bare sammen i Leos hoved. Sådan var han blevet opdraget til at verdenen skulle hænge sammen, og sådan ville det forsætte. "I don't fucking care if a pregnat woman dies... If it's worth our bullets. She has done something wrong in society... It's the same with the fathers.. Fucking drinking and playing their kids college money away. If they got into trouble with us. We just do the necessary... " sagde han og viftede lidt med hånden til hans guards som stod ved døren. De gik begge to hen og hev Cate op på stolen. Den ene begravede bevidst fingrene hårdt omkring der hvor hun var blevet skudt. Han gik hen imod hende imens hun blev holdt nede af hans mænd, og kiggede så intenst på hende. "The only thing the state and government does.. Is make people live in debt to them their whole lifes.. Making their kids the last payer in the end. The government makes people suffer slowly.. I olny speed up the process... WE are alike..." sagde han og tog fat i den tunge brevpresser han havde på sit bord. En brevpresser af solid sølv og hamrede den meget hårdt og hurtigt ned over kvindens hånd og håndled. Armlænet sørgede for at hendes hånd lige var ud over kanten, og han blev meget tilfreds da han hørte hvordan hendes hånd sagde underlige knæk lyde og begyndte at bløde efter kontakten med nogle ar hjørnerne på brevpresseren. "NEVER TOUCH HER AGAIN OR I WILL CUT YOUR FUCKING HANDS OF GOT IT!!!!!" sagde han højt og surt og begyndte så at røre ved hendes ødelagte hånd.

[atrb=style,background-color: #333333;] credits template by pademelon of on the edge!