Uventet møde

[Mable Prince]

it's 3 o'clock and the bar's c l o s e d ,
the bar's closed down

Det var lørdag, og det var aften. Dewins havde først rigtig kommet igang nu, så hvis nogen af de tidligere gæster, der nu havde gået, havde troet, de havde oplevet aftnens højdepunkt, var de desværre gået glip af noget. Det live jazzband, der stod på en platform, der var hævet en smule over gulvet, var midt inde i en sang med et så højt og svingende tempo, at kontrabasisten stod og trampede lystigt ned i gulvet med den ene fod. Mange stod ude på dansegulvet og dansede grinende til musikken og tog ikke meget hensyn til de siddende gæster eller tjenerne, der rendte rundt med deres bakker. Men sådan var det altid, om dem, der var vant til at færdes her, vidste det godt.

Mable stod lidt afsides og betragtede omgivelserne med et bredt smil spillende på hendes rødmalede læber. Hun var iført en sort kjole med korte ärmer og et par røde hæle. Hun var her uden ledsager, men det var selvvalgt, så hun stod ikke og kedede sig. Tværtimod, kunne man tyde på hendes smil. Hun stod med hænderne tomme, da det havde knebet med pengene, men hun var alligevel alt for optaget af musikken til at tænke over det, hvilket også ville have været en ulempe, da det ville have været i vejen, da den unge mand tog fat i hende. Lettere overrasket blev Mable trukket ud på dansegulvet, men det tog kun et øjeblik for hende at komme sig over det, og hurtigt var det overraskede ansigtsudtryk lagt i leende folder. "Men dog," halvråbte hun til manden, der snurrede hende rundt en gang. Han grinede. "En så flot kvinde som Dem, skal ikke stå alene i hjørnerne," råbte han tilbage smilende og førte hende rundt på dansegulvet. "Tænk at han bare har efterladt dig," tilføjede han, og Mable undlod at give et svar igen ved at grine.

Til Elisabeth Smith

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Uventet Møde Staring → Mable & Elizabeth Endnu en nat var på vej, folk dansede, hyggede sig, mens at en kvinde stod og kiggede misundelig på sangeren, der stod og trykkede den op på den lille scene. Hun fugtede langsomt læberne, og sukkede stille, inden hun lod fingrene glide igennem hendes hår. Dette var bare ikke retfærdigt! - Men hvad, man måtte stoppe et sted, for at kunne komme videre til det man virkelig ønskede sig, ikke? Hun den lyserøde tunge, pressede sig langsomt ud igennem læberne, og lod den køre hen over hendes underlæbe, og overlæbe igen. Hun havde så fandens tørre læber hele tiden, det var til at blive sindssyg over! Hun rynkede brynene, og masserede kort sine tending, da en gnavende hovedpine var ved at overtage hendes hoved. Det var nok alt det der var sket på så kort tid, for slet ikke at nævne.. Martino. Hun rystede lidt på hoved, da det ikke var ham hun skulle tænke på lige nu, hun havde et job som hun skulle fuldføre, hvis hun gerne ville have penge, til at kunne blive i det lille hus, som hun havde et værelse i. "Elizabeth, bordet der over, har bestilt disse drinks, og stop så med at stå og hæng, det er ikke særlig pænt, og giver det forkerte indtryg" hviskede en kvinde, ved navn Marie til hende, og nikkede over imod det bord som hun havde ment. Marie havde nok med det samme, at Elizabeth var startet taget hende under vingen. Faktisk, havde endnu ingen fortalt hende omkring den by hun befandt sig i, så derfor gik hun stadig rundt og troede at den var lige så normal, som alle andre. Ingen mafia, ingen modstandsgruppe, bare ro og orden. Eller, det var jo dét hun troede. Hun tog de drinks, som bord nummer atten havde bestilt, og gik med et smil over til dem. "Hvis der er noget andet, jeg kan hente til dem, så skal de bare sige til" sagde hun med et smil, og vente om, hvor hun mærkede et klap i numsen. Et lille irriteret brum gled igennem hendes læber, men hun valgte bare at gå tilbage til baren, med et suk. Noget hun stadig skulle vende sig til, var hvordan mænd lagde and på de kvindelige tjener, men jo mere 'venlig' man var, jo flere drikke penge. Dog var Lizzie ikke lige frem hoppet med på den leg, og havde ikke gjort noget, andet end at yde en service i at give dem drikke vare. Det blonde hår, var sat op i en knold, og iført var hun en nederdel, nylonstrømper, og en sort stram t-shirt, som der fremhævede de ellers ret små bryster. Læberne var malet lysebrune, øjnene malet sorte, samt fået en omgang mascara, dog uden at det så alt for falsk ud. Hun sukkede stille igennem næsen, og vente så sin opmærksomhed tilbage mod jazz bandet, og ville næsten ønske det var hende der stod der oppe, men en dag, en dag ville hun gøre det!
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Mable Prince]

it's 3 o'clock and the bar's c l o s e d ,
the bar's closed down

Ikke lang tid efter manden havde trukket Mable op på dansegulvet, sluttede sangen. Klappen, råben og piften fyldte lokalet og Mable nejede let for manden, som kyssede hendes håndryg. Hun satte kurs mod siderne, inden folk begyndte at danse igen, da hun nødigt ville havne midt i det hele igen med alle de albuer og trampende fødder. Da hun nåede ud af folkemængden, fortsatte hun videre op mod baren for at få noget at drikke. Da hun nåede der op, så hun rundt, men behøvede ikke at søge længe, før hun fandt det, hun søgte. Med et smil på de røde læber, gik hun roligt frem til en ung kvinde med blond opsat hår, som var klædt i sort, og da Mable havde set hende servere drikkevarer til gæsterne, måtte hun være servetrice. "Undskyld?" spurgte hun for at få hendes opmærksomhed og behøvede ikke at halvråbe, da bandet havde valgt at tage deres kvindelige sanger frem for at få lidt mere rolig musik. Hendes stemme var behagelig mod ørerne, og Mable rettede kort blikket op mod scenen, hvor en smuk afroamerikansk kvinde stod og glimtede i hendes guldkjole og store smykker. Et øjeblik stod Mable som pigen ved hendes side og betragtede kvinden med et lidt fjernt udtryk, men så rettede hun opmærksomheden tilbage på kvinden ved hendes side. "Er det muligt at få et glas vand?" spurgte hun, da hun nu havde kvindens opmærksomhed, og undgik at tilføje, om hun måtte få det uden betaling, da hun gik ud fra, at det var muligt.

Mable lod blikket glide op på væguret, som hang bag baren. Klokken var ganske mange, og normalt ville folk begynde at vende hjemad, så kun bandet var tilbage og et par siddende gæster, som ikke havde danset alkohollen rundt i kroppen og var helt svimle og trætte nu. Og dem der overhovedet ikke havde drukket noget, men hvis der skulle udpeges nogle fuldstændig ædru blev det personalet - og Mable. Hvilket ikke just passede. Visse servetricer svingede lige lovlig meget, og bartenderen havde ganske blanke øjne, kunne Mable se, som hun lod blikket glide rundt i lokalet.

[Elizabeth Monroy Smith]

Uventet Møde

staring :: Elizabeth Smith & Mable Prince

I Dont believe in miracles

Lizzie sukkede stille, og klappede med de andre da nummeret var ovre, hvor hun dog ønskede hun kunne stå der oppe sammen med dem. Hun lukkede kort øjnene, og for derefter at åbne dem igen, de grønne øjne betragtede de mange folk der nu sad meget mageligt og snakkede med hinanden, da der nu var kommet noget mere roligt musik på. Lizzie betragtede afro damen, og kunne mærke et stik af misundelse, hvorfor var det ikke hende der stod der oppe? Jo svaret var enkelt, hun turer ikke, hun kunne ikke få sig selv i gang til faktisk at forfølge den drøm som hun havde haft lige siden at hun havde været helt lille. Hun sukkede kort, og vente sig nu imod damen ved hendes side der havde prøvet at fange hendes opmærksomhed

"Sorry Miss, jeg havde ikke lige hørt dig.. Jo, nu skal jeg finde noget vand til dig." sagde Lizzie venligt til kvinden ved hendes side, og gik hen til en af bartenderen, hvor hun hurtigt fik skubbet et glas vand over til hende. Med hurtige skridt vente hun tilbage til kvinden, og stillede det på disken, hun selv fik skubbet en gin over til hende, dejligt snart at have fyr aften. Hun satte bakken på bordet, og betragede de få mennesker der stadig sad og hørte på musikken der flød ud af højtalerne, mange af dem var så fulde, at de næsten ikke kunne se lige, de mennesker, som altid tog en krig om at få ud af døren.

Hun tog en dyb indånding, og vente derefter øjnene tilbage imod kvinden ved hendes side "Elizabeth Smith.." præsenterede hun sig, hun kunne jo lige så godt få tiden til at gå, ind til at hun kunne smide sine klude, hoppe i nogle bukser og skjorte, også skynde sig hjem, for at få noget søvn. Trætheden var som ment ved at drage sit tæppe rundt omkring Lizzies sind, hvilket gjorde hende en smugle mere dossig når hun drak.

Template by :: Snerky at KISS KISS GOODBYE

But Baby, you make me believe. that everything is possible.