More to read.

[Jane smith.]

Jane var iklædt en ankel lang kjole, kjolen selv var brun i den rolige kolør ikke den der ulækrer brune eller en merer mandig brun, bare en behaglig brun farve der stod godt til hendes mørke hud.
Det var en behagligt varm, dag så hun bar ikke nogen jakke, hendes sko var et par sorte højhælede sko, ganske normale at se kvinder med nu om dage, hendes føder bar tegn på at hun havde nylongstrømper på, men man kunne lige se kanten af en sygning, hvilket betød af det var sådanne strømpebukser som man fik syet hos nogle damer, kort sagt hun var ikke en der havde penge til at købe nye eller få dem ordentligt syet så man ikke kunne se syningen, eller det var ihvertfald det udtryk hun ønskede at give folk.
Over hendes ene skulder hang en håndtaske, den havde et let falmet blomstret mønster, lignede noget en lidt ældre dame end hende nok ville gå med, muligvis en som var gået i arv?
Igen det var det indtryk hun ønskede at give, for idag var hun Megan taylor hendes alter ego, det navn hun havde puttet på hendes eget ansigt og dog ikke.

Som altid når ´megan´var ude, havde hun en sort paryk på en anelse mørkere end hendes egen hårfarve, hvilket kunne tyde på lidt mørkere rødder end Jane egentligt have, håret var tydeligt hjemmeklippet i grydestilen, skulderlangt og med meget firkantet pandehår og klipning.
Hun havde selvfølgeligt dækket hendes ar med makeup der passede perfekt til hendes hudfarve men man kunne ikke se det, normale kvinder havde ikke råd til makeup ihvertfald ikke til hverdag, og det var det indtryk Jane ønskede at give af Megan, en normal kvinde der dog lå lidt højere oppe end det laverer lag.

Jane stoppede foran en af hendes favorit butikker, en boghandler der havde et af de største udvalg hun endnu havde set, åh hun havde indtil videre fundet en del skatte inde i den butik, skatte der holdt hende med selvskab i de ensomme aftner, skatte der gjorde at hun ikke følte sig så sindsyg som normalt.
Jane kiggede op og ned af gaden, som tjekkede hun efter nogle venner måske, eller kiggede på trafikken, i virkeligheden tjekkede hun dog efter mulige farer, men hun fandt ingen.

Jane vendte sig om og smuttede ned af trapperne til butikken, hun åbnede døren og blev mødt af den velkendte mørnede duft af støv og papir, sådan duft som rigtigt gode boghandlere ofte havde, inde i hendes hoved stoppede hun et øjeblik og nød duften, men ikke hendes krop, hendes krop var allerede gået ind i butikken og gik langs en af reolerne, hendes øjne gled fra ryg til ryg af bøgerne, ledte efter noget interessant.

Jane stoppede kort og hev en bog ud, hun lod sit blik glide ned over coveret, det var ikke en klassiker, faktisk et nyere værk på Vodou, en af hendes interesser religion, hun bed sig i hendes underlæbe, en vane hun havde underlagt Megan, og åbnede bogen for at kigge ind, det var ikke megan der kunne lide religion istedet var det hendes søster, en person Jane selv havde opfundet, alle hendes mest brugte roller havde familie, nogle af dem var endda gift, det virkede mest normalt for en kvinde på hendes alder, megan var dog ikke gift.
Jane forsatte med at lade hendes mørke øjne glide over ordene i bogen, hun følte sig rimeligt tilfreds med hvad hun så, det var et acceptabelt værk, nævnte en del begreber hun allerede var familiær med, såsam Bon Dieu og loa, hun besluttede sig at købe den, og lukkede den med en forholdsvis tilfreds mine, hun havde holdt op med at tygge på sin underlæbe, det var kun en vane når denne megan var et andet sted i hendes tanker.
Mens alt dette havde foregået var Jane dog allerede igang med at sætte sig ind i andre mennesker i butikken og især om de ville kunne nå hende før hun nåede sig udgangen.

[Mable Prince]

throw a stranger an unexpected s m i l e ,
with big intention

Mable åbnede døren med et smil på læberne, og da hun havde lukket døren efter sig, kiggede hun tilfreds rundt. Hun var ofte på besøg hos boghandleren, men det var kun få gange, hun forlod stedet uden at være tomhændet. Med rolige skridt satte hun kurs mod bogreolerne, hilste på kasseren med et smil, og drejede derefter ind mellem reolerne. Hun var iført en enkelt grå kjole samt et par brune sko med lave hæle, og i venstre hånd bar hun en pung, som var af lidt større størrelse, så den kunne bruges som taske. Endelig havde blæsevejret taget en pause og ladet solen komme frem fra bag skyerne, hvilket tillod alle at efterlade overtøjet hjemme, hvis ikke de skulle langt.

De mørkegrå øjne gled op og ned af reolerne, og mens mange følte sig en smule fortabt mellem de mange bøger, vidste Mable godt, hvor hun skulle lede.Denne gang ledte hun dog ikke efter noget specielt og gik derfor spontant hen til enden af reolen, så hun havnede ved siden af en anden kvinde. Hun trak tilfældigt et bog ud og slog op på første side, for at læse et par af de første linjer, satte den derefter tilbage og tog en anden bog ned med mørkegrønt læderomslag. Hun strøg fingrene ned af forsiden, før hun åbnede den, og denne gang læste hun i lidt længere tid, end hvad hun havde gjort før. Ubevidst lod hun vægten falde over i den ene side, så hun stod i en mere behagelig stilling.

[Jane smith.]

Jane bemærkede den anden kvinde det øjeblik den anden person bevægede sig ind i butiken, døren der gik op, det sekund hun hørte den bevæge sig gik hendes hoved ind i en omkreds af tanker, alle omhandlende hvordan hun bedst kunne se op uden at virke mistænksom.
Hun kiggede op som ethvert menneske ville gøre, overrasket over lyden, nysgerrig om hvem den fremmede var, eller måske fangede hendes øjne lyset i glasset, hvad end det var betragtede hun kort den fremmede før hun kiggede ned, men alt havde set bevægede sig rundt i hendes hoved.

Nej hun kunne ikke huske hun havde set kvinden før, kvinden havde ikke set ud som om hun havde ledt efter nogen, og hun havde ingen tydelige spor af våben så vidt Jane kunne se, men man var aldrig sikker, det kunne jo være hun var lige så god til at skjule dem som Jane selv var.
Jane forsatte dog med at kigge på bogen, hun havde ingen grund til at frygte for sit liv endnu, men hun var mere opmærksom, hendes ører fulgte kvindens fortrin, imens hendes hjerne registrerede hvor i butikken hun befandt sig.

Jane blev en anelse overrasket da hun pludseligt befandt sig lidt for tæt på, men det kunne jo være et tilfælde, hvis de ville sende en person efter hende var hun selv rimeligt sikker på at deres første valg ville være en mand, men så igen måske mente de at der skulle en kvinde til at dræbe en kvinde hvem vidste hvad sådan nogle tænkte, det var hendes job at dræbe dem ikke tænke som dem, men selvfølgeligt for at kunne dræbe dem måtte hun ofte tænke som dem, og de foretrak at sende mænd.

Plus udfra hvad hun umiddelbart kunne se så virkede kvinden ikke så veltrænet som Jane selv var, hun virkede ikke som en af dem der var trænet til at dræbe, ikke atletisk nok, hun havde ikke det der jæger noget over sig, men så igen man vidste aldrig og kvinden kunne være mere talentfuld end Jane selv, der var altid nogen mere talentfuld end dig selv derude.

Men Jane var forholdsvis rolig ligenu, hun prøvede at være rolig, og hun var god til at lade som om, hun lukkede bogen og kiggede op på hylden igen, hun overvejede at se hvad ellers hun kunne finde, måske noget på faktuelle historiske begivenheder, måske snigmordere, en af gode grunde evig interesse af hende, men hun ville ikke gøre det i denne alias.

[Mable Prince]

throw a stranger an unexpected s m i l e ,
with big intention

Efter at have læst nogle sider lukkede Mable den grønne læderindbundne bog igen. Hun betragtede den et øjeblik med et tænkende udtryk, hvorefter hun stilte den tilbage på hylden. Når Mable var ude for at købe bøger, var hun altid meget nøje, og forlod først boghandlen, når hun havde fundet den helt rigtige - også selvom det kunne tage en hel time for hende. Af og til forlod hun også butikken tomhændet, enten fordi hun ikke havde fundet noget, eller bare fordi hun havde aflagt besøg med den hensigt at ikke købe noget. Hun kunne godt lide at have bøgerne omkring sig, hvilket hun grinte af sig selv af. Det, at hun kunne lide bøger så meget, var dog noget, hun holdt for sig selv og kunne ikke se nogen grund til at dele det med andre. Hun havde endnu ikke mødt noget, som havde en så stor passion for bøger som hende, så hun valgte at holde sine interesser for sig selv.

Mable standsede i sin bevægelse, da hun havde det som om, nogen betragtede hende. Roligt vendte hun hovedet for blot at møde kvindens ene side, som hun havde vendt mod Mable. Selvom kvinden så fuldstændig normal ud, var det som om, hun virkede meget anspændt. Mable rystede tanken af sig og flyttede blikket op på bøgerne, som befandt sig overfor kvinden. "Jeg har hørt, at den bog skulle være umådelig spændende," sagde hun roligt henvendt til kvinden. "Ikke fordi jeg er til krimier," tilføjede hun og pegede på en bog foran kvinden. Høflighed var en selvfølge ifølge Mable, og små, spontane samtaler med fremmede mennesker indgik meget i hendes hverdag. Hvis man havnede med en venlig person, blev man også en smule gladere.

[Jane smith.]

Jane blinkede da kvindens ord ramte hende og hun fulgte der hvor kvinden pegede og betragtede bogen, kiggede på den før hun indså at hun faktisk allerede havde den i sin samling derhjemme, åh ja krimier var en af dem hun læste evigt og altid man kunne lærer nye tricks fra sådanne bøger, hun elskede at se om hun kunne udregne mordene og deres moder før de blev forklaret, det bragte hende glæde hvert gang hun kunne, det betød at hun blev bedre og bedre til det hun gjorde.
Men Megan kunne ikke lide krimier, nej Megan var en mere sofistikeret husmor kvinde der foretrak nuttede modne bøger sådan som en ordentligt kvinde burde.

Så Jane smilede høfligt og venligt til kvinden og sagde med en næsten leende stemme.
" Åh nej, jeg kan ikke klarer sådanne bøger, de gør mig næsten bange for at gå på gaderne, jeg læser i det hele taget ikke så meget, mest du ved husholdnings artikler, men min søster er en stor læser."
Jane gav endnu et venligt smil imens hun sagde det og lod sit blik hvile på den bog som den anden havde ude, åbenlyst nysgerrigt efter havd hun havde valgt.
Jane var igang med en diskussion inde i hendes hoved, skulle hun boycotte dagen og skynde sig hjem, eller skulle hun være modig og tage en samtale med en fremmed, det var forfærdeligt lang tid siden hun sidst havde haft en ordentligt samtale, så hun endte imod en del af sin sunde fornuft at gå med de sidste og blive til samtalen.

[Mable Prince]

throw a stranger an unexpected s m i l e ,
with big intention

Mable smilede over det hun sagde med en skjult forbløffelse. Bange for at gå på gaderne ligefrem. "Visse er også meget ligefrem," sagde hun høfligt med et lille skuldertræk, "men så synes jeg bestemt, De skal anbefale den til Deres søster," tilføjede hun og smilede. Igen satte hun bogen op mod boghylden, da hun havde afbrudt sin bevægelse tidligere, og skubbede den ind på sin plads. "Jeg hælder, som sagt, også mere mod de andre genrer," sagde hun og rettede blikket op på bogreolen igen. Et øjeblik efter trak hun endnu en bog ud. En bog, som hun havde derhjemme, og som hun havde læst flere gange. Det handlede om en mand, der ikke kunne falde for nogen kvinde, men hvis blik dragedes mod mænd istedet. Mable beundrede forfatteren meget for at skrive sådan en bog, og selvom bogen var fantastisk, satte Mable den tilbage på plads. Det var en anelse upassende at fremvise sådan en bog for en fremmed, og det først indtryk var altid det vigtigste, så derfor satte hun den tilbage. Hun lod som om, hun havde taget den forkerte bog ud.

Mable stod igen med en bog i hånden, men en tanke nagede hende, og hun kiggede igen op på kvinden. "Hvilken bog er det, De har valgt?" spurgte hun og nikkede mod bogen, som kvinden holdt i hænderne. Hvis hun skulle stemme overens med det, hun sagde, om at hun var mest til husholdningsartikler, måtte den bog være til nogen anden. Mable overraskede sig selv over sine tanker og havde ingen anelse om hvorfor, hun blev så mistænksom.

[Jane smith.]

Åh var hun ikke en nosy en, men på den anden side virkede hun venligt nok og Jane havde hendes historier korrekt så hun behøvede ikke at blive bekymret for an slip op, hun vidste alt om hendes karakter Jane, hun havde bygget på hende siden hun var et barn, Megan var næsten en anden personlighed, ja nogle gange blev Jane lidt bekymret for om hun mon var Skizofren, på den anden side holdt det hende fra at blive totalt sindsyg og lod hende overleve, så det var bedre end alternativet.
Jane lod selv sit eget blik glide imod reolen da hun sagde andre genre, hun tog ud en bog som Jane selv var meget familiær med, hun nød den slags anderledes forfattere, og hun havde intet had imens mennesker der var anderledes, det var svært at have det når man var som hende selv.
Hun slog alle ihjel og hadede alle, frygtede alle, ligemeget seksualiteten, hudfarven eller alderen, okay måske ikke alderen hun følte sig mindre paranoid, men dårligere tilpas sammen med små børn, de var så følsomme og uskyldige.

Jane lod blikket glide ned imod sin bog før hun holdt den frem så den anden kvinde kunne se den med et lidt undskyldende blik.
" Igen min søster er jeg bange for, hun bad mig om at finde den her, den er åbenbart omkring du ved andre religioner."
Jane lod som om hun selv fandt det en mærkelig ting at læse om, ikke at hun var imod det men fandt det lidt mystisk at hendes søster ville læse omkring sådan noget uhyggeligt voodo os sådan når en ordentligt kvinde bare skulle skure gulve og alt den slags.