Post by Jane smith. on Jun 2, 2011 21:31:41 GMT 1
Det var en dejlig aften, solen var stadig på himlen, så måske var det nærmere eftermiddag, folk havde fået fri fra arbejdet, så måske var det aften, hvem gad egentligt bekymrer sig om sådanne ting?
Folk gik turer i parken, og med parken kom kirkegården, den holdt sørgmod for nogen og havde som alle kirkegårde en uhyggelig stemning, det var denne stemning der havde tiltrukket Jane, eller som hun var idag Megan.
Som altid når Jane gik udenfor og lignede sig selv var hun hendes alter ego Megan.
Idag var hun klædt i en grå kjole i et behageligt men stærkt stof den var både lang ærmet og gik hende til anklerne, sådan en ordentligt kvinde burde klæde sig så at sige, et par sorte højhælede sko, normale for folk at gå i, tydeligt dog nogle der var en anelse gamle, over hendes skulder hang en gammel blomstret men stor håndtaske, tydeligvis en af dem som gik i arv fra familie til familie medlem, ting gik jo meget i arv nu om dage.
Kort sagt lignede ´megan´en almindelig sort kvinde, en anelse over middelklassen, en der havde penge til at kunne klarer sig men ikke meget mere.
Hendes sorte hjemmeklippede hår fortalte det, det var en anelse sorterer end Jane's egen hårfarve, og gik hende til skuldrene, både pandehåret der gik lige over øjnene, og kanterne var grydeklippede, tydeligt en der ikke havde de fornødne penge til en frisør.
Hun lignede umiddelbart en der ikke havde makeup på, men det var langt fra sandt, alle hendes ar var dækket med makeup, så de ikke ville kunne identificerer hende en anden gang.
Jane befandt sig ligenu på kirkegården, hun elskede den sørgmodige atmosfærer, det fik hende til at føle sig levende mærkeligt nok, hun elskede at sluge andres følelser på den måde, det fik hende til at føle sig mindre følelskold, mere som et almindeligt menneske og mindre som hvad hun egentligt var, en følelskold morder.
Jane havde selvfølgeligt allerede tjekket kirkegården ud, uden at virke mistænksom selvfølgeligt, og sikret sig at hun havde let adgang til udgangen skulle helvedet bryde løs, Jane havde altid let adgang til udgangen, men det var mest vigtigt når hun var i tøj som dette der gav hende handicap, tøj hun ikke kunne forsvarer sig i.
Folk gik turer i parken, og med parken kom kirkegården, den holdt sørgmod for nogen og havde som alle kirkegårde en uhyggelig stemning, det var denne stemning der havde tiltrukket Jane, eller som hun var idag Megan.
Som altid når Jane gik udenfor og lignede sig selv var hun hendes alter ego Megan.
Idag var hun klædt i en grå kjole i et behageligt men stærkt stof den var både lang ærmet og gik hende til anklerne, sådan en ordentligt kvinde burde klæde sig så at sige, et par sorte højhælede sko, normale for folk at gå i, tydeligt dog nogle der var en anelse gamle, over hendes skulder hang en gammel blomstret men stor håndtaske, tydeligvis en af dem som gik i arv fra familie til familie medlem, ting gik jo meget i arv nu om dage.
Kort sagt lignede ´megan´en almindelig sort kvinde, en anelse over middelklassen, en der havde penge til at kunne klarer sig men ikke meget mere.
Hendes sorte hjemmeklippede hår fortalte det, det var en anelse sorterer end Jane's egen hårfarve, og gik hende til skuldrene, både pandehåret der gik lige over øjnene, og kanterne var grydeklippede, tydeligt en der ikke havde de fornødne penge til en frisør.
Hun lignede umiddelbart en der ikke havde makeup på, men det var langt fra sandt, alle hendes ar var dækket med makeup, så de ikke ville kunne identificerer hende en anden gang.
Jane befandt sig ligenu på kirkegården, hun elskede den sørgmodige atmosfærer, det fik hende til at føle sig levende mærkeligt nok, hun elskede at sluge andres følelser på den måde, det fik hende til at føle sig mindre følelskold, mere som et almindeligt menneske og mindre som hvad hun egentligt var, en følelskold morder.
Jane havde selvfølgeligt allerede tjekket kirkegården ud, uden at virke mistænksom selvfølgeligt, og sikret sig at hun havde let adgang til udgangen skulle helvedet bryde løs, Jane havde altid let adgang til udgangen, men det var mest vigtigt når hun var i tøj som dette der gav hende handicap, tøj hun ikke kunne forsvarer sig i.
