Jamian Cate Fawks

[Jamie]

GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Jamian Cate Fawks
KÆLENAVN: Cate eller Jamie
ALDER: 30
GRUPPE: Civil (tvunget ind i mafiastuff)
JOB: Butiksejer

UDSEENDE

HØJDE: 1,72
VÆGT: 70kg
ØJENFARVE: Brune
HÅRFARVE: Mørk
DETALJTER: Jamie ryger altid som en skorsten, og ser for det meste aldrig helt tilfreds ud. Han er rimelig standard i højden, men er en kende spinkelt bygget. Han går for det meste i hvide eller grå skjorter, og går ikke særlig meget op i det der fine tøj.

PERSONA
SVAGHEDER:

• Jamie ryger omkring 2 pakker om dagen
  
• Han bryder sig ikke rigtigt om nogen overhovedet
  
• Han nærer overhovedet ikke respekt for nogen og kommer derfor tit galt af sted.
  

FÆRDIGHEDER:

• Jamie er meget god til at forhandle
  
• Han er, trods sin ucharmerende personlighed, meget charmerende ved første øjekast
  
• Kan drikke MEGET uden at blive påvirket af spiritussen.
  

LIKES:
(Husk at uddyb hvad din karakter kan lide og beskriv hvorfor)

• Smøger
  
• Alkohol
  
• Jazz
  
• Penge
  
• Dyr
  

DISLIKES:
(Husk at uddyb hvad din karakter ikke kan lide og beskriv hvorfor)

• Mennesker
  
• især Kvinder fordi de klæber
  
• og andre folk der nasser
  
• Ikke mindst de der mafiagøglere der bestandigt prøver at trække penge.
  

PERSONLIGHED: Jamie er ikke noget venligt anlagt menneske. Han er interesseret i dig, hvis du træder ind i hans butik - ellers overhovedet ikke. Han keder sig meget, og får tiden til at gå ved at ryge konstant samt snage i andres sager, hvilket han i bund og grund nok ikke burde - især ikke når han bor i en by som Brigdeford. Jamie nærer ingen respekt for nogen, da han blev opdraget sådan, men han bliver dog aldrig gal på nogen. Det gider han nemlig slet, slet ikke...

HISTORIE
Baggrund: Som 7 årig skred Jamie hjemmefra, og stak af til søs med en af de store dampbåde som ulovlig passager. Hans årsag var enkel: Tanker om den snart opstartende krig havde gjort hans far skør i bolden, og moderen tog konsekvent ud med fremmede mænd hver nat når faren var til møder. Jamie var træt af det, og en dag sagde han farvel. Han havde kun medbragt mad nok til en enkelturs rejse, og han havde ingen planer om at vende hjem. Han blev opdaget og blev smidt af på Brigdeford havn, selvom hans mål var langt længere væk. Her startede han snart som arbejder i en bager, og opdagede meget hurtigt, på sine udflugter i gaderne, at alt i Brigdeford ikke helt var, som det gav sig ud for at være. Da han ingen venner som sådan havde i byen udover bagerkonen, som mere var som en slags buttet mor, holdt han sin viden for sig selv, og tænkte, at det alligevel nok ikke var særlig vigtigt. Alligevel mødte han, som han blev ældre, flere og flere ting i hverdagen, som ikke virkede helt lovlige. Et mafia imperium var til... og Jamian kunne ikke være mere ligeglad. Han fik, som 21 årig, en kvinde i livet, som han faktisk holdt af. Kvinden var indehaver af en bogbutik. Hun var mindst 6 år ældre end han var, men han var fuldkommen besat af hende, hvilket også gjorde ham besat af hendes butik og de bøger, der var i den. De havde begge følelser for hinanden, og for første gang lod Jamie sine tanker omkring mafiaen slippe løs. Og det var her, det viste sig at Cate Castella, var en del af den, som sådan. Hun medvirkede til den. For selvom bogbutikken virkede ludet og forfalden, lå der under den et kæmpemæssigt paradis i form af en undergrundsnaklub for de rige mennesker der nød alkohollen og selvskabslivet. Noget, ordensmagten stort set havde fjernet, for at forgæves fjerne mafiaens indtægter. De levede livet i luksus, om dagen som butiksbestyrende hvilket ikke indtjente meget, og om natten ledere af byens mest populære natklub. Men så, da Jamian blev 26, gik der noget galt. Cate var kommet op og skændes med den daværende mafia. Et meget højlydt, risikabelt skænderi, hvilket resulterede i tårer og had. Hun var vred, da Jamian sidst så hende. Meget vred. Og med et lukkede det hele. Med ét var Cate Castella borte, og overlod sin butik til Jamian, der kun ulykkeligt kunne se på, mens kvinden i hans liv stak af til modstandsbevægelsen og et liv i skjul for mafiaen. Natklubben lukkede. Og i desperation og i ensomhed begyndte han at ryge, og eventuelt begynde at blive ligeglad med kvinden. Følelserne forduftede, og det gjorde hun også. Om hun var flygtet, dræbt eller noget helt andet, begyndte så småt at være ligegyldigt for ham, og butikken og pengene begyndte at have større indtryk på ham. Og så glemte han hende... Men han glemte ikke smøgerne. Og han glemte ikke bøgerne. Og han glemte bestemt heller ikke mafiaen. Og så, netop da alt skulle se så ligegyldigt ud, dukkede mafiaen atter op, med nye planer om den lukkede, men smukke natklub, der fandtes i hemmelighed...