KONKURRENCE: Mafiaen er sur på dig!

[Martino De Lazzaro]

KONKURRENCE

~ Mafiaen er sur på dig! ~

Vores første konkurrence, er en skrive konkurrence. Denne går ud på at skrive en historie om din karakter som er kommet i klammeri med mafiaen, og du skal nu fortælle hvordan det er sket, og hvordan din karakter kommer ud af det igen. Betaler din karakter sig ud, bestikker han/hun mafiaen, skyder han/hun vildt omkring sig, eller forsøger din karakter at snige sig væk?

Din historie skal være på 1000+ ord.
Den bedste historie vinder 1000 dollars.
Seksuelt indhold og lign. er ikke tilladt.
Post din historie i tråden her under!

[Elizabeth Monroy Smith]

So True, So Real, So Wrong

I Only Wish, It Was Only Just A Dream

Hun fattede ikke hvordan at hun var endt her, hvorfor var det sket lige for hende? Hvordan kunne verden vende hende ryggen på denne måde? Hvis gud altid havde en hensigt med alle de ting der skete, så hvorfor denne? Hvad godt skulle der komme ud af, at hun var ved at gå sin undergang i møde? De lyse, ja næsen smaragd grønne øjne kiggede ind i pistolens løb, der hvor kuglen ville blive affyret ud fra, og bore sig ind i hendes kranium, efterlade hende død på stedet. Var dette virkelig enden?

Nogle timer forinden

Nogle skridt kunne høres i det fjerne, da en kvinde i høje stiletter, en sort stram kjole, med blond hår, kom gående igennem gaden, med et meget fast mål. The Barking Spider. Kvinden så i sig selv utrolig velhavende ud, men dette hang nok sammen med at kvinden, som der kom gående hen over det våde fortorv, efter at dugregnen lige havde hersket over vejret; Gjorde sig umage med at holde sit fine tøj i stand. Det tøj hun havde fået med fra england af. En hånd gled langsomt igennem det slange krøllede hår, der bølgede livligt hen over ryggen. Elizabeth Smith, en ung kvinde først i tyverne, hun havde en hel fremtid foran sig, hvad hun bare ikke viste, var hvordan at aftenen ville ændre hendes liv, forevigt. Elizabeth smilede venligt til par der gik forbi hende, manden hævede hatten som en lille gestus inden de gik videre. Hvilken dejlig dag, at finde et job, hun stoppede dog op da hun kom til indgangen af den lille hyggelige kro, fredag aften, og danse showet måtte allerede være gået i gang. Det var nok det, som der tiltrak hende mest, det at kunne komme op på scenen og optræde foran andre mennesker. Dog ikke alene, men med andre, måske hun af den grund hun også havde fået sin interesse for jobbet, så hun kunne komme lidt af med sin irriterende sceneskræk. Hvordan kunne en der drømte om at være sanger, også ikke en gang ture at gå op på scenen, og gøre det, som hun så inderligt gerne ville. Tungen pressede sig langsomt ud igennem læberne og fugtede både under- og overlæben, mens hun tænkte. Skulle hun virkelig gå der ind? Få endnu et job som servetrice, sidste gang var jo gået rigtig godt.. hun sukkede kort, da hun kom i tanke om den nat, hvor Martino havde dræbt hendes chef, derefter havde stort set alle mistet deres job, men hvis hun ikke var helt forkert på den, havde allerede en ny overtaget stedet. Men det var ikke der hun gad at arbejde mere, nu ville hun prøve noget andet, et sted hvor hun faktisk kom i gang med hendes drøm. Få sekunders tvivl, nej.. dette var chancen! Hun måtte gribe den, før at det var forsent.

Benene begyndte langsomt at gå frem ad, som hun fik kridtet skoenen, kom hun hurtigere og hurtigere frem, og til sidst var hun henne ved døren, og ind igennem dem.
Et stort smil bredte sig hen over læberne, over den dejlige stemning som der slå hende i møde, dette var virkelig et sted som hvor hun kunne arbejde, og faktisk holde af det. Også Trods for det lille men, at kvinderne også her skulle være udfordrene påklædt, men når alt kom til alt, så var det ikke det hun tænkte over. Mere over den dejlige atmosfære af en kro, som der lå i midten af hvad hun så som en dejlig by; Bridgeford. Efter at have vendt sig lidt mere til tanken, var hun faktisk kommet sig over chokket. Bridgeford var ikke særlig pæn by når alt kom til alt. Den havde en meget beskidt flade, så snart man begyndte at grave en smugle i den. Hun sukkede kort over de mange tanker der borede sig igennem hoved, og bare ikke ville give slip, især når det var ligegyldige tanker, og slet ikke derfor at hun var her. Noget mundvand blev sunket, inden hun gik over til baren, og satte sig op på en af barstolende, uden at ligge mærke til det, at ved siden af hvor hun sad, var der en mand, af muskuløs af bygning, dog ikke så man lagde mærke til det. Sort hår, og nogle gemmenborende øjne, som der ikke just sendte smilet frem på ens læber, men mere fik det til at løbe koldt ned af ryggen.

Hun fik fanget en af bartenterens opmærksomhed, og lænede sig hen over disken. ”Where can I aply to get a job here?” spurgte hun, med et stort smil på læben, og lod manden kigge hende an, inden han nikkede kort. ”Ill get the boss Heath, his the one to talk to..” han smilede venligt, inden han forsvandt ind i mængden af mennesker, der sad og kiggede på kvinderne der stod oppe på scenen. Hun smilede igen, da en ny bartender kom over til hende, med et smil der var bredt ud over det unge mandlige ansigt han havde, han var da alt for ung, til at så bag der? Hun sagde dog ikke noget, ud over hvad hun ønskede at have at drikke ”Gin and tonic, please” sagde hun med et smil, og kiggede nu først over på manden ved hendes side, og sendte ham et venligt smil. Dog det smil som der kom igen fra hans side, fik det til at løbe koldt ned af ryggen, men af venlighed, skynde hun sig ikke med at kigge væk.
”So looking for a work miss? You don't look like one who needs a job.” kom der så endelig fra manden, ved hendes side. Hun følte sig utrolig utilpas at sidde ved denne mand, men vente atter blikket imod ham, og smilede venligt, imens hun tog imod den drink som blev stillet hen til hende ”Oh well, I do indeed need money.” sagde hun med et kort grin, og manden nikkede lidt, uden at vise sin skeptisk over for denne kvinde, smilede han nu med et ordenligt venligt et af slagsen, og Elizabeth slappede en smugle mere af.

”Where is my maners..” kom det fra manden, og nikkede lidt imod hende, og rakte sin hånd frem, i en gestus at hun skulle ligge hånden i hans hånd, så han kunne kysse den. Hvilket hun gjorde, dog ikke af egen frivilje, men fordi at hun ikke ville virke uhøflig. Ubehagen kom dog tilbage, da hun mærkede hans iskolde læber imod hendes håndryg, denne fyr måtte virkelig ikke have for mange venner, selv når han prøvede at være venlig, var han uhyggelig. ”My Name is Jac O'Brian” hun nikkede bekraftende, for at vise at hun havde forstået navnet, og trak sin hånd til sig ”Elizabeth, Elizabeth Smith.” sagde hun stille, og smilede prøvende til ham, hun viste virkelig ikke hvad hun skulle synes om manden, han var virkelig skræmmende. Hun sank noget mundvand, og håbede virkelig at den mand, som hun skulle snakke med omkring jobbet, snart ville komme, da hun helst ikke ville tilbringe mere tid med denne mand end højst nødvendig. Han nikkede lidt over hendes navn, og tog sin egen drink, og førte det op til læberne. Hun valgte at løsrive blikket, og kiggede ned i hendes gin og tonic, hun burde virkelig ikke drikke, hun viste jo godt hun ikke kunne tåle det, men det fik hende til at tænke på noget andet, end manden ved siden af hende, som skræmte hende, lige meget hvor meget hun prøvede at skjule det, var hun ret sikker på at han viste det. Derfor ånede hun også lettet op, da en lille buttede mand valtrede hen til hende, der var noget sødt over ham, faktisk minder han hende om en lille glad gris. Den måde han smilede, og gik på, hun rejste sig op, og præsenteret sig hurtigt, hvor hun fandt ud af, at hans navn var Heath McDonnal. Da hun vente sig om, for at sige hyggeligt at møde dig, var manden Jac O'brian forsvundet, med et skuldertrak kiggede hun tilbage imod Heath med et smil. For hende virkede han oprigtig venlig, en mand som hun ikke ville have noget problem at arbejde for.

Hun gik efter ham ind på hans kontor, og satte sig pænt på stolen, efter at han havde tilbudt hende at tage plads. ”So misses Smith, you want to get a job here?” sagde han, efter at han selv havde sat sig i den bløde kontor stol han havde bag et skrivebord, som der var flot udskåret. Hvordan at en kro ejer kunne have sådan nogle pæne møbler i hans kontor var hende en gåde, men måske tjenede man meget på at eje dette sted? Hvad viste hun. ”Well yes, I always wanted to be a proformer, so I was thinking, that this was the best place to start, and otherwise, I love to be with alot of people. Therefore I thought this would be the perfect place, to get at fresh start” hun smilede venligt til ham, mens han nikkede lidt til det hun sagde, og flettede fingrene sammen, for at ligge dem på den store mave, og sad lidt uden at sige noget som helst ”Fresh start you say, interesting. Have you any experience to be a waiter?” kom der så endelig, og Lizzie nikkede svagt, hun havde jo faktisk lidt ”Yes I have, I was a waiter at dewins for some weeks..” sagde hun men forsatte hurtigt ”But to be honest I hated it here, and thats why I wanted to start here insted” det der blev tilføjet lå tydeligvis i manden Heath's smag, og han gryntede tilfreds. Jobsamtalen trak ud i en time, for de sad og snakkede fra løst til fast, det blev afsluttede med, at hun fik jobbet. Lykkelig, rejste hun sig op, og takkede mange gange, inden hun gik ud, og sukkede stille. Der var ikke så meget for hende at gøre lige nu, hun skulle komme på mandag og hente hendes tøj, også ville oplæringen starte. Allerede nu kunne hun meget bedre lide dette job, frem for det andet, der var hun blevet kastet ud i tingene, og kvinden som der skulle have oplært hende, havde slet ikke haft tid. Hun fugtede læberne, og kiggede ud på mørket. - Hvorfor havde hun dog ikke taget en jakke med.. Nå, det var der ikke noget at gøre ved nu, hun ville hjem til sit værelse, og sove. Dagen efter ville hun fortælle Tino den gode nyhed, dette var bare fantastisk!

Med et smil på læben, gik hun hen mod døren, da den blev åbnet slå en kold vind hende imode, og fik de små hår på armene til at rejse sig. Heldigvis var det kun en lille gåtur hen til huset, på en tyve minutter, den var hurtigt klaret, intet problem der. Uvidende om hvad der snart ville ske. Det var da hun var lige uden for en gyde, at hun mærkede et hårdt greb omkring hendes arm, og før hun overhoved fik en chance for at reagere, var en behandsket hånd presset imod hendes mund, så hun ikke kunne skrige. Med opskræmte øjne, kiggede hun på manden, som hun havde mødt i baren, hvad var hans navn nu? Hun kunne ikke huske det! Hun lukkede øjnene i af smerte, da hun blev smækket op af døren, og fuldstændig uden af stand til at rører på sig, begyndte hun ikke at skrige, da han fjernede hånden fra hendes læber. Hvad var der galt med ham?! Hvad ville han dog!

”You may fool everybody els Misses Smith, but me.. NO!” Jac var tydeligvis blevet ramt af paranoia da han havde mødt denne kvinde, der havde været noget over ham, som der havde forsikret ham, hun var en spion, for hvem og hvad, viste han ikke. Men det var underordnet! Kvinden skulle af vejen..
”What the hell are you talking about” fik den unge kvinde fremstammet, mens hun kiggede på ham, med sine udspilet popiller hvor der kun var meget lidt at se fra den smaragd grønne farve som hun faktisk havde. Hendes tanker var uklare, da hun mærkede en kniv blive presset imod hendes strube.
”Dont play that game Miss, I know your up to something, I know you are a spy! I just don't know who send you, to spy on me..” Sagde den, efter hendes mening sindssyge mand, mens at kniven blev presset hårde ind imod hendes snehvide hals, hvor blodet begyndte at glide ned af den. Hun gispede eftervejret.
”YOU SICK BASTARD! Let me goo.....” hun stoppede meget hurtigt, da kniven blev flyttede til hendes mave, og manden nu stod og åndede hende ind i hoved. Øjnene rullede næsten rundt i hoved på ham, ja han var måske meget charmerende, men når han var sådan her, kunne hun ikke være andet en skide hamrende bange. Hun pressede sig helt af muren. ”What do you want.. Im not a spy.. Please..” mumlede hun med en meget hæs stemme, da hun mærkede at kniven skar igennem stoffet.
”Your a pretty girl.. if you don't wanna talk, then Im going to kill you.. but first, we are going to have some fun..” hun stivnede totalt over de ord, og viste virkelig ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne ikke flygte, der var ingen steder hun kunne løbe hen. Hun viste udenmærket hvad han havde ment med det sidste, men hvad kunne hun gøre? Hun pressede øjnene hårdt i, da hun mærkede hvor hånden gled hen ad. Derefter, var det hele som om, det bare var en ond, ond drøm, hun ikke kunne vågne op af.

Mørke.. så igennemtrængene... mørke.. vågn op Elizabeth.. vågn op...

Nu var hun så her, lå sammenkrøbet op den kulde jord, mens tårerne stimede ned fra den grønne øjne, mens hun kiggede ind i hendes død. Aldrig nogen sinde skulle hun se Martino igen, hun skulle aldrig se hendes drøm gå i opfyldelse, hun ville ikke opleve lykken af at have sine egne børn. Fra armen gled blodet, fra det navn han havde indgraveret på undersiden af armen. Mortem, hvis hun ikke var gået helt galt i byen betød dette ord død. Hvor belejligt. Også pludselig... Et skrig afbrød stilheden i hele nabolaget, hvorfor hun ture nu, havde hun ingen anelse om. Måske var det tanken om aldrig nogen sinde at skulle se Tino's ansigt mere, eller fordi at det nu gik op for hende, at hun virkelig ikke have andet forsøg tilbage. Jac blev tydeligvis overrasket over denne handling, og skulle lige til at trykke på aftrækkeren, da man hørte løbende trin imod der hvor de stod. Hans hånd greb omkring Lizzies kæbe, og hviskede med utrolig mørke øjne ”I will get my hands on you, and kill you. Just remember, I will be watching you, every steep you take, I might stand right behind you, and then … blow your head of..” med de ord, forsvandt han ind i skyggerne, og efterlod den stakkels kvinde liggende der i gyden, med itu revet tøj, blod strømmende ud fra flere steder af hendes krop. Aldrig, aldrig havde hun følt sig så ydmyget, og tanken om at hun kunne dø hvert øjeblik det skulle være, var bestemt ikke nogen betryggende følelse. Hun flyttede svagt hoved, da hun hørte en stemme, der spurgte om hun var okay, men hun kunne ikke længere fokusere, og hørte slet ikke da der blev kaldt ud, at man skulle få fat i en bil, så man kunne få hende på hospitalet. Det hele flimrede for øjnene, da hun forsvandt ind i det mørke, hun lige var vågnet fra, for bare at opdage, at det hun havde troet var en ond drøm, blot havde været en den grusomme virkelighed.

LAVET AF ELISABETH

2644 ord | Notes :: Beklager stavefejl.

TEMPLATE BY :: KISS KISS GOODBYE ⓒ DO NOT COPY OR USE ELSWHERE