"Looking for group"

[Setsuko Reed]

Setsuko trak frakken tæt omkring sig. Det havde været forholdsvist lunt i vejret hele eftermiddagen, men aftengusen havde virkelig taget fusen på hende, og hun frøs, så tænderne klaprede. Hele dagen havde hun krydset op og ned af de befærdede gader fra den ene restauration til den anden i jagten på et job, men ingen havde åbenbart balls til at ansætte en kvinde i køkkenet. Nu var hun så begyndt fra en ende af med de små kroer og barer. På et eller andet tidspunkt måtte det vel give pote. Det skulle det. Setsuko havde mistet sin pung på banegården, da hun først ankom til byen, og den eneste kontakt hun havde i området havde været en forkert adresse. Hun havde ikke engang råd til at tage hjem igen. 'Dewins'... Den lille kvinde stoppede op foran vinduet ud mod gaden og kiggede ind. Det så faktisk ikke helt så skummelt ud som flere af de andre steder hun havde været over tidligere, og der var pænt fyldt op med folk. En kold ving sneg sig op ad hendes ben under frakken og skyndede på hende. Varmen slog imod hende, da hun trådte ind i lokalet, og hun slog sin store hætte væk fra ansigtet. Hendes kinder var godt røde af kulden. Hun kiggede sig omkring og fik øje på en lille jazzensemble i hjørnet, der sendte deres bløde harmonier ud over gæsterne. Ikke mærkeligt, at der var så mange folk, der nød denne lille perle. Setsuko krængede diskret frakken af og forsøgte at fange en af tjenernes opmærksomhed. Han nikkede forhastet og skyndte sig at blive færdig med at skænke op til de andre, der stod i baren. Hun rettede lidt på sin kjole. Den var mørk som hendes hår, men var mønstret med et utal af små, hvide prikker. "Yes?" Setsuko satte et stort smil op. "Goodevening, my name's Sadie Reed," hun rakte høfligt hånden frem til hilsen, men tjeneren ænsede den ikke. Han var allerede igang med at pudse glas. "I'm new in this town, and I was wondering..." Tjeneren tog imod en bestilling hen over nakken på hende uden så meget som at undskylde sig, og Setsuko satte sig selv på pause til han var færdig med betjeningen, lettere irriteret. "I'm looking for a job." Tjeneren nikkede igen på sin ligegyldige måde uden overhovedet at se på hende og forsvandt ud i baglokalet. Setsuko så forbløffet efter ham, forarget over hans manerer.

[Evelyn Zephyr]

Evelyn var i gang med at gøre noget af det hun bedst kunne lide. Hun kunne rent faktisk endnu mere lide det her, end at snige sig efter folk eller støve en masse skidt og snavs op om alverdens mennesker omkring her i Bridgeford. Det var efterhånden blevet en hel lille interesse for hende. Og en del af de andre musikere. Rent faktisk, også nogen af dem hun stod på scenen med i selv samme øjeblik. Resten var gutter, undtagen en enkel pige som nogen gang mumlede et eller andet ind i mikrofonen. Hun hadede den pige mere eller mindre, men hun var Lawrences nye kæreste og derfor en del af holdet - lige nu i hvert fald.

Fordi Eve ikke havde så travlt for det var ikke helt så svært at spille på saxofon - i stedet havde hun travlt med at betragte alle mennesker som kom ind på hendes domæne. Lige nu var Dewins hendes domæne, i hvert fald. Og nu skulle hun beskytte det og det var det hun gjorde. Hun var begyndt at kede sig, da hun så at der kom et underligt menneske ind - en asiater. Dem så man ikke mange af. De var jo så langt væk normalt. Men det gjorde dem bare endnu mere interessante i Evelyns øjne.
Hun vendte tilbage til sin saxofon og spillede sangen færdig, men hun holdte godt øje med asiaten. Og det lod til at tjeneren gav hende den kolde skulder. Men hun kendte godt de fleste tjenere på Dewins, og Billy var en virkelig slem gut. Ond gut.

Evelyn bestemte sig for at saxofonen godt kunne fade et par øjeblikke før aftalt, så hun stillede den bare op af væggen på scenen og sprang elegant ned.
Hun spankulerede over til asiaten og Billy.
Hendes mørke hår svingede bag hende som et sjal og hendes mørke øjne lynede. Hun kom ind bag dem, på en måde som næsten burde være ulovlig - bare for at formindske antallet af slagtilfælde.
"Jeg har ellers hørt at Lois blev fyret for et par dage siden. Og i har da ikke ansat en ny siden." Hendes stemme lød venlig, men der var alligevel et iskoldt tonefald. Da hun vendte sig om imod asiateren blev hendes smil ægte, men stadig hendes karakteristiske dovne og arrogante glimt. "Hvilket job søger du?" Hun var fræk nok til at lyde som om hun ejede hele stedet.

[Setsuko Reed]

Setsuko vendte sig forskrækket om og stirrede på kvinden, fordi hun troede, at kommentaren på en eller anden måde var en anklage mod hende. Men da hendes blik faldt på de fine ansigtstræk, blev hun så benovet, at hun ikke vidste hvad hun skulle sige til det. Tjeneren så tydeligt irriteret ud over kvindens indblanding og mumlede et eller andet surt ud af mundvigen. Setsuko trak sig lidt til side for at lade hende komme til, uforvarende at hun selv var grunden til at dukken havde nærmet sig baren i første omgang. Hun gengældte dog hurtigt det smil, der blev sendt i hendes retning, men det nåede ikke helt op til hendes øjne, der stadig studerede kvindens ansigt med en blanding af vantro og ærefrygt. Der havde tydeligvis været noget sandt i det, når de gamle på baren derhjemme havde forsøgt at overgå hinanden med historier om Bridgefords smukke kvinder. Hun var også selv mindst 10 cm lavere end hende, og det var ikke medregnende de hæle, den fremmede havde på til lejligheden. Setsuko fugtede nervøst læberne og så væk, da hun svarede af frygt for at virke alt for underdanig. Den smukke kvinde både talte og bevægede sig med en selvtillid, der skræmte den lille provinspige fra vid og sans. "Jeg er uddannet kok," mumlede hun påtaget henkastet. "Men jeg tager, hvad jeg kan få." Hun pillede ubevidst ved indersiden af sin venstre hånd. "Hvadsomhelst," understregede hun og blev endelig i stand til at sende dukken et ordentligt smil.

[Evelyn Zephyr]

Evelyn betragtede et øjeblik Billy meget forarget, da han surt mumlede et eller andet om at det vel ikke var hans skyld at de ikke havde plads, selvom det var noget værre fjolleri. Han kunne vel bare have bedt hende om at komme med ud i køkkenet og se om de manglede noget mandskab. Nu kunne Evelyn ikke lige se på folk om de var gode kokke, men hvis asiateren bare kom rundt - for det var da ikke meningen at hun tog til Dewins først? Det ville ikke give mening - så måtte hun da kunne sit kram.

Men Evelyn blev en smule chokeret over asiaterens udtryk. Næsten som om hun lige havde fornærmet hende på det groveste, men så lod det til at hun... Tja.. Var hun ligefrem chokeret over at få hjælp? Eller var hun chokeret over noget ved hende? Havde hun noget imellem tænderne. Men hun var ret sikker på at det ville være ubehøvlet at spørge hvorfor hun stirrede sådan, så hun nøjedes med at smile.
"En kok! Hvor spændende! Vi kan absolut bruge noget mere interessant madlavning her. Jeg skal nok sætte et godt ord ind for dig hos Caren. Det er hende der laver menuen." forklarede Evelyn med et stort smil, ikke helt vildt karakteristisk for hende. Især ikke lige efter hun havde spillet. Så plejede hun at stille sig udenfor med en cigaret. Ikke stå og snakke med udlændinge. Men det var jo heller ikke tit at der kom udlændinge her.

Evelyn vendte sig om imod Billy igen, som stod og trådte sig selv over træerne og havde højest sandsynligt lyst til at smutte eller synke ned i jorden. Men han viste godt at Evelyn ikke lige var sådan at dreje om hjørner med, og det hadede han. "Vil du vise hende rundt, eller skal jeg?" Hendes stemme blev en smule hård igen.

[Setsuko Reed]

Setsuko var stadig temmelig perpleks over den pludselige opmærksomhed, men tog sig gevaldigt sammen for ikke at blive alt for meget til grin. Hun var ikke helt overbevist om pigens gode hensigter - hun havde et overskud som en, der var vandt til at spille skuespil - men hvis hun ville give besked videre til køkkenet, var det da fantastisk. Hun havde været rundt og spørge så mange steder, at hun havde regnet med, at der ikke var andet at få end småkedelige service eller opvasker-job på de små etablisementer. Hun savnede faktisk den lettere stress-prægede stemning i restaurenternes baglokaler og følelsen af rent faktisk at få noget fra hånden. Det sidste års tid havde hun skiftevis syltet og bagt og stegt og anrettet som en sindssyg (i privaten) og sunket hen i en deprimerende apati, der kunne holde hende fra madlavning i flere uger af gangen, når det var værst. Men den periode var hun ovre, og nu glædede hun sig ligefrem ved tanken om at blive arbejdermyre igen. "Mange tak, det ville jeg sætte pris på!" Hun lavede et hurtigt, lille buk. Ikke fordi det var en kulturarv - hun var jo opvokset i Amerika - men fordi den høje skikkelse udstrålede så megen autoritet på trods af sine malede læber, at det virkede naturligt. Tjeneren trak på skuldrene og undlod at svare på kvindens spørgsmål med et meget sigende, himmelvendt blik, der dog hurtigt blev modereret igen af frygt for dukkens reaktion. Sådan så det i hvert fald ud. "En rundvisning ville være dejligt," mumlede Setsuko hurtigt og gjorde mine til at følge efter pigen, som hun regnede med ville føre an. "Jeg har ikke været på en lignende kro før. Jeg plejede at arbejde på et" større, noget renere sted "anderledes etablisement med" noget pænere klædte gæster "store lamper" og dyr mad "og blomster i vindueskarmene~" Setsuko lo afvæbnende.

[Evelyn Zephyr]

Evelyn blev helt benovet over at få et lille buk tildelt. Det var sørme fornemt. Det kunne hun godt vende sig til at folk gjorde lidt oftere. Det ville da give hende et gevaldigt højt selvværd, selvom det ikke lige var det hun manglede. Det ville være synd at sige, i hvert fald.

Hun kunne slet ikke lade være med at smile tilbage, da asiateren smilede da hun sagde ja til en rundtur. Hun var så fin når hun smilede. Det var altså ret spændende at få sådan noget lidt mere anderledes skønhed end den lige umiddelbare amerikanske Bridgeford-skønhed. Var hun sådan en slags skønhed? Hun havde aldrig rigtigt tænkt sådan over hendes eget udseende. Hun gik enlig ikke særlig meget op i det, undtagen når hun skulle optræde på et af de lidt mere finere steder.

Bare synet af udtrykket i Billys ansigt, fik hende selv til at skære ansigt og vrisse let af ham. "Hvad står du dog stadig her for? Kom så tilbage til jobbet!" Billy så meget forurettet ud da hun ligefrem kommanderede med ham, men han snerpede bare læberne sammen og skynde sig væk for at undgå flere problemer.

Hun vendte sig om for at smile til asiateren og gjorde tegn til at hun skulle følge med. Hun fulgte hende hen til de vippende døre som tjenerne kom ud og ind af i en lind strøm. De fleste smilede og nogen andre koncentrerede sig bare om de tallerkner og glas de havde med - dog mest glas, ganske mange drak tæt på Dewins imellem numrene. Imens lyttede hun til asiateren. Og hun hørte godt de skjulte ord, men lod sig absolut ikke gå på. "Dewins er ikke ligefrem en kro, men ikke et af Bridgefords dyreste steder. Men du kan jo blive her indtil du har fået et bedre ry." forslog hun og slog ud med hænderne imens hun lod asiateren nyde udsigten til Dewins køkken som forresten duftede helt fantastisk af alverdens - lidt billigere - retter. "Men det ville da være fedt hvis vi to kom til at arbejde sammen - mere eller mindre, i hvert fald."