Because you had a bad day .....

[Meredith Corvett]

[atrb=width,350,true][atrb=height,185,true][atrb=border,0,true][atrb=style, background: url(http://i47.tinypic.com/2uibss6.png); border-radius: 0px 0px 0px 70px;][atrb=cellpadding, 0, true][atrb=style, border-radius: 0px 0px 0px 70px; -moz-border-radius: 20px 20px 0px 0px; border: 5px solid #e6e6e6;] There's a fire starting in my heart, Reaching a fever pitch and it's bringing me out the dark, Finally, I can see you crystal clear, Go ahead and sell me out and a I'll lay your ship bare, See how I'll leave with every piece of you, Don't underestimate the things that I will do, - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Meredith Sulez

❀ Collecting your jar of hearts

Staring – Gabriel & Meredith

Det var sent om aftenen, og regnen var endnu ikke stoppet. Det havde øsregnet næsten hele dagen, og forhindret flere civile i at nå dagligdagens pligter. Det var nemlig ikke bare små fine dråber, som næsten ikke ville gøre en våd, men derimod store fede dråber som ville gøre enhver gennemblødt på få minutter. Luften var også lun, og de mørke skyer tydede på at det snart ville begynde at tordne. Meredith gik igennem gaderne, allerede gennemblødt fra top til tå. Hendes tøj klamrede sig fast til hende, og hendes hår klistrede fast til hendes hoved og hals. Vred som hun var sparkede hun til en lille sten foran hende, og forsatte på den måde imens hun gik.

Meredith havde langt fra haft en god dag. Allerede fra morgenstunden af var det gået galt, da hun var stået for sent op, og derfor var kommet for sent på arbejde. Da Meredith så kom ned til boghandelen fik hun afvide at en vigtig pakke ikke var kommet frem på grund af regnen, og at hun skulle løbe ned og hente den ved havnen. Normalt ville hun have gjort alt for at undgå det, men hun følte ikke rigtig at hun kunne sige sin chef imod. Boghandlerens assistent Meredith var en facade hun havde bygget op, for at skjule at hun var spion for mafiaen. Det ville derfor koste hende dyrt hvis hun blev fyret. Meredith kom ned på havnen, og fik hentet kassen med bøger, men her gik der også noget galt. To havnearbejdere var kommet op og slås, og i vrede begyndte den ene at slå på alle omkring ham. Uheldigvis stod Meredith på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, og manden gav hende en knytnæve lige i maven. Meredith tog sig straks til maven, og tabte pakken som hun havde holdt i hænderne. Meredith var rasende, og skulle til at slå ud efter manden da to politimænd greb ind. Hvorfor vidste hun ikke, men politimændene troede at hun havde været med til at starte slåskampen, og konfiskerede pakken. Meredith måtte vente i flere timer før hun kunne få pakken tilbage, og da hun nåede tilbage til boghandleren var de ved at lukke.

Meredith fjernede en tot hår fra panden, og kneb øjnene en smule sammen for bedre at kunne se. Meredith stoppede op da hun fik øje på det blå/hvide lyn, efterfulgt at et højt tordenbrag. Lynene blev ved med at komme, og da hun stadig havde et langt stykke at gå før hun var hjemme, valgte hun at søge ly et sted. Meredith så sig rundt, og fik hurtigt øje på kirken. Hun tøvede længe, men valgte så til sidst at gå ind. Rummet var fyldt med lyse farver, og der var blevet sat små stearinlys rundt ved de forskellige siddepladser, og oppe ved alteret. Meredith satte sig ned på den forreste bænk, og så rundt i rummet. Meredith var ikke typen der gik særlig meget i kirke, og skulle hun være helt ærlig var hun heller ikke så troende, som hun ville ønske hun måske var. Meredith lænede sig en smule forover, og fik hurtig varmen. Hendes tøj begyndte lige så stille at tørre, det var kun hendes hår som stadig var en smule vådt. Meredith kunne tydeligt høre den voldsomme lyd af regnen som slog mod ruderne, og hun vidste at der ville vare længe før hun igen kunne begive sig udenfor.

TEMPLATE BY TSU OF OTE. LYRICS BY Adele WORDS: 614

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Meredith ☆ words: 554 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Gabriel var van til slud, sne og regn og derfor var et uvejr ikke noget der generet ham synderligt eller holdt ham indendørs for den sags skyld. Selvfølgelig kunne det være irriterende at blive gennemblødt men det døde man jo ikke af, i værste fald kunne man blive syg, få lungebetændelse men end ikke der var det slemt. Med en fortid, nutid og forhåbentlig fremtid i hæren havde han opbygget et stærkt immunforsvar som ikke var let at bryde. Han blev kun sjældent syg. At blive syg var noget han måske ikke blev særlig tit, men at komme til skade havde intet med hvor godt et immunforsvar man havde, det havde at gøre med at man var dødelig og kunne komme galt af sted når man blev ramt af en kugle, at blive ramt af en bombe var det der var værre. Det sidste var netop hvad han, hans deling og kollegaer var kommet ud for, og det var grunden til at han nu var vendt hjem. Bomben, eller bomberne der havde sprængt havde dræbt en masse soldater og selv var han kun kommet til skade, han havde brækket armen, et ribben, samt fået adskillige brænd sår, han havde fået et sår på højre kind og et over venstre øjenbryn. De var dog ved heale, om de vil efterlade ar var ikke til at sige, han håbede dog ikke på det. Hans gang var ikke hastig, men heller ikke langsom. Han bemærkede et lyn og efterfulgt af et tordenbrag men smilede blot skævt ved dette. Han var på vej hen til kirken, det havde intet at gøre med hvor troende han var, det var blot fordi han igen ville udforske byen, og i dag skulle han så til kirken. Han havde været væk i fjorten år, at vende hjem havde været overvældende, og smertefuld. At komme hjem til forældre der var blevet gamle, trætte og som havde lidt en del grundet hans fravær havde været hjerteskærende, at vende hjem til en søster der er blevet til en hemmelighedsfuld kvinde var smertefuldt, han kendte ikke sin egen familie længere. Om han vendte tilbage i feltet? Ja, men ikke lige med det samme. Han hørte hjemme i marken, han hørte til blandt sine soldaterbrødre. Godt nok var han ikke soldat men general, men det havde aldrig betydet noget, hans venner var og forblev hans venner og han kendte soldaterne så godt at de næsten var hans brødre. Han kunne svagt se kirken efterhånden og satte derfor farten op. gennemblødt var han ikke endnu men det blev han nok snart hvis han ikke skyndte sig. Omkring tyve sekunder efter trådte han ind i kirken. Han standsede ved døren og lod blikket glide rundt inden han satte sig i bevægelse igen. Hans blik gled rundt i kirken, den havde ikke ændret sig så meget de sidste fjorten år hvilket fik ham til at smile. En skikkelse sad ved den forreste række kunne han se, han fortsatte ufortrødent videre og hen imod alteret. Hans påklædning var en mørkeblå jakkesæt som nærmest var syet til ham. han var næsten 1.90 i højde, bredskuldret og slank. Den ene hånd var begravet i lommen på bukserne idet han standset. Under jakken lå en pistol klar til brug hvis det skulle blive nødvendigt. Hans blik hvilede mod statuetten af Maria og Jesus barnet.

[/td][/tr][/table][/center]

[Meredith Corvett]

[atrb=width,350,true][atrb=height,185,true][atrb=border,0,true][atrb=style, background: url(http://i47.tinypic.com/2uibss6.png); border-radius: 0px 0px 0px 70px;][atrb=cellpadding, 0, true][atrb=style, border-radius: 0px 0px 0px 70px; -moz-border-radius: 20px 20px 0px 0px; border: 5px solid #e6e6e6;] There's a fire starting in my heart, Reaching a fever pitch and it's bringing me out the dark, Finally, I can see you crystal clear, Go ahead and sell me out and a I'll lay your ship bare, See how I'll leave with every piece of you, Don't underestimate the things that I will do, - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Meredith Sulez

❀ Collecting your jar of hearts

Staring – Gabriel & Meredith

Meredith bøjede sig forover, og vendte hendes hoved nedad så hendes hår var få centimeter fra at røre gulvet. Hun lod sine hænder køre igennem håret i fine blide bevægelser, og da det ikke længere var filtret løftede hun hovedet, og fik hendes hår til at sidde som det havde gjort før hun var taget af sted. Da hun var nogenlunde tør, lod hun diskret en hånd mærke efter pistolen, som lå gemt under hendes kjole ved hendes inderlår, bare for at sikre sig at den stadig var der. Det var nok ikke det mest praktiske sted at gemme en pistol, men det var det eneste sted hun kunne gemme den hvis folk ikke skulle opdage at hun gik rundt med en pistol. Det var blevet for vane at hun altid gik rundt med den, for at kunne beskytte sig selv. Det var ikke ufarligt at arbejde for mafiaen, og man vidste aldrig hvilke typer man kunne støde ind i. Hun kunne selvfølgelig få sig en bodyguard, hun vidste at Amadeo sikkert gerne ville melde sig, men Meredith var typen der foretrak at klare sig selv. Det havde hun det bedst med. Desuden var hun spion, hvilket gjorde det en anelse upraktisk at have en bodyguard i hælene, hver gang hun skulle ud på en mission.

Meredith hørte igen et tordenbrag, men Meredith fandt ikke lyden skræmmende på nogen som helst måde. Lyden af den efterfølgende regn beroligede hende faktisk, og hun skulle til at rejse sig op da hun hørte en døren åbne sig bag hende. Som en refleks vendte hun sig om, og betragtede den person der kom gående ind af døren. Det var en fyr, han var høj, og han så ikke ud til at være meget ældre end hende. Tjo, måske et par år ældre. Der gik et stykke tid før det gik op for Meredith hvem han egentlig var. Det var efterhånden så længe siden hun sidst havde set ham, at hun havde svært ved at genkende ham. Han havde alligevel forandret sig en del. ”Gabriel, længe siden jeg sidst har set dig” sagde hun, og rejste sig op. Meredith havde som lille været gode venner med Gabriel, men så forlod han byen, og hun havde ikke set ham siden. Et smil bredte sig på hendes læber, men hun gik ikke hen til ham. Hun var ikke sikker på om han kunne genkende hende, og hun ville nødig skabe en pinlig tavshed imellem dem.

//Beklager mit lidt korte svar. Min kreativitet er ikke så god i dag.//

TEMPLATE BY TSU OF OTE. LYRICS BY Adele WORDS: 448

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Meredith ☆ words: 430 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Gabriel bemærkede kvindens blik på sig men nu var han jo van til at folk kiggede på ham så det generet ham på ingen måde, så længe hun ikke var en trussel så havde han intet at frygte. Hans blik var selv rettet mod alteret og det hvilkede der længe inden hendes stemme brød tavshed og fik ham til at vende hovedet til side og kaste et blik over hende. nu var det sket op til flere gange at han var blevet genkendt tiltros for at han havde været væk i så mange år, han havde åbenbart ikke forandret sig spor meget. Om det var godt eller skidt anede han virkelig ikke. nu betragtede han hende roligt, vendte sig helt mod hende og lod hovedet glide en anelse på skrå mens han forsøgte at finde ud af hvem hun var. I sit stille sind gjorde han hende fjorten år yngre og kunne godt genkende nogle træk, navnet dukkede dog ikke op og derfor stod han blot stille i endnu nogle sekunder. Det var pinligt at han ikke helt kunne huske hendes navn og mens han tænkte sig om stak han den anden hånd i lommen og kneb øjnene en smule sammen. *Mary?... nej… hm… noget der ligner?... Mer…Mer…Meredith?* han overvejede muligheden om det nu var hendes navn, det syntes han og dog sagde han intet. han tænkte tilbage til sin barndom, granskede sin hukommelse for veninder ved det navn og fandt skam endelig en match. ”Meredith?” sagde han spørgende for det ville være vildt flovt hvis han havde fået fat i den forkerte. ”Ja… det er vist meget længe siden” fjorten år var længe siden, og så længe siden at han knap kunne genkende hende men alligevel havde hun genkendt ham. hans blik gled hen over hende, som alle andre han mødte og som kendte ham var hun blevet voksen. De havde jo nærmest kun været børn da han meldte sig til hæren og nu stod de der, voksne, hun en smuk ung kvinde og han en mand. Hvad mon hun så lavet? Efter hvad han havde set på hans egen søster og kusine havde kvinderne brudt mange vante rammer og var nu begyndt at blive en større del af samfundet. Hans søster gad ikke helt fortælle hvad hun lavet hvilket bekymret ham, hans kusine var musikker. Hvad mon Meredith var? Et lyn kunne ses via vinduerne i kirken som kort lagde kirken hen i noget der kunne kaldes uhyggeligt lys og få sekunder efter buldrede endnu et torden. Hans blik forlod dog ikke Meredith, han end ikke ænsede vejret.

[/td][/tr][/table][/center]

[Meredith Corvett]

[atrb=width,350,true][atrb=height,185,true][atrb=border,0,true][atrb=style, background: url(http://i47.tinypic.com/2uibss6.png); border-radius: 0px 0px 0px 70px;][atrb=cellpadding, 0, true][atrb=style, border-radius: 0px 0px 0px 70px; -moz-border-radius: 20px 20px 0px 0px; border: 5px solid #e6e6e6;] There's a fire starting in my heart, Reaching a fever pitch and it's bringing me out the dark, Finally, I can see you crystal clear, Go ahead and sell me out and a I'll lay your ship bare, See how I'll leave with every piece of you, Don't underestimate the things that I will do, - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Meredith Sulez

❀ Collecting your jar of hearts

Staring – Gabriel & Meredith

Meredith blev ved med at betragte ham, og et lille smil formede sig på hendes læber. Selv havde hun lidt svært ved at tro at det var Gabriel der stod foran hende. Han havde været væk i så mange år, og hun havde faktisk ikke regnet med at han ville vende tilbage til byen. Det var 14 år siden de sidst havde set hinanden hvis hun huskede rigtigt. Gabriel havde dengang været 15 år, og Meredith 10 år gammel. Hun huskede Gabriel som denne lille spinkle dreng, som altid var der hvis en eller anden havde brug for hjælp. Udseendemæssigt havde han ændret sig meget i løbet af årene. Han var blevet højere, og mere muskuløst bygget. Ja han havde ændret sig en del, men der var stadig en del ved ham som overhovedet ikke havde ændret sig, og det var nok også grunden til at hun havde genkendt ham. Hans øjne. De mørkebrune udtryksfulde og intense øjne der en et sug i maven, hver gang man så ind i dem. Meredith hævede hovedet, og fangede hans blik. Jo det var ham.

Det gjorde ikke Meredith noget at han havde svært ved at huske hvem hun var. Meredith havde også ændret sig en del. Hun var blevet højere, hendes hår var blevet længere, ja hun lignede langt fra den 10 år gamle Meredith han før havde kendt. ”Ja det er mig” svarede hun, og gik hen imod ham. Var Gabriel mon klar over hvad der var sket her i byen imens han havde været væk? Meredith var blevet spion for mafiaen, men det ville han ikke finde ud af. Det var nemlig kun de færreste der vidste at hun arbejdede for mafiaen. De fleste kendte hende som Meredith, James datter som arbejdede for Joe, den gamle boghandler. De få der kendte til hendes hemmelighed kunne aldrig finde på at røbe den. Og hvis de gjorde, så skulle hun nok sørge for at det ville komme til at koste dem dyrt.

Meredith stoppede op da hun var få meter fra Gabriel, og lagde hovedet lidt til siden. Hun fornemmede et gult lys bag hende, og bagefter hørte hun den voldsomme buldren, men hun fjernede ikke blikket fra Gabriel. ”Så hvad fik dig til at vende tilbage til Bridgeford?” Meredith så på ham et nysgerrigt blik, og hun kunne ikke stoppe det smil der bredte sig på hendes læber.

TEMPLATE BY TSU OF OTE. LYRICS BY Adele WORDS: 425