Welcome Home

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Welcome Home Staring → Tino & Lizzie En stille nynnen gled igennem den glade Lizzie, der gik rundt på værelset hos Tino, hun havde sovet i gæsteværelset, og så snart at Tino var taget ud for at lave, hvad han nu en skulle, sikkert noget med mafiaen, var hun gået rundt i hele huset, for at finde det hun skulle bruge. Nu stod hun her, og kiggede på de mange stearin lys som hun havde stillet op rundt på gulvet, og på de borde der var. Hun vidste det måske var meget kvindeligt, alt dette her, men hun havde virkelig brug for at gøre noget for Tino, hun havde fået så meget af ham, han havde givet hende penge, betalt for det hotel hun havde sovet på, godt nok sammen med ham, men stadig. Ja, han havde bare vist hende, hvad rigtig kærlighed indebar. Hun bed sig i den ene side af læben, og kiggede over på døren som der blev banket på. Hendes hjerte fløj op, da hun troede det var nogen som sagde at Martino nu var på vej ind i indkørslen, men hun var jo ikke færdig! "Come in.." mumlede hun stille, og ånede lettet op, da det var en af stuepigerne der kom med de ting hun havde bedt om. Hun havde selv givet kvinden pengene, og bedt hende om, at tage ned i byen for at købe det. "Here is the stuff you send me to pick up" sagde hun med et smil, og Elizabeth gik over til hende, og tog imod roserne "You can put the campange, strewberry, and the rest over on that tabel.." sagde hun med et smil og tog hendes taske op, og fandt nogle få penge frem "Here is some money, to say thank you, and could you get me some glasses, and some melted chocolate?" kom der bag efter, og kvinden nikkede ivrigt, mens hun skyndte sig ned af trappen. Roserne kom ned i en vaske, og resten som hun ikke skulle bruges rosen blade, blev strøget ud over hele gulvet, og sengen, champangen ned i glasset, og stillet på bordet, og champange flaksen ned ved siden af sengen, hvis de skulle have mere, men hun tvivlede, eftersom hun sidste gang, ikke lige havde været så stærk på det alkoholiske. Hun gik ud på toilettet for lige at gøre sig klar, fik lagt makeuppen, sat håret op i en knold, og krøllet håret. Hun havde stjålet en af Tinos skjorter, hvor den var lukket helt op, mest fordi at hun ikke ville være alt for udfordrende, for de andre mænd der gik rundt i huset. Inden under noget lyserødt blonde undertøj. Hun kom hurtigt tilbage fra badeværelset, og ind på værelset, hvor at det hun havde bedt om stod på bordet. Jordbærende blev lagt op i skålen, og hun stillede det derefter ved siden af sengen, nu var det hele klart, solen var ved at gå ned, nu manglede hun bare eventyr manden; Martino De Lazzaro. Hun smilede stort, og satte sig i sengen, og rokkede let frem og tilbage, mens øjnene kiggede ud igennem vinduet, på solnedgangen.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

WELCOME HOME

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino sukkede en smule dovent, idet han steg ud af bilen. Han var træt, efter en lang dag på mafia borgen. Han havde fået små blodpletter hist og her på sit tøj, og opdagede det egentlig først da han kom til at kigge ned af sig selv. Han lagde hovedet lidt på skrå, og sukkede irriteret. Han hadet at få blod på sit tøj, der var ikke noget der var værre end indtørret blodpletter, som sad og stank på hans tøj. Tino mumlede noget på Italiensk, inden han trådte indenfor i huset. Han satte med det samme kursen imod sit værelse.

Da han trådte ind, var det første han gjorde at løsne sit slips, skjorte og vest. Han smed det på gulvet som han plejede, men stoppede pludseligt op. Det først efter han havde fået sin skjorte af, at det gik op for ham hvad der var sket på hans værelse. Der var lys over det hele, små levende lys. Hvor de kom fra, anede han ikke. Ikke før han rettede blikket imod Lizzie, som sad på hans seng og rokkede. Han smilede skævt, temmelig charmerende til hende.

"What the hell have you been doing to my room, dollface." Sagde han roligt, stadig med et smil på læben. Han valgte at strække sig en smule, inden han trådte imod sin seng hvor Lizzie sad. Han satte sig dog ikke ned, men strøg hende blot over kinden. "And why have you been doing this to my room?"

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Welcome Home Staring → Tino & Lizzie Hun kiggede over imod døren, da hun hørte nogen åbne den. Hun smilede skævt, og ventede spændt på hvad han dog ville sige til de mange lys, der var var tændt, og stod rundt omkring, samt rosen bladende der lå rundt omkring. Hun måtte holde det lidt tilbage at lade være med at grine da han i første om gang slet ikke lagde mærke til, at hun havde rodet rundt på hans værelse. Hun ventede spændt på hans reaktion, og lagde hoved lidt på skrå, så et løst hår, som ikke lige var kommet med op i knolden, gled hen og kildede hendes hals. Tungen gled langsomt hen over hendes læber, og hun grinede stille over hans reaktion "I wanted to be a naughty girl?" kommenterede hun på det sidste spørgsmål, mens øjnene betragtede hånden der gled hende hen over kinden. Derefter vente hun øjnene tilbage imod ham, og fugtede igen læberne, faktisk var hun en smugle nervøs, og kunne mærke gåsehuden glide hen over hendes arme, blot ved denne berøringer "I wanted to show you how greatful I am to have you in my life.. And i wanted to do something for you.." hun rejste sig op, og toffede over gulvet i hendes sokker, hvilket var det eneste hun sådan set havde på. Sokker, skjorte og undertøj. Hun tog glasset hvor champangen var fyldt op i, og rakte det til ham "If you have the time.." sagde hun med et charmerende smil, og ventede på at han tog imod det glas hun rakte hen til ham.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

WELCOME HOME

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino var glædeligt overrasket. Han kunne godt bruge sig noget forkælelse oven på sådan en dag som han havde haft. Han kiggede roligt efter Lizzie, da hun rejste sig op fra sengen. Han kunne godt se på hende at hun var en smule nervøs, men hvorfor forstod han ikke helt. Han valgte ikke at kommentere det, og blot tage imod det glas som han fik. Han tog en tår af glasset, lod indholdet flyde lidt rundt i munden, hvor han virkelig nød smagen indtil han sank champagnen der boblede så dejligt ned igennem hans bryst. Tino kløede sig en smule fraværende over den ene af de to tattoos på hans hofte, inden han stillede glasset fra sig. Han lagde pludseligt, uden videre armene omkring Lizzie, og gav hende et kælent kys på kinden.

"You crazy woman. Of course i have time." Svarede han dæmpet, næsten hviskende i hendes øre. Han nappede hende kort i øreflippen, inden han igen slap hende, og smed sig selv på sengen. Han tog sit glas igen og tog en tår.

Det var lige præcis dette han havde brug for. Elskov, luksus og forkælelse. Hvordan kunne han ønske noget andet. Han havde haft en hård dag, og var stadig rimelig anspændt oven på dagens aktivitet. Han sukkede en smule, inden han tømte sit glas, og stillede det tomme glas på sengebordet igen.

[/b][/div]

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[/blockquote][/center]

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Welcome Home Staring → Tino & Lizzie Hun smilede da han tog imod glasset, og tog selv en slurk af det dejlige boble vand, måske kunne hun godt lide gin, og bloody mary's, men champange var nu det bedste af alt. Hun tog endnu en slurk, og mærkede hvordan hun lige så stille begyndte at slappe af, nu skulle hun virkelig forkæle denne mand, som der stod foran hende, forkæle ham, som ingen andre nogen sinde havde gjort før. et stille smil bredte sig hen over hende slæber, over de tanker som der gled igennem hendes hoved, da et pludselig hvin gled igennem hendes læber, dog var det mere grin, end et hvin. Men det kom som en overraskelse, da han pludselig lagde armene omkring hende. Det var dog hurtigt over, da hun mærkede hans læber imod hendes kind, og lukkede øjnene, tillod sig bare lige en kort stund, at have ham så tæt på, at høre hans stemme hviske dæmpet i øret, mens at et sug tog fat i maven. Hvorfor skulle han være så fandens tiltrækkende, for ikke at sige dejlig? Hun bed sig i læben, og åbnede øjnene da han gav slip på hende, for at kaste sig i sengen, hvor rosen blade kastede sig ud over kanten. Hun smilede, og tog et jordbær og dyppede den i den stadig let varme, og flydende chokolade, hun skulle jo udnytte det mens at det faktisk var flydende, og ikke gik hen og størknede igen. Hun satte sig bag ham, "Open your mouth handsome.." sagde hun med en kælen stemme, og ventede på at han gjorde som hun sagde, og satte jordbærret for hans læber, da det var spist, lagde hun den grønnedims der var for oven af hvert jordbær, tilbage i skålen. Hænderne lagde sig i hans hårbund, og begyndte lige så stille at massere den, der efter kom hun til nakken, halsen , skuldrene, ind til at hænderne var på brystkassen. Hun lod fingrene kæle ham lige så stille hen over brystkassen, ned af ribbenene. "want another strawberry?" hviskede hun stille ved det venstre øre, og kyssede øreflippen. De smaragd grønne øjne fandt derefter hans brune, mens et stille uskyldigt smil bredte sig hen over læberne.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

WELCOME HOME

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino hævede et øjebryn og så op på hende med et nysgerrigt blik. Han havde ikke set jordbæret, før hun holdte det frem for hans mund. Han havde ærligt aldrig rigtigt brudt sig om søde sager, men når det nu kom fra sådan en gudinde - hans gudinde - så tog han gerne imod. Han åbnede munden og tillod sig selv at nyde den søde smag af jordbær, som fyldte hans mund. Han brugte lang tid på at tykke det, han tillod endda sig selv at lukke øjnene og et øjeblik forsvinde i sine egne tanker. Han forsvandt blot endnu mere i sine egne tanker, da han mærkede hænderne som begyndte at massere hans hovedbund. Han brummede tilfreds, og et smil gled over hans læber. Det kunne godt være at han var en led satan, som holdte af at vride halsen om på folk, og se livet forsvinde ud af et andet menneske, men når alt kom til alt, så havde han også en blød side. En blød side, som ikke kunne forestille sig selv et liv uden kvinden som sad over ham. Han kom et øjeblik til at tænke på, hvad han dog nogensinde havde gjorde uden hende. Tanken fik fik ham til at ryste fjollet på hovedet. Han åbnede igen sine øjne, da hun lænede sig ned imod hans øre. Han lagde kinden imod hendes, og løftede sin ene hånd som han lagde i nakken af hende. Han nussede hendes nakke kælent, inden han igen lukkede øjnene og nød hendes duft.

"You know.. you dont really look too sexy in that shirt of mine." Hviskede han med et drilsk smil på læben. Han slap igen hendes nakke, så hun kunne hive hovedet væk. Han så op på hende, med et flirtende og fuldstændig fortryllet blik. Satans til kvinde, hvad var det hun havde gjort ved ham?

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Welcome Home Staring → Tino & Lizzie Hun smilede stille og nød da han lagde hånden på hendes nakke, hver lille berøring fra ham, var fantastisk i sig selv, hun kunne blive mæt i bare dem. Hun lukkede kort øjnene, for så at åbne dem igen, da han sagde at hun altså ikke så særlig sexed ud i hans skjorte. Hun skød underlæben frem, og bredte armene ud "Im allways sexy" sagde hun hvor at der flød en meget stærk ironi hen over hendes ord. Hun rejste sig dog op, efter at have smidt sokkerne, og stillede sig foran ham, der som han lå i sengen. Lige så stille begyndte hun at knappe skjorten op, ind til at der ikke var flere, og lige så stille gled den ned af armene, og landede på gulvet, sammen med de mange rosen blade. Solen var efterhånden gået ned, og det var skæret fra de mange stearin lys, der fik hendes hår til at se så livligt ud, da hun trak spænden ud som der holde håret oppe, så det bølgede ned over de spinkle skuldre. Nu stod hun der, kun iført hendes rosa farvede undertøj med sorte blonder. "Better?" spurgte hun med et smil, og gik lige så stille hen imod ham. Satte hvert ben på hver sin side af ham, og lagde hænderne ved hans buksekant, hvor efter de kørte dem op af maven, til halsen. Munden åndede tæt ved navlen, og kyssede lige så stille rundt omkring den, inden hun vente de grønne øjne imod ham, der spillede lystigt af lyst.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

WELCOME HOME

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino kiggede efter Lizzie da hun rejste sig, og begyndte at tage sit tøj af. Han brød sig om hvad han så foran sig. Han kunne ikke lade værre med at smile tilfreds. Han løftede sin overkrop en smule, og holdte den oppe med albuerne imod sin madras, så han bedre kunne se på hende, da hun begyndte at tage tøjet af. Han sendte hende endnu et skævt smil, og da hun satte sig på ham kunne han ikke holde fingrene for sig selv. Han lagde den ene hånd på hendes hofte, men kun for en kort stund, inden han lod den glid op over hendes mave, for til sidst at ende på hendes hals. Han lænede sig imod hende, og gav hende et lidenskabeligt kys på læberne. Et fuldstændig opslugt, og ekstremt forelsket kys, for det var præcis hvad han var. Utroligt, og helt igennem latterligt forelsket. I en kvinde. Noget han aldrig troede han ville blive, nogensinde. Han ville nok heller ikke indrømme det, hverken overfor sig selv eller andre, men han var virkelig opslugt af Lizzie.

"Much better." Hviskede han kælent, inden han lod blikket glide ned af hendes krop. Han elskede hendes krop. Han kunne ikke lade værre med at nyde den, synet af hendes helt igennem perfekte krop. Han rettede igen blikket imod hende, og lod sig selv opsluge af hendes smukke grønne øjne. Hans hånd på hendes hals, gled ned over hendes skulder. Han tog pludseligt fat i den, og væltede hende ned på sengen. Han lagde sig over hende, og begyndte endnu en gang at kysse hende lidenskabeligt og forelsket. Skøre kvinde. Hun havde virkelig formået at gøre ham skør i hovedet, og hendes duft - den helt igennem vidunderlige duft - gjorde ham blot endnu mere skør i hovedet.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] Welcome Home Staring → Tino & Lizzie Hun lod sig blive trukket ind i det lidenskabelige kys, og kunne ikke andet end at gengælde den forelskelses der lå gemt i det. Ja, hun var forelsket, hun var så forbandet væk i den mand, som hun sad på, kun iført undertøj. Han fik hende til at gøre ting,s om hun aldrig i sin vildeste fantasi havde troet hun ville gøre for mænd, at hun faktisk ville tilfredsstille ham, og ikke kun sig selv. At hun for en gangs skyld, fandt mere lyst til at give, end at tage. Faktisk ville hun meget hellere give Tino hele verden, hvis det blot viste ham hvor meget han var begyndte at betyde. Det var så latterligt sindssygt at hun allerede var så væk, at hun ikke kunne se andet omkring hende. Hun var ligeglad med om han dræbte folk, at det var det hans hverdag stod på, at skyde uskyldige folk, som der ikke lige havde betalt deres penge i tide, eller uskyldig og uskyldig. Hun så i fingre med alt, når det kom til ham, hun så kun den mand, som hun havde forelsket sig i, den dag på hotellet i sengen, hvor han virkelig havde vist hende, hvordan en mand kunne respektere en kvinde. Og selvom at han måske ikke var typen som man skulle tro der gjorde det, så havde hun set den bløde side, og hun elskede den. Den nervøse, forsigtige og usikre mand, som nu allerede var begyndte at blive mere selvsikker. Men hun elskede begge sider, hun elskede ham? Hun sank noget mundvand, da han slap kysset, og hviskede at det var meget bedre. Hun smilede stille, med halvt lukket øjne, mens kæben faldt en smugle ned, og læberne adskilte sig. Det blik, den måde han kiggede på hende. Som var der kun hende, og intet andet. Hun lod sig blive væltet om i sengen, med et grin på læberne, der hurtigt blev fjernet ved endnu et kys imod læberne. Hun lagde begge arme omkring hans nakke, og trak ham helt ned til sig, fingrene gled sig atter op i håret, hans så fandens dejlige hår, hun kunne slet ikke lade det være. Efter noget tid, lod hun lige så stille sin tunge skyde igennem sin egen, og derefter hans læber. Lod kælent tungen gå på udflygt hen over hans tænder, for derefter at glide ind til hans tunge, og legede lystigt med den, som var det en erotisk dans, mellem et par. Faktisk viste hun slet ikke hvad hende og Tino var, men hvis man spurgte, ville hun uden tvivl sige hun var hans, og hun ikke ville have noget sammen med nogen andre. Om han havde det på samme måde, havde hun ingen anelse om, faktisk var hun ret ligeglad, så længe hun kunne have ham, som tider i disse. Hænderne gled væk fra håret, og ned af ryggen, og nussede rygsøjlen. Hun overvejede et kort øjeblik, om hun skulle vælte ham tilbage, så det var hende de var oven på, men hun ville vente lidt endnu.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

WELCOME HOME

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino tog sig selv i at blive opslugt af hende. Han tænkte slet ikke for et øjeblik. Han fulgte blot hendes tunge, og lod sin egen møde hendes. Han kælede for tungen, aede den med sin egen og nød varmen var hendes mund. Han nød smagen, og han nød aller mest af alt, lyden af hendes vejrtrækning. Han elskede de lyde hun lavede, selvom det kun var en lille vejrtrækning, så var hendes små lyde fortryllende. Han mærkede hvordan det løb ham koldt ned af ryggen, da hun kørte sine fingre over hans ryk. Han måtte slippe kysset temmelig pludseligt, og komme med et irriteret grynt. Han var ikke irriteret på hende, han var irriteret på sig selv. De fingre, som gled ned af hans ryk. Præcis som på hotel værelset, mindet det ham om en kvinde, som en gang havde forsøgt at stikke ham ned med præcis samme behandling. En kvinde som han troede han for længst havde glemt, men følelsen af hendes fingre som gled over hans ryk, bragte blot mindet tilbage. Okay, mange mennesker havde igennem tiden forsøgt at stikke ham ned, men denne kvinde var noget særligt. Det var en kvinde, eller rettere en pige, som han havde været sammen med i sine teenager år. Den første pige, som han nogensinde havde været forelsket i. Brutalt dræbt, og hængt op som trofæ på havnen. Hun elskede ham ikke på samme måde som han havde elskede hende, det vidste han udmærket. Men alligevel, havde hun været hans første rigtige kærlighed.

Tino rettede igen sit blik imod hende. Han håbede sådan på at han ikke havde skræmt livet af Lizzie. Han sukkede endnu en gang, og slap hende, hvorefter han gled ned ved siden af hende. I flere minutter sagde han intet, han kiggede blot på hende. Hende, med hendes forbandet vidunderlige helt igennem perfekte udseende. Han bemærkede hvordan hendes hår slangede sig med dynen som de lå på, og han bemærkede også hvordan hendes tøj gav efter, hver gang hun trak vejret. Han kunne skrive en bog om det, for alt i verden ville han glemme det minde som havde brændt sig fast i hans hoved. Han smilede forsigtigt, inden han strøg hende over kinden med sin ene hånd. Måske havde han i virkeligheden svært ved at binde sig til andre, fordi han var bange for at miste dem, i et brutalt og hjerteløst drab. Tino havde selv hørt hvad der var sket med Samantha, og han ønskede for alt i verden ikke at Lizzie skulle gå igennem det samme.

"Im so sorry." Hviskede han opgivende, inden han satte sig op igen. Han tog sig til hovedet, og begravede sine hænder i sit hår. Sådan sad han i nogle sekunder, inden han igen slap sit hoved, og lagde det til den ene side, så hans nakke gav et behageligt knæk. Han var ikke sikker på om han nogensinde kunne forklare Lizzie, hvad det dog var for en verden hun var ved at bevæge sig ind i. Han var overhovedet ikke sikker på, om det nu også var en god idé at lade hende komme ind i denne verden. Han rettede blikke imod hende. Hun var så uskyldig, hun fortjente ikke en idiot som ham. En voldspsykopatisk massemorder af en stofmisbruger.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.