Cate Castella
Junior Member
Leder af Modstandsgruppen
Please dont hold it against me
Posts: 89
|
Post by Cate Castella on Jun 14, 2011 21:01:41 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Det var mørkt, menneskerne lå og sov, eller næsten alle. En kvinde, kæmpede sig igennem gade, hun prustede og stønnede, som om hun var virkelig syg, eller havde gået alt for langt. Det havde hun også, men det var nu ikke af den grund, det var af grundet såret i hendes skulder, skud såret. Hun havde dog flere sår, men dem tænkte hun ikke på, det eneste der virkelig gjorde ondt, det som der virkelig gik igennem hendes hoved, var det sår.. hendes søn.. og Jamie. Tanken om hvis hun døde, og aldrig nogen sinde fik chancen for at se ham igen. Den var uudholdelig, det var nok en af grundende til at hun var på vej der hen, og fordi, trods for alle de skænderier de havde haft, var han den person hun stolede mest på. Hun havde måske misbrugt den tillid, men måske, måske ville han faktisk hjælpe hende.
Cate lagde hånden rundt omkring en lygtepæl, mens det hvide ansigt kiggede op imod månen, der lyste gade op, sammen med lygtepælende. Hun tog en dyb indånding, og skar et ansigt af smerte, inden hun slap lygtepælen igen, hvilket efterlod et håndtryk af blod. Hvordan hun i det hele taget var kommet så langt, anede hun virkelig ikke, det måtte være den viljestyrke som hun besad af.
Noget mundvand blev sunket, mens hun endelig kom til Cates bookstore. Finally sagde stemmen stille inde i hoved, mens hun fik kæmpet sig de sidste skridt hen imod det lille hus indgangs dør, som lå ved siden af butikken. Der hvor hun havde boet, disse skridt, var nok de hårdeste hun nogen sinde havde taget. Hvad nu hvis han slet ikke ville hjælpe hende, og bare lod hende ligge og forbløde på trappe stenen? Hvad nu hvis han slet ikke var hjemme. Alle disse tanker gled igennem hendes hoved, som hun var kommet op af trappestenene til døren. Med nogle svage bank, slå hun en knytnæve imod den.. dog blev de hurtigt hårde, "Jamian!" skreg hun halvhjertet, mens hun lagde hånden tættere imod såret, for at skabe et større pres. Hun måtte ikke dø nu, ikke endnu! Hun var ikke klar til at sige farvel. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 14, 2011 21:51:00 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Jamian sukkede tungt. Stakkels Cate. Han havde nok været for hård mod hende sidst. Hun fik altid modspil, hvad? Han bed sig hårdt i kinden, mens han trak førstehjælpskassen ned fra skabet og med langsomme skridt gik hen mod Jane, der nu lå på hans seng. Han vile ikke føle med hende, selvom han gjorde. Det var så fandens at hun skulle komme der og forstyrre hans ro, hans følelsesløse tilværelse med alle disse ting han kunne mærke indeni grundet hende og hendes nærvær. Da han nåede ind til hende, gispede han kort efter vejret. Hele rummet duftede af en blanding af blod og hendes shampoo. En duft der gjorde ham sært dunkel indeni, hvor små stød gled listigt forbi hans forsvar og rundt i hans krop. Fandens. Han satte sig på siden af sengen og begyndte meget forsigtigt at tage tøjet af hende af. Selvfølgelig bar hun en kjole. Selvfølgelig en kjole som betød, at han ville se hende kun iført undertøj om lidt. Han sukkede tungt. Som i gamle dage. Og selv tanken nu fik det til at røre på sig, både i følelsesmæssigt og nede i hans bukser, meget uvilligt med begge.
Han fandt en køkkenkniv frem, og begyndte blidt at skære i kjolen, med stor sikkerhed for ikke at ramme hende. Han kunne selvfølgelig prøve at tage tøjet af hende på den normale måde, men for at gøre dette ville han måttet rykke på hende, hvilket kunne foresagde større blodtab. Derfor skar han kjolen helt op som hun lå, og fjernede meget forsigtigt stoffet omkring sit skudsår. Hans udtryk i ansigtet strammedes. Et rent skud. Det var gået helt igennem hende. Et rent, men gyseligt præcist skud. dette var ikke udført af en amatør, det kunne roligt siges. Og så gled blikket ned over resten af hendes krop, og Jamian måtte se væk. Hvor ubehageligt at noget så sårbart fik ham lyst til at opføre sig som en glubsk ulv. Aldeles upassende til hans karakter.
Forsigtigt rensede han såret, mens han kiggede på Cate's ansigt.Årene havde sat præg i hendes ansigt. Hendes smilhuller og smilrynker havde fået selvskab med to galerynker i panden, som viste præg og alvorlighed i ansigtet, selv når hun lå fredeligt der besvimet. Han strøg hende forsigtigt med den frie hånd over kinden. Hvor havde han dog savnet det ansigt... Han sukkede småirriteret, og sugede røg ind i lungerne fra den smøg der stadig sad i hans mund og ikke havde rykket sig en tomme. Han rensede hendes sår, lagde forbinding på ganske forsigtigt men sikkert. Noget han selvfølgelig havde lært i en bog. En forbinding over brystet og forbi halsen. Han var meget forsigtig og holdt øje med hendes udtryk hele tiden.... Forhelvede Cate.
Langsomt fandt han forbinding | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Cate Castella
Junior Member
Leder af Modstandsgruppen
Please dont hold it against me
Posts: 89
|
Post by Cate Castella on Jun 14, 2011 22:13:26 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Cate orkede ikke mere, hun ville bare lægge sig ned på trappen og sove, hun ville dog prøve en sidste gang, bare.. hvis han nu alligevel ville åbne op for hende, trods for alt det der var sket imellem dem. Et svagt bank skulle lige til at finde sted, da han rev døren op. Hun betragtede ham med sløve øjne, og et ansigt der var så hvidt, at man skulle tro at hun havde set et spøgelse, måske havde hun også det. Sit eget?
Hun orkede ikke en gang at vrisse af Jamie, at han skulle holde sin kæft med sine latterlige kommentar. Det i sig selv, viste hvor dårligt hun i det hele taget havde det, for Cate havde altid tid til at række ned på Jamian. Hun sukkede stille, og vente de trætte øjne imod ham "Im.. Im so sorry.." mumlede hun stille, og viste ikke hvor meget længere hun kunne holde sig ved bevistheden, men hun ville da ikke besvime nu! Det ville bare være for svag af hende.. så svagt.
Hun mærkede pludselig armene omkring hende, da Jamie trak hende op i hans arme, som vejede hun næsten ingen ting. Hun lagde hoved imod hans bryst, og tillod sig selv, at dufte ham. En duft som hun savnede hver dag, når hun lå i sin seng, faktisk havde hun haft utrolig svært at sove alene, men så var hendes søn kommet til, og det begyndte at blive svære. Men jo ældre drengen blev, jo mindre gad han sove i samme seng, han var jo stor nu, og det var pinligt, at sove sammen med mor. Et stille smil bredte sig hen over hendes læber, "If I dont make it.. Then.. I still l..." hun nåede lige til bogstavet L, da hendes krop bare gik fuldstændig ned, og lukkede af.
Der hang hun, livløs i hans arme, og mærkede slet ikke sengen imod hendes ryg, eller at han var gået hen for at finde noget til at binde hendes sår med. Hun skule nok klare det, trods det store blodtab var skudsåret clean, da kulgen var gået lige igennem. Vejrtrækningen kom i hæse stød, som havde hun punkteret en lunge, dette skyldes dog bare, at hun havde overstreng så meget, at hendes lunger nu endelig gav sig til at slappe af. Hvilket den ikke gjorde helt let for den overbelastet krop. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 15, 2011 20:51:41 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Jamian sukkede tungt. Stakkels Cate. Han havde nok været for hård mod hende sidst. Hun fik altid modspil, hvad? Han bed sig hårdt i kinden, mens han trak førstehjælpskassen ned fra skabet og med langsomme skridt gik hen mod Jane, der nu lå på hans seng. Han vile ikke føle med hende, selvom han gjorde. Det var så fandens at hun skulle komme der og forstyrre hans ro, hans følelsesløse tilværelse med alle disse ting han kunne mærke indeni grundet hende og hendes nærvær. Da han nåede ind til hende, gispede han kort efter vejret. Hele rummet duftede af en blanding af blod og hendes shampoo. En duft der gjorde ham sært dunkel indeni, hvor små stød gled listigt forbi hans forsvar og rundt i hans krop. Fandens. Han satte sig på siden af sengen og begyndte meget forsigtigt at tage tøjet af hende af. Selvfølgelig bar hun en kjole. Selvfølgelig en kjole som betød, at han ville se hende kun iført undertøj om lidt. Han sukkede tungt. Som i gamle dage. Og selv tanken nu fik det til at røre på sig, både i følelsesmæssigt og nede i hans bukser, meget uvilligt med begge.
Han fandt en køkkenkniv frem, og begyndte blidt at skære i kjolen, med stor sikkerhed for ikke at ramme hende. Han kunne selvfølgelig prøve at tage tøjet af hende på den normale måde, men for at gøre dette ville han måttet rykke på hende, hvilket kunne foresagde større blodtab. Derfor skar han kjolen helt op som hun lå, og fjernede meget forsigtigt stoffet omkring sit skudsår. Hans udtryk i ansigtet strammedes. Et rent skud. Det var gået helt igennem hende. Et rent, men gyseligt præcist skud. dette var ikke udført af en amatør, det kunne roligt siges. Og så gled blikket ned over resten af hendes krop, og Jamian måtte se væk. Hvor ubehageligt at noget så sårbart fik ham lyst til at opføre sig som en glubsk ulv. Aldeles upassende til hans karakter.
Forsigtigt rensede han såret, mens han kiggede på Cate's ansigt.Årene havde sat præg i hendes ansigt. Hendes smilhuller og smilrynker havde fået selvskab med to galerynker i panden, som viste præg og alvorlighed i ansigtet, selv når hun lå fredeligt der besvimet. Han strøg hende forsigtigt med den frie hånd over kinden. Hvor havde han dog savnet det ansigt... Han sukkede småirriteret, og sugede røg ind i lungerne fra den smøg der stadig sad i hans mund og ikke havde rykket sig en tomme. Han rensede hendes sår, lagde forbinding på ganske forsigtigt men sikkert. Noget han selvfølgelig havde lært i en bog. En forbinding over brystet og forbi halsen. Han var meget forsigtig og holdt øje med hendes udtryk hele tiden.... Forhelvede Cate.
Langsomt fandt han forbinding | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Cate Castella
Junior Member
Leder af Modstandsgruppen
Please dont hold it against me
Posts: 89
|
Post by Cate Castella on Jun 15, 2011 21:14:35 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Det der skete omkring hende, var ikke noget hun lagde mærke til, ikke noget hun opfattede, hun var langt væk inde i sig selv, og kæmpede en kamp imod det store blodtab hun havde lidt. Det var en mærkelig drøm, der hele tiden skiftede, fra billede af den sammen slået kvinde, i hendes arme, ved navn Samantha, Eric den sindssyg skriderik, der stod med et uhyggeligt smil, med en pistol rettede imod hendes hoved. Hvordan at en anden havde trykket aftrykkeren af på deres pistol, og dræbt ham. Synet af blod, og hjerne masse liggende ud over beton gulvet.
Hvilken verden hun havde rodet sig ud i, hvilken verden ville hun blive i? Hvorfor skulle hun være her, hvorfor ikke bare give slip? Billede ændrede sig, hun stod som en ung kvinde, og kiggede ind af en butiks vindue, den butik der nu skulle blive hendes, hendes pasion af bøger! Et ubevist smil bredte sig hen over ansigtet i det virkelige liv, bøger, kærlighed, hendes søn, Jamie.. af den grund, skulle hun leve videre af den grund skulle hun ikke give op nu! Hun var i et hav, da noget pludselig trak hende under, hun viste ikke hvordan man svømmede, havde aldrig nogen sinde lært det, men nu, nu skubbede hun sig frem, alt hvad hun kunne får at nå overfalde igen. Hun mærkede hvordan ilten begyndte at slippe op, hvordan at hun ikke kunne sparke mere. Alle muskler, alle sanser, alting, ville hende bare ikke, og det var som om, at det hele bare forsvandt mere og mere.
Et ansigt, en arm, noget trak hende op! Hun fandt sig selv ligge drivvåd på en stand, mens hun hørte noget stønne efter luft bag hende, hun åbnede langsomt øjnene, og mærkede hænderne synke ned i sandet den var en dejlig følelse. Hendes øjne lagde sig på manden, der kiggede vredt på hende "What the hell where you doing!" Cate smilede til ham.. og hviskede blidt "Jamian...." dette var noget, som blev sagt, både i virkeligheden, og denne underlige drøm, der skiftede billede igen... dette var dog irrelevant fordi hun skulle nok overleve, nej hun var ikke på vej nogen steder endnu. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 16, 2011 22:51:05 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Jamian sukkede. Så var forbindingen på plads. Den skulle vist skiftes to-tre gange inden han kunne være sikker på at såret ikke var betændt og derved kunne hele som det skulle. På en måde var han glad for at skudet var gået igennem hende, så han ikke havde behøvet at trække patronen ud af hendes krop. Han satte sig på siden af sengen med et tomt udtryk i øjnene, mens smøgen stort set var røget færdig i hans mund. Så hørte han hende. Den svage, men sikre stemme. "jamian..." Han kiggede over mod hende med et mat udtryk. Gjorde hun seriøst det der med vilje? Han trak sig over mod hende, og lagde hænderne mod hendes kinder. Hvordan bar hun sig seriøst ad med at gøre hans liv til et ventende, uudholdeligt ssted at være i, hvor det, han begærede allermest, stod foran ham... og så måtte han ikke røre ved det? Var det det hun ville have? Pine ham så åndssvagt meget?
Hans mund trak op i en irriteret mine, mens han fjernede cigaretten og skodede den på sengekanten. Så bøjede han sig ned og gav hende et langt, længselsfuldt og pinefuldt kys, mens hans øjenbryn rynkede sig og en svag forpint mine kunne skimtes i hans ansigt. Så fuck da alting hvis hun absolut skulle lege offer på den måde. Det var skuda hendes egen fejl at hun var så irriterende uimodståelig, selv besvimet og såret. Han blev nødt til at finde ud af af hvem.. men nu nød han blot sit forbudte øjeblik. I stilhed, hvor kun regnen svagt kunne høres på hans vindue.. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Cate Castella
Junior Member
Leder af Modstandsgruppen
Please dont hold it against me
Posts: 89
|
Post by Cate Castella on Jun 16, 2011 23:13:13 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun mærkede hvordan at selve bevistheden langsomt fortog sig, og hun kom mere og mere op til den rigtige overflade, nemlig, virkeligheden. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hun gerne ville åbne hendes øjenlåg men de var så fandens tunge, at hun bare ikke kunne, de ville ikke lystre hende, lige meget hvor meget hun prøvede. Pludselig mærkede hun, nogle hænder på hver side af ansigtet, hvilket fik hende til at stoppe med at kæmpe for at få øjnene til at åbne. De var så dejlig beroligene, fik hendes vejrtrækning til at falde ned igen, dog havde hun det som det var en drøm, og hvis hænder var det i grunden? Hun lå lidt og ventede, mens hun stadig prøvede at få sig selv til at vågne. Det var som at gå rundt i et stort virvar af sorte farver, og ikke kunne finde udgangen.
Det gav et kort stød i hende, da nogle læber blev presset imod hendes, og der gik ikke længe før at øjnene pludselig åbnede sig, og kiggede på .. Jamian! Hvad fanden.. hvorfor.. hvad var der sket? Men hun kunne ikke få sig selv til at stoppe det. Med et smil på læben, lagde hun den raske hånd imod hans pande, og puffede ham væk "You dirty little dog... kissing a woman whos passed out.. mmhm?" hun var stadig i smerte, men et hoverende smil kunne stadig skimtes på hendes læber. Hun lyttede stille på regnen der trommede imod ruderne, og vente de brune øjne imod manden som hun altid havde elsket, og altid ville elske. Problemet var bare, hvis hun sagde hun er ked af det, og at hun elskede ham, ville det være glemt næste gang de sås, og atter ville lade som om de hadet hinanden. Okay, det gjorde de også.. men.. "What are you looking at.." mumlede hun stille, og betragtede forbindingen på hendes arm, og kiggede derefter ned på kjolen som var fuldstændig i stykker. Et stille suk gled igennem hendes læber. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 17, 2011 11:09:37 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Så snart Cate blot trykkede hans pande med sine fingre, jog Jamian sig væk fra hende og sendte hende et meget ubehageligt blik, der glædede i det dæmpede lys inde i værelset. Hun skulle ikke tro sådan noget. Det var udelukket hendes egen fejl. Han knyttede hænderne for ikke at tage hårdt fat i hende og ruske i hende, hvorefter han uden tvivl ville gøre noget uanstændigt og modbydeligt. I stedet vendte han sig om mod vinduet. "Well it didn't happen. You're imaging things." Lød det iskoldt fra ham, i et lille desperat håb om at hun ville tro på det. Han gik over til bordet tæt på vinduet og fandt sin cigaretpakke frem, som han i en vandt bevægelse fik åbnet for og fundet en smøg. Så satte han sig på stolen tæt ved bordet overkrævs, og kiggede atter på Cate. Det var svært for hver gang han gjorde det, blussede noget frem i ham indeni. Noget han virkelig ikke ønskede skulle være der. "You've got shot. Who was it?" lød det fladt fra ham mens han tog et sug. Han prøvede at lyde så uinteresseret som muligt, selvom det nok var den sidste ting i verden. Men Jamie var en god skuespiller, så hvis man ikke kendte ham godt ville man tro han ikke gav en fuck. Problemet var lidt at Cate kendte ham. Alt for godt. Hun var den eneste der kunne se igennem ham. Han hadede det nu. Engang elskede han det, men nu ... forstyrrede det den falske facade han havde levet med alle de år uden hende. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Cate Castella
Junior Member
Leder af Modstandsgruppen
Please dont hold it against me
Posts: 89
|
Post by Cate Castella on Jun 17, 2011 11:40:14 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun kiggede på ham med et hævet bryn, og sukkede irriteret "I now what you did .. Don't make me think otherwise" brummede hun irriteret,og himlede med øjnene, hvorfor tog hun det hele taget her over, når han altid skulle være sådan der. Hvorfor kunne han ikke bare give slip på det de havde været igennem, men så igen, det var vel ikke bare noget man glemte, og lagde bag sig, men han skulle altid være så fandens nærtagende. Hun lukkede øjnene i kort øjeblik, og lod den ene hånd massere en af hendes tændinger, hun skulle stadig vende sig til, at den venstre arm ikke skulle tages i brug.
Hun stønnede kort af smerte, og følte sig en smugle blottet, som hun sad der, hvor det eneste der dækkede hendes bryster, var bh'en. Hun lukkede øjnene igen, og trak på skuldrene, og skar en grimasse, da hun igen ikke havde tænkt sig ordenligt om, med brugen af den skadet skulder "Leonardo De Lazzaro.. After one of my men beat his wife up.. So I took the fall.." hun kiggede over på ham, det hun sagde var faktisk sandheden, hun havde ikke selv været til stede da Samantha blev tæsket, men havde faktisk prøvet at hjælpe hende. Af den grund, var hun blevet skudt, og fået flere knubs hist og her.
Hun vente øjnene imod ham, for at se hans reaktion, selvom hun var ret sikker på at der ikke ville komme det store, han havde jo en aftale med denne familie, at the night club under bogbutikken, skulle startes op. De brune øjne fjernede sig ikke fra ham, og tillod sig at studere ham, som han sad der og røg. Hvad havde hun dog gjort ved ham.? | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|
Jamie
Administrator
Butiksejer
You're quite boring, aren't you...
Posts: 92
|
Post by Jamie on Jun 17, 2011 11:56:08 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] Please... STARING ♔ Cate & Jamie | [atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Han fnøs og undgik hendes blik. "accident" sagde han så, omkring kysset, mens han kiggede ud i regnen. Det var ret tydeligt at han løg egentlig. Men han ville i hvert fald aldrig indrømme det, ikke over for hende. Han sukkede, og skulle til at rejse sig for at sige at han skred ud, da hun nævnte Leonardo. Så stivnede han i stedet og kiggede på hende med et meget mørkt ansigtsudtryk. Hun vidste det nok ikke selv, men hun lokkede ham ud i noget der kunne koste ham livet. For inderst inde håbede Jamian på at de, engang i den fjerne fremtid kunne finde sammen igen. Men det lå så dybt inde at han nok ikke selv kunne se det. Han store problem var nu også, at mafiaen ville kunne genkende hende. Hvis mafiaen så Jamie med hende, ville han straks tro noget ikke var som det skulle, og eventuelt pløkke dem begge to. Jamian rejste sig, og kiggede hadefuldt på Cate. Hadefuldt, men… forpint. For han ville jo ikke hade hende. Det gjorde han heller ikke. Han hadede bare alle de ting hun absolut skulle gøre for at forfølge sin fortid. ”I told you… You should not have gotten involved..” Han kiggede vredt på hende. Han kendte også Samantha. En helt uskyldig sjæl der intet vidste om sin mands grusomheder. ”Samantha has nothing to do with the mafia. Yet you use her. You’re not any better than the mafia himself. Why don’t you just.. cut it all off.. live a normal life… ” Han bed sig hårdt I kinden så det kunne ses. Hvorfor havde hun ikke bare fortalt ham at hun var gravid dengang. Så var intet af dette her sket. INTET. Han sukkede tungt, og løsnede langsomt sit greb i sine knyttede hænder, og tillod sig at bemærke at han havde knyttet dem så hårdt at blod nu stille trillede ned mod hans fingre. ”You should get some rest.” bemærkede han så tørt og vendte sig mod vinduet endnu en gang og fokuserede på regnen… Og prøvede at fjerne alle de mange tanker fra hans hoved. | [atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Template – Snerky |
|
|