|
|
Post by abigail on Jun 18, 2011 18:34:43 GMT 1
[glow=red,2,300] Ny i byen
Abigail var ny i byen og havde hørt om denne Rosewing park, så hun havde tænkt sig at gå over og øve lidt på sin guitar. Hun var iført meget afslappet tøj og hendes krøllede hår hang over hendes skuldre. Da hun trådte ind i parken, så hun sig omkring og så ikke rigtig nogen være der. Det var lidt underligt for hende, da det jo var højlys dag. Hun var ret så sikker på at i de fleste andre byer med parker, ville der være ret mange på dette tidspunkt. Hun bed sig lidt i underlæben, før hun fortsatte ind i midten af parken. Nogle få fugle kvidrede over hovedet på hende, hun kunne ikke lade være med at smile en smule, fordi at det virkede så hyggeligt. Hun satte sig på en bænk og trak sine fødder op under sig, hvorefter at hun trak sin guitar frem, fra den taske hun bar på.
Det var vigtigt for hende at hun fik lavet nogle nye sange, da hun skulle til at spille i en kro her i byen. Hun havde ikke engang fundet ud af hvad den hed, det havde bare været en lidt skummel mand der havde tilbudt hende et job. Og hvis hun skulle have råd til sin lejlighed, var det vigtigt at hun tjente lidt penge. Hun sukkede og lod sine tynde fingre glide lidt hen over sin guitar. Der havde ikke rigtig været andre end den mand som havde snakket med hende. Der havde været så mange andre mennesker der så mystisk på hende. Hun havde ellers så hørt så mange gode ting om denne by, men lige nu følte hun sig ikke særlig velkommen overhovedet. |
[/glow] |
|
|
|
Post by Nóelle Gravery on Jun 18, 2011 18:48:45 GMT 1
Det var nu ellers ikke ofte Nóelle tog en tur i parken, men idag var en undtagelse.
Der var ikke mange mennesker, ikke underligt eftersom der var noget bandeopgør kørende i byen for tiden, så de fleste måtte havde sægt indenfor. Nóelle hævede apatisk sin cigaret og tog et hvæs inden hun fortsatte sin gang rundt i parken. Endnu engang - for at gøre oprør - havde hun klædt sig i sit sorte jakkesæt, med høj hat og stok. Det eneste der gjorde at man ikke kunne se at hun egentlig var en kvinde, var de knaldrøde læber. Hun var nemlig ligeså fladbrystet som muskuløs. Hun sukkede lavt for sig selv som hun lod blikket stryge over parken. Kun én enkel kvinde med hår så krøllet som hendes eget sad der. Noelle havde dog yndet at sætte sit hår op i en knold i nakken idag, en knold der også var skjult af hatten.
|
|
|
|
Post by abigail on Jun 18, 2011 19:01:33 GMT 1
[glow=red,2,300] En kvinde i syne Abigail lod sine fingre køre hen over strengene, da hun var fuldstændig tør for idéer. Det var nok det hun hadede mest, når det skete. Det var når hun fik dette stop i hendes krop, som gjorde at hun ikke kunne lave nogen sange eller overhovedet spille på sin guitar. Hun begyndte let at pille ved sit blonde hår, da der kom en blid brise igennem parken. Hun tog en dyb indånding, lukkede øjnene og rettede sin ryg, ” slap af Abi.. slap af..” tænkte hun. Hun kunne mærke brisen tage fat i hendes hår og lod det svæve lidt i luften, før det faldte ned igen. Hun åbnede langsomt øjnene igen, da hun fik øje på denne kvinde. Først troede hun at hun så syner, da hun mente at det var en mand. Men efter at havde kigget ordentligt efter, var det tydeligt nok for hende at det var en kvinde. Hun undrede sig lidt over hvorfor hun var klædt på den måde, men viste det ikke på nogen måde med hendes ansigtsudtryk. Dog kunne hun ikke lade være med at stirre og tænke sig lidt om. Aldrig nogen sinde havde hun set en kvinde i sådan noget tøj. Hun fugtede let sine læber og lænede sig tilbage på bænken. Det var tydeligt at Abigail tjekkede denne kvinde ud, med sine blå øjne. |
|
|
|
|
Post by Nóelle Gravery on Jun 18, 2011 19:48:44 GMT 1
Noelle så sig over skulderen og opdagede da det blåøjede vidunder. ''Er det spændende?'', kunne hun ikke lade være med at spørge med sin sprøde stemme. Et skævt smil havde tegnet sig over hendes fyldige læber som hun satte sig ved siden af den blonde knøs. Der var selvfølgelig grund til at stirre - og det vidste hun godt - også et smil lå omkring hednes mund over det, for hun kunne ikke lade være med at more sig. Det var jo kun af ren provokation hun gjorde dette. ''Jeg hedder Nóelle'', sagde hun og ragte pigebarnet hånden. Noelles accent var ret svær at placere. Hun havde en fin stemme, let og hæs, nærmest raspende som hun snakkede, men accenten var en blanding af noget irsk og britisk med en snert af noget amerikansk, en smule morsom.
|
|
