|
|
Post by lazzaro on Jun 20, 2011 22:40:08 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leo havde været på et helt andet spor de sidste par dage. Alt var gået af helved til, han var kun glad for at hans bror Vinnie havde givet ham nogen på hovedet og fået ham til at tage sig sammen. Han havde taget mere cocain på en dag end han fik hjem. Ah.. måske en overdrivelse. Men han havde ikke haft det godt, og ginen gjorte det ikke bedre.
Leonardo gik roligt fra køkkenet af hvor han endeligt havde fået taget sig noget mad, op til hans badeværelse. Han kiggede sig dybt i øjnene, han så af en eller anden grund meget ældre ud. Hvilket kun irriterede ham. Han havde fået mørke rander under øjnene og så lettere opgivene ud. Det var 6 dage siden at Samie var blevet kidnappet og smadret. Han elskede hans pige. Ingen måtte nogensinde røre hende mere. Han gik i et varmt bad som varede få minutter. Hurtig gang sæbe og så var det ellers i bokse shortsne og ind under dynen ved siden af Samie. Han sørgede meget for ikke at komme til at røre hende på vej i sengen, så han ikke var skyld i mere smerte.
Han lå lidt og kiggede på hende med trætte øjne. Lagde mæke til hvordan dynen bevægede sig hver gang hun tog en indånding. Han lod roligt fingrene glide over hendes kind og pande, uden at røre nogle steder hvor det ville gøre meget ondt.
Han smilede så lidt og lukkede øjnene. Hun skulle nok komme tilbage til ham. Det var han sikker på, om så han skulle vente her indtil jul.. Så kunne Vinnie i det mindste få lidt følelse for forretning..
Der gik ikke længe før han var faldet i en let søvn. Så længe Samie stadig ikke var vågnet. Så kunne han simpelthen ikke sove ordentligt.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 20, 2011 23:25:58 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Det var snart en uge siden at Samantha havde været ude for den voldsomme oplevelse. En oplevelse, som hun sikkert sent ville glemme. Hun vidste ikke at hun havde ligget i koma denne uges tid, for hende føltes det stadig som at det kun var sket dagen for inden. Det var langsomt, men sikkert, at de grå øjne nu blev åbnet. I starten forsøgte hun at finde ud af hvor hun var henne, og så sig omkring i rummet. Alting syntes stadig at være utrolig tåget for hendes stakkels følsomme øjne. Hun lukkede derfor sine øjne i igen. Da hun hørte at nogen trak vejret ved siden af hende, blev øjnene dog åbnet igen. Hun kendte godt den duft, den vidunderlige betryggende duft. Det var Leonardo, det kunne ikke være andre end Leonardo!
Samantha åbnet munden for at sig noget, men der kom ikke et eneste ord ud af hendes mund. Det virkede en smule urealistisk, for hun vidste at hun gav sin mund kommando til at snakke, men der skete intet. Samantha endte med at lukke munden igen, og sendte Leonardo et hjælpeløst blik. Han stank. Langt væk af ting, som hun ikke engang anede hvad var. Hun var allerede klar til at skælde ham ud, men hvordan kunne hun. Han var så sød, og så fantastisk dejlig imod hende. Samantha tog sig en smule til maven. Hun havde stadigt ondt i sine ribben, og der var også bundet bandage omkring hendes mave. Hun vidste godt hvorfor, men hun kunne ikke huske hvornår nogen havde viklet hende ind i bandage. I det hele taget kunne hun ikke huske ret meget, fra efter Leonardo var kommet og samlet hende op fra den garage.
"Le-Leonardo.. Im.. Im cold." Hviskede hun pludseligt hæst. De trætte øjne faldt endnu en gang i, og selvom hun var vågen, så føltes hendes krop utroligt tung. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 21, 2011 19:37:13 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leonardo gabte roligt i søvne. Han blinkede roligt tårene væk fra hans øjne som var kommet af gabet og kiggede lidt forvirret rundt. Var der nogen som havde sagt noget? Men den eneste som var her var Samie. Han kiggede i nogle få sekundter på hans kone som lå ved siden af ham, og kunne så godt hører forskellen i hendes vejr trækning.. Var hun vågen?
"Samie?" spurgte han lidt tøvende og lavt, med hans hæse stemme og begyndte så med det samme at gøre det, som stemmen i hans drøm havde sagt til ham. Samie frøs. Han måtte finde noget som varmede hende mere. Han kiggede rundt i lokalet og fandt med det samme en af de tykke tæpper som lå over en skammel. Han hentede det hurtigt og begyndte med det samme at pakke samies skrøbelige krop ind i tæppet.
Dog meget forsigtigt for ikke at ramme hende nogle steder hvor det gjorte ondt.
Han satte sig derefter ved siden af hende med hans egen dyne omkring hans ben for selv ikke at blive kold, og kiggede lidt tøvende på hende. Lidt som en hjælpeløs hund i nogle få sekundter før det blev ændret til en selvsikker mand som ville beskytte sin kone for evigt.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 21, 2011 20:05:17 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Samantha blev liggende hvor hun var. Hun opfattede ikke rigtig at Leonardo gav hende et tæppe på. Hun mærkede godt at han kom tæt på hende, men hun fattede ikke helt hvorfor. Det hele syntes stadig det hele være en smule tåget, måske endda ligefrem uvirkeligt. Samantha lod sin underkæbe falde en smule, og var tæt på at falde i søvn igen, men hun slog snart sine øjne op igen. Det første syn som mødte hende, var Leonardo's bekymret ansigt. Hvis hun kunne, så ville hun sikkert grine af ham. Grine af hvor fjollet han så ud, når han lignede et bombet lokum, og så alt alt for gammel ud til hende. Men alligevel, så blev hun også selv bekymret. Hun havde aldrig set ham på denne måde før, og måske var det i virkeligheden slet ikke så sjovt alligevel.
Samantha løftede sin ene hånd, for at ligge den på hans lår. Hun var stadig svag, og havde sikkert ikke opfattet endnu hvor tynd hendes håndled var. Hun heller ikke opfattet at hun egentlig var utrolig sulten. Hun sank igen en klump, inden hun lukkede øjnene og sukkede tungt.
"Did you kill them?" Spurgte hun hviskende. Hun vidste at Leonardo sikkert havde krævet sin hævn, på den ene eller anden måde, men hun var ikke sur. Hun kunne ikke være sur på Leonardo, hendes Leonardo. Hun klemte svagt sin hånd omkring hans lår.
De grå øjne blev igen halvt åbnet. Samantha smilede forsigtigt. Hendes pegefinger begyndte at ae hans lår forsigtigt. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 21, 2011 21:49:08 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Et bredt smil spillede på Leos læber da han endeligt så noget livstegn fra Samie. Det havde været så mange dage siden han havde set hende røre sig, eller set hendes øjne. Hendes øjne var dog ikke fuld af samme energi mere, men han kunne sagtens se at hun kæmpede.
Han lagde roligt hans varme hånd over hendes lille og skrøbelige hånd. Nussede hende over ryggen af den spinkle hånd og kiggede ned på hans kone med fornyet energi. I det mindste var hun her ved ham, og ikke kidnappet, død eller borte.
Nej hun var her. Hos ham, og han ville være hos hende i den tid det tog for hende til at hele.
"Most of them... One woman got away... I did beat her up pretty badly... But she got away somehow... " sagde han roligt og løftede hans anden hånd og lagde den mod hendes kind. Han nussede hende stille og smilede varmt til hende.
Han vidste at hun kunne tåle at hører om hans arbejde. Om hvad han havde lavet i løbet af dagen. Han gav selvfølgelig aldrig store detaljer som kunne bringe hende i fare. Men så kunne man igen sige, at alt det han havde lavet, havde jo netop bragt hende i fare, og nu lå hun her i deres seng og skulle bruge nok en måned til at komme sig på.
"Thirsty or hungry? Maybe you should just rest baby... You look aweful tired.." sagde han og lænte sig ned for at give hende et svag kys mod hendes læber. Han var glad nu hvor hun var hos ham igen. Han havde savnet hende. "mh missed you." spandt han roligt og lænte sig tilbage.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 21, 2011 22:14:37 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Det var stadig ikke gået op for hende at hun havde ligget i koma. Hvad mente han med at han havde savnet hende, havde hun ikke bare sovet i nogle timer? Hun flyttede blikket og så rundt i rummet. Det lignede sig selv, der var ikke meget der var ændret. Blikket blev igen vendt imod Leonardo. Ud over de sorte render under hans øjne, så lignede han også sig selv. Hvad mente han, var der noget hun var gået glip af? Hun kunne ikke huske at hun skulle have drukket sig stiv, så det var et temmelig forvirret blik der mødte ham.
"Missed me..? What.. what do you mean?" Spurgte hun lavmælt. Hendes bryn blev rynket, og hun så fortsat forvirret på ham. Hun endte med at beslutte sig for at sætte sig op ved siden af ham. Det var ikke helt uden smerter, og det gik ret langsomt, men om end andet så kom hun op og sidde. Hun lagde sin hånd på hans kind, og lagde sit blonde hoved en smule på skrå, imens hun fortsat så spørgerende på ham. Hånden blev pludseligt flyttet, for at tørre hans næsetip. Han havde noget hvidt på næsen, sikkert kokain. "Have you.. Been sniffing? I thought you didnt do that.. I mean.. I know your brother does, but.. not you." Lød det forvirret fra hende, idet hun trak sin hånd til sig igen. Kysset blev gengældt, men forsigtigt. Hun bed tænderne sammen et øjeblik da en smerte gik igennem hendes bryst, men hun forsøgte at skjule det. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 21, 2011 22:33:00 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Han lænte sit hovedet blødt mod den lille hånd og kiggede mod hende.
"You have been in coma for 1 week... Thought I was gonna lose you..." Sagde han og sukkede irriteret.
"So I... went a little... berserk... Some of our furniture have been broken in the process... " sagde han og grinte lidt over sig selv. Han havde været rimelig langt ude i et par dage.
Han lagde hånden mod hendes hånd på hans kind og sørgede for at hun ikke skulle bruge alle sine krafter på at nusse hans kind...
"Vinnie came and talk to me I think... He did give me someone on the head... But I was drunk and high and lost... At least he made me take a bath and I have been in here ever since... Making sure you were allright... " sagde han og fjernede rolige hendes hånd fra hans kind og lagde den på dynen.
"I love you Samie... Please don't make me so scared again..." sagde han og kørte hånden over sin hage. Han kunne med det samme mærke de mange stubbe af hår som var groet frem fordi han ikke havde plejet sit skæg ordenligt. Han lignede nok lidt en hjemløs med skæg stubbe over det hele. Men han ville barbere sig lige så snart Samie var faldet i søvn igen..
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 22, 2011 11:56:11 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Samantha kunne ikke være sur på ham. Om han så dræbte en million kvinder og børn, så var Samantha sikker på at Leonardo havde en grund til det. Hun havde tillid til ham, og stolede på ham, for pokker da hun elskede ham mere end livet selv, hvordan kunne hun nogensinde blive sur på ham? Hun havde villet være en del af hans liv, mærke hvordan det var at stå med et andet menneskes liv imellem sine hænder, men nu da hun havde set dette grimme ansigt fra modstandsgruppen, vidste hun snart ikke mere. Hun havde aldrig været bekymret for modstandsgruppen, eller på nogen måde følt sig truet af dem, men hvis de var villige til at gå til sådanne længder som disse - at forsøge at slå mafiaens kone ihjel - kunne hun så overhovedet føle sig sikker i sit eget hjem mere? At Leonardo havde valgt at gå i sin fars fodspor ragede ikke dem. Det var et familie fortagende, og det havde Samantha respekt for. Hvis så bare resten af byen også havde det.
Samantha's underkæbe blev igen sænket. Denne gang var det i overraskelse over hvad det var Leonardo sagde til hende. Hun mærkede hvordan tårerene pressede sig på, og hun kunne ikke holde dem tilbage, lige meget hvor meget hun prøvede. Blanke tåre begyndte derfor at løbe ned over hendes blege kinder. "Wh-where you by my side this wh-whole time?" Spurgte hun bekymret, idet hun tørrede en tåre væk fra sin kind. "Oh Leonardo, i-it must have been horrible!" Klynkede hun imellem sine tårer. Hun havde helt ondt af Leonardo. Så forstod hun bedre at han havde haft gang i at sniffe kokain. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 22, 2011 20:04:52 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leonardo kiggede på Samie lidt forvirret. Hvorfor grad hun? han løftede hånden op til hendes ansigt og gned roligt de små tåre væk og smilte varmt til hende.
"Please don't cry Samie. You're alive and that's the important... Now we just have to get you better." sagde han og smilede roligt. Han lagde sig roligt til rette ved siden af hende, og trak dynen mere op over hende, og trak derefter hans egen dyne over ham også.
"Don't worry about me... I'm fine now..." sagde han og tog hendes hånd i hans. Han flettede roligt sine fingre imellem hendes og sukkede. Hvor var det dejligt endeligt at hører hendes stemme. Godt nok var den lædt hæs og lav. Men i det mindste snakkede hun og var vågen nu... Så vidste han bare at det hele nok skulle gå. Nu skulle de bare tage et skridt af gangen. Og så ville hun være rask i løbet af nul komma fem.
"You know... I never got the chance before to tell you that Tino got a girlfriend..." sagde Leo lidt i et forsøg på at skifte emne til noget som ikke var så svært at sluge. Så hellere fortælle om noget sjovt.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 22, 2011 20:22:05 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Samantha skød sin underlæbe en smule frem, idet hun forsøgte at stoppe sine tårer. Hun vidste vidst heller ikke helt selv hvorfor hun græd, og var ikke engang sikker på at der var nogen grund til at græde. Men hun havde så ondt af Leonardo. Hun elskede ham så meget og ville for alt i verden ikke have at han led, og slet ikke på grund af hende. Hun snøftede en smule, inden hun klemte sine øjne hårdt i hvor at skubbe de sidste tåre væk. En spinkel hånd blev lagt omkring Leonardo, og hun trak ham tættere ind til sig. Hun snøftede stadig, og forsøgte ikke at sige for meget. Hun var stadig træt. Træt og utrolig sulten.
"He has?" Lød det pludselig, langt mere lykkeligt. Samantha bed sig i læben, inden hun løftede hovedet for at ligge det på brystet af Leonardo. Hun slap hans hånd, for at ligge sin hånd på hans mave hvor hun forsigtigt nussede den. "Is she cute?" Spurgte Samantha, med et forsigtigt smil på læben. Det passede som endt hende helt fint at snakke om noget andet. Nok var hun svag, og nok var hun træt så havde hun ikke lyst til at grave for meget i det der var sket. Hun ville aldrig glemme det, det var måde sikkert og vidst, men hvis hun kunne blive fri for at snakke om det, og blive mindet om det, så passede det hende helt fint. Den lille, alt for tynde hånd, gled over Leonardo's mave, ned af hans lår, og tilbage op over maven, for at ende på hans bryst. Han var skam virkelig, det var ikke nogen ond drøm, det var hendes Leonardo. Hendes, elskede, Leonardo. |
|
