|
|
Post by lazzaro on Jun 22, 2011 21:34:09 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leo var meget forsigtig med ikke at gøre noget som kunne gøre ondt på Samie og lod hende bare ligge over ham selv. Han nussede hende blidt over kinden og halsen ned over hendes arm, meget bevist om ikke at trykke nogen steder i tilfælde af at hun skulle have et blåt mærke.
"mmh.." brummede han som et ja over det hun spurgte om. "A little too cute for Tino I would say..."" sagde han og grinte lidt. Det var egentligt kun en joke. Han var glad for at hans bror havde fundet en som han kunne bruge tiden samme med, og muligvis holde ham i den korte snor som Leo altid havde tænkt på Tino manglede.
"Not as cute as you thought.." Tilføjede han hurtigt efter hans tidligere kommentar og smilede.
Han havde det godt med at ligge her. Han havde fortrængt noget i hans hjerne som han ikke ville tænke, eller sige lige nu. Men han kom til at tænke på hvor lille og tynd hun føltes i hans arme og han brummede lidt for sig selv.
"Are you hungry baby?... I'm sure the servants could make you some soup while you took a nap hm?" sagde han og kiggede ned mod det lyse hår, som så lidt fedtet ud efter hun ikke havde været i bad. Hun var kun blevet vasket og plejet jævnligt af kvindelige sygeplejesker som han havde hyret.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 22, 2011 21:54:13 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Et lille, forsigtigt snøft kunne høres fra hende. Hendes øjne var stadig tårefyldte, men i det mindste græd hun ikke længere. Hun kunne ikke lade værre med at smile lidt, ved Leonardo's kommentar over Tino. Hun vidste godt at han ikke altid var lige fin i kanterne, men han var trods alt Leonardo's bror. Hun vidste han holdte af sine brødre, og hun vidste også kun alt for godt at de var ret gode til at lave sjov med hinanden. Samantha krammede Leonardo en smule ind til sig, da han sagde at hun var mere 'cute'. Der var ikke noget bedre end at vågne op, ved siden af denne tossede mand. Denne tossede mand, som hun elskede ud over alle grænser. Hun lukkede igen sine grå øjne, og kunne mærke hvordan hun langsomt var begyndt at falde i søvn.
"mmhm.." Mumlede hun, da han spurgte hende om hun ville have mad. Hendes mave var begyndte at knurre og brokke sig. Hun ville egentlig aller helst i et bad, eller bare ligge her med Leonardo resten af livet, men hun var sulten, meget sulten. Hun mumlede noget uforstående, idet hun endnu en gang faldt i søvn. Der gik ikke ret længe før hendes vejrtrækning var tung og hun var langt væk i drømme land. Hun var træt, og hun trængte stadigt til at hvile sig. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 22, 2011 22:43:13 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leo nussede forsigtigt Samie og kunne mærke hendes ånde mod hans bryst kasse. Han kunne også hører at hendes åndedrag blev tungere og at hun langsomt blev trukket ind i mørket. Han var bare glad. Nu havde han hende endlig tilbage, og hun skulle hvile sig lidt.
Leo var nok meget egoistisk til tider, og i få sekundter blev irriteret over at hun sov. Han ville nemlig gerne have hende til at snakke med ham hele tiden. Se hendes smil og lytte til hende synge. Om så 'synge' var at skrige i ekstrase eller rent faktisk at synge en sang. Men han vidste det nok skulle komme på et tidspunkt. Det tidspunkt var bare ikke lige nu. Nu skulle hun hvile sig.
Han løftede sin ene hånd op til en snor som hang over sengen mod væggen og trak i den. Det var noget som de havde fået installeret for nogle få år siden. Egentligt var det til at bestille mad i køkkenet, de havde bare næsten aldrig brugt den. Men i dag ville være en god dag at bestille lidt suppe til hans kone.
Der gik ikke lang tid før en stue pige gik ind af døren og Leo lagde godt mærke til den rødmen som bredte sig over hendes kinder.
Han bestilte lidt suppe og noget brød til Samie. Mest fordi hendes mave ikke ville kunne tage faste stoffer lige nu hvor hun ikke havde spist i en uge, og bad om at det skulle komme op om 1½ time.
Hun gik så igen og Leo lukkede øjnene en lille power nap var kun velkommen, og han sukkede roligt. Nu havde han endeligt Samie tilbage.
Tiden gik stærkt og da der igen blev banket på døren vågnede Leo op, og så hvordan bakken med suppe blev bragt hen til Leo. Der var to skåle hvilket kun gjorte Leo glad for han var egentligt også lidt sulten, og duften af suppen fyldte hurtigt rummet.
Tjeneren gik derefter. Leo så, så ned på sin kone og smilede. "Samie honey... I got some soup for you if you can wake up... "
|
[/i] Sagde han og fjernede roligt noget af hendes hår fra hendes ansigt. [/blockquote][/div] [/center][/td][/tr] [tr][td][atrb=style,background-color: #333333;] [/td][/tr][/table][/center] |
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 23, 2011 16:20:29 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Hørte man efter, kunne man sikkert høre en lille svag snorken fra Samantha, idet hun sov tungt. Hun slappede fuldstændig af på Leonardo's bryst, og havde slet ikke opfattede at der var kommet nogen ind i rummet, og gået igen. Hun havde heller ikke rigtig opfattet hvor længe hun havde fået lov til at sove, men at vågne til Leonardo's sukkersøde hvisken, det satte hun pris på. Et stort smil bredte sig på hendes læber da hun hørte hans stemme, og der gik ikke længe før hendes øjne igen blev slået op. Samantha trak dovent sin dyne og tæppe tættere omkring sig, imens hun så op på Leonardo med et næsten katte agtigt blik.
Blikket blev vendt imod skålen med suppe, og allerede ved duften begyndte hendes tænder at løbe i vand. Forsigtigt men sikkert, fik hun sat sig selv op i sengen. Hun tog imod den ene skål, som hun satte i sit skød, hvorefter hun begyndte at spise af suppen. Det var en ren forkælelse for hendes tunge. Hun havde det næsten som om at hun havde glemt, hvor godt mad egentlig smagte. Hun tillod sig selv at nyde hver eneste tår af suppen, og ligeså tillod hun også sig selv at nyde hver eneste bid af hendes brød. Hun lignede nærmest et hjemløst barn, der aldrig nogensinde havde oplevet at få mad i hele sit liv. Det var høfligt, men stadig sultent at hun slubrede suppen i sig.
"Oh thank you Leo baby!" Udbrød hun pludselig, idet hun sendte ham et tilfreds smil. Hun greb pludselig fat omkring hans ansigt, stadig med ske imellem sine fingre. Et tilfreds, og taknemmelig kys blev plantet på hans læber, og hun trak det ud. Hun kom med et tilfreds brummen, inden hun endelig slap kysset, og endnu en gang begyndte at spise af suppen. |
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 27, 2011 21:56:19 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leo lod sig smelte ind i kysset og slappe mere af. Samie var hans afhængighed og hans stof. Uden det var han fortabt, så nu kunne han slappe lidt mere af når han kunne hører hendes stemme og mærke hendes læber imod hans egne igen. Det var som om de sidste par dage ikke havde været andet end en drøm. At det aldrig var sket, og nu var han endelig vågen.
"No problem baby..." mumlede han tilfreds og spiste selv lidt af suppen og brødet. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde spist rigtig mad. Han havde levet på brød, stoffer og Alkohol de sidste par dage. Så følelsen af suppen over hans tunge var vidunderlig.
Han kiggede over mod Samie roligt fra tid til tid, bare for at holde øje med om hun nu også var ved siden af ham eller om det var en del af hans fantasi.
Heldigvis blev han ikke skuffet når han kiggede derover. Lyden af sken mod skålen og hendes svage slupren var heller ikke til at tage fejl af. Han smilede lidt og spiste videre. Det var dejligt.
Han stillede roligt den tomme skål på senge bordet og lagde roligt armen over senge gærdet bag hendes skuldre. Han ville helst ikke røre hende over skuldrende hvis nu hun havde mange blå mærker.
"How are you feeling baby? Need me to get you something." sagde han og smilede blødt til hende.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Samantha Bronx on Jun 30, 2011 0:33:17 GMT 1
Come back to me It's such a shame, you would never do the same STARING: Lernonardo de Lazzaro & Samantha Bronx | SONG: Bruno Mars - Grenade Samantha nød godt af sin suppe så længe den varede. Hun nød vær eneste lille slurk, uden at sige et eneste ord. Hun så ikke engang på Leonardo, men nød bare at vide at han var der, at han passede på hende. Han var hendes skytsengel. Alt det en kvinde overhovedet kunne drømme om. Altså, hvis man så bort fra den fact at han styrede byen med kriminalitet, men det var Samantha i den grad god til at se bort fra. Hun var ligeglad med om han så rev hovedet af små børn, og spiste dem. Hun var hans, og han var hendes. Hendes helt egen skytsengel som hun ikke ville bytte for noget som helst i hele verden!
Samantha stillede skålen fra sig, da den var tom. Han klappede sig forsigtigt på maven, for at være sikker på at det hele faldt på plads. Derefter så hun imod Leonardo og smilede forsigtigt over hans ord.
"Dont worry about me baby, im feeling okay." Sagde hun i et dæmpet tonefald. "But i dont know. I really wanna feel the sun heat against my skin." Tilføjede hun kort efter, inden hun rettede sit blik imod vinduet. Det var ved at blive mørkt udenfor. Solen var på vej ned, men det var måske ikke så meget varmen fra solen hun ville mærke, det var mere luften i hovedet som hun havde brug for. Hun kunne stadig ikke helt forstå at hun havde mistet en uge af sit liv, og egentlig ville hun helst bare skubbe den tanke til siden, og komme videre med sit liv.
Samantha lagde hovedet lidt på skrå, inden hun fjernede tæpperne og dynen fra sig. Hun smed sine slanke ben over sengekanten, og det var først da at hun opdagede hvor tynde hendes ben egentlig var blevet. Hun lod hænderne glide op over lårene som hun sad der, på kanten af sengen. Hun vendte igen et bekymret blik imod Leonardo. "Leo, please .. I wanna go outside." Hviskede hun, med et ynkværdigt blik i ansigtet. |
|
