Post by Arthur Faust on Jun 26, 2011 0:16:56 GMT 1
Bah, jeg har en følelse af, at dette er lettere håbløst, men nu poster jeg det sgu. Be gentle Dx
GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Arthur Faust
KÆLENAVN: Art, Faust, Faustchen
ALDER: 25 år
KØN: Han
NATIONALITET: Amerikaner
GRUPPE: Civil
JOB: Havnearbejder
UDSEENDE
HØJDE: 188 centimeter
VÆGT: 85 kilogram
ØJENFARVE: Mørkeblå
HÅRFARVE: Mørkebrunt
KROPSBYGNING: Muskuløs
DETALJTER: Arthurs udseende kan bedste beskrives med et ord – sjusket. Ikke bevidst, men fordi det er sådan, de fleste fra hans samfundslag ser ud. Han har ikke råd til at gå ud og købe nyt tøj hver uge, lige som han heller ikke har muligheden for et forfriskende bad hver eneste dag, med mindre han altså skulle beslutte sig for at springe i den havn, hvor han arbejder. Skulle han nogensinde træffe den beslutning, ville det dog være med et noget andet mål i sigte. Hans hår er halvlangt, men dog forsøgt nogenlunde ordnet og gennemredt – i hvert fald inden arbejdsdagen påbegyndes. Det er ikke sjældent også at finde en let skægvækst på Arthurs underansigt, lige som om man, når man møder ham hen ad eftermiddagen eller omkring aften, med ret stor sikkerhed vil finde skidt og støv i forskellige afskygninger i både hans ansigt, på hans hænder og på hans tøj. Hans ansigt er velskabt og præges kun af to ar; et på venstre kind og et over venstre tinding. Øjnene er tydeligt mandelformede og mørkeblå, og øjenbrynene over dem er let buskede, mens øjenvipperne også er ganske tydelige. Hans læber er fyldige, og næsen let fremtrædende, lige som hagen og kæbepartiet heller ikke er til at overse. Førstnævnte har antydningen af en kløft ned gennem sig. Over læberne har han desuden en tydelig amorbue, der trækker hans overlæbe lidt op ad. Smykker bærer han aldrig af indlysende årsager, og hans påklædning er alt i alt beskeden – og som nævnt tidligere slidt. Under overtøjet, der som regel består af en slidt frakke, bærer han som regel bluser, der engang var hvide men nu mere gullige, af bomuld, og til disse et par slidte bukser, oftest brune, med et par seler. På hans fødder finder man som regel et par udtrådte støvler. Tøjet dækker over en skikkelse, der tydeligt bærer præg af det fysiske arbejde, Arthur har udført i efterhånden mange år, men som endnu ikke er begyndt at gå i forfald på grund af det. Hans holdning er rank, og han har ofte et meget levende kropssprog, der afslører det, han ikke selv kan udtrykke.
PERSONA
SVAGHEDER:
FÆRDIGHEDER:
LIKES:
DISLIKES:
PERSONLIGHED: Arthur Faust er på mange måder en godmodig ung mand. Ikke intelligent, men heller ikke helt dum – en anelse naiv, når det kommer til mennesker måske, men han formår at se i hvert fald noget af det større billede, der udgør hans omverden. Han trasker rundt i fattigdommen hver dag, og har lært at genkende dens ansigt på både godt og ondt, og han ved, at der er folk, der ikke altid ønsker det bedste for andre – sandheden er nok, frygter han, at disse faktisk er i flertal, men at leve med frygt og mistro har aldrig været noget, der har tiltalt ham. Han foretrækker at møde de fleste med et åbent sind, så længe de ikke giver ham anledning til andet, lige som han ikke er typen, der umiddelbart dømmer andre på parametre som erhverv og samfundsklasse. Mafiaen og dennes tilhørere er dog en undtagelse fra denne tommelfingerregel; efter hans mening burde disse undertrykkere i have nogen plads i samfundet, og han udgør således en af tilhængerne af den mafiafrie utopi.
Han er den fåmælte type med et undvigende smil. Fåmælt fordi han ikke sikker nok på, hvordan han bedst skal sætte de byggeklodser, der udgør sproget sammen. Typen der har fundet sig til rette i sig selv, men som alligevel – et eller andet sted – ville ønske, at ’sig selv’ betød mere, selv om det ikke er noget, der er klart at se for andre end ham selv. Når han en sjælden gang befinder sig i kvarteret omkring de højere uddannelsessteder, kan han kaste lange blikke efter disse steder og deres elever, velvidende at det løb for længst er kørt. På trods af at hans fåmælte og let bredskuldrede fremtoning kunne antyde andet, er han egentlig ganske omsorgsfuld – og høflig, men på en let klodset måde, eftersom han er blevet opdraget i den nedre mellemklasse og ikke i de øverste samfundslag. Høfligheden er med andre ord baseret på en umiddelbar vurdering af ’rigtigt og forkert’ i en given situation og ikke så meget egentlig dekorum.
HISTORIE
FAMILIE: Arthur voksede op hos sine forældre Albrecht og Mary Faust. Albrecht var tysk immigrant, mens Mary var født i USA. Familien tilhørte den lavere middelklasse, og der var derfor ikke det store at gøre med.
BAGGRUND: ”Min far kom til Amerika fra Tyskland – ’i håbet om at finde bedre forhold der end derhjemme som så mange andre’. Jeg husker, at han fik et bittert drag om munden, da han sagde det, og jeg går ud fra, at det skyldes, at intet helt gik, som han håbede på. Jeg var heldigere end mange andre drenge, går jeg ud fra, eftersom han ikke forsøgte at drukne sin skuffelse i alkohol; han håndterede den som den mand, han var, og lod det ikke gå ud over min mor eller mig. Det er først de seneste år, hvor jeg for alvor har lært at værdsætte det til fulde, for den slags bemærker man aldrig helt som barn. Min barndom var god – fattig og derfor ikke ubesværet, men jeg vil ikke klage. Min far arbejde på havnen, og han og min mor fik aldrig flere børn end mig; jeg går ud fra, at det skyldes de problemer, der opstod under fødslen af mig, for de virkede tilfredse sammen i mine øjne. Eller måske var de bare for gamle – eller for fattige til at håndtere flere. Jeg tror altid, at mine forældre ønskede, at de kunne give mig en god uddannelse, men det var naturligvis ikke muligt; det blev kun til minimal skolegang, hvor det var nødvendigt at være en af dem med de spidseste albuer for at få bare en smule ud af det i de gigantiske klasser, der udgjorde de skoler, vi kunne få adgang til; desværre har mine albuer aldrig været ret villige til at skubbe til andre, og jeg lærte derfor aldrig at læse eller skrive. Ikke det bedste udgangspunkt for videre uddannelse, så jeg søgte andre veje. Jeg var et relativt sundt barn; overlevede en omgang tyfus, da jeg var otte, og siden da har jeg aldrig lidt af de store skavanker. Det samme kunne desværre ikke siges om min far. Jeg begyndte at arbejde med ham på havnen, da jeg var tretten, og allerede dengang var hans helbred skrantende. Derfor er det også lidt af et under, at han fortsat er i live, og at det blev min mor, der døde først. Jeg var femten, og min far kom sig vist aldrig helt over det; han holdt op med at arbejde, og han har været meget fåmælt lige siden; sidder som regel bare i stuen, og i de sidste ti år har det været min tur til at tage mig af ham. Arbejdet på havnen var - og er - hårdt, men jeg er faldet til der, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om at bytte det for noget andet. Det på trods af, at jeg ikke altid bryder mig om de ting, vi pakker og modtager.”
| [atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 200px; height: 300px; background: #1e1e1e; padding: 2px; border: 1px, bTable][atrb=style, text-align: center] |
[atrb=style, background: #dadadf; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;] |
ARTHUR FAUST
Riff-raff, street rat, I don’t buy that. If only they’d look closer, would they see a poor boy? No sir’ee. They’d find out, there’s so much more to me,
GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: Arthur Faust
KÆLENAVN: Art, Faust, Faustchen
ALDER: 25 år
KØN: Han
NATIONALITET: Amerikaner
GRUPPE: Civil
JOB: Havnearbejder
UDSEENDE
HØJDE: 188 centimeter
VÆGT: 85 kilogram
ØJENFARVE: Mørkeblå
HÅRFARVE: Mørkebrunt
KROPSBYGNING: Muskuløs
DETALJTER: Arthurs udseende kan bedste beskrives med et ord – sjusket. Ikke bevidst, men fordi det er sådan, de fleste fra hans samfundslag ser ud. Han har ikke råd til at gå ud og købe nyt tøj hver uge, lige som han heller ikke har muligheden for et forfriskende bad hver eneste dag, med mindre han altså skulle beslutte sig for at springe i den havn, hvor han arbejder. Skulle han nogensinde træffe den beslutning, ville det dog være med et noget andet mål i sigte. Hans hår er halvlangt, men dog forsøgt nogenlunde ordnet og gennemredt – i hvert fald inden arbejdsdagen påbegyndes. Det er ikke sjældent også at finde en let skægvækst på Arthurs underansigt, lige som om man, når man møder ham hen ad eftermiddagen eller omkring aften, med ret stor sikkerhed vil finde skidt og støv i forskellige afskygninger i både hans ansigt, på hans hænder og på hans tøj. Hans ansigt er velskabt og præges kun af to ar; et på venstre kind og et over venstre tinding. Øjnene er tydeligt mandelformede og mørkeblå, og øjenbrynene over dem er let buskede, mens øjenvipperne også er ganske tydelige. Hans læber er fyldige, og næsen let fremtrædende, lige som hagen og kæbepartiet heller ikke er til at overse. Førstnævnte har antydningen af en kløft ned gennem sig. Over læberne har han desuden en tydelig amorbue, der trækker hans overlæbe lidt op ad. Smykker bærer han aldrig af indlysende årsager, og hans påklædning er alt i alt beskeden – og som nævnt tidligere slidt. Under overtøjet, der som regel består af en slidt frakke, bærer han som regel bluser, der engang var hvide men nu mere gullige, af bomuld, og til disse et par slidte bukser, oftest brune, med et par seler. På hans fødder finder man som regel et par udtrådte støvler. Tøjet dækker over en skikkelse, der tydeligt bærer præg af det fysiske arbejde, Arthur har udført i efterhånden mange år, men som endnu ikke er begyndt at gå i forfald på grund af det. Hans holdning er rank, og han har ofte et meget levende kropssprog, der afslører det, han ikke selv kan udtrykke.
PERSONA
SVAGHEDER:
- Læsning. Arthur har kun modtaget minimal uddannelse i en overfyldt klasse, hvor der ikke rigtigt var tid til at tage sig af elever, der sakkede bag ud. Han har derfor aldrig lært at læse ordentligt.
- Skrivning. Ingen læsning, ingen skrivning. Arthur er på ingen måde i stand til at sætte forståelige ord sammen og holder sig derfor fuldkommen fra det. Han kender bogstaverne, men han har ikke den fjerneste anelse om, hvad han skal gøre med dem. Hans håndskrift er desuden helt ubehjælpelig.
- Viden. I begynder sikkert at fange idéen; Arthur var aldrig ret boglig, og der er derfor tonsvis af ting, som han intet aner om. Faktisk er han en smule uintelligent.
- Tale. Arthurs ordforråd er begrænset, og han kan derfor have visse problemer med at formulere sine tanker ordentligt. Dette kan i visse situationer få ham til at føle sig en anelse akavet.
- Skydevåben. Arthur hader alle former for skydevåben og har absolut ingen forstand på, hvordan man skal håndtere et – ikke altid lige praktisk i det somme tider barske havnemiljø.
- Dans. Arthur kender udelukkende til de danse, der danses på skumle værtshuse på havnen og kunne ikke danse en vals, om så hans liv afhang af det.
- Langsynet. Arthur er håbløst langsynet, men har ikke de store muligheder for at korrigere for dette.
FÆRDIGHEDER:
- Stærk. Det hårde fysiske arbejde på havnen har udstyret Arthur med en ret veludviklet muskulatur, og han er derfor i stand til at udføre krævende fysisk arbejde.
- Praktisk arbejde. Hvad Arthur mangler på det boglige område, forsøger han at kompensere for på det praktiske, og han er ganske fiks på fingrene.
- Regning. Arthur er i stand til at regne på et vist niveau, men han er ikke ligefrem Newton eller Liebniz.
- Tosproget. Arthurs far kom oprindeligt fra Tyskland, og han har sørget for at lære sin søn det tyske sprog gennem dennes barndom – dette er dog, naturligvis, udelukkende begrænset til tale.
- Huske. Arthurs hukommelse er god, og han er derfor i stand til at huske både ansigter, oplysninger og instruktioner med stor præcision.
- Violin. Endnu en ting, som Arthurs far lærte ham, var at spille på violin, og Arthur er da også relativt musikalsk.
LIKES:
- Historier. Som lille fik Arthur fortalt mange historier af sin mor, og han elskede det. Derfor ærgrer han sig også over ikke selv at være i stand til at læse nogle. Han husker dog stadig de historier, som han fik fortalt, og det er forbundet med en vis fornøjelse at genfortælle disse.
- Arbejde. Så længe, han kan huske, har Arthur holdt af at være beskæftiget. Det er ikke så meget, at han elsker sit egentlige job, for det gør han egentlig ikke, men han kan lide at holde sig i gang, og han værdsætter den kendsgerning, at det er nødvendigt for at holde sig oven vande økonomisk.
- Mennesker. Arthur bryder sig egentlig ikke synderligt meget om at være alene, og han forsøger derfor at omgive sig med mennesker i den udstrækning, det lader sig gøre. Han er på mange måder en imødekommende person, der gebærder sig godt blandt andre – i hvert fald hvis de befinder sig på samme niveau som ham.
DISLIKES:
- Mafiaen. Arthur er måske ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han er ikke fuldkommen blind for mafiaens eksistens og dennes jerngreb omkring byen. Han har ikke haft nogen personlige sammenstød med dem, men mener ikke, at de på nogen måde gavner de svageste i samfundet.
- Alkohol. Det sker somme tider, at Arthur får sig en enkelt øl et eller andet skummelt sted sammen med nogle andre havnearbejdere, men det er ikke noget, der huer ham; han bryder sig ikke om den måde, som alkohol får folk til at opføre sig på. Forbindelsen til mafiaen er heller ikke ligefrem noget, der gør sagen bedre i hans øjne.
- Svagheder. Hans egne vel at mærke; han bryder sig ikke om at indrømme dem, og det selv om det ikke kan komme som den store overraskelse for nogen, at en havnearbejder fra den nedre middelklasse ikke er i stand til at læse eller skrive.
- Uhøflighed. Arthur er utvivlsomt ikke den mest dannede mand, du kan finde der ude, men høflighed er en af de ting, hans mor har insisteret hårdest på at stoppe ind i hans hoved. Hans reaktion på et møde med uhøflighed varierer, men er det grelt nok, kan den være voldelig.
PERSONLIGHED: Arthur Faust er på mange måder en godmodig ung mand. Ikke intelligent, men heller ikke helt dum – en anelse naiv, når det kommer til mennesker måske, men han formår at se i hvert fald noget af det større billede, der udgør hans omverden. Han trasker rundt i fattigdommen hver dag, og har lært at genkende dens ansigt på både godt og ondt, og han ved, at der er folk, der ikke altid ønsker det bedste for andre – sandheden er nok, frygter han, at disse faktisk er i flertal, men at leve med frygt og mistro har aldrig været noget, der har tiltalt ham. Han foretrækker at møde de fleste med et åbent sind, så længe de ikke giver ham anledning til andet, lige som han ikke er typen, der umiddelbart dømmer andre på parametre som erhverv og samfundsklasse. Mafiaen og dennes tilhørere er dog en undtagelse fra denne tommelfingerregel; efter hans mening burde disse undertrykkere i have nogen plads i samfundet, og han udgør således en af tilhængerne af den mafiafrie utopi.
Han er den fåmælte type med et undvigende smil. Fåmælt fordi han ikke sikker nok på, hvordan han bedst skal sætte de byggeklodser, der udgør sproget sammen. Typen der har fundet sig til rette i sig selv, men som alligevel – et eller andet sted – ville ønske, at ’sig selv’ betød mere, selv om det ikke er noget, der er klart at se for andre end ham selv. Når han en sjælden gang befinder sig i kvarteret omkring de højere uddannelsessteder, kan han kaste lange blikke efter disse steder og deres elever, velvidende at det løb for længst er kørt. På trods af at hans fåmælte og let bredskuldrede fremtoning kunne antyde andet, er han egentlig ganske omsorgsfuld – og høflig, men på en let klodset måde, eftersom han er blevet opdraget i den nedre mellemklasse og ikke i de øverste samfundslag. Høfligheden er med andre ord baseret på en umiddelbar vurdering af ’rigtigt og forkert’ i en given situation og ikke så meget egentlig dekorum.
HISTORIE
FAMILIE: Arthur voksede op hos sine forældre Albrecht og Mary Faust. Albrecht var tysk immigrant, mens Mary var født i USA. Familien tilhørte den lavere middelklasse, og der var derfor ikke det store at gøre med.
BAGGRUND: ”Min far kom til Amerika fra Tyskland – ’i håbet om at finde bedre forhold der end derhjemme som så mange andre’. Jeg husker, at han fik et bittert drag om munden, da han sagde det, og jeg går ud fra, at det skyldes, at intet helt gik, som han håbede på. Jeg var heldigere end mange andre drenge, går jeg ud fra, eftersom han ikke forsøgte at drukne sin skuffelse i alkohol; han håndterede den som den mand, han var, og lod det ikke gå ud over min mor eller mig. Det er først de seneste år, hvor jeg for alvor har lært at værdsætte det til fulde, for den slags bemærker man aldrig helt som barn. Min barndom var god – fattig og derfor ikke ubesværet, men jeg vil ikke klage. Min far arbejde på havnen, og han og min mor fik aldrig flere børn end mig; jeg går ud fra, at det skyldes de problemer, der opstod under fødslen af mig, for de virkede tilfredse sammen i mine øjne. Eller måske var de bare for gamle – eller for fattige til at håndtere flere. Jeg tror altid, at mine forældre ønskede, at de kunne give mig en god uddannelse, men det var naturligvis ikke muligt; det blev kun til minimal skolegang, hvor det var nødvendigt at være en af dem med de spidseste albuer for at få bare en smule ud af det i de gigantiske klasser, der udgjorde de skoler, vi kunne få adgang til; desværre har mine albuer aldrig været ret villige til at skubbe til andre, og jeg lærte derfor aldrig at læse eller skrive. Ikke det bedste udgangspunkt for videre uddannelse, så jeg søgte andre veje. Jeg var et relativt sundt barn; overlevede en omgang tyfus, da jeg var otte, og siden da har jeg aldrig lidt af de store skavanker. Det samme kunne desværre ikke siges om min far. Jeg begyndte at arbejde med ham på havnen, da jeg var tretten, og allerede dengang var hans helbred skrantende. Derfor er det også lidt af et under, at han fortsat er i live, og at det blev min mor, der døde først. Jeg var femten, og min far kom sig vist aldrig helt over det; han holdt op med at arbejde, og han har været meget fåmælt lige siden; sidder som regel bare i stuen, og i de sidste ti år har det været min tur til at tage mig af ham. Arbejdet på havnen var - og er - hårdt, men jeg er faldet til der, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville bryde mig om at bytte det for noget andet. Det på trods af, at jeg ikke altid bryder mig om de ting, vi pakker og modtager.”
FAUST
20 ÅR | GASPARD ULLIEL | 6 ÅR
TEMPLATE BY :: KISS KISS GOODBYE ⓒ DO NOT COPY OR USE ELSWHERE
