Oh thank you

[Cate Castella]

Markeds pladsen var fyldt til randen med mennesker denne søndag morgen, en kvinde stod og diskuteret med en mand, som kunne utrolig dårlig engelsk, dette forhindrede dem dog ikke at råbe ret højtråbende af hinanden, hvilket fik folk til at stoppe op og kigge efter dem. Men dette var kvinden tydeligvis ligeglad med, men dette var ikke typisk Cate, og efter at Leonardo havde haft fingre i hende, var hun bare gået hen og blevet mere stædig, og en hel del mere kynisk, det var ikke mange hun længere viste følelser for. Hendes hånd, og skulder var healet fint, dog kunne hun godt mærke at hun ikke kunne løfte tunge ting, med den venstre side af kroppen, der hvor meget brudet på hånden, og skudet i skuldrene havde fundet sted. Hun skulede til den buttede mand, som der forventede hun skulle betale så meget for en bog, han måtte jo være sindssyg!

"Forget it! Im never going to pay so much for at stupid book!" sagde hun med lynene øjnene, dog mente hun det ikke, denne bog var utrolig værdigfuld for hende, men hun ville betale hele 30 dollars for den, han måtte jo være gået fra forstanden. Sådanne penge hang ikke på træerne, selvom at hendes søn gerne ville tro det. Heldigvis havde hun ikke taget ham med idag, eller skulle hun sige, igen i dag? Cate havde valgt ikke at blive set med sønnen i fuld offentlighed, hun var bange for hvis mafiaen fik nys omkring det, ville de tage sønnen for at ramme hende. Hvis hun kunne synke så lavt at gå efter alle andre end Leonardo, ville de sikkert også være lave nok til at tage en forsvarsløs dreng på fem år. Ikke fordi hun regnede med de ville torturere ham, men hun havde hørt historie omkring familier hvis sønner var blevet taget, og fingre var blevet sendt til dem, hvis der ikke blev betalt, så hvorfor skulle det ikke ske for Clayden?

Hun tog en dyb indånding, og smed bogen foran manden, som stædigt blev ved, at han ikke ville gå undre den pris som han forlangte. Langsomt lænede hun sig hen over ham, og greb hans krave, og hvæsede ind i hoved på manden "If you dont go down to at least 15 dollars, Im just going to take the fucking book, and there is nothing you can do about it.." manden mærkede en skarpt blad fra en kniv blive rettet imod hans plus åre. Meget hurtigt indvilligede han i, at give hende bogen for 15 dollars, godt tilfreds gemte hun kniven væk, betale manden, og gik videre for at se om der var andre ting hun ville tage med hjem, man kunne jo aldrig vide.

[Martino De Lazzaro]

Tino var iklædt en sort frakke, hvis' krave han havde trukket godt op over ørene. På hovedet havde han en fin hat, som gemte hans hår der ellers sad tilbage i en nydelig slik frisure. Han havde valgt at klæde sig afslappet idag, derfor havde han kun en hvid skjorte på under sin jakke, med en stramt siddende vest over, men intet slips. Han havde også nogle løse bukser på, som var afsluttet af et par nypusset sko, der stille gik over den brogede gade. Markeds pladsen, var ikke ligefrem et sted som tiltrak stræbere, men når man havde fået nys om ulovlig handle var det svært at holde sig væk. Tino vidste godt at Leo normalt plejede at sende sine mindre begavede folk på sådanne detektiv missioner, men disse missioner var den slags som Tino holdte aller mest af. Nok fordi der aldrig rigtig var nogen regler hvor, hvad fanden man kunne tillade sig. Der var ikke nogen som bestemte hvordan, hvornår og hvorfor en mand skulle dræbes. Hvis en mand skulle dræbes, fik Tino pludselig lov til at være dommer over dette.

"Shut op Joe, like that's ever going to happen." Sagde Tino, idet han sendte en højere mand ved sin side et lettere advarende blik. Han havde taget sine bodyguards med, udelukket fordi de altid formod at holde ham ved selvskab. Han brød sig godt om selvskab, især i disse tider hvor han helst ville glemme. Uden næsen fuld af kokain, var det svært at glemme fortiden, men når man havde selvskab af folk man holdte af, og kunne med, var det ligesom om at man glemte noget nemmere. Dog var Tino ikke helt stof fri. Han havde stadig et plaster på indersiden af sin ene albue, efter at have stukket sig selv i armen med en sprøjte der indeholdte heroin.

"Hah, you know i can get who ever the fuck i want!" Svarede den højere mand, ved navn Joe. Tino endte med at ryste på hovedet. Hans mænd havde åbenbart ikke andet i hovedet en kvinder, men kunne han bebrejde dem? Med et job som deres, var det ikke almindeligt at have sig en fast kæreste. Tino nåede ikke at tænke over det, før han hørte en velkendt stemme. Han stoppede kort op, og beundrede forestillingen som Cate åbenbart havde besluttet sig for at give hele markeds pladsen. Tino løftede sin ene hånd, og gjorde tegn til sine mænd om at træde tilbage, at gå deres vej men stadig være i nærheden. Tino valgte at stoppe hænderne i lommerne igen, og fulgte ligeså stille efter Cate. Imens han gik, begyndte han at tænde en cigaret som han stoppede i munden idet han kom op på siden af Cate.
"So i see the devil is on the road again." Sagde Tino roligt, inden han rettede sin brune øjne imod Cate, med et lettere provokerende smil på læberne.

[Cate Castella]

Cate smilede stille til nogle der gik forbi hende, og kunne ikke dy sig at grine lidt, som de hurtigt skyndte sig videre, måske kunne hun godt forstå hvorfor så mange elskede at have magt, og ikke ville af med den igen. Især når mennesker var bange for en, hvilken glæde man ikke kunne få ud af det. Hendes tunge gled langsomt hen over underlæben, mens hun lod hånden tage fat i hatten og satte den bedre på plads. Iført var hun en lang sort kjole, og nogle højhælede sorte sko. Faktisk var hun kun iklædt i sort, som var der en der skulle begraves, men hvad fanden, hun kunne godt lide sort, og var ikke så meget for for farver, det overladte hun til andre, som Lizzie der, hende med det perfekte ansigt, det perfekte blonde hår, og det dejlige ydre. Ja hun ville lyve hvis hun ikke sagde hun var misundelige, trods for at kvinden ikke selv kunne se det, kunne hun sno alle rundt omkring sin lillefinger, og hun var bange for, at hvis det blev ved sådan der, var det hende der lå på en gruset vej, med blodet glidende ud fra hendes hoved, mens at Elizabeth stod hen over hende. - Ja, det handlede om at holde den tøs i kort snor, før at hun begyndte at finde ud af, hvordan det hele virkelig fungerede, så naiv hun dog var.

I al denne tænke gang, lagde hun slet ikke mærke til, at Tino var kommet ind på markeds pladsen, faktisk var det lidt af et sammentræf at de skulle se hinanden, marked var stort, også skulle hun være så uheldig at han, at han af alle andre mennesker så hende. Hun vente øjnene imod manden der stillede sig ved hendes side, mens hun gik videre. Hun fik smalle øjne, men smilet bredte sig hurtigt frem på læberne, kunne dette være mere perfekt? - Hun gad godt se hans ansigt, når han fortalte at hans lille luder, var blevet en af hendes. Luder var måske ikke ordet for Elizabeth, men der var da ikke den mand, som der ikke fik lov til at stille deres lyster med tøsen. "And isn't that mommas boy?" sagde hun, med en overfladisk stemme, som der prøvede at sige det med glæde, men alt hun følte var afsky. Der var et eller andet over denne mand, som gjorde ham så meget værre end alle de andre.

"So how you doing.. Still together.. With Elizabeth?" sagde hun grinende, og vente sig om og tog en lille statue op i hånden, og betragtede dens fine linjer. "Oh wait.. no your not.. Because you kick her out.." kom der lidt efter, med et provokerende stemmeleje, samt smilet, da hun vente sig om og kiggede på hende. "Funny.. By you kicking her out.. I just got myself a little puppy.. And the men got something to play with.." hendes blik var vent væk, mens hun grinede, dette var virkelig for godt til at være sandt. Hun rystede lidt på hoved, og satte statuen ned på bordet igen, og gik videre for at se om der skulle være noget andet, fuldkommen ligeglad om at folk kiggede på hende, som hun var sindssyg. Hun stod og fornærmede Martino De Lazzaro, Mafiaens bror!? - Ja og? Hun var da ligeglad, snotforkælede møgunge, nej han skræmte hende ikke.