Ignoreret...

[jinx]

En gang i mellem fik Alex nogle virkelig kedelige jobs. Men et job var et job, og denne gang skulle han sidde og spille på et flygel i V.I.P. delen af væddeløbsbanen. Det var stille og rolig musik, som generelt ikke var udfordrene at spille. Men han havde brug for pengene. Han fik massere af kommentare om hvor dygtig han var, og kunne sagtens snakke imens han sad ved flyget fordi det ikke var svært at spille.

I dagens anledning havde han fået en pæn smoking på med en butterfly, ikke det dyreste sæt. Men pænt nok til at tilfredsstille han nuværende chef på væddeløbs banen.

Han kiggede lidt rundt, og observerede roligt hvordan alle der var her, var i fint tøj og sad og spiste deres mad som nok havde kostet en bondegård. Mad som Alex i den grad ikke havde råd til. Han vædet roligt sine læber og kiggede mod en af tjenerene. Prøvede at få deres opmærksomhed imens han spillede.

Han var ved at være tørstig, og selv om han vidste at hans chef og tjenerne så ned på ham fordi han ikke var den fineste i verden, så havde han alligevel rettighed til at få noget at drikke. Men det virkede lidt som et tabt slag. og han sukkede irriteret. Han måtte vel bare vente halvanden time til han havde pause.

[Martino De Lazzaro]

Tino brød sig egentlig ikke om at gamble. Jo, hvis det var om andres liv, ikke om penge, penge havde han sgu ikke brug for. Tino havde altid fået serveret alting på et sølvfad, og blevet forkælet i hoved og røv helt fra barnsben, hvorfor skulle han så begynde at stræbe efter penge nu? Tanke fik ham til at fnyse irriteret. Han var egentlig kun fordi han trængte til et break fra de idioter han normalt omgik. Her, var der fyldt med rige idioter. Folk som overhovedet ikke kunne lide hinanden, og kun lod som om. Tino endte med at ryste på hovedet, og valgte at tænde en cigaret hvis' filter han hurtigt vil ødelagt.

Tino skimtede kort rundt i rummet, og besluttede sig til sidst for tjekke stedet ud, ved at træde igennem rummet. På vejen, tog han en drink fra en tjener, som bevægede sig rundt med en bakke i den store menneske mængde. Tino lod sin cigaret hvile imellem lange og pege finger, på samme hånd som han holdte sin drink med. Han endte med at sætte sig på bænken ved siden af Alexander, og lagde hovedet lidt på skrå. Han betragtede fingrene som spillede, så derefter på Alexanders fjæs, og tilbage på fingrene som spillede.
"You know.. There's other ways to get moneys, then pretending that you like playing for this bunch of fuckheads." Grinte Tino en smule provokerende, idet han tog sig en tår af sin drink.

Tino besluttede sig for at løsne sit slips, og smide det over sin nakke. Han hadet jakkesæt, og han hadet at føle sig som en pyntedukke. En pyntedukke, hvor alting kunne falde fra hinanden hvert eneste øjeblik.

[jinx]

Alexander sukkede da der var en som satte sig ved siden af ham. Først strejfede det ham at det nok var endnu en rig mand, som ville komplimentere ham. Men det der kom ud af munden på Tino fik ham til at løfte øjenbrynet og trække lidt på smilebåndet.
"Yeah well.. I need the money, and a job is a job, even if it's boring as hell.[/i]" sagde han og kiggede mod manden. Han lignede ikke den typiske rigmand. Det gik pludselig op for ham hvad han havde sagt og han kiggede nervøs rundt efter sin chef, som heldigvis ikke var i nærhedden.

"Please don't tell anyone I said that... [/i]" mumlede han en smule bedene. Han kiggede kort ned på sine fingre og spillede videre. Han kiggede derefter op på mandens drink og væddet sine læber, damn han var tørstig. Men under ingen omstændigheder ville han bede en fremmede, og slet ikke en fremmede som muligvis var rig, om at hente noget at drikke til ham.

I stedet kiggede han tilbage på tangenterne og spillede roligt videre. I det mindste var det ikke en gammel pervers nar som sad ved siden af ham. Det var ikke nogen særlig rar oplevelse at blive lagt an på af gamle mænd og kvinder. Slet ikke når tanken om deres rynkede hud kom ind i hans hjerne. Han fik kort nogle kuldegysninger og kiggede så op på sine noder i gen selv om han slet ikke spillede det som stod der.

[Martino De Lazzaro]

Tino lod roligt sit glas indhold glide ned igennem halsen. Han nød hvordan champagnens bobler, kildede hele vejen ned i maven. Da glasset var næsten tomt, stadig med en enkelt tår tilbage, stillede han det på klaveret og stak igen sin cigaret i munden. Han hævede sit ene øjenbryn en smule skeptisk, idet Alexander begyndte at snakke.

"You're kidding me right?" Grinte Tino pludselig, inden han satte sig ordenligt til rette på bænken. Han slog et klik med tungen inden han igen tog sin cigaret ud af munden, og lod den hvile imellem to fingre. Han kunne ikke tro sine egne øre. Sad denne knægt foran ham virkelig, og var bange for sin egen chef? Ynkeligt! Det at han overhovedet arbejdet for en chef, som havde givet ham sådan et røv kedeligt job, det var ynkeligt i sig selv. Så skulle man da også være desperat. Tino lod tankerne løbe, og overvejede et kort øjeblik hvor fattig denne knægt som sad foran ham egentlig var.

"You're scared of letting people know that you hate this fuckshit of a job? Hah, that's stupid." Grinede Tino, inden han igen satte sin cigaret i munden, og vendte sig imod klaveret.

[jinx]

Alexanders øjenbryn hævede sig roligt og han kiggede mod manden ved siden af sig. Det kunne godt være at han var rig nok til at gøre hvad han ville. Men Alex blev nød til at tage alle jobs han fik, for at være sikker på at alt løb rundt.
"I just don't want to loose the money.. I am lowest on the ladder here. Not like I can tell every people I don't like to fuck off, It would just end in me dead, or no jobs..." sagde han lettere irriteret. Men der skulle meget mere til før han blev sur, så for at få bedre stemning fik han et stort smil på sine læber og kiggede mod manden.

"They probably already know this is a shitty job... You should come hear me play jazz in some of the other clubs.. Thats life man!" sagde Alexander og kiggede ned på hans hænder, han forsatte med at spille den rolige musik. Han kiggede endnu engang mod mandens glas, og følte sig tør i munden. Damn... Skide rige mennesker. Hvorfor kunne de ikke bare give penge til musik talenter så han kunne leve som han havde lyst til det.

Nummerede stoppede roligt og han knækkede sine fingre og rystede dem lidt så han kunne spille videre på en anden sang.

[Martino De Lazzaro]

Tino var underholdt. Det var der overhovedet ingen tvivl om. Det var ikke hver dag at han fik chancen, for at hænge ud med folk som Alexander. Faktisk forsøgte han tit at undgå dem, fordi han var overbevidst om at de aldrig nogensinde havde opdaget at brusebadet var blevet opfundet. Men Alexander fik ham til at fortryde det. At høre hans mening om hans lorte job, og at han faktisk følte sig tvunget til det, se det var underholdende.

Tino tog sin cigaret ud af munden, idet den havde nået sin ende. Han skoddet den, ved at smide den i glasset med champagne. Da sangen var færdig tog Tino pludselig fat i Alexanders håndled. "How about you show now, and live a little instead of pretending to be someones pet." Sagde Tino en smule sammenbidt. Han smilede skævt til Alexander, hvorefter han rejste sig fra bænken. Stadig med hånden omkring hans håndled, fik han hurtigt trukket Alexander med sig hen til den nærmeste dør og ud af lokalet. Først da de stod på en gang, hvor der ikke var eneste øje at se slap Tino igen hans håndled og vendte endnu en gang blikket imod Alexander.

"You're not scared, are you?" Spurgte Tino, inden han lynhurtigt fik hevet en pistol frem fra en inderlomme, og vendt den imod Alex.
"After all.. I could just shoot you for my own enjoyment, but then ill have no fun, hearing about you sad life."

[jinx]

Alexander blev en smule forvirret da Manden tog fat i hans håndled, og blev automatisk trukket med ham. Det irriterede ham lidt at han sagde at han var en eller andens kæledyr. Alex var et frit menneske. Han kunne gøre hvad han havde lyst til, og han havde lyst til at leve sit liv hvilket betød at ethvert job skulle tages.

Han hævede lidt sine øjenbryn da han så pistolen og lagde armene over kors. "Are you threatening me? For real... I am really not fond of guns.. But are you serious..? This is by far the weirdest day ever.." mumlede han og sukkede irriteret. Fint. Nu ville han sikkert miste sit job, men hellere det end hans liv. Han kunne vel bare finde et job et andet sted.

"Fine fine... Stay here Macho man and I will go live my life on that piano.." Sagde Alexander roligt og vendte sig om for at gå ind på Pianoet og spille det som hans fingre virkelig brændte efter at spille.

Han satte sig foran pianoet og strakte sig roligt. Han slikkede sig om læberne og satte stille fingrene på pianoet. Han kiggede kort på manden som havde tvunget ham til dette, og et smøret smil kom på hans læber... Tja måske ville han rent faktisk få noget ud af det her.
Han begyndte at spille og musikken gled ud i rummet og tiltrak mere opmærksomhed end det andet langsomme kedelige musik havde gjort. Han lukkede kort øjnene og følte musikken brede sig over hans krop i en sensuel dans som gjorte hans krop en anelse varm.

Der gik ikke længe før han følte to store hænder omkring hans overarme og følte sig selv blive slæbt ud af stedet og banket ned i jorden foran indgangen.
"Fucking brilliant.." Sagde han irriteret og tog en smøg frem fra hans jakke.. Han havde lige mistet et udemærket betalt job... Han satte sig op på jorden og tændte smøgen, ligeglad om han sad i midten af det hele.

[Martino De Lazzaro]

Tino blev en smule overrasket over at Alexander ikke gik amok, eller blev bange da han fik stukket en pistol i hovedet, men han hverken sagde eller gjorde noget. Heller ikke da Alexander gik tilbage ind i rummet. Tino vidste allerede da, at han sikkert ville blive smidt ud inden længe, så han blev blot stående hvor han var. Han pakkede roligt sin pistol tilbage i inderlommen, idet han pænt ventede. Han lagde armene over kors, og kunne nu snart høre musikken som begyndte at spille fra rummet ved siden af.

Tino måtte nok indrømme, at det var noget af det bedste musik han længe havde hørt. Han havde altid været glad for musik. Det gav sådan en dejlig ro i sindet, og man behøvede aldrig bekymre sig om hverdagens tumult når man sad og hyggede sig med musik. Tino lukkede et øjeblik øjnene. Han tillod sig selv at nyde lyden, også selvom det var igennem en dør. Da musikken brat blev afbrudt, åbnede han igen øjnene, og kiggede imod døren som nu blev åbnet af to gorillaer der smed Alexander ud igen.

"Hah, woaw.. your life really do suck." Sagde Tino med sarkasme i stemmen. Han valgte dog alligevel at gå over til Alexander, og tilbyde ham en hånd så han kunne komme op og stå igen. Det var trods alt Tino's skyld at Alexander var blevet smidt ud igen.

[jinx]

Alexander kiggede skeptisk på hånden men tog til sidst fat i den og kom op og stå med Tinos hjælp. Han tog roligt sin lighter frem som var lavet af ægte og flot sølv med Alex indgraveret i den. Det var nok det eneste eje han havde af meget værdi, som han havde fået af sine forældre på sin 18 års. Den kostede kassen, men den var god og have på sig.
Han ville nok aldrig pantsætte den, og når han blev bestjålet var en lighter ikke det man tænkte først på at stjæle.

Han puttede den roligt tilbage i lommen da hans smøg var blevet tændt og børstede sit tøj af.
"Sooo... Did you enjoy the music?. Not like I enjoyed getting kiced out, but I did enjoy the feel of the music those 3 minuts... It made me varm..." sagde han og strakte sig roligt.. Hvad skulle han nu lave. Han havde intet arbejde her mere.. og han havde ikke arbejde igen før i morgen.

"So wanna do something with me now? Or are you just going to stay here with the Fuckheads" spurgte Alex og smilede. Han citerede roligt Tinos ord om de rige mænd indenfor, det var trodsalt Tino som selv havde sagt det.

[Martino De Lazzaro]

Da Alex var kommet på benene, lagde Tino sit hoved lidt på skrå. Han slog et klik med tungen, og gav knægten foran sig et elevator blik. Han rystede lidt på hovedet. Han var vel ikke mere knægt, end folk normalt så Tino som. Han tænkte ikke rigtig over det, men fugtede blot sin overlæbe med tungen, hvorefter han stoppede sine hænder i sine bukselommer.
"I'd be lying if i said i didnt enjoy it." Indrømmede Tino blank.

"Follow me." Sagde Tino pludseligt, men i et roligt tonefald. Han begyndte ligeså stille at gå ned af den lange gang. Han vendte om på hælen, da han nåede en stor dør, som førte ud til tribunerne som var rundt omkring væddeløbs banen. Der var tomt i øjeblikket, fordi det var sent på aften, og stedet egentlig havde lukket. Det eneste liv som var, var de mange rige folk som holdte fest i fest lokalerne. Tino trådte ud af døren, og forventede stadigt at Alexander fulgte med ham.
"Tell me, who are you really working for. You know im not stupid, right?" Sagde Tino roligt, imens han gik. Han havde altid lært at man ikke kunne stol på nogen, eller noget i dette røvhul af en by. Hvorfor skulle Alexander være meget anderledes? Han var underholdende, men Tino stolede ikke på ham af den grund.