Invisble Monster

[Martino De Lazzaro]

Kasino nætter, det var altid noget man kunne holde af, ikke sandt? Jo, hvis man havde fyldt sit snudeskaft med nok stoffer, og husket at ligge sin hjerne der hjemme. Hvis man glemte hvor meget man egentlig hadet andres selvskab, og meget man egentlig hellere ville ligge i en rendesten med en vodka i hånden, var det måske muligt at det var meget underholdende, ikke? Tino havde ærligt talt svært ved at være underholdt denne aften. Han havde lagt sin hjerne der hjemme, han havde fyldt sin snude med stoffer, og han havde glemt hvor meget han hadet disse mennesker. Men alligevel, så var han ikke underholdt. Faktisk havde han mest af alt lyst til at skyde hovedet af en eller anden, og gå sin vej. Hver gang en kvinde lagde hånden på hans skulder, tog han en tår af sin vodka flaske. Hver gang nogen troede at han gad spille poker med dem, tog han en tår af sin flaske. Hver gang nogen troede de kunne nare mafiaen for en forfærdelig masse penge, med et eller andet godt tilbud, tog han en tår af sin flaske. Hver gang en eller anden kvinde fortalte ham at han var køn, tog han en tår af sin flaske. Mest af alt, så havde han lyst til at tømme denne flaske, forlade stedet og aldrig nogensinde komme tilbage. Men så var der vennerne. Hver gang en ny pige blev vist frem, tog han blot to mere tårer af sin flaske. Hvor han dog hadet kvinder, lige siden tidernes morgen, havde han hadet kvinder, og det havde ikke ændret sig, det ville ikke ændre sig.

Tino rettede en smule på sit slips, inden han satte sig ned ved en black jack bord. Han stillede sin flaske med vodka midt på bordet, uden at tage sig for meget af folks reaktion. Mafiaen ejede dette sted, hvorfor skulle han vise hensyn til noget som helst? Han var alligevel for fuld til at tænke over sine handlinger i øjeblikket. Han stirrede længe ned i det grønne bord foran sig. Han havde slet ikke lagt mærke til at black jack spillerne som sad omkring bordet, var stoppet med at spille. Det var først efter nogle minutter, da han igen løftede sit blik, strøg en hånd igennem sit hår og tog en tår af sin flaske, at han opdagede hvordan de sad og stirrede. Han kastede et kort blik rundt, inden han smilede skævt.

"Oh would you please! Just start dealing those damn cards, would you?" Hvæsede Tino, hvorefter dealeren ved bordet straks begyndte at dele kort ud, i blandt de som sad ved bordet. Hvad Tino heller ikke havde lagt mærke til, var at hans egne body guards og mænd, var begyndt at smide folk væk fra bordet, så de selv kunne komme til at sidde ned, og deltage i spillet.

[Elizabeth Monroy Smith]

"What the fuck, Jillian you idiot! Get out of the car noow.." en kvinde hvæsede en anelse højt, af en spinkel mand, der rystende kæmpede sig ud af den store varevogn. Hun sank noget mundvand, og kiggede rundt på de ti mænd, som der stod rundt omkring hende, tolv var de i alt, selvom man ikke rigtig kunne tælle Jillian med, den eneste grund til at han faktisk var blevet smidt ind i alt dette, var fordi at hans far var en del af modstandsgruppen; Og hvad gjorde sønner dog ikke for at komme på god fod med deres forældre? Elizabeth rystede på hoved, da han faldt ned på asfalten. Hi is so going to die, to day kom der stille inde i tankerne, mens hun ladte sin ene hånd pistol. Resten gik rundt med maskingeværer. Men hvad, hun var der bare for at sikre sig at alt gik efter planen; Første opgave, den som gjorde at dette gik galt, ville hun personlig skyde knuppen af.

Elizabeth Smith, kun kendt af få, Elizabeth Monroy Smith. Et navn som der efterhånden havde spragt frygt, ikke noget hun havde troet. Folk respekteret hende inde for modstandgruppen, hvorfor havde hun ingen anelse, hun havde kun tilsluttet sig, fordi at Cate Castella havde overbevist hende, at hvis hun hadet Martino De Lazzaro, ville hun komme videre med sit liv.

Det havde hun så gjort, hadet var fyldt i hjertet, til den inderste krog, som havde tjære opslugt det, og det kun lige kunne få lov til at pumpe. Nej Lizzie var ikke længere den perfekte blonde engel, som så mange ellers havde set hende for at være for i tiden. Den højre underarm var ved at blive som en afhængigs arm. Huller rundt omkring, og en rød streg fra et bånd, som havde lukket for blodvejene, så hun bedre kunne ramme blodåren. Alkohol bællet ned i massevis, mens hun havde bollet til højre og til venstre. Hvad var det nu man sagde? Live fast, die young. Det kunne man da i sandhed sige at det var hvad Elizabeth var i gang med, faktisk regnede hun slet ikke med at hun ville komme ud af dette i live.

"Monroy, ready?" hun nikkede, for at give tegn til at det var lige hvad hun var "Im born ready Gilian, you should now that.." hun blinkede en enkel gang til ham, inden at de begyndte at løbe hen imod bag indgangen til hotellet. Det hotel hvor hun havde været første gang med Martino, hvor hun dog ønskede hun bare kunne rive hele lortet ned, så behøvede hun ikke at blive mindet om det, hver eneste gang at hun kom her forbi. Hun tog en dyb indånding, og førte pistolen ned i dens hylster. Iført var hun nogle stramme læder bukser, da hun havde den erfaring at hun kunne bevæge sig meget hurtigere når tingene sad stramt ind til kroppen. Der ud over, kunne hun derved også have begge hendes pistols hylster siddende på hendes lår.

På overkroppen var hun iført et sort bånd der dækkede hen over de mellem store bryster, det sidset bånd gik lige hen over navlen. Men der var flere steder på overkroppen og ved brystpartiet som var bart. Håret var sat i en hestehale. "This night is going to be good." som den eneste havde hun ikke noget som skærmede for hendes indentitet, hun var faktisk ret ligeglad hvor mange ville kunne genkende hende efter dette; hun havde ikke noget at miste længere. Hun havde ikke længere noget at leve for, hun levede bare, fordi hun kunne.

Hun nikkede igen til en af de lidt mere velformede drenge, som der sparkede døren ind til køkkenet, den førte hen til kasino'en. "Get your hands up, and get the hell out of here!" skreg manden som havde sparket døren ind, og de fleste af medarbejderne var meget gode til at skynde sig forbi den lille gruppe på tolv mennesker. Som den sidste fulgte Lizzie med ind i køkkenet, og kunne høre hvordan at de allerede var begyndt at skyde og give ordre inde ved siden af. "A perfect night, to die.." sagde hun med et smil, og gik langsomt og stilsikkert ind i kasino'en, og kiggede med dovne øjne på sine mænd, der skreg at alle der gerne ville leve, og intet havde med mafiaen skulle skride med det samme.

[Martino De Lazzaro]

Kasinoer havde aldrig været noget Tino brød sig specielt meget om. Så kunne man måske spørger sig selv, hvorfor han overhovedet opholdte sig her. Han havde altid været dårlig til kasino spil, fordi hans tålmodighed ikke gik til at vente på hvad der skulle ske, og hans tålmodighed ikke tillod ham at tænke tingene igennem inden han handlede. Han havde aldrig rigtig gidet sætte sig ind i den slags, så hvorfor var det overhovedet var at han opholdte sig her, ja det var et godt spørgsmål. Måske var det fordi han i virkeligheden følte sig tryg her, i den tykke luft som var fyldt med røg og mande hørm. Hvor kvinder kun så på, og ikke deltog. Hvor kvinderne var som en slags heppekor, der stod på side linjen og gjorde sig til overfor deres mænd, som de svedte og bagte over et spil kort. Et sted hvor kvinder havde en plads, som ikke var at deltage. Det passede Tino ganske fint. Jo mere fri for kvinder Tino kunne blive, jo gladere var han. Der var ikke noget han hadet mere, end en slank lille kvinde hånd, der lagde sig kælent på hans skulder, hvorefter man mærkede en varm ånde imod sit øre, og en svag hvisken fra en kvindelig stemme, der fortalte ham at hvis han vandt, ville hun vente på ham i garderoben. Hun kunne vente alt hvad hun ville, Tino skulede blot irriteret efter hende, som hun vrikkede med sin lille pariser røv, på vej imod garderoben. Han rystede kort på hovedet, inden han igen vendte sit blik imod black jack bordet foran sig.

Tino tog sin vodka flaske, og hævede den imod sine læber. Han tog en slurk af den, inden han løftede sine kort, for at se hvad han havde fået. Han lagde kort efter igen sine kort med forsiden ned af, og kiggede kort rundt på mændene ved bordet. Det var først nu at det gik op for ham, at mændene omkring bordet var hans egne. Han kunne ikke lade værre med at smile en smule dumt over sin langsomme opfattelses evne, og valgte blot at stryge en hånd igennem sit allerede lettere uglet hår. Han tog nogle chips fra sin plads, og lagde dem imod dealeren, som nu begyndte at vende kort. Tino havde slet ikke opfattede hvad der skete omkring ham. Han var alt for optaget af sit spil. Han lod en hånd glide ind under hans vest, hvor han fandt en pakke smøger. Han fik hurtigt stoppede en af dem i munden, og tændt for den, hvorefter han indhaleret den dejlige røg. Han lod den kradse lidt i halsen, inden han igen slap den, og lod den glide ud igennem hans næsebord. Han lænede sig derefter dovent tilbage i sin stol, og så endnu en gang på sine kort.

[Elizabeth Monroy Smith]

Kaos, det var hvad der var at fortælle omkring det, der skete lige i øjeblikket. Mennesker der rendte rundt, og løb ind i hinanden, blot ved at høre pistol skud, blive trykket imod loftet. Hun rystede stille på hoved, og gik ind i mængden af de skrigene mænd og kvinder, som der nærmest løb ind i hinanden. Hun sukkede opgivende, og greb en pakke cigaretter der lå på et tilfældigt bord, og nakkede derefter en lighter.

hendes smøg som der var placeret i munden, blev hurtigt tændt, mens røgen blev suget ned i lungerne. Hvad hun i grunden ventede på, vidste hun ikke helt korrekt, faktisk gad hun slet ikke det, og overvejede kort bare at skride, de ville jo alligevel ikke opdage det, før at de kiggede efter hende, hvilket nok ikke ville ske, før om nogle timer. Hun brummede irriteret, og tog endnu et hvæs af hendes cigarret, mens at det grønne øjne betragtede det rum hun var i. De fleste folk var efterhånden ved at falde ned, og var skredet ud af dørene for at komme væk fra hotellet, mens at mafiaen som der havde været på stedet begyndte at skyde tilbage.

Det var dér hun opdagede Martino, øjnene skinnede af vrede, hvorfor skulle han, af alle fra mafiaen være her! Mellem kugler, sved og blod, gik hun igennem , fuldstændig ligeglad om at hun blev ramt eller ej. Med et hurtigt tag rev hun stolen væk under manden, som hun havde elsket, ham som der havde kastet hende væk som affald, som havde hun intet betydet! "Stop your shooting!" sagde hun hårdt, og vente øjnene imod sine mænd, der meget skeptisk blik, stoppede med at affyre kugler med bly imod mafiaen. Med kolde øjne, stirrede hun ned imod Martino, og satte sin fod imod hans skridt, da han prøvede at komme op igen. "Dont you even think about it.." brummede hun, og greb fat i en af de pistoler som der var i hylsteret ved låret, og pegede den lige imod hans pande. For at vise at hun var alvorlig, trak hun sikringen tilbage, så det eneste der var at gøre, at trykke på aftrækkeren.

Hun ville aldrig i sidste ende kunne få sig selv til at trykke på den, og affyre kuglen ind i Martinos kranium, men lige nu, var hun så vred, og så høj på stoffer at hun slet ikke anede hvad hun egentlig gjorde, eller for den sags skyld foretog sig. Hun fugtede langsomt sin underlæbe, mens at øjnene blev smalle og helt mørke. "Don't you even try.. " kom der hissigt fra hende, da en mand var på vej hen imod hende, med hævet pistol. "I will blow his head of, if you dont throw your gun away." hendes blik fjernede sig ikke en eneste gang fra Tino, da hun var bange for, at hvis hun kiggede over på manden, ville han gribe omkring pistol røret, også ville hun lige som være på den. Hvis manden besluttede sig for at skyde hende, ja så ville de elleve mænd som hun havde taget med, hæve hendes død. Faktisk var hun pænt ligeglad med hvad der ville ske, hun havde kun øje for Tino, manden som der sad foran hende, mens at hendes fod pressede sig hårde ned over hans ædle dele.

[Martino De Lazzaro]

Da skudende fra køkkenet, ligeså stille begyndte at bevæge sig ind i kasinoet, blev mændene omkring Tino straks mere optaget af at finde deres tommy guns frem, end af at spille black jack. Flere af dem forlod bordet, for at "komme ind i kampen", og dealeren ved bordet skyndte sig ned under bordet, hvor han var i sikkerhed for skud. Tino, han havde ikke rigtig opfattede hvad det var der skete. Ikke før en af hans mænd pludselig lå over black jack bordet, med brystet revet op af noget der lignede et skud fra et hagl gevær. Tino lagde hovedet lidt på skrå, han så oprigtigt forvirret på manden der lå og blødte, ud over black jack bordets pæne mørke grønne stof. Tino rettede kort efter hovedet ud over forsamlingen, og mærkede straks en vrede stige i hans bryst.

"Stop shooting in my brothers fucking casino!!" Udbrød han, idet han lige tids nok nåede at dukke sig for et skud der fløj over hans hoved. Der skete dog intet. Skyderiet fortsatte, fordi modparten også fortsatte. Det var først da Lizzie bad dem stoppe, at de andre mafia drenge også stoppe deres skyderi. Tino hævede irriteret den ene hånd. "Fucking thanks." Mumlede han sammenbidt, inden han igen vendte sig imod sit black jack bord. Han skubbede manden som stadig lå og blødte, ned fra bordet. Liget faldt til gulvet med et 'bump', men Tino tænkte ikke for meget over det. Han var vandt til at have med lig at gøre, han var vandt til at slå ihjel. En enkelt eller mere fra eller til mafiaen, det gjorde ingen forskel. De kunne altid erstattes.

Da Tino pludselig mærkede nogen som trak hans stol væk fra bordet, og rettede en truende attitude imod ham, var hans reaktion naturligvis at rejse sig, og trække sin pistol. Han nåede dog aldrig så langt. Han mærkede snart en fod, som blev sat imod hans skridt og tvang ham til at blive siddende, så det gjorde han. Han tog derfor irriteret et sug af sin cigaret, og knipsede to gange, med den ene hånd. To af hans mænd, som stadig var i live begyndte at gå imod ham. Den ene havde været dum nok til at hæve sin pistol, og da Lizzie begyndte at true ham, løftede han sine hænder i forsvar. Den anden trak derefter sin pistol ud fra en inderlomme, og sammen med den anden lagde de begge deres pistoler på gulvet foran dem. "Fucking vodka, now!" Kommanderet Tino, og pegede rasende imod sin flaske, der stadig stod på black jack bordet. Den ene af de to mænd gjorde en gestus til Lizzie, om at han intet ville gøre hende, hvorefter han gik imod Tino's flaske med sprut. Han tog flasken, og gav den til overordnet hvorefter han trådte væk igen. Tino tog sin cigaret ud af munden, så han kunne tage en slurk af sin flaske.

"So what is this? Some jaloux ex girlfriend come back?" Spurgte Tino hæst, idet han endelig rettede sit blik imod Lizzie. Et irriteret, gennemtrængende blik.

[Elizabeth Monroy Smith]

Hun joggede foden helt i bund, og fjernede den derefter, for at begynde at grine. "Jaloux? Why the fuck should I be jaloux! I hate you" sagde hun irriteret, da hun var stoppet med at grine. Pistolen blev ført tilbage i hylsteret, hvor efter hun nikkede til mændende, som tegn på, at de bare kunne fortsætte. Hun kølede sig på armen, hvor de mange huller fra der hvor hun havde skudt heroin ind, var synlige. Hun var sådan set ret ligeglad med, om det var ulækkert at se på, hun skulle ikke score nogen i aften, faktisk havde hun slet ikke i sinde om at score nogen længere. Hun var færdig med kærlighed, det bragte ikke andet end problemer, trods for at hun kun havde oplevet det en en gang. Men se hvor det havde bragt hende hen, forelsket sig i en mand, som der hadet kvinder, man kunne måske undertrykke en persons virkelige personligehed, men på et eller andet tidspunkt ville den springe lige i ansigtet på en, som den satan som den nu en gang var.

Hun havde prøvet at ændre Tino til noget han ikke var, og det var hvad det havde bragt med sig, så man kunne vel i og for sig vel godt sige at det var hendes egen skyld? Den tanke blev skubbet fra side, det var hans skyld, hans skyld alene! - Hun blev revet ud af tankerne, da hun pludselig mærkede en kugle bore sig igennem hendes skød. Et støn af smerte, gled igennem læberne, mens at det sortende kort for øjnene. "Monroy!" hørte hun sin trofaste ven skrige, som han løb over til hende, hun havde slet ikke opfanget at skyderiet igen var begyndt. Faktisk var hun bare gået rundt i hendes egne tanker, og vidste derfor hellere ikke hvem der havde skudt hende. Hendes ben sank sammen, mens hun kæmpede efter vejret "Good day to die in.. and know.. get the fuck out.." hvæsede hun af Gilian, som der kiggede uforstående på hende, men nikkede så ufrivilligt. De få mænd som der var tilbage, trak sig hen imod køkkenet for så at forsvinde ud af den.

I smerte, fik hun rejst sig op igen, og rystede kort på hoved, dette kunne hun nok også kun, grundet det store stof misbrug der rushede igennem hendes åre i dette øjeblik. "So why did you kick me out? I was just some girl for fun, to show your familie, that you could get any girl that you wanted, and then when it wasn't fun anymore, you kicked me out..?" sagde hun med en hæs stemme, mens hun gik over til ham igen, blodet gled langsomt ud fra det hul, som der var placeret ved skulderbladet. Hver bevægelse med armen gjorde ondt, men hun tog sig ikke af det, hun kunne dø, og hun ville stadig ikke skænke det en tanke. Hendes familie var ikke vigtig, livet var hellere ikke vigtig, så hvorfor leve videre? Han havde selv sagt, at selvmord ikke var vejen ud, men hvad fanden. Han var bare ikke mand nok til at udføre det, som han havde sat sig for.

Hun rettede pistolen imod ham, og sigtede med vilje forbi, inden at hun trykkede aftrækkeren i bund. "Just tell me, that you fucking played me! You never loved me... never" kom der i et udbrud, hvor hun næsten var helt henne ved ham, helt oppe og køre, og havde sådan en lyst til bare at gøre en ende på det hele. De følelser som hun havde troet var ægte, havde bare været en facade, hun elskede ham jo stadig, og det gjorde så fandens ondt inde i hjerte,t bare at se ham, være så ligeglad. Han havde aldrig nogen sinde elsket hende, og det var nok det, som der gjorde mest ondt af alt. At have elsket en, som aldrig nogen sinde hadve gengældt disse følelser.

[Martino De Lazzaro]

Tino trak automatisk sit underliv til sig, da Lizzie trådte til. Han ømmede sig et øjeblik, inden han sendte Lizzie et irriteret blik. Dette var ikke den Lizzie som han huskede, det var ikke den pige som han for få uger siden havde voldtaget og kylet ud af sit hjem. Dette var ikke den pige, som han havde haft et forhold til. Han kneb sine øjne en smule sammen. Egentlig mindet hun ham mere om Cate, end nogen andre, og det skræmte ham egentlig en smule. Han hadet Cate, og han hadet alt hvad hun stod for. Og nu, var Lizzie åbenbart trådt i hendes fodspor. Nu havde hans pige åbenbart valgt at hoppe på den forkerte vogn, og følge i fodsporene på en, som Tino mest af alt havde lyst til at vride halsen om på. Han kunne mærke hvordan vrede begyndte at boble i ham. Måske var det bare alkohollen fra hans vodka flaske, men noget boblede i hvert fald.

Tino dukkede sig af ren og skær refleks, da der pludseligt blev affyret endnu et skud imod ham. Denne gang var han heldig, at det ikke blev sigtet imod ham, og han var også heldig at det fløj forbi hans døve øre. Han hadet lyden af et skud som skar igennem luften. Hvordan patronen skilte luften i to, for derefter at skære igennem huden. En lyd, som han helst ville være fri for. "Shit bitch!" Hvæsede Tino, inden han igen rettede sit blik imod Lizzie, som nu var blevet skudt. Han løftede sit ene øjenbryn, og vidste ikke rigtigt hvordan han skulle reagere. Et eller andet sted, dybt dybt inde, havde han lyst til at omfavne hende, og fortælle hende at det hele nok skulle gå. Men den følelse var lukket væk, i tunge metal bokse, med endnu tungere kæder omkring, og låse hvis' nøgler kun kunne findes i et helt andet univers. Derfor valgte Tino blot at fnyse arrogant, inden han tog endnu en slurk af sin flaske.

"Fine, i never loved you, happy now?" Hvæsede Tino sammenbidt. Han kastede et kort blik imod mændene, som nu var begyndt at trække sig tilbage. Tino's egne mænd, løftede blot deres guns, og blev stående hvor de var. Da de var sikre på at faren var overstået, begyndte de fleste af dem at vende sig imod Lizzie, og pege deres våben imod hende. Tino vendte igen sit blik imod hende, og lagde sit hoved på skrå, imens han smilede provokerende. "You couldnt shoot me, even if you wanted to, merde*!" Hvislede han, stadig med et provokerende smil på sine læber.

*Bitch

[Elizabeth Monroy Smith]

At høre ham sige det, gjorde mere ondt end hun havde forventet, hun havde jo elsket ham med hele sit hjerte, hun havde ofret alt for ham, og se hvor hun var endt henne. Hun fugtede langsomt læberne, mens at hun gik tættere på ham, lagde ikke en gang mærke til, de mange pistoler der var rettet imod hende, det eneste hendes øjne betragtede var ham, den mand som hun havde ville givet sit liv for. Smidt ud på gaden, som havde hun aldrig været noget for ham, og så nu at vide, alle de gange han havde sagt han elskede hende, bare var endnu en stor løgn, lige som resten af denne by. Hvad havde hun forventet? En happy ending, nej nok ikke, men hun havde håbet på at dette aldrig nogen sinde ville ske, hende stå her med en pistol rettet imod ham, klar til at skyde knuppen af ham, ja det var ikke lige dét her hun havde forstillet sig.

Pistol røret blev placeret imod hans pande, mens et smil bredte sig hen over læberne ".. Try me.. Doll face" sagde hun hæst, og lod pistolen flade ned over hans bryst, imod hans skridt. Lige præcis på samme måde som han havde gjort imod hende den første aften, de havde mødt hinanden. Der hvor hun havde taget hans nøgler, og nægtet af give dem tilbage, hvorfor kunne man ikke vende tilbage til det moment, og bare ændre at hun faktisk gav ham dem? Lod ham være, slet ikke havde taget dem overhoved! Så havde hun ikke havnet her, eller det havde hun vel sikkert, skæbnen havde en underlig måde, altid at vende tilbage til det, som man gerne ville have ændret.

"So tell me, was it fun? Tricking me like that..?" sagde hun så stille, at det kun ville være Tino der hørte det. Det hele var så forvirrende, hvorfor hadet hun ham egentlig så meget? Hun elskede ham jo, det var hende.. Cate som havde fået hende til at hade ham. Lige så stille, var det som om at det hele faldt på plads, hun var bare den naive engelske tøs, som alle kunne tage deres del i!? Hvor hun hadet mennesker, hun ville aldrig nogen sinde... Hun fjernede pistolen, og gik nogle skridt tilbage. Hvordan kunne hun være så dum! Det havde været hende, det havde været modstandsgruppen som havde sendt hende de breve, og nu stod hun her, og modtog ordre fra dem? Hvor var sammenhængen i det. Hun bannede irriteret for sig selv, og kiggede ned på skudsåret hvor blodet blev ved med at piple frem. Hun burde komme til et hospital, men hvad nyttede det?

Det ville bare være endnu et ar til samlingen, hen over maven havde hun et langt snitsår efter at Jac havde voldtaget hende. På hoften havde hun et lille brandmærke, fordi at Cate ville sikre sig at hun nu også blev i modstandsgruppen, men hvorfor havde hun egentlig gjort det? Sikkert fordi at hun var bange for at Elizabeth ville finde ud af det, som hun lige havde fundet ud af..

Hun trådte frem igen, rettede pistolen imod Tinos hoved.. "Fine.. Goodbye.." fingrene lagde sig på aftrækkeren og klik... Hun kiggede med irriteret øjne på pistolen hvis patroner var sluppet op... seriøst?

[Martino De Lazzaro]

Det var ikke kun det at Tino elskede smerte, som gjorde at han så fantastisk god til at modstå tortur. Det var også grundet hans fantastiske evne til at lyve, og til at få folk til at tro på det han sagde. Han kunne stikke en lille hvid løgn her og der, men han var i sandhed også god til at fortælle større løgne. Som f.eks. at han ikke elskede Lizzie. Det var jo en løgn. Han elskede hende, og han havde aldrig elsket nogen kvinde på samme måde. Så hvorfor havde han kylet hende ud, som var hun bare affald? Sandheden var at han var bange for hende. Ikke at hun skulle gøre ham noget, men at han skulle gøre hende noget. Han ønskede ikke at udsætte hende for de samme ting, som Samantha var gået igennem, og da han havde hørt om de breve hun havde fået, var det nok nærmest slået klik for ham. Det var gået op for ham, at han ikke havde samme evne til at beskytte en kvinde som hans bror havde. Måske var han bare en kylling, men tanken om at sende liv vagter efter hende, som kunne følge hende i hendes skygge, hvor end hun gik hen, det kunne Tino ikke byde en kvinde. Det kunne hans bror måske, men det kunne han ikke selv. Bare tanken fik nakkehårene til at rejse sig.

Tino trykkede blot sin pande imod pistolen da hun rettede den imod ham. Han stirrede op på hende med et koldt, gennemtrængende blik. Han smilede stadig provokerende. Da hun trykkede på aftrækkeren og der intet skete, hævede Tino igen sin flaske. Denne gang hævede han den foran sig, som udbragte han en skål. "To another day alive, in this fucked up city." Sagde han, inden han tog en tår af sin flaske, og denne gang bundet den. Han smed flaskede på gulvet, hvorefter han rejste sig fra sin plads, og så på Lizzie med et blik, som lidt mindet om det blik en skuffet far, ville give sin søn.

"Marko, rope!" Kommanderet Tino pludseligt. Kort efter, kom en temmelig stor gorilla, med brede skuldre og bowlerhat over til Tino med et tykt stykke reb. Tino tog imod rebet, hvorefter han igen vendte sin opmærksomhed imod Lizzie. Han sagde intet til hende, men tog blot sin cigaret ud af munden, så han kunne give røgen plads til at slippe ud imellem hans læber. Han trådte derefter imod Lizzie, og nikkede hende uden videre en skalle.

Da Tino var sikker på at Lizzie var besvimet fra det blodtryk, der pludselig blev påført hendes hoved, valgte han at binde hendes hænder med det reb han havde fået. Han smed hende derefter over skulderen, og uden så meget som at se på sine mænd, valgte han at træde ud af kasinoet. Han valgte at sætte Lizzie på passagersædet af den bil, som han var kommet i. For at sikre sig at hun ikke begyndte at bevæge sig for meget, bandt han hende også til sædet. Han stak derefter sin cigaret tilbage i mundvigen, satte sig ind i bilen, og begyndte at køre bort. "Bye bye blackbird.."

[Elizabeth Monroy Smith]

"Piece of shit!" brummede hun irriteret, og valgte at smide sin pistol i hoved på en af mændende, og hævede brynet over at han sank sammen som en eller anden dukke hvis strenge lige var blevet klippet over. Hun vente sit blik imod Tino, og hvæsede af ham, da hans kommentar udfoldede sig igennem hans læber. Fuck da ham, idiot, fuckhead, ja hvad havde hun ikke af ord hun kunne beskrive ham med! Den følelse af at hun elskede ham, var forsvundet som dug for solen, dette var bare ikke fair, han burde ligge død for hendes fødder, og derefter skulle hans mænd tage fat i hende, og bringe hende til Leonardo for en om gang tortur, for til sidst at blive dræbt. Så ville hun endelig kunne slippe denne fucked verden, og havde fået sin hævn. Et liv for et liv, var vel meget rimeligt, var det ikke? Han havde dræbt hende den dag han havde smidt hende ud, hele hendes væsen havde krakkeleret fuldstændigt, og ville aldrig nogen sinde blive det samme igen, lige meget hvad han gjorde, hvad han sagde, ville hun forblive denne forbannet kvinde, en whore, en stofmisbruger, en dranker. En person som ingen ville have noget at gøre med, hun hadet ham! Et inderligt had, overtaget fra den følelse af forelskes der førhen havde været der, i hendes nu hjerte der ikke længere eksisterede, som dyppet i tjære var det blevet sort.

Hun hævede det ene bryn og kiggede på rebet, hvor efter hun satte sine hænder imod hofterne, som var næsten bare, på grund af det let påklædte outfit hun havde fundet frem. Hvad der kom derefter havde hun ikke lige forudset. Hun mærkede hvordan at hans pande ramte hendes, og fik det hele til at snore rundt "Bugger... fuck.. you.. Tino.." sagde hun hæst, inden at hun faldt om. Det var næsten omvendt situation, faktisk ville det have overrasket hende selv, hvis hun ikke snart faldt om, over alt det narkotika som der pumpede rundt i hendes blodbaner. Det var fucked up, alt sammen var bare fucked. De havde fuldstændig skiftet situationen.

Som en kludedukke, gjorde hun ingen modstand da rebet blev placeret rundt omkring hendes hænder, ej hellere da han hæv hende op på skulderne, og blev ført ind i bilen. Det hele var bare sort, hun tænkte ikke længere, fungerede ikke længere. Minder gled igennem hoved, dem hun havde haft med Tino, blev overskygget af hende blive voldtaget, skåret halvejs op, være sammen med Vince, Tinos ældre broder, være sammen med kvinder, andre mænd. Det hele, forsvandt i et stort blur, mens hun blev bragt hen, et sted hun ikke anede hvor var.