Just another night...

[Violet Strikes]

Det var ved at blive midnat, aftenvinden var mild, månen strålede højt på himlen. Inde i jazzklubben havde en god stemning bredt sig, mange folk dansede, unge som gamle, andre nød musikken i ro og mag. Musikken var mild, sexet og saxofonerne, klaveret, trommesættet og kontrabassen blev eskorteret af en ældre, elegant dame, der havde en stemme a la Billie Holiday.
Oppe ved baren hang forskellige folk, hovedsageligt folk der var kommet alene. En kvindelig skikkelse, der sad på en stol for enden af baren, nippede langsomt til sin kaffe. Hendes øjne strejfede næsten hvert evig eneste dansepar, som hun havde i sinde at betragte bandet på afstand.
Violet var klædt i en lang, sort, elegant kjole med blonder ved den udfordrende udskæring på brystet, samt blonder for enden af kjolen. Den var af silke og blonder, dyr og udfordrende, men smagfuld. Om skuldrene bar hun et transparent sjal i sort, der lige så havde blonder. Hendes læber var røde, i aften mørkerøde, mens hendes øjne som sædvanligt var eskorterede af den typiske 50'er eyeliner, og mascara. Hun bar ingen rouge i aften.
Violet sukkede let, som hun indså at det måske var tid til at arbejde lidt... Hun så væk fra bandet og betragtede sine muligheder. Mange mænd så rige ud, men ikke villige ud. Normalt blev Violet bestilt, men hun arbejdede gerne uden for sine aftalte rammer. Hun bed sig let i læben... Hun havde egentlig ikke rigtig lyst til at smide sig i armene på en eller anden tilfældig, halvtredsårig mand... Hvis hun skulle arbejde i aften, en aften hvor hendes humør ikke var på sit ypperste, ja så krævede hun en mand der var lidt mere indbydende end de fleste mænd herinde. Hun tændte en cigaret, som hun i sit hoved skrev under på den aftale som hun lige havde lavet med sig selv...

[Joseph Porcher]

Halvvejs igennem den whiskey, som Joseph nu hældte ned i halsen, begyndte det at blive for meget for ham, men de hujende tilråb fra de omkringstående og hans konkurrent ved siden af, fik ham til at fortsætte. Det svømmede for hans øjne, og hans øjenlåg gled ned over de mørkebrune iriser, mens han klemte de sidste dråber ned gennem sin svidende strube. Med et brummende suk slog han glasset ned på bordpladen, åbnede øjnene igen og så, at han var blevet færdig først. Med et flabet smil på læberne løftede han hænderne for at dæmpe bifaldene. "Tak, ja tak," overdøvede han de andre og kiggede derefter hen på sin konkurrent, der så ganske misfornøjet ud. "Man siger, at tredje gang er lykkens gang," fortsatte han og gestikulerede hen mod ham, "men det er ikke altid, at det gælder," afsluttede han og kvælte en grin til forskel fra de andre. Han følte en, to hænder slå ham på ryggen og en tredje ruske ham i skulderen, hvilket blandede hans maveindhold godt og gav ham kvalme. "Undskyld mig," sagde han højt og rejste sig for at møve sig igennem flokken, der havde dannet en halvcirkel rundt om ham. Da han igen kunne bevæge sig frit, satte han kurs mod toiletterne, mens han med luftige bevægelser rettede på sit kastanjebrune hår og hvide skjorte.

Derude gjorde han sit ærinde, hvorefter han kastede noget vand i ansigtet, så han kunne se en smule mere klart. Han gik ud i rummet igen, men havde ikke noget bestemt sted at gå hen, så han blev stående i døråbningen og lod blikket glide hen over forsamlingen. Hans blik fæstnede sig flere steder, men til sidst på en kvinde, der sad alene med en kop kaffe. Med det skæve smil spillende på sine læber, gik han hen og stillede sig halvt bag henne. "Kan jeg byde på noget mere opfriskende?" drævede han og så sigende ned på hendes kaffe. Uden hendes tilladelse tog han et skridt frem, så han havnede ved hendes side, og placerede sin ene hånd på bordkanten, så han kunne læne sig op ad den. Den anden havde begravet sig i hans lysegrå bomuldsbuksers ene lomme.

[Violet Strikes]

Hun havde set tænksomt ned i sin kaffe imens hun røg, ikke opmærksom på den ellers spændende konkurrence, ikke særlig langt fra hendes årsyn. Hun kørte en hår igennem det halvlange, gyldne hår, der hang skødesløst frit. Hun lignede ikke umiddelbart en eskortpige, eller mere farverigt sagt 'en luder', men den flatterende kjole der klamrede sig til hendes lange ben, brede hofter, og beskedne barm, kunne godt sætte hende i bås som en i hvertfald mere 'frisindet kvinde'. Violet så lettere forskrækket op, da hun hørte en stemme. Hun så sig over sin blege skulder og senere frem for sig, på en velklædt, ung mand. Han så rig, ung og ustyrlig ud, præcis som hende selv - bortset fra den rige del. Hun smilte svagt og skævede kort til sin kaffe. Hun kunne godt se det kedelige ved den, men hun havde haft brug for noget opkvikkende... På den anden side, en whiskey on the rocks var vel også forfriskende?:
,,Tja, hvis du skal... Så vil jeg gerne bede om en whiskey on the rocks."
En hæs, men lys stemme forlod de mørke, fyldige læber, som de krystalblå, uskyldige øjne så ind i den unge mands mørke øjne. Violet havde som ung, måske alt for ung, haft sin æra med at drikke sig fuld ofte. Det var ikke noget hun praktiserede så ofte længere, men på en nat som denne kunne hun dårligt sige nej - og det ville være dumt når hun jo nu blev tilbudt en drink. Hun spandt en hårlok om sin pegefinger, hvis negl var mørkerød som løbestiften. Hun kunne godt gå for at være Grev Draculas brud, men hendes ellers bløde udseende med det blonde hår og de rene øjne, gjorde hendes udstråling mere engel end vampyr.

[Joseph Porcher]

Josephs forældre havde prøvet at opfostre ham ordentligt, men det var ganske enkelt ikke noget, der havde siddet fast. På aftner som denne slap han alle hæmninger og kunne gøre alle andre end sig selv flove, og han havde op til flere gange været en af de sidste til stede efter en lang nat. Enhver med fornuft ville se det latterlige i hans opførsel, men selv fortrængte han det, hvis han nogensinde kom i tanke om det.

Han lod kort sine øjne hvile på hendes pegefinger, som snoede sig om en hårlok, hvorefter han fjernede hånden fra bordkanten og rettede sig op, så han kunne få fat på bartenderen. "To whiskey med is," sagde han en anelse for højt en nødvendigt, mens han trak sin hånd op af sin bukselomme for at vifte med en pengeseddel. "Behold resten," tilføjede han og proppede sedlen i bartenderens skjortelomme, da han kom hen og placerede de to whiskeyglas på disken. Joseph havde tydeligvis været gavmild med sine penge til bartenderen tidligere, som sætte ham en tommel op og grinte, da han bevægede sig væk derfra igen. "Skål for ..." Han kunne umiddelbart ikke komme på noget og nøjedes derfor med at kiggede ned ad hendes krop, hvorefter han igen så på hendes ansigt, mens han førte glasset op til læberne.

Al den alkohol, han havde drukket tidligere, havde givet hans strube en vis følelsesløshed, så whiskeyen virkede ikke særlig stærk, da han slugte den. "Er det din første gang her i Dewins?" spurgte han efter at have sænket glasset igen, mens han rørte isterningerne rundt i sit glas ved at føre det rundt i cirkler. "For jeg ville ellers have lagt mærke til en kvinde som Dem," sagde han henkastet og vendte ryggen mod bardisken, så han kunne placere albuerne på den og læne sig tilbage. Det var ikke et forsøg på at charmere, men bare noget der røg ud af hans mund, fordi han var så beruset. Hvis han virkelig gad, kunne han være utroligt charmerende - og det var derfor, han stadig var på god fod med sin familie.

[Violet Strikes]

Hun betragtede den nytilkomne fyr, der tydeligvis var ret beruset. Hendes smil bredte sig diskret, som hun stilte kaffen fra sig og betragtede bartenderen forberede deres drinks. Hun hævede øjenbrynet, da fyren, hvad end han hed, sagde at bartenderen bare kunne beholde resten - okay, han var ikke bare rig, men også gavmild. En god kombination, i hvertfald for Violets vedkommende. Selvom Violet var vant til at blive betragtet med sultne øjne og længselsfulde blikke, så fandt hun det alligevel altid overraskende og som et dejligt kompliment - næsten uanset hvem mændene var og hvordan de så ud. Hun nippede til whiskeyen, og inhalerede det sidste af cigaretten for derefter at skode den i et nærliggende askebæger. Røgen dansede ud imellem hendes læber, som hun betragtede herren, der åbenbart ikke havde lyst til at side ned lige nu. Hun smilte skævt, da han spurgte om det var hendes første gang her - tværtimod! Hans efterfølgende replik fik hende bare til at ryste mildt på hovedet, dog ikke på den hånende måde, mere på den 'du er da meget finurlig'-agtige måde:
,,Nej, ikke rigtig... Jeg kan godt lide at komme her og høre musik... Jeg håber at jeg en dag selv kommer til at stå på den scene, men... det er bare en fjollet drøm jeg har."
For et kort øjeblik forbandede Violet sig selv for sin åbenhed, og hun tog straks en påpasselig slurk af whiskeyen, samt tændte en cigaret - hun var en forfærdelig kæderyger. Hun åbnede sin taske for at finde sin lighter, tasken var i sort slangeskind, simpel og kunne kun huse de mest nødvendige ting: lighter, cigaretter, pung, læbestift, parfume og lommespejl. Flammen oplyste hendes engle-agtige ansigt, der i aften havde fået et mere voksent, romantisk udseende:
,,Jeg går ud fra at du har været her før - jeg kan ikke sige dig hvorfor jeg tror det..."
Hun smilte mystisk, hun havde ikke en god intuition, men han ville ikke spørge hende hvis det selv havde været hans første gang, det ville en fyr som ham ikke gøre, tænkte hun, som hun inhalerede fra sin Marlboro Light cigaret. Hun lod sin albue hvile på disken, så hun sad lidt mere lænet frem:
,,Forresten, jeg hedder Violet... Hvem er det der har været så galant at byde mig en drink?" Hun lagde hovedet lettere på skrå og førte håret over på den ene skulder. Hendes bløde, blege hals blev afsløret på den ene siden, den duftede af den klassiske Chanel No. 5 parfume. Tung, med jasmin, blød, feminin.

[Joseph Porcher]

"Aha," mumlede han nikkende til det, hun sagde, tydeligvis ikke med interesse - han uddybede heller ikke emnet. Selv havde han ingen drømme, og hvis han havde, sørgede han grundigt for at feje dem væk. Det var derfor et usikkert emne for ham at bevæge sig ud på, da det var alt for dybtgående, og hvis det var noget, Joseph aldrig gjorde, var det at gå i dybten.

Joseph betragtede hendes bevægelser, som hun tændte cigaretten, og sænkede hagen i et halvt nik, til det hun sagde. "Ja," sagde han og løftede glasset igen, "og det er derfor, det undrer mig, at jeg ikke har set Dem før." Han løftede glasset yderligere og tilføjede hurtigt med det skæve smil på læberne, inden han tog endnu en tår: "Men det må vi så sørge for at lave om på." Han så fortsat på hende, som hun tog et sug af sin cigaret, hvorefter han sænkede glasset igen. "Er det ofte noget, De gør? Gætter?" spurgte han og lænede sig en anelse mere frem.

Da hun præsenterede sig selv, trak han på begge smilebånd, så smilet ikke var lige så skævt mere. "Joseph," sagde han og trak en stol hen til sig, "men kald mig Joe." Han placerede den ene fod på stangen mellem stolens ben og sin hånd oven på knæet. Han indåndede diskret hendes parfume, og ligemeget hvor mange gange, han havde duftet til kvinders parfumer, blev han aldrig træt af det. De var som levende blomster - lige til at plukke. Det var i hvert fald, hvad Joseph mente. Han så kvinder som en smule umenneskelige, selvom de kunne bevæge sig og tale ligesom ham selv. De var en tilfredsstillelse for ham og ikke meget andet, og det var også derfor, han kunne blive så utrolig forvirret, hvis han blev afvist af en kvinde, han allerede havde været sammen med. Det faldt ham aldrig ind, at det kunne havde noget at gøre med følelser, da han selv var mere eller mindre følelsesløs. Selv vrede var en sjælden ting, han følte, da han var en meget konfliktsky, ung mand.

[Violet Strikes]

Violet så godt hans manglende interesse for hvad hun havde at sige - men det generede hende ikke. Hun kendte hans type, mænd der kun førte samtaler med kvinder for senere at få dem med i seng. Hun begyndte at overveje om hun bare skulle være ærlig og lægge kortene på bordet: 'Joe, jeg er en eskortpige'... Men hun tav lidt endnu, selvom Joe var alt hvad hun ledte efter i aften, i hvertfald hvad hun ledte efter i en kunde - Hun havde jo ikke vitterligt lyst til at arbejde i aften, men hun behøvede pengene.
Violet gættede ikke ofte, men hun kunne gå ud fra at fyre som Joe ikke ville anses som værende utjekkede og på dybt vand - så selvfølgelig var det ikke hans første gang og selv hvis det var, tja, så løj han og det var vel ligegyldigt i længden. Uanset hvad brugte han al denne snak til at komme tættere og tættere på hende, men Violet var ligeglad. Hellere noget selskab end intet selskab:
,,Det har vi allerede - du fik jo øje på mig hertil aften... jeg tror det skyldes min kjole" Hun lod sjalet flyve generelt ned om ryglænet, så hendes skuldre kom lidt mere til syne. På cigaretten var der spor af den mørke læbestift, ligeså var der læbeaftryk på whiskeyglasset, som hun nu tømte for whiskey:
,,Nej, ikke sådan rigtig... jeg var vel bare heldig."
Den hæse stemme spandt som en mis der hungrede efter at blive kløet på maven - en vane hendes stemmebånd havde fået, hun skulle jo lyde indbydende for kunderne. Ubevidst, flirtede Violets krop også - hun legede med en hårlok, hun lænede sig frem, hun blottede sin velduftende hals: små bevægelser, der dog viste et og andet. Violet nikkede, og smilte roligt... Joseph, Joe... Kristent navn, han var formentlig ikke en del af mafiaen, så ville hun nok have set ham:
,,Okay, Joe..."
Røgen dansede ud af hendes fyldige læber, som hun lænte sig op af væggen og lagde det ene, lange ben over det andet. Hendes sko kunne ses, sorte i velour med en tyk, høj hæl. Det var en del af spillet, at Violet nu trak sig lidt væk fra Joe - hun havde godt set hans interesse for hendes parfume, måden han selv havde sat sig ned og lænet sig frem. Hvis han virkelig fandt hende den mest interessante kvinde i hele klubben, eller bare hvis han var den konkurrerende type, så gav han ikke op selvom hun spillede kostbar. Violet var ikke ude på at gøre ham opstemt eller vinde hans gunst - hun gjorde bare hvad hun altid gjorde uden rigtig at skænke sin opførsel en tanke: spillede spillet. Det var trodsalt hendes job.