This isn´t heaven

[Roy Falls]

Roy sank ned i en af de kurvede moderne sofaer, mens han tændte en cigaret han havde stoppet i mundvigen. Han tog et par dybe sug, for at få røgen godt ned i lungerne, før han lagde sig helt ned, og placerede en pude, mageligt under hovedet. De mørke øjne hvilede mod loftet – som også var helt igennem gennemført, som resten af lejligheden. Der hang en lysekrone, ned fra en central plet i rummet, og ikke den mindste smule støv kunne ses på denne.
Tjenestepigen Margeret – eller Maggie, som Roy havde kaldt hende siden de var børn – var altid fejlfri når det galt rengøringen. Ja, selvom Roy faktisk var dødligeglad, med hvor rent og pænt der var. Det var trods alt sjældent, at han fik gæster for tiden, da universitetet tærede meget på hans kræfter.

Snart ville han kunne kalde sig læge, og han glædede sig inderligt til det. Når først han ville få en fast indtægt, ville han kunne lægge faderens rigdom bag sig, og flytte til nogle mere ydmyge forhold – hvor han kun skulle leve af sine egne penge.
Da Roy for ikke lang tid siden, havde vendt sin far ryggen, havde faderen alligevel tilbudt Roy en lejlighed i samme boligkompleks. Roy tvivlede på, at der ikke var et motiv med dette. Nej derimod, havde faderen sikkert givet ham hans eget sted, for at der ikke ville opstå dårlig omtale om familien...

Da det bankede på døren, havde Maggie hurtigt løbet hen mod den brede stilede dør. Roy havde sat sig op, og skodede sin cigaret i et askebæger på sofabordet. Han kunne høre Maggie snakke med ´gæsten´. Hvem det nu end var.
Der gik lidt tid, før Maggie så løb ind i stuen til ham, og meddelte at det var hans søster der havde meldt sig... Roy bandede nærmest indeni. Hans søster Ruby, var i mafiaen – det var en af de grunde til at Roy havde lagt familien bag sig. De stod for noget han var imod, og havde endda løjet for ham og gået bag hans ryg op til flere gange. Dog viftede han kort med hånden, som et tegn til at det var Ok, at søsteren blev vist ind. Det skulle overstås... hvad end det nu var...

[Ruby Falls]

Ruby skulle ikke gå langt for at nå sin broders lejlighed. Nej tværtimod – selvom familien Falls havde en villa nede af vejen, havde de også en lejlighed, til når faren eller Ruby havde brug for den. Det havde ikke krævet nøje overvejelse fra Ruby, før hun besluttede sig for, at konfrontere sin bror. Det var efterhånden på tide, at de to sluttede fred.

Rubys motiver var måske ikke kun, at styrke de falmende familiebånd. Nej, det var hendes mission. Hun havde fået besked på både af mafiaen og af hendes far, at det var vigtigt ikke at have en ´fjende´, som vidste så meget som Roy gjorde. For, hvis ikke han ville makke ret, kunne det have store konsekvenser for ham. Selvom Ruby og Roy aldrig havde været gode venner, ville hun ikke se hans lig blive dumpet i en flod, sammen med resten.

Da tjenestepigen åbnede døren, smilede Ruby venligt til hende. Ofte behandlede hun de tyende som luft, men hun havde ingen grund til at vise disrespekt, når hun kom for at blive forsonet med sin bror: ”Ehm.. Hi... I´m here to see my brother.” ”Just a minute miss,” lød det fra tjenestepigen, før hun forsvandt ud af entreen og ind i stuen. Da hun efter lidt tid, vendte tilbage, lavede hun en bred fakt med den ene arm, ind mod stuen og sagde: ”He will see you know.” Ruby trådte forbi tjenestepigen, efter i en hurtig bevægelse, at have taget sin frakke af og nærmest hængt den over tjenestepigens arm: ”Thank you.” nåede hun lige at sige i forbifarten, før hun trådte ind i stuen. Hendes bror, sad på en af sofaerne. Ruby kunne stadig se røgen stige op af askebægeret, da hun trådte tættere på ham.
”So... you have decided to talk to me again, huh?” lød det fra hende, mens hun satte sig på kanten af en blå lænestol.

[Roy Falls]

Roy så op, da Ruby trådte ind, og fulgte hende med blikket indtil hun satte sig ned. Han trak på skulderne ved hendes ord, og pillede stadig ved stumpen af cigaretten, som var godt og grundigt tværet ud, selvom han sagtens ville have kunnet ryge den lidt endnu. Han lænede ryggen tilbage mod de bløde puder, og lagde så hænderne bag nakken. Der gik endnu en stund før han sagde:
”It was destined to happen someday,” hans ord var sarkastiske og nærmest mumlende. Han løftede igen blikket mod sin lillesøster. Han huskede tilbage på deres sidste skænderi. Roy havde sagt, at hvis hun ikke forlod mafiaen, ville han ikke være en del af hendes liv. Hun havde svaret, at det havde han alligevel aldrig været... Så hvorfor opsøgte hun ham?

”What do you want from me?” spurgte Roy ligefrem, “If it´s money, then ask dad.” Roy tvivlede på, at det havde noget med sagen at gøre. Faktisk tvivlede han på ethvert motiv ved besøget. Ruby var ikke typen der undskyldte, var hun? Hun var mere viljestærk, end han nogensinde havde været, og alligevel følte han at han havde ret altid.

Da Maggie kort trådte gennem rummet, for at støve af, stoppede Roy hende kort med blot et enkelt blik: ”Can you bring me a bottle of..” han tænkte sig kort om, ”Bourbon.” Maggie nikkede og henvendte sig så til Ruby: ”Do you want anything miss?” Roy afbrød straks, før Ruby overhovedet fik en chance for at svare: ”That would be all Maggie.” sagde han, og så væk, da Maggie ganske forvirret trådte ud af rummet, for at hente en flaske.

[Ruby Falls]

Ruby foldede hænderne i skødet, og betragtede sin storebror, med et lidt ligegyldigt blik i øjnene. Hun kunne ikke få sig selv, til at undskylde for hendes tidligere handlinger. Især ikke efter at have hørt hans sarkastiske kommentar. Der var et eller andet ved ham, der altid gav hende lyst til at diskuttere på livet løs. Måske, var det bare fordi de var søskende... Men var det ikke meningen at søskende, skulle acceptere hinanden i det mindste?

Ruby vidste at Roy havde følt, at hun var skyld i moderens død. Roy havde dog senere erkendt, at han ikke bebrejdede hende, men Ruby vidste at det måske ikke var sagen. Der var noget uopklaret mellem de to. Noget de aldrig havde talt ud om... Var det dagen, hvor de endelig skulle tale ud? Ruby tvivlede på det. Hun vidste ikke om hun var klar til konfrontationen. Lige nu, havde hun bare en mission.

Hun satte sig ned i lænestolen, ved hans spørgsmål, og lagde en arm på hvert armlæn, med et tilbagelænt suk: "I want... To talk to you Roy..." sagde hun tøvende og ignorerede kommentaren om pengene. Lige i det øjeblik, vidste hun ikke hvorvidt hun spillede skuespil eller ej. Det hele var så kompliceret, "We need to talk..."
Ruby skulle lige til at have bedt om et glas vin, da Roy cuttede hende af. Endnu en gang unlod hun at kommentere på det, men så blot på ham, bag nedslåede øjenvipper:
"To put it directly ... The information you have from Dad ... if these informations gets out, it can be dangerous for the Mafia. Therefore, they asked me to clarify the matter with you ... to get you to understand that if you don´t cooperate, they´ll put an end to you." Ruby ønskede ikke at lægge låg på sine intentioner ved besøget. Det ville være dumt at gøre, hvis hun skulle kunne samarbejde ved sin bror.

[Roy Falls]

"So you want to talk to me?" Roy hævede et øjenbryn og fnøs, lettere irriteret. "This should be good." nåede han lige at tilføje, før Maggie igen trådte ind i rummet, og satte flasken med bourbon på sofabordet, sammen med ikke ét glas - men to. Roy sendte Maggie et sløvt blik, før hun hurtigt forlod rummet igen. Roy skænkede op i sit glas, og mens Ruby talte, drak han godt det halve. Som regel prøvede han at afholde sig selv, fra at drikke, men alkohol dulmede hans nerver.

Han lyttede opmærksomt til hendes ord, mens kun et stod i hans tanker ´typisk´. Det var så fandens typisk, at hun ikke handlede af egne grunde, når det kom til stykket. Det havde altid et eller andet med mafiaen at gøre, og dette var ikke ligefrem de informationer, Roy var gladest for på nuværende tidspunkt: "Are you threatening me... really?" sagde han forbavset og løftede det ene øjenbryn.

Da han så, at hun mente sine ord, rejste han sig op, og så vredt ned på hende. "How dare you come into my home and threaten me on behalf of the mafia!" irettesatte han hende og tog sit glas op, og tømte det hurtigt.
"Do you really think I would be so stupid as to let the information get out? I won´t change my attitude to the mafia, but I do not intend to plan my own suicide either, by telling anyone." sagde han bestemt. Han sank igen ned i sofaen, og lukkede øjnene i et øjeblik, for at falde lidt ned igen.