Post by Violet Strikes on Jul 20, 2011 0:21:07 GMT 1
Det var endnu en aften hvor alt kunne ske. Det var en kold, sommeraften, de fleste frygtede at det ville begynde at regne. Mange opholdte sig indenfor, spiste middag, læste en god bog... men det var de fleste, ikke alle. Oven på en skomagerbutik boede en kvinde der havde en ekstraordinær aftale i aften. Lejligheden var lille, lummer og blev iscenesat med blød jazzmusik og levende lys - der var ikke nogen elektricitet i denne lejlighed, og beboeren delte et nydeligt toilet med tre andre indlejere... så nydeligt var det ikke altid.
Violet sad foran sit store spejl, hvor alle hendes skønhedssager også var situerede: parfumer, mascara, læbestift, you name it, hun havde det. Hun var indtil videre kun iført en cremefarvet silkekåbe, en hun havde fået af en kunde, der havde sat særlig meget pris på hendes selskab, her var så det finurlige twist - han var en katolsk præst. Tja... alle havde deres hemmeligheder. I aftenens anledning var hendes make-up mere vellagt end den plejede. Hun havde en bleg, lyserød rouge på kinderne, blodrøde læber, og en eyeliner der fik hendes øjne til at ligne katteøjne. Hendes vipper var buet i indbydende buer, hendes hår frit og ekstra krøllet. Hun ville tage en rød, tætsiddende kjole på med tilhørende, røde velourhæle - indtil videre var hun dog ikke nået længere end til de høje hæle. Indendunder bar hun sort blondeundertøj og selvsiddende strømper, der sluttede ved midten af låret, de var sorte og udsmykket med en sløjfe ved låret. Violet sukkede... hun vidste ikke om hun skulle være spændt, nervøs, skidebange eller skide vred. Den mands blod som der ville præge hendes hænder, det var en mand hun ikke ville have noget imod døde. Han havde ikke engang betalt... og Violet havde kun haft sex imod betaling... måske var han en del af mafiaen, men trods det faktum, så gav det ham ikke ret til bare at bruge, heller ikke retten til at slå hende... Hun havde ikke haft nogen kunder i næsten en måned efter hvad han havde gjort imod hende... Måske fortjente det svin at dø. Hun tændte en cigaret og gik hen imod vinduet... hun håbede ikke at den fyr hun skulle hjælpe i nat, var lige så slem og regnede med noget. Hvis det var tilfældet, var der intet hun kunne gøre... Hun turde ikke gøre modstand imod mafiaens mænd, eller stærke mænd i det hele taget. Det var som om at de til hver en tid kunne styre hende... Hvilket var ironisk, eftersom hun var en udemærket dukkeføre selv.
Violet sad foran sit store spejl, hvor alle hendes skønhedssager også var situerede: parfumer, mascara, læbestift, you name it, hun havde det. Hun var indtil videre kun iført en cremefarvet silkekåbe, en hun havde fået af en kunde, der havde sat særlig meget pris på hendes selskab, her var så det finurlige twist - han var en katolsk præst. Tja... alle havde deres hemmeligheder. I aftenens anledning var hendes make-up mere vellagt end den plejede. Hun havde en bleg, lyserød rouge på kinderne, blodrøde læber, og en eyeliner der fik hendes øjne til at ligne katteøjne. Hendes vipper var buet i indbydende buer, hendes hår frit og ekstra krøllet. Hun ville tage en rød, tætsiddende kjole på med tilhørende, røde velourhæle - indtil videre var hun dog ikke nået længere end til de høje hæle. Indendunder bar hun sort blondeundertøj og selvsiddende strømper, der sluttede ved midten af låret, de var sorte og udsmykket med en sløjfe ved låret. Violet sukkede... hun vidste ikke om hun skulle være spændt, nervøs, skidebange eller skide vred. Den mands blod som der ville præge hendes hænder, det var en mand hun ikke ville have noget imod døde. Han havde ikke engang betalt... og Violet havde kun haft sex imod betaling... måske var han en del af mafiaen, men trods det faktum, så gav det ham ikke ret til bare at bruge, heller ikke retten til at slå hende... Hun havde ikke haft nogen kunder i næsten en måned efter hvad han havde gjort imod hende... Måske fortjente det svin at dø. Hun tændte en cigaret og gik hen imod vinduet... hun håbede ikke at den fyr hun skulle hjælpe i nat, var lige så slem og regnede med noget. Hvis det var tilfældet, var der intet hun kunne gøre... Hun turde ikke gøre modstand imod mafiaens mænd, eller stærke mænd i det hele taget. Det var som om at de til hver en tid kunne styre hende... Hvilket var ironisk, eftersom hun var en udemærket dukkeføre selv.
