David Samuel Carr

[David Samuel Carr]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,true][atrb=style, width: 200px; height: 300px; background: #1e1e1e; padding: 2px; border: 1px, bTable][atrb=style, text-align: center]

[atrb=style, background: #dadadf; text-align: center; border: 1px dashed #4e433b;]

DAVID CARR

I am here, not to judg nor condemn, I am here simply to do the hard work no one els want to do. Now, please, be quiet and let me do my job.

GENERELT INFORMATION
FULDE NAVN: David Samuel Carr
KÆLENAVN: David, eventuelt Samuel (se 'Baggrund')
ALDER: 32 år
KØN: Han
NATIONALITET: Amerikaner
GRUPPE: Civil / Højst bydende (Mafiaen)
JOB: Bogholder / Snigmorder

UDSEENDE
HØJDE: 187 cm
VÆGT: 74 kg
ØJENFARVE: Mørkebrune
HÅRFARVE: Mørkebrunt
KROPSBYGNING: Muskuløs, men smidig
DETALJTER:
David har mørkebrune, næsten sorte, øjne, der altid har et sælsomt eftertænktsomt udtryk, der på en gang virker fremmedt og fjernt, og samtidigt kan være varmt og familiært. Over de mørkebrune øjne, hviler to øjenbryn i samme mørkebrune farve som hans hår. Hans øjenbryn er smalle ind mod næseryggen og går ud og bliver breddere mod tindingerne. Ind mod næsen forsvinder hans øjenbryn næsten helt, inden de helt slutter, hvilket ved første øjekast giver ham et lyst og mildt udtryk, men på grund af den tykkelse øjenbrynene får ud mod tindingerne, kan han se dyster ud når han holder dem rigtigt. Men de skaber også en vis forvirring for de folk, der kigger lidt længere på hans ansigtstræk, da det skaber en unormalitet i hans ellers meget neutrale og rolige ansigt. Han har halvlangt hår med en lille smugle krus i. Håret er alting lagt tilbage og holdt tilbage af voks, der får håret til at side blødt ud og ligne at det sider som det ville gøre naturligt. På grund af frisuren er hans pande altid blottet, og de små rynker i panden, er derfor altid synlige for alle og enhver. Han rynker kun panden når han har hovedpine og hvis han studser/tænker grundigt over nået. Når han rynker panden trækkes hans øjenbryn sammen og hans øjne bliver mørkere og mere skjulte bag de tykke øjenbryn.

Han hoved er ovalt og umiddelbart er der ikke nået, der trækker øjnene til sig af særlig grad. Han har en lidt bred hage med en kløft i midten, kæber der tydeligvis tilhøre en mand, men som ikke gør hans ansigtet kanten. I stedet gemmer de sig bag hans høje kindben, der trækker ansigtet ud så det bliver længere og mere feminint end hvad hans andre træk gør for ham. Går man ned i detaljen har han på den måde mange maskuline træk, der ikke alle er lige atraktive, men når man ser helheden i hans ansigt, skaber det en harmoni, de fleste kvinder han har mødt, finder charmerende. Hans næse er nok det, der skiller sig mest ud. Hans næse er klumpet ude i næse, med en kroget næseryg. Set forfra er det kun næsetip, der trækker opmærksomheden hen mod hans næse, men set fra siden, forvandler hans næse sig til et ørnenæb, der i den grad skiller sig ud fra resten af ansigtet. Af skæg har han som regel ikke ret meget. Han er entet nybarberet eller med korte skægstubbe, som regel det sidste.

Hans kropsbygning er hvad de fleste ville betegnelse som ganske normal, måske ikke lige når man ser hans officielle erhvev i betragtning, der burde han nok være en smugle mere skvattet end han er, men ikke nået der springer i øjnene. Det er mere nået man bemærker hvis man begynder at studere ham mere nærgående. Han er muskuløs, og trænner også for at holde sig stærk, men han er ikke pumpen og hans muskler er ikke trænnet til at se på, men i stedet til at være udholdende. Han er måske en smugle højere end nogen, men er igen også lavere end andre, han han hverken bredde eller smalle skuldre, og lange eller korte ben. Når det kommer til hans fysik er han symetrisk opbygget. Hans går altid i jakkesæt, helst gråt, med hvid skjorte, et blåt slips, der matcher det mussegrå jakkesæt, og med vest samt sorte, nypolserede sko. Hans tøj er altid nystrøjet, i hvert fald når han starter sin dag, og det er yderst utænkeligt at man ser ham med løs slipseknude eller anden idikation på at han er afslappet/uformelt klædt. Det er dels takket være dette tøj at man har svært ved at se hans muskulatur, der til at starte med ikke er særlig i øjenfaldende. Men skulle man tage tøjer af ham og beskrive hans fysik, ville det være følgende:

Han har tydeligt markerede muskler på armene og ryggen. Hans skuldre går ind i en V-form på ryggen, og giver ham et slankt, atletiskt udseende. Hans lår er faste og muskuløse, mere end de ser ud til, og hans lægmuskel er lige så veltrænnet. Hans krop er trænnet til at være udholden; til at kunne løse langt og længe i et stødt tempo, og til at tilbagelægge en kortere afstand meget hurtigt. Der ud over har han trænnet sine arme til at løfte/bære tunge, døde objekter. Han kan snildt bære et menneske på op til 60 kilo, da det meste af vægten går til hans ben, men han kan ikke slå voldsomt hårdt. Skal han knock-out'e nogen, skal det være fordi han rammer det helt rigtige sted og ikke fordi han levere en serie stærke slag til hovedet. For ham gælder det om præcision, hurtighed og udholdenhed. Det er det han har brug for i hverdagen, det han har trænnet sin krop til og det hans krop bære præg af at blive brugt til. Men altså; som regel er dette ikke til at se på grund af hans jakkesæt.

PERSONA
SVAGHEDER:

• Splittet personlighed:
  David Samuel Carr er splittet i to personligheder, der lever i samme krop. Den ene er David, den oprindelige personlighed, og den anden er Samuel, en storebror-lignene personlighed der opstod til at forsvare og beskytte den oprindelige personlighed i kroppen. David kender naturligvis godt til Samuels eksistens, men efter flere årtier hvor Samuel har kæmpet for at få ham til at glemme, er det ikke længere nået David tænker på bevidst. For ham er Samuel en meget tæt storebror der bor i Tennesse og de skriver breve til hinanden. Han er helt overbevist om dette og hvis han blev konfronteret med at Samuel er inde i ham selv, ville det højst sandsyneligt betyde et psykisk nedbrud for ham. Samuel ved der i mod alt til David og ved godt at han er den oprindelig personlighed og at det er på grund af ham at han er der. Han er den mest dominerende personlighed, men hans selvkontrol gør at David ikke gå til grunde på grund af ham selv.
  
• Ar og hukommelsestab
  På grund af Samuels tid i kroppen har David en del ar, og nogen af dem har også været alvorlige skader der er hilet på mindre køn maner. Han har ingen andelse om hvor disse ar kommer fra, og sammen med arrene er også en stor del af hans liv sort for ham. Det er som om årene aldrig har været der og han husker ikke at have gjort nået. Med tiden har han skabt sig nogle falske minder som Samuel til dels har hjulpet ham med at skabe gennem brevudveksling, men han har ikke nogen ærlige minder om en stor del af sit liv og undlader derfor overhoved at tænke på det. Hvis nogen bliver ved med at spørge ind til det, bliver han frustreret, irritabel og til dels sur/vred over at han ikke kan huske det og personen ikke bare vil lade det ligge.
  
• Sin søn:
  Både David og Samuel elsker sønnen Thomas over alt på jorden, og hvis der skulle ske ham nået ville det påvirke begge personligheder i en negativ grad. Det er ikke helt sikkert hvad der ville ske, men højst sandsynligt ville David gå ned med en depression mens Samuel ville reagere med vrede og forsøge ta tage grufuld hævn.
  
• Tilbageholdenhed
  Egentlig er både Samuel og David tilbageholdende, selv om det er langt tydeligere hos David. Samuel er bedre til at skjule det og forklæde det som tålmodighed, men også han er tilbageholden og egentlig ret genert når han møder en han kan lide. Det er også hvorfor han holder sig fra dem han kunne forelske sig i, det minder ham om hans svaghed og om hvor han kommer fra. Det er ikke altid det er en svaghed at være tilbageholden, men når det betyder at andre snigmordere når at slå sit mord ihjel før dig, begynder det at blive en svaghed. For Davids vedkomne betyder det at folk ofte overskrider hans grænser og han befinder sig tit i en situation hvor han fortyder at han ikke gjorde nået eller sagde nået for at forsvare sig selv eller andre.
  
• Traditionerne
  David er en meget traditionsrig mand. Alt skal være som det burde være. Familie livet skal være det perfekte liv hvor manden arbejder så kvinden kan være der hjemme og slappe af og passe deres børn, og huset er altid rent og ordentligt. Da det ikke kunne blive sådan, bruger han det meste af sin energi på at få det til at se ud som om alt er perfekt, hvilket i realitet har gjort at han både er den hårdtarbejdende mand og den ordentlige kone der holde rhuset rent og laver aftensmad. Ikke nået han er helt tilfreds med, men det er vigtigere for ham at naboerne tror at alt er perfekt, og det giver ham et kick når de udtrykker en sådan tro. Men hvis nogen kommer ind under facen og giver udtryk for at se hvordan dte virkelig er, bliver han sårbar og usikker.
  
• Sit arbejde
  David har ikke meget andet i sit liv end sin familie og sit arbejde. Han er 'venner' med naboerne og ser dem i det omfang man nu skal, men han har ikke tid til rigtige venner eller fritidsaktiviter. Derfor har han oparbejdet en facade omkring sin arbejdsperson, der gør at folk ser ham som en ensom enspænder, man ikke har lyst til at spørge om vil med ud og have en drink, og det er sådan han vil have det. Men med sin forfremmelse har det været svært at opretholde denne facade, da han nu skal snakke med sine kollegaere i større omfang, og folk begynder at give udtryk for at se at han er mere udadvent end de tidlligere har set, da de begynder at invitere ham med ud til drinks efter fyraften. Det er meningen af at hans arbejde skal være Samuels skalkeskjul, så David ikke bliver mistænkt for at være snigmorder, og nu begynder det at smuldre væk. En ny situation, og det er hverken Samuel eller David særlig god til at håndtere.
  
• Uventede situationer:
  David kan ikke håntere uventede situationer, han skal have alt planlagt og kun hvis tidsplanen køre som den skal, kan han være spontan inden for tidsplanens rammer. Samuel tager det lidt mere køligt når der opstår nået uventet, men kun inden for et smalt område. Hvis det er for uventet eller for omfattende en ændring i planerne, kan han heller ikke håndtere ændringen. Hvis man vil ændre både Samuels og Davids vaner, skal det gå langsomt for sig, ellers går de i panik og bliver stædigt ved med at gøre det samme, for i det mindste ta holde fast i nået der er det samme.
  
• Poison:
  Til dels gælder dette kun Samuel. Samuel har en besættelse med snigmorderen 'Poison', som han er helt overbevist om er en gammel mand. Ham og Poison har krydset veje et par gange og Samuel arbejder nu målrettet med at finde Poison, ved at kortlægge dennes liv. Nået der har vist sig at være næsten umuligt. Poison er en svaghed da det tager en del af Samuels fokus væk fra det vigtige så der er ting han glemmer at bemærke, fordi han har for travlt med at tænkke på Poison. David kender ikke denne person og ved ikke at det kan være en farlig situation for ham og hans familie, men det ved Samuel.
  
• Allergi:
  Da dette er nået fysisk, har både Samuel og David dette til fælles. De er begge allergisk overfor nødder og bistik. Det er ikke nået der påvirker deres liv i størregrad end at de er forsigtige omkring bier og ikke spiser nødder eller fødevare de mistænker for at indeholde nødder. Hvis de indtager nødder svulmer de op og deres hud reagere på allergien ved at blive rød og klø. Inden for 6 timer efter indtagelsen begynder deres lemmer at svulme op og de kan blive kvalt af det ca. 10 timer efter indtagelse, hvis de har indtaget nok mængde nødder og ikke har været på hospitalet for at få hævelsen ned. Så ikke en alt for alvorlig allergi, men alvorlig nok til at kunne være dødelig. Ved bisstik svuvlmer de op inden for 15-20 minutter og vil kvæles hvis ikke de får en insprøjtning mod stikket. Hvis de mærker stikket og derved ved at de er blevet stukket, vil de prøve at suge giften ud med det samme, og hvis dette lykkedes vil de svulme op alt efter hvor meget gift der er trængt ind i kroppen, men døden vil højst sandsyneligt ikke blive et resultat.
  
  FÆRDIGHEDER:
  
• Fysik:
  David er overraskende stærk, men ved det ikke rigtig selv. Han går selv rundt og tror at han har alamindelig styrke, men det er åbenlyst for en hver at han har lidt flere muskler end den normale bogholder har. Selv kan han ikke forklare det da han ikke laver styrketrænning og ikek husker nogen sinde at havde gjort det, og forklare det med 'naturlig styrke' eller overdrivelse fra andres side. Det er naturligvis på grund af Samuel at han har denne styrke, da Samuel går meget op i at deres fælles krop skal være stærk. Han trænner kroppen med jævne mellemrum og holder den stærk og smidig. Dog er han ikke et muskelbundt og han trænner sine muskler til at være udholdende frem for eksplosive, så i kamp mod en stærk mand, er det hans smidighed og et velplaceret slag han ville gå efter.
  
• Klaver:
  David og Samuel kan begge spille klaver, men den musik de spiller er meget forskellig og David er klart den af dem der har det største talent indenfor at spille klaver, hvilket nok mest har nået at gøre med at Samuel ikke har lyst til at være god til det. Samuel bryder sig ikke om at spille klaver, hvor i mod David mindes de gode år med sin mor når han spiller, og derfor ofte ynder at spille på klaveret i hjemmet. Men det er ikke nået de snakker om, dog heller ikke lyver om.
  
• Ordenssans:
  Både David og Samuel har en utrolig ordenssans. Der er ikke meget de ikke øjeblikket ved hvor er, blot fordi de har orden på verden omkring sig. Der er ikke nogen af dem der håndtere uorden særlig godt, selv om Samuel håndtere det nået bedre end David gør. David er nærmest handlingslammet hvor der er nogen der laver rod i hans ting, hvor Samuel mere bare bliver irriteret og ufokuseret fordi han så fokusere på den irritation det er at der er kaos omkring ham. Men deres fælles ordenssans gør også at de kan håndtere så meget mere rod og arbejdspress, bare der er orden i nået, kan de klare voldsom kaos og stress. Og da deres blik altid leder efter orden, er de også meget gode til at finde orden/vaner i andre menneskers liv, hvilket igen leder til andre folks svaghed. Davi dbruger dette til at vide hvor meget han kan presse sine kollegaer og til at finde ud af hvordan de har det, Samuel bruger det til at vurdere om folk er mistænksomme og til at finde det helt rigtige tidspunkt at slå folk ihjel på.
  
• Hurtighed
  Selv om Samuel og Davids fælles krop er forholdsvis stærk, er det i dens hastighed dens største styrke ligger. De han løbe hurtigt og længe, fordi Samuel trænner deres krop til at være udholden. De kan også stå i meget akavet situationer overraskende længe, da det er hvad kroppen er trænnet til. Hver en muskel er aktiv og specielt Samuel er meget opmærksom på dette. At selv de små muskler er blevet trænnet op, gør også at kontrollen over kroppen er så meget større. Desuden gør Samuel meget for at holde kroppen så smidig og fleksibel som muligt, uden at kompromere dens styrke.
  
• Reflekser
  David hatr altid haft skarpe reflekser, da han altid har været observant, men med Samuels skarpe trænning er kroppens reflekser næsten blevet et individ for sig selv. Sådan føles det især for David, der ikke er opmærksom på hvad hans krop kan, hvor Samuel ved mere og derfor i mindre grad ser det på den måde. Men lige gyldigt hvilken personlighed der er den dominerende, så er deres reflekser altid lige skarpe. ]
  
  
  LIKES:
  (Husk at uddyb hvad din karakter kan lide og beskriv hvorfor, minimum 3, gerne flere)
  
  • SAMUEL – Kontrol
    Det at have en vis kontrol over andre menneskers liv, giver ham stor tilfredsstillelse og det er næsten en form for afhængighed han har til det at spionere på andre folk og notere alle deres vaner og ugerninger uden at de ved det. Foruden kontrol får han en følelse af at magt. At han kan systematisere andre menneskers liv i den grad han kan.
    
  • SAMUEL – Manipulation
    At få andre mennesker til at gøre som han ved uden at vide at det var deres egen ide, er en af de ting han elsker højst her i livet. Det, og så det at køre rundt med andre hoveder til de tilsidst bliver så forvirrede at de ikke kan finde hoved og hale i deres egne tanker. På den måde har han dem lige hvor han vil have dem: hjælpeløse og lige til at plukke.
    
  • SAMUEL – Sin lillebror
    Eller for resten af verden: den anden halvdel af duoen ”David Samuel Carr”. Den oprindelige persona som Samuel er udsprunget fra. Han ser dog denne persona som et helt andet individ, selv han godt er klar over at ”David” bor i samme krop som han selv. ”David” er en af de få mennesker Samuel er omsorgsfuld overfor og han bekymre sig meget for sin lillebrors ve og vel. Ingen kan skade ”David” uden at Samuel hævner sig.
    
  • SAMUEL – Barnet
    En af de få direkte links der er mellem ”David” og ”Samuel”, er barnet. På gode dage betragter Samuel dette barn som sit eget så vel som ”Davids”, men på andre dage betragter han det mere som ”Davids” barn og derved blot en nær slægtning. Men han er lige så stor grad omsorgsfuld og beskyttende overfor barnet, som han er over for ”David”.
    
  • SAMUEL – At skrive og læse
    Han holder meget af både at skrive og at læse diverse tekster og notater, og kan huske stort set alt hvad han skriver og læser og kan læse op til 5 tykke bøger om ugen hvis han rigtigt bliver fanget af et emne eller en bestemt forfatters skriveform/sprog.
    
  • DAVID – Regnvejr
    Han elsker regnvejr. Regnvejr har en beroligende effekt på ham, og lige gyldigt hvor stresset han end kan være, vil lstille, øbende vand eller regn altid få ham ned på jorden igen. Det er også mens han betragter regnen at han tænker bedst, og det er her han gør sit bedste arbejde. Man kan næsten sige at han har en facination for regn, da hans blik altid vil søge mod vinduet hvis det regner. Men han er ikke specielt vild med at være ude i det, og hvis det stormer er det en helt anden historie. Der søger han så langt væk fra vinduer og andre åbninger i muren, som han overhoved kan komme.
    
  • DAVID – Cigaretter
    Både David og Samiel ryger, der e ringen forskel der, men hvor Samuel mere ser cigaretterne som en afhængihed, en nødvendighed i hverdagen, er David bedre til at nyde sin cigaret. Han ryger lidt mindre end Samuel, men dette har lige så meget at gøre med hans arbejde - det er ikke så praktisk at ryge over regnskabsbøgerne, og siden hans kone ikke acceptere at han ryger inden for i hjemmet, så er det begrænset hvpor meget han ryger. David er ikke helt sikker på hvorfor han kke må ryge inden for, men acceptere det og ser det som en del af hendes psykiske nedbrud.
    
  • DAVID – God mad
    David er generelt god til atr nyde de små ting i hverdagen, og mad er ikke nogen undtagelse. Det er ikke fordi han spiser overdrevne mænger af mad, men han kan godt lide at det smager godt når han endelig spiser, og derfor spiser han heller ikke vildt meget i løbet af dagen, da han er ret kristisk hvad angår sin mad. I hjemmet er det som regel ham selv der laver maden, da hans kone som regel brænder det på eller bare ikke reagere på ordet 'aftensmad'. Men så er det godt at han har tilbragt en god rum tid i køkkenet med sin mor, og at han med tiden har fået lært sig selv hvordan man får mad til at smage godt nok til at han selv gider spise det. Selv om han ikke er nogen gourme-kok, er han ganske acceptabel i sine egne øjne. Samuel er ligeglad med hvad han spiser, han spiser når han er sulten og spiser hvad der bliver serveret.
    
  
  
  DISLIKES:
  
• ”Davids” kone
  Dette er kun Samuel. Han hader hende, kan ikke udstå hende. Hun er grunden til hvorfor han aldrig besøger ”David” eller nærmer sig huset. For Samuel er hun et manipulernde monster. Der er ingen grænser for hans foragt for dette kvindemennesker og han har ved flere lejligheder overvejet at slå hende ihjel. Det eneste der stopper ham er at han ikke vil udsætte ”David” for det at miste sin kone.
  
• Vand
  Ikke vand som i regn eller badevand. Nej her handler det om at have hovedet under vand, følelsen af at drukne. Det sider meget dybt i både Samuel og David at drunkedøden ville være den værste død og særligt Samuel reagere meget voldsomt hvis han får hovedet under vand. David går mere i panik og bliver som lammet. Det kommer også hvis de står i vand til livet, og specielt hvis vandstanden stiger, går de i panik og kan ikke holde hovedet koldt. Hverken Samuel eller David ved hvorfor de har det på denne måde, men de har halvt om halvt konkluderet at det må være grundet nået der skete som helt lille eller måske endda som baby.
  
• Manupulation og udnyttelse
  At blive manipuleret eller blive opdaget i at manipulere andre er nået begge personligheder ikke bryder sig om. David bryder sig ikke rigtig om at manipulere andre, han mener det er uærligt og et tegn på desperation, men nogen gange tager han sig selv i at gøre det alligevel. Samuel elsker at manipulere andre, men fælles er at de begge ikke kan klare at blive manipuleret. Særligt når de ikke ser det komme og det først går op for dem efter det er hændt at de blev udnyttet eller manipuleret.
  
• Folk der mangler manere, takt og tone
  De kan simplethed gå dem så meget på. Folk der ikke kan fornemme hvad man skal sige og i hvilke rammer de nu befinder sig i. eller folk der griner af deres egne vittigheder. Da det har betydet så meget i Davids opvækst at man havde manere og kunne begå sig i finere hjem, sidder det meget dybt i både Samuel og Davids personlighed, at det bare er nået man kan. Og de kan virkelig blive irreteret på folk der ikke forstå det. Hvis det er virkelig slemt, kan de blive vrede, men det er naturligvis ikke nået de viser. For DE har jo manere!
  

PERSONLIGHED:
DAVID er vokset op med en mor der underviste i klaver i de lidt finere borgerlige hjem, og har derfor fra en meget tidlig alder lært hvordan man skal begå sig hos det finere borgerskab. Det er så at sige en af byggeklodserne i hans personlighed, og han er derfor altid, som udgangspunkt, høflig. Han er meget omsorgsfuld og tager sig godt af kollegaer, deres familie, sin egen familie, sine venner og vildt fremmede der ser ud til at have brug for at tale med en udefrakommende. Han er dog ikke særlig god til at åbne sig op overfor andre og holder sit eget liv privat fra alle andre. Han er ikke typen der bare plabre løs om hvad der er sket i hans gete liv, men ved godt at folk forlanger åbenhed før de selv tør åbne sig op. Derfor har han lært sig selv at virke åben, uden at udveksle private oplysninger om sig selv. Hvis man spørg hans kollegaer vil de nok kalde ham proffesionel, men vil bruge betegnelsen 'ven' om deres bekendtskab med ham. Men hvis man spørger ind til hvad de ved om ham, vil de falde til kort, da han ikke fortæller nået om sit privatliv andet end det overfladiske 'det går godt', men kun hvis man presser ham lidt.

Han er meget naturlig at være sammen med og hvis man først kommer der ind hvor han stoler på en, vil man finde ud af at han er en meget åben person med mange interesser. Han har ikke nået imod at fortælle om sine holdninger, meninger og drømme, men privatlivet, det der sker inden for hjemmets fire vægge, det bliver inden for hjemmets fire vægge. Lige gyldigt hvor meget han så stoler på dig. Skal du finde ud af nået om hans privatliv eller hans fortid med sine egne forældre, bliver du nød til selv at gætte det. Men hvis man rammer rigtigt, vil han så heller ikke benægte det. For det første fordi David er en utrolig dårlig løgner, og for længst har opgivet at lyve direkte overfor folk, og for det andet fordi han syntes det er forkert at lyve. Han er jøde, men skilter ikke med det. Folk må syntes og tro hvad de vil, det skal han ikke bestemme over, og det er da heller ikke en tro han praktisere i særlig stor stil, men det er alligevel med i hans bevidsthed og er med til at styre hvad han gør og hvad han ikke gør. Fx vil han altid prøve at hjælpe en i nød så godt som han nu engang kan, men har ingen skrubler med at efterlade folk i en forkert tro. Så længe han ikke fortæller en direkte løgn for at få dem til det, så har han ikke nået i mod det.

Han reflektere meget over de ting han ser og opfanger omkring sig, og kan godt lide at analysere andre mennesker, gætte på hvad deres historie er og så bare lade det hænge ved troen. Han er ekstremt god at dømme mennesker på forhånd, og du kan være sikker på at han allerede inden det første håndtryk har et meget klart billede om hvem han tror du er og hvad han tror har gjort dig til den du er. Kunsten er så at modbevise det han selv mener at se i dig, og heldigvis er hans dom over andre mennesker aldrig stærkere end at den kan modbevises. Det er ikke et fast billede, han mudificere det gerne til nået der passer bedre, efter hånden som han lærer dig at kende. Han er ikke en skærtejæger, selv om han godt kan beundre en kvinde for hendes udseende. Han er tro mod sin kone, om hun så er tro mod ham eller ej har intet med ham at gøre.

SAMUEL er Davids splittede personlighed er derfor udsprunget af hvem David var som 7-årig og de behov han havde den gang, hvilket var en storebror. David havde brug for en strorebror der kunne beskytte ham mod det rod der var hans egen familie, og det skabte han så med Samuel.

Samuel er beskyttende, men ikke specielt omsorgsfuld. Han kan godt være det, og er det overfor dem han kan lide, hvilket bestemt ikke er alle, men for fremmede mennesker, er han ikke ligefrem omsorgsfuld. Han er kontrollerende, egoistisk og tror han er meget bedre end alle andre. Han lider under den tro at alle andre har brug for ham, men føler sig samtidig for god til at ville gøre dem den tjeneste og hjælpe dem. Hvis man får hans hjælp, står man i gæld til ham og han vil tage sin tjeneste tilbage en dag hvor han mener at han har brug for den. For han er ikke bange for at indrømme at han nogen gange har brug for andre, han ser ikke sig selv som uovervindelig på nogen måde, men er ret selvoptaget, hvilket man hurtigt lærer hvis man kommer lidt ind på livet af ham.

Hvis man er hans ven, eller han er forelsket i dig, vil mand og se en helt anden og mere følsom side, der i høj grad minder om David. For holder han af dig, vil han bekymre sig for dig og beskytte dig. Intet problem er for stort til at han ikke kan overskue det, og ingen fare er for stor til at han ikke vil kaste sig ud i den for at redde dig. Havde han været i sin egen individuelle krop, ville han gladelig ofre sit liv for at redde dit. Men nu hvor han er opmærksom på David, de rjo også lever i kroppen, er det lidt mere kompliceret end som så.

Samuel er naturligvis også jøde, det er svært at undgå, men det er ikke nået der betyder nået for Samuel, på nogen måde. Han tænker ikke på det og er ikke tynget under hvad moralen eller religionen byder ham at gøre. Hans regelbog er udformet på grundlag af takt, tone og manere, hvilket man jo så kan diskutere har nået med moralle at gøre, men det er han ligeglad med. han er ikke bange for at tage fejl og bliver han rettet er dte hvad det er, nået der har gjort ham klogere. Men inden i vil det gå ham på, da han er ekstremt konkurrence præget og hader at tabe. Man kan på den måde sige at han er fanget bag sin plig og hvad han mener er manere.

Nogen ville nok kalde ham charmerende, han ville i hvert fald selv kalde sig det, og kan i den grad godt være en skærtejærge hvis han ser nået han kan lide. Han er kold overfor om hun så er sammen med en anden eller ej, hvis han kan lide hende og hun ser ud til også at kunne lide ham, så er der kun én grænse og den hedder ' David'. Hvis det er en person, eller der er personer til steder, der på nogen måde har med David at gøre, så holder han lav profil. Dette betyder så også at han som regel holder sig fra de steder hvor David/hans kollegaer, normalt ville komme, hvilket så gør at han mere befinder sig i den fattige del af byen.

Samuel er fuldt ud opmærksom på Davids eksistens og ser deres forhold på denne måde:
Hvis Samuel ikke var der ville Davids liv falde fra hinanden, da han så ikke ville være stræk nok til at holde sin (frygtelige) kone ud. Men hvis Samuel tog mere kontrol end han har nu, ville David gå til grunde og Samuel ville helt overtage kroppen. Han ville på den måde havde forrådt sig selv og stukket sig selv i ryggen. Derfor biver han på sidelinjen og holder styr på hans liv uden alt for meget indgriben, mens han i større og større grad keder sig og derfor bruger mere og mere tid på sig selv, hvor han har kontrol over kroppen. Men han mener at David kom først og derfor har førsteret på kroppen.

David selv tror at Samuel er hans storebror der bor et andet sted i landet og har sit helt eget liv. Han skriver med ham, og har svagt minder af at havde haft en barndom med ham, men møder ham aldrig da hans brors liv er for travlt til at de kan mødes. Et eller andet sted i hans underbevidsthed, uden om Samuels persona, ved han dog godt at Samuel er en person inde i ham selv.

HISTORIE
FAMILIE:
Mor: Elisabeth Carr (født Lockwhite), 55 år, klaverlære, husmor
Far: Frank Carr, 58 år, havnearbejder, drukkenboldt
Storebror: Samuel Carr, lever i Tennesse, David's anden persona

David har aldrig haft en far og har aldrig set Frank som sin far. For ham er Frank en voldlig mand hans mor skulle reddes fra, men desværre mente hans mor at Frank havde brug for hende og hun kunne derfor ikke forlade ham. Hun håbede vel på at hun kunne redde ham fra ham selv. Davids far drak de fleste penge bort og kom fuld hjem til Davids mor som han så bankede og mere ellere mindre voldtog, mens David lå i værelset op til. Efter han forlod familien er hans mor død i hans øjne. Den kvinde han kendte findes ikke længere og den mand hun kaldte hans far har altid været død i hans øjne. Ikke eksisterende. Nu er hans familie:

Kone: Stephanie Carr, 29 år, hjemmegående husmor med psykiske problemer
Søn: Thomas Carr, 3 år, hjemme hos sin mor

BAGGRUND:
Da hans baggrundshistorie blev lidt omfangsrig, er her en kort og meget enkel gennemgang af hans liv. Hvis du vil vide mere, så læs hans uddybende baggrundshistorie i næste post.

Den korte version:

• Født i 1899 af Elisabeth Carr (Født Lockwhite) og Frank Carr.
  
• Elisabth Carr fra den højere ende af middelklassen, klaverlære.
  
• Frank Carr fra den fattige klasse, havnearbejder.
  
• Vokset op med almindelig skole og hjemme undervisning fra sin mor. Vokset op med synet af hans familie der smuldrede væk under hans ben i takt med at hans far drak pengene væk og blev voldlig overfor hans mor, og hans mor mente hun kunne redde hans far. Udviklede i denne forbindelse en splittet personlighed for at beskytte sig selv mod hans fars overgreb på hans elskede mor.
  
• Stak af fra byen Bridgford som 17-årig for at søge lykken andet steds. Blev fundet af en pensioneret lejesoldat og krigsveteran, der oplærte ham til at blive den lejemorder han er i dag.
  
• Rejste til Europa da hans mentor blev dement, og blev trukket tilbage til Amerika i sin søgen efter en anden lejemorder, Poison.
  
• Besluttede sig for at falde til ro med et almindeligt job og en familie, hvor efter han fandt sin vej tilbage til Bridgford.
  
• Blev forlovet, flyttede i hus, blev gift og fik en søn.
  
• Så tabte hans kone deres andet barn, hvilket knækkede hende og hun begyndte at forandre sig drastisk. Nu lever han sammen med hende og deres søn og kæmper for at opretholde det perfekte liv overfor verden udenfor, mens hans lykkelige liv smuldre sammen bag murerne.
  
• Har netop fået en forfremmelse og dermed og lønforhøjelse. Overvejer at ansætte en barnepige hvor at afhjælpe hans kone i hjemmet i håb om at det vil gavne hendes nuværrende tilstand.
  

Purple

20 ÅR | BEN BARNES | CA. 7 ÅR

[David Samuel Carr]

UDVIDET HISTORIE

BAGGRUND:
For at fortælle dig min historie, eller rettere vores historie, bliver jeg nød til at starte et helt andet sted. Nemlig for godt 55 år siden i et yndigt, hvidt hus i den finere ende af det borgelige kvarter, hos familien Lockwhite. Familien Lockwhite var på dette tidspunkt en ganske lille familie bestående af en mand, der arbejdede i banken, og en kvinde, som havde arbejdet som klaverlære tidligere i livet, men som nu var hjemmegående. Et ganske lykkeligt ægtepar i midten af tyverne. Men dette år, blev familien lidt større; Elisabeth Lockwhite blev født. Og for den menige mand har dette garanteret ingen betydning, men for min og Davids eksistens, havde det stor betydning. Denne Elisabeth vil nemlig blive vores mor senere i livet. For at gøre en kort og kedellig historie endnu kortere kan jeg sige at hun voksede op i trygge og kærlige rammer, hvor forventninger til hende var høje, og garanteret endnu højere da hun blev familiens eneste barn.

Godt 17 år efter, efter et liv med klaverundervisning, privatskole og sociale samlinger, møder hun Frank Carr, havnearbejder og 20 år af alder. De falder i en stormene forelskelse og efter et halvt år hvor de har ses uden at forældre ved det, frier Frank til Elisabeth og de bliver nød til at fortælle det til hendes forældre, hvor forlovelsen ikke ligefrem falder i god jord. Da det går op for Elisabth at hendes forældre aldrig vil give hende deres godkendelse til at hun er sammen med hendes hjertes udkårne, løber hun væk, for aldrig at vende tilbage igen. De næste par år boede det unge par i Franks lille lejlighed ved havnen, hvor de begge arbejdede for at spare sammen til det hus Frank ville give sin forlovede. Selv arbejde Elisabeth som hjemmelære og klaverlære og efter 3 hårde år, havde de endelig penge nok til at låne penge til det lille hus hvor de skulle leve det perfekte liv sammen og hvor deres børn skulle vokse op. Men der skulle gå 4 år til, før Elisabeth skulle opleve at blive mor. Gang på gang måtte de nyforelskede sande at Elisabeth ikke blev gravid, eller trøste hinanden fordi hun tabte barnet. Hvilket kun gjorde lykken endnu større da hun så fødte en perfekt lille dreng.

I starten gik Elisabeth hjemme og passede sin søn, mens hendes mand arbejde dobbeltvagt i havnen, men da deres søn, der fik navnet David, blev stor nok til at forstå vigtigheden af plig og stilhed, begyndte hun at arbejde som klaverlære, hvor hun tog sin lille søn med. med tiden arbejdede hun mere og mere og David var i højere og højere grad overladt til sig selv ligesom de andre drenge i kvarteret. Da David havde fyldt sit 4. år begyndte den lille, hårdtarbejdene familie at krakkelere. Frank kom oftere og oftere fuld hjem fra arbejde og hans mor måtte arbejde stadig hårde for at få råd til mad hver måned, mens hun var nød til at byde en fuld og voldlig mand velkommen hjem hver aften. Hun prøvede at skåne David, men børn ser så meget, og lige så stille begyndte David at udvikle end beskyttende storebror. Det startede i det små. Først med at han ville ønske at han havde en storebror, der kunne gøre nået. En storebror, der kunne beskytte hans mor for Frank og som kunne fortælle ham at dte hele nok skulle gå. Selvfølgelig vidste David ikke at Frank var ubehagelig fordi han var fuld, og han forstod heller ikke helt klart hvad der egentligt skete på den anden side af den døren, når hans mor lukkede og låste den. Det var først senere hen at han lærte det.

Da han havde fyldt sit femte år var han nåede så langt i drømmen om en storebror, at han nogen gang ville lade som om han var sin egen storebror og ville snakke med sig selv om om han var denne storebror. Men kun når han var alene, ud ad til skulle alt være perfekt. Det sagde hans mor altid, og så var det det han gjorde. De ældre legekammerater han havde haft fra gaden, begyndte at blive medlemmer af bander og pressede de yngre drenge til også blive medlem. Selv var David ikke særlig god til det med at være i en gruppe af andre, hvor folk bestemte over ham. Og så havde hans mor udtrykkeligt bedt ham om at holde sig langt væk fra de bander, han nu stod overfor. Så han undgik dem lige så listigt og uden at skabe øet opmærksomhed om sig selv, og så vendte han tilbage til sin mor for at være der for hende når Frank kom hjem. Og hver gang han kom fuld hjem, ville han love sig selv at han aldrig ville udsætte sin kone for det. At han ville skabe nået i livet og hjælpe sin mor væk fra den mand der gjorde hende ondt. To år senere, ville det munde ud i hans første konfrontation med Frank, hans såkaldte 'far'.

I løbet af de to år var meget sket. David var startet i skole, og brugte alt tid der hjemme hos sin mor, til at lære det hun vidste, så han kunne gå op i skolen og imponere læren, der altid blev imponeret over David. Nok mest fordi han var søn af en havnearbejder, men stadig havde plig, takt og tone og respekt for lærerinden. Alt sammen nået han lærte af sin mor, og som han blev moppet for af de andre drenge i kvarteret. Men så længe han kunne tale sig ud af det, så han det ikke som et problem. Også hans 'storebror' var vokset med årene og blevet mere betydelig og fremtræden, men var dog stadig en fuld integreret del af Davids personlighed. Lige indtil den da hans far kom hjem mens David var i stuen. Hans mor kunne altid høre Frank når han kom hjem, men i dag havde hun ikke hørt ham og havde derfor ikke nået at gemme ham væk. Frank greb sin søn om skuldrene og begyndte at fortælle ham om hvor uduelig han var som søn, ikke nået der rørte David det mindste, det var han vandt til. Så gik han i stedet over til at nedgøre hans mor og fortælle David om hvor doven og uduelig hans mor var og hvordan han aldrig skulle finde sig en sådan kone. Det var mere end hvad David kunne tage, og han skubbede Frank væk for i stedet at stille sig forsvarende foran sin mor og forsvare hende. Det næste han husker er en knytnæve, der rammer ham hårdt i ansigtet og så blev alt sort. Næste gang han vågnede op var godt 6 minutter senere, til en kvindes klynken og en mands prusten og stønnne. Han slog øjnene op og så direkte ind i sin mors desperate øjne. Forsigtigt så han op og fik øje på sin far, lænet ind over hans mor. Så lukkede han øjnene og bød mørket velkomment. En velkendt stemme talte til ham, bød ham at lade ham komme til og sætte Frank på plads, men han ignorede den og gled væk, væk fra hans mors klynk og ind i mørket.

Næste dag blev han vækket af sin mor som sædvandeligt, og så alligevel ikke helt. Der var nået anderledes over hendes forsigtigt opmundrende smil og de matte øjne. I dag var de også sørgmodige, det havde de aldrig været før. Han kunne mærke en svigende smerte fra sine kindben og sin kæbe, der hvor Frank havde ramt ham i går. Så vendte det hele tilbage til ham. Den fulde mand, hans rædselsslagne mor, slaget, de klynkende lyde og det hårde prusten og stønnen fra en ophidset mand, og så stemmen. Det velkendte stemme han ikke lige kunne sætte et ansigt på. Og da han kom i tanke om den, vendte den tilbage. ”Ikke nu lillebror, vi snakker om det senere.” David smilte roligt op til sin mor før han så rejste sig fra gulvet, lidt usædvandeligt, og satte sig op til morgenbordet der stod dækket med alt hvad der skulle være til en morgenmad. Det var lørdag, Frank var allerede taget af sted og hun havde virkelig givet den gas i køkkenet for at forsyne sin søn med det bedst og mest veldækkede morgenbord hun kunne give ham. Han var egentlig ikke sulten, men besluttede sig for at spise nået af alt og stoppede først med at spise da han ikke kunne få en enkel bid mere ned. Det var tydeligt at det glædede hans mor at han tog så godt fra sig, på en eller anden måde følte hun at hun havde gjort det godt igen, så godt som hun nu kunne. Efter morgenmaden tog David sin slangebøsse og forlod huset som han altid gjorde, men i stedet for at opsøge sine venner, fandt han et stille sted hvor ingen kom, et gammelt lagerhus, der var for faldefærdigt til at nogen ville gøre nået ved det. Her ville han de næste par uger mødes med sin storebror og de brikker blev lagt i Davids splittede personlighed. Inden måneden var omme var Samuel blevet til og han begyndte at overtage i de situationer, hvor Frank kom fuld hjem. Med tiden fik han David til at glemme sin storebror, til at glemme at han egentlig var en del af sig selv og efter flere år lykkedes det 'Samuel' at få 'David' til at glemme ham. Han var nu en persona for sig selv, Davids storebror og hun han vidste at det ikke var sådan det hang sammen. Kun 'Samuel' huskede at de en gang havde været et og af hvilke grunde han var blevet skabt. Det eneste der var tilbage i David var et brændende had til denne mand, Frank, og en trang til at gøre alt hvad han gjorde forkert, rigtigt. Han ville skabe et godt liv for sin kone, et trygt liv i kærlige rammer. Og så ville han rede sin mor. En opgave der ville vise sig langt svære end først anset.

Ved afslutningen af sin almene skolegang besluttede David at det var på tide at forsvinde ud af Franks liv, og han ville tage sin mor med. Men han kom hjem og fortalte hende at nu skulle de gå, smilte hun blot sødt til sin søn, uden liv bag de blå øjne, og fortsatte med opvasken. Han prøvede igen, stadig ingen reaktion. Så gik han hen til hende og tog hende roligt i armen for at tage hende med, hvor hun blot vente sig mod ham og smilte påståeligt. ”Din far har brug for os, han har brug for mig. Jeg kan ikke gå, David. Hvem skal ellers passe på ham. Han er god nok på bunden, det ved du godt.” Nej, det vidste han ikke. Han kunne ikke huske nogen sinde at havde set nået godt i Frank og han havde det som om han skulle kaste op da hun kaldte ham for hans 'far'. Efter flere forsøg måtte han til sidst indse at han ikke ville få hende til at tage med og meget modvilligt forlade huset uden hende. Flere gang evar han ved at vende om, kun vel hjælp af en meget anonym storebror bag i hovedet, lykkedes det ham at fortsætte uden sin mor, og han ville snart befinde sig på vej ud af byen Bridgford for at finde sig et bedre liv et andet sted uden familie og venner, langt væk fra alt hvad han nogen sinde havde kendt.

Som man nok kunne sige sig, gik det ikke helt så godt som det kunne have gjort. Han tog toget til nærmeste storby og vandre så ellers gaderne tynde indtil han hverken havde penge eller flere genstande at sælge. Siddende i en gyde, gennemblødt i regnen og håbløsheden lysende ud af øjnene, fandt en bande unge ham, der kedet sig alt for meget og syntes han kunne være sjov at nedgøre. Forkert mand på den helt forkerte dag. De stoppede op for enden af gyden; David blev opmærksom på at han var set. De tog et skridt ned af gyden; David gled i baggrunden til fordel for Samuel. De kom inden for en radius af 2 meter, Samuel talte sit første ord. ”Stop. Hvis jeg var jer ville jeg vende om nu.” Stadig med blikket rettet mod brustene foran hans fødder, talte han med så stor ligegyldighed i sin stemme at det ville løbe hvem som helst koldt ned af ryggen. Han var træt, han var gennemblødt og var der nået han ikke havde overskud til så var det tre fyre, der ville skubbe rundt med ham. Selvfølgelig grinte de blot af hans advarsel og fortsatte deres plan mod hans velbefindende. Da den første rørte hans skulder, rejste han sig og sendte den første knytnæve i ansigtet på den unge mand, der faldt bag over i overraskelse og af slaget. De to andre trådte per automatik et skridt tilbage, inden de så kastede sig over Samuel, der slog fra sig det bedste han havde lært. Netop som det hans nederlag så ud til at være sikker, brød et pistolskud den fugtige luft og al bevægelse stoppede. For enden stod en mørk skikkelse i lang sort frakke og med en pistol rettet mod himlen, nu hvor han havde fanget alles opmærksomhed, rettede han den i stedet mod gruppen af mænd. Banden løb og Samuel blev stående tilbage, ligeglad med hvad der ville ske, men sikker i sin sag om at han ikke ville dø uden kamp. Den mørke skikkelse trådte roligt tættere på indtil han var så tæt på at Samuel kunne se hans ansigt. ”Mit navn er Fredrick, og du kunne ligne en, der trængte til et tag over hovedet og nået tørt tøj.” Så gik han videre forbi Samuel og videre ud fra gyden ud på gaden, hvor han kastede et sløvt blik hen over skulderen i retning af Samuel der af ren forbløffelse ikke havde rørt på sig siden mandens ord. Pistolen var pakket tilbage ind under frakken, han stod med ryggen til ham, sårbar, viste tillid. Men hvorfor? Det havde han ikke tid til at tænke på nu, havde han brug for at få varmen.

Denne aften var sidste gang David viste sig i mange år. De næste par år blev Samuel lært op i kunsten af bruge en kniv. Manden i gyden var en pensioneret lejesoldat og krigsveteran, der længe havde kedet sig, men som ikke syntes han var i form til at tage imod de mange jobs han blev tilbudt. Så da han så Samuel den dag i gyden, så han et næsten hvidt læred han kunne male på. En mulighed for at få lidt mening tilbage i sit liv. Det tog tid før Samuel fandt ud af manden fortid, det første lange stykke tid gik med at han arbejdede for ham og gjorde sig fortjent til at få vist ydereligere tillid. Med en dag forklarede han ham sagen, den dag han var nød til at lægge kortene på bordet for at komme videre i sin plan. Nu havde han testet ham og fundet ham tung nok til at arbejde videre med. Samuel havde udvist et naturligt talent for balance og et godt kaste øje samt en fortrindelig ordenssans, selvkontrol og ikke mindst tålmodighed. Samuel havde selv svært ved at se den med selvkontrol, men hvis man påstod at han besad denne evne, ville han da ikke sige ham i mod, selv om han havde ham mistænkt for mere at gå op i Samuel kunne begå sig lige så godt på havnen, i det fattige kvarters gader, den middelmådige borgerklasse og de finere stuer. Han kunne begå sig hvor som helst bare han lærte de rigtige samtale evner og måden man skulle holde ryggen på.

Der gik ikke lang tid før Samuel fik sit første mord, naturligvis bare en test og hans mentor var med ved sidelinjen, bare for at se om han ville kunne slå ihjel. Det er hverken nået Samuel tænker tilbage på med glæde, sorg eller nogen andre følelser. For ham var det her hans liv sluttede og hans mission startede. Han kunne ikke slå manden ihjel, kunne ikke få sig selv til at trykke på aftrækkeren og tage mandens liv, så derfor endte hans mentor med at gøre det for ham, hvilket selvfølgelig kostede Samuel dyrt bag efter. Det eneste der blev sagt til ham var: ”Nogen mennesker er verden bedre foruden, du er her ikke for at dømme hvem der skal blive eller ej, du er her fordi der er nogen der er nød til at gøre det hårde arbejde, og det er dig!” De ord ville han aldrig glemme, og de blev fundamentet til hans mission og fremtidige karriere. Og denne gang blev sidste gang Samuel ikke fuldente et mord.

Med tiden blev han mere selvstændig og begyndte selv at vælge sine mord. Han ville altid vende tilbage til sin mentor med de oplysninger han fandt om sine mord, men meget andet havde hans mentor ikke del i. Og med tiden blev han også mere og mere dement. Til sidst kunne han ikke genkendte Samuel mere, og det var der Samuel tog sin afsked. Han havde fået den far han aldrig havde haft, og kunne ikke holde ud at se ham i den tilstand han nu var i. Derfor slettede han de få spor der var af ham, og forlod byen ved første givne lejlighed, omkring 2 måneder senere. Han tog til Europa for at få lidt luftforandring og slog sig for en tid ned i Paris hvor han blev forelsket i kulturen, byen og kvinderne. 23 år, fri og spændende. Han levede livet og nød hvert sekund af det. Eller, det var måske for meget sagt. Han lærte aldrig at holde af det at tage et andet menneskes liv, men blev i stedet afhængig af at spionere sine mord, forfølge dem hvor en de gik og skemalægge hver enkel bevægelse de foretog sig. Altid i kodesprog, aldrig nået man ville kunne forstå. For sportens skyld begyndte han at lave et specifikt kodesprog til hvert job og ville kun skrive få stik ord ned i dette kodesprog, blot for at vække hans hukommelse om nået. Det kunne fx være:

Noteret: NE HHQ SE //$
Oversættelse: Mørk nat. Anden fuldmåne. Ude. Flere personer. Rød kjole. Middag.
Betydning: En mørk nat i februar måned ved den første fuldmåne var han ude og spise med en smuk kvinde i rød kjole. Hvilket så igen ville betyde at hav af flere indformationer som han ville komme i tanke om når han først fik givet de faste informationer. Som en film der ville gå i gang for hans indre blik ville han gense denne aften i miste detalje og genopleve den information han i virkeligheden havde noteret. Som fx at hans mord denne pågældende aften blev præcenteret for en ung forretningsmænd, der ville mødes med ham to dage senere klokken 14:30 på sit kontor i en isolret bygning, hvor de ville være nød til at være alene så Samuel der ville kunne slå til og slå ham ihjel.

Det hele blev generelt en sport for Samuel, en underlig drøm hvor han i nattetimerne ville feste med smukke kvinder, og i dag og aften timerne ville spionere dem han skulle slå ihjel. Det hele blev en smugle uvirkeligt for ham, men han vågnede brat en nat hvor han var vendt tilbage til Amerika for at fuldføre et meget attraktivt mord. Det var en stjerneklar nat og hotellets 12. etage lå øde. Samuel havde spioneret ham i godt halvanden uge inden han valgte at slå til, men nogen ville komme i forkøbet. Det han havde prøvet før, men denne gang var anderledes. Denne gang havde han nemlig vendtet på to. Den ene var hans mord, den anden var en anden lejemorder, der nu tre gange havde taget en mord for snuden af ham. Han ville komme ganske få minutter for sent for at finde sit mord ligge død på gulvet, forgiftet. Det havde taget ham tid at spore den skyldige, en mand der gik under navnet Poison, og nu havde han ham. I de snart 4 måneder hvor han havde ledt efter ham havde han set en mand ganske kort som han mente var denne 'Poison'. En ældre herre, som han måtte sige havde skuffet mig, men han havde tjekket det yderligere og der var ingen tvivl, det måtte være denne ældre herre. Det kunne også forklare giften, når han nu ikke var så fysisk stærk. Generelt havde det givet meget god mening, men Samuel var ikke tilfreds med et kort glimt. Han ville have ham helt tæt på og havde derfor brugt dette mord som lokkemad for at få ham frem i lyset. Om det ville lykkedes havde han tvivlet på, men håbet var der.

Han var gået ind på hotelværelset. Lyset var tændt, manden der skulle dø lå som forventet allerede død på gulvet med en spilt drink nær den kolde hånd. Samuel så op, en mørk skygge stod ved vinduet og så sig overrasket over skulderen da Samuel trådte ind. En kvindes skygge. Samuel blev forvirret og vidste ikke hvilket ben han skulle stå på, så tog hun hånden op til panden og gjorde en soldats gestus til ham, inden hun kastede sig ud af vinduet, ned på balkonen neden under og forvsandt ind i hotelet og videre væk. Samuel prøvede at følge efter hende, men måtte meget hurtigt indse at han havde mistet hende. Hvem hun så end var. Det forvirrede ham at hun havde været der, for der var bnået bekendt over hende som han ikke lige kunne sætte fingeren på. Som om han havde set hende før et sted, uden hun havde haft betydning. Meget irriterende. Men det ville ikke blive sidste gang han ville have denne følelse.

26 år gammel, forvirret og irritabel i en Amerikas storbyer, hvad bedre end at drikke sig fuld og glemme det for en stund? Og det var lige præcis hvad han besluttede sig for at gøre. På en bar mødte han en mand som han faldt i snak med. De talte om mandens hustru mens de trak tykt igennem og Samuel konkluderede efter 4 timers druk og tung samtale, at han burde finde sig en god pige og gifte sig med hende. Slå sig ned i sin hjemby og stifte en familie. En konklussion der hang ved selv efter tømmermændende havde lagt sig igen dagen efter. Tanken vækkede nået i ham han for længst havde pakket væk, en del af ham der drømte om det stille liv og en hustru. Et par børn og et fint lille hus med hvidt stakit og en rosenbusk. Det var han lillebror, han havde helt glemt hans lillebrors behov og liv. Hvordan det egentlig gik med ham nu? Det var længe siden han havde snakket med ham sidst, eller overhoved hørt fra ham. Mon han havde det godt? Så Samuel satte sig ned på en bænk i en park og planlagde sin tilbage træden. Hvordan ville han stadig kunne leve samtidigt med at David havde et liv? Ved et tilfælde satte en aldrene mand sig ved siden af ham på bænken og begyndte spontant at snakke om sit liv. Samuel hørte kun efter med et halvt øre, så meget som det nu var muligt for ham. Det var nået med en uduelig bogholder i en afdeling i Bridgford. Egentlig var det navnet 'Bridgford', der fangede hans opmærksomhed. Manden var ejer af en stor kæde af herrebutikker og var fustreret over at han bogholder i Bridgford brugte flere penge end nogen andre butikker. Der var underlige poster som han ikke kunne få ham til at forklare hvad var, og havde derfor været nød til at fyre ham. Spontant fik Samuel sgat at han kom fra Bridgford og kendte forretningssystemet der. Manden så på ham med stjerner i øjnene og ville straks høre hele hans livshistorie. Han fik den korte: middelklasse hjem, hjemmeskoling af hans mor havde gået på privatskole og havde de sidste par år arbejdet med at holde styr på andre menneskers liv. Manden forstod naturligvis det sidste på en nået anden måde den hvad det var i virkeligheden, men det var også meningen. Han tog Samuel med tilbage til kontoret og fik nogen medarbejdere til at lære ham om. Det to 14 dage så mente de at han vidste hvad han skulle og han blev sendt til Bridgford med udsigten til et fast arbejde og en møbleret lejlighed, ikke den værste start ville han mene. Men det var ikke et liv for Samuel og han lod stille og roligt David overtage. I starten holdt Samuel lav profil, men med tiden begyndte han at savne sit gamle arbejde og begyndte lige så stille at tage arbejde ind igen, bare om aftenen. Og hver gang han fik chancen, ville han krydse veje med 'Poison'. En person der fik hans besættelse. Hvad end han gjorde kunne han ikke få kortlagt denne gamle mands vaner. Han ville forsvinde et sted og dukke op et helt andet, usynlig i mellemtiden. Hver gang han følte at han var tæt på, ville han forsvinde. Nogen gange ville han se en kvinde der virkede en smugle bekendt, men han kunne aldrig sætte fingeren på hvad det var. På et tidspunkt var han lige ved at komme til den konklussion at det måtte være hende fra hotellet, der på en eller anden måde ændrede udseende. Men så fik han samme fornemmelse med en mand, og så gik den teori op i røg.

27 år gammel fandt David sig så en kvinde. Hun kom på besøg i det firma han arbejdede og han blev forelsket ved første øjekast. Det lange, blonde hår, de dybe blå øjne og den bølgene gang. Der var ikke nået at gøre, han var solgt. Anden gang han så hende var lige ledes på hans arbejde og denne gang tog han mod til sig til at invitere hende på kaffe i pausen. Hun grinte generelt, men gik med ham og de snakkede hele pausen væk uden at få et enkelt tår kaffe. Der gik længe hvor han ikke så hende og det gik op for ham at hvis han nogen sinde skulle gifte sig med nogen, så skulle det være hende. Derfor kæbte han en ring, som han hele tiden havde på sig hvor nu han skulle se hende. 3 måneder senere dukkede hun op på kontoret igen, uden en veninde under armen, uden nogen grund til at være der. Deres øjne mødtes og der vidste han at hun var der for ham. Så han faldt på knæ og friede og hun sagde ja. 2 måneder senere flyttede de ind i et fint lille hus med hvidt stakit og søde gardiner og han sagde sit job til fordel for et firma der handlede med bogholdere til mindre firmaere der ikke havde råd til at havde en fast ansat til det. Det gav bedre og arbejdstiderne var også bedre. Hans forlovede gik der hjemme og havde maden klar når han kom hjem. Alt var godt og et halvt år efter blev de gift. Hendes familie var vidner ved cermonien, hans egen familie valgte han at holde væk, selv om han var lidt ked af at hans storebror ikke kunne komme.

6 måneder senere blev deres første barn født. En velskabt dreng ved navn Thomas. En lille lykkelig familie. 1 år efter blev hun gravid igen, men denne gang tabte hun barnet 4 måneder inde, et hårdt tab for både David og hans kone og hans kone kom sig aldrig over det igen. Hun forandrede sig og de begyndte at glide væk fra hinanden. Deres eneste holde punkt var deres søn og deres hus, og det eneste der bandt dem sammen var Davids ide om at alt skulle være efter bogen. Alt skulle være som traditionen bød det, og traditionen bød ikke at man forlod sin kone når hun havde modgang, den bød at man blev sammen og fik det til at fungere og at alt var perfekt ude fra. En skilsmisse ville virkelig ødelægge det perfekte glansbillede. Så han blev og tog det sure med det søde, alt i mens hans kone blev mere og mere dominerende og manipulerende. Men hans søn gad man stor glæde og han holdt af sit job som bogholder. I aftentimerne og weekenderne ville Samuel for det meste tage over og leve sit liv, langt væk fra familien, og alligevel så nær. Han ledte fortsat efter denne 'Poison', der var blevet hans besættelse og havde fuldt ham gennem de sidste par år, stadig mere og mere overbevist om at han kom tættere og tættere på. Men aldrig tæt nok på til at sige at han var tæt på.

For 2 måneder siden fik David en lønforhøjelse da han blev forfremmet til over-bogholder med ansvar for de andres arbejde og firmaets velbefindende. Livet ser ud til at være godt nok, og selv om David stadig tænker på sin mor, er hun tabt for ham. Han ser nu kun fremad. På sidelinjen står Samuel er trækker sig i håret over Davids kone og bliver mere og mere desperat over den tilværelse David har valgt for sig selv. De to 'brødre' skriver breve til hinanden og for Davids vedkomne er han helt overbevist om at han har en storebror der bor i Tennesse. Det er der han sender brevene til, og Samuel svare på hans breve og sørge for at holde en beskyttende hånd over den lille familien. I Davids og Samuels krop, er Samuel den eneste der er fuldt ud bevidst om at de deler samme krop. David ved det i bund og grund godt, men da han gennem så mange år har vænnet sig til tanken om at have en storebror, er det ikke nået han tænker over. Hun ganske få gange har nået fået ham til at tænke over det, og der skynder Samuel sig at tage over så han blive ved med at leve i den naive tro at han har en storebror i Tennesse og er den eneste der lever i deres fælles krop. Men det er hårdt arbejde at holde sig selv uvidende om hvad der sker, og er det overhoved det rigtigte at gøre? Det tænker jeg ofte over, og her på det sidste har jeg overvejet at jeg måske skulle pensionere mig selv. Men med den kone, er jeg ikke helt sikker på at det vil være forsvanrligt af mig at forlade ham helt alene i verden. Nej, jeg må nok hellere blive hængene lidt endnu, bare for en sikkerheds skyld. Det er jo gået meget godt indtil videre..

Purple

20 ÅR | BEN BARNES | CA. 7 ÅR

[Elizabeth Monroy Smith]

godkendt

Først og fremmest, velkommen til siden!

Din karakter er i den grad godkendt, den er velbeskrevet, intet der mangler, og dejlig lang BG.
Var virkelig fangende, selvom jeg ikke lige havde forventet, jeg nogen sinde, ville se så lang en beskrivelse til en karakter. Good work!
- Velkommen tilbage, håber du vil nyde at være her på siden

Hvis du skulle have nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en pm til mig.