Kager og søde sager

[Amelia Luna Celinette]

Hvis ikke Amelia havde haft så god kontrol over sig selv, ville hun have hævet et øjenbryn. ”Ingen af delene, jeg er bare.. mig,” svarede hun og bed uskyldigt i sin underlæbe med et lille smil, ”hvis side er du på?” Selvom hele situationen blev rimelig intens lige nu, havde Amelia på fornemmelsen at hun var ved at være på sporet af noget, at Naum måske vidste noget. Den måde han omtalte grupperne på, som om han tydeligvis tilhørte én af dem, gjorde hende nysgerrig. Det var nok også den eneste grund til at hun ikke trak sig væk fra hans kys, fra hans ord. I stedet, da hans læber slap hendes, undslap hun blot et let suk. Det var sådan en situation her hvor han skulle stole på hende, hvor han skulle føle at hun var i hans kram, og ikke omvendt, så han kunne tale med hende uden at frygte. ”Du smigrer mig,” kvidrede hun med en lille latter, og sænkede blikket charmerende. Hun vidste godt hvad hun var ved at rode sig ud i, der var ingen tvivl om at denne situation ville give problemer på den ene eller på den anden måde, men hvis han nu var på mafiaens side – og det håbede hun faktisk lidt – så kunne han blive en vidunderlig kilde for hende. Hvis han blot troede at hun var uskyldig, hvis han faldt for hende, det ville åbne døre, døre hun var villig til at åbne. Hendes mor var død for sagen, hun ville hellere end gerne åbne dørene for det her.

[Naum]

Naum kiggede på hende efter at han havde sluppet kysset, hendes læber var så bløde og smukke, han havde allermest lyst til at kysse hende igen og forsætte sådan hele natten, men han vidste godt at han ikke kunne, han havde opgaver han skulle lave for mafiaen og burde slet ikke være her lige nu, han ville sikkert for herre meget ballade når han kom tilbage og de opdagede at han ikke havde udført sine opgaver som han fik strenge ordre på, men alligevel var der noget der holdte ham tilbage, nemlig denne smukke kvinde, det kunne godt være hun var nogen år ældre end ham, men han var ligeglad for han var jo 18 og kunne selv bestemme til et vis punkt. Da hun sagde hun bare var hende, så Naum meget intens og spørgende på hende og sagde ” sikkeR? han kiggede ud over floden og sukkede ” jeg fra ma…. han stoppede hurtigt, og vidste allerede nu at han havde sagt for meget , han havde jo fået strenge ordre på slet ikke at fortælle nogen at han var medlem af mafiaen, hvis de fandt ud af det her, ville han sikkert blive slået ihjel, derfor valgte han at rejse sig op og sagde ” jeg må heller komme hjem, jeg skal passe min farmor” sagde han og begyndte at gå væk fra hende, dog blev han ved med at kigge tilbage på hende, i håb om at hun ikke havde opdaget hvad det egentligt var han var ved at sige til hende.

[Marcus blach]

Kager og søde sager
Amelia&Naum&Marcus

so much hate for the ones we love

En høj, tynd fyr stod i vejen for Naum. Han var iført et par sorte jeans og en hvid skjorte som var halvt oppe fra buksekanten og ærmerne smøget op. Hans hår strittede og faldt forover, og de karakteristiske mandelbrune øjne havde en vis anstrengelse i sig, mens han havde rynket pande i irritation over at finde Naum dér. Han havde haft ledt efter ham, ligesom så mange andre, efter at det var fortalt at han åbenbart havde valgt at holde sig en fridag. Det var sådan nogle jobs som de her Marcus hadede alt i verden. At lede efter et barn. Eller, et barn og et barn. Naum var trods alt atten, men lige nu følte Marcus at knægten bare var et barn når han kunne finde på at skride fra sine opgaver og sætte mafiaen til at lede efter ham.

"Din farmor.." gentog Marcus ham, mens han holdte hænderne i lommerne og blot stod foran ham let ligegyldigt hængende i kroppen og med et hævet øjenbryn, mens håret faldt forover. Han skimtede kort over mod kvinden, men lod blikket falde tilbage på Naum igen, "Har du hygget dig?" spurgte han ligegyldigt, egentlig ment ironisk.

Der havde været så mange ting som Marcus kunne have lavet i stedet for at stå der hvor han stod nu. Han var blevet kaldt mens han havde hygget sig med miss Rose, og det irriterede ham derfor at han så stod og skulle til at lede efter en dreng. Det var nok meget heldigt at Marcus ikke havde opdaget hvad Naum havde været ved at sige til kvinden; at han var mafia. Marcus var af den overbevisning om, at man godt kunne tænke før man talte.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Amelia Luna Celinette]

Selvom Naum ikke afsluttede sin sætning, kunne Amelia udmærket selv fuldføre den. Mafia. Der var ingen andre ord der ville passe ind. Vidunderligt! Det var jo faktisk lige hvad hun havde brug for at vide, så det var da ganske skønt at han talte som et vandfald. ”.. Hvis din farmor savner dig, så.. så er det måske en god idé.” Et lille smil gled henover Amelias læber, og hun drejede blikket. En ny fyr var ankommet. Med et lille smil smuttede Amelia derhen og vinkede i en lille hilsen. ”Goddag,” sagde hun muntert, og strøg fingrene igennem det krøllede hår, mens hun trippede lidt på fødderne. Hun lod blikket glide henover den anden fyr, og forsøgte på at gennemskue hvem han var. Det virkede som om han genkendte Naum, og ikke var videre begejstret for ham. De havde ikke rigtig nogle ansigtstræk tilfælles, ej heller måden de så ud til at være bygget op på, udover at ingen af dem så ud til at være særlig pumpet på nogen måde. Så hun ville ikke bedømme dem til at være i familie, måske.. kolleger? Eller hvis hun ikke havde taget helt fejl af Naum, kunne han også bare være én som Naum havde rodet sig ud i problemer med. Faktisk skulle det sidstnævnte ikke overraske hende, han bedømte ikke rigtig situationer særlig godt, eller holdt hovedet spor koldt, så han kunne let have rodet sig ud i problemer. Dog måtte hun indrømme, at hun håbede mest på den første. At møde ikke blot én, men to nye fra mafiaen. Det ville gøre usigeligt godt i rapporterne, og det ville føje to nye til listen over dem fra mafiaen. Den var heldigvis vokset støt efter at hun ikke blot sendte dem under sig af sted, men også selv var begyndt at gå ud og bedømme situationerne. Og selvom han viste sig ikke at være mafia, så vidste hun stadig nu, at Naum var. Og alt det, bare fordi hun ville ud og købe noget sødt til sin far. Åh, hun elskede dagen i dag

[Naum]

Naum stod tæt på amelia sagde ” jeg skal tage dig med på job endag han talte normalt, og havde endnu ikke opdaget at marcus var kommet. han ville vise hende livet som en del af mafiaen, og måske få hende med ind i mafiaen, for Ja naum regnede jo med at denne kvinde bare var en civil, ellers havde hun nok sagt hun var i modstands gruppen, dette regnede han i hvert fald at hun ville have gjort, men hvad vidste han. Naum kiggede hurtigt op da han hørte en velkendt stemme, det var Marcus fra Mafiaen, han stivnede og vendte sig langsomt rundt, ja han havde ret det var marcus, det her var ikke særligt godt, hvis lederen havde fundet ud af at han lige selv syntes han skulle have en fridag, han ville sikkert blive straffet hårdt nu, eller måske han kunne snakke sig ud om dette. ” vi ses smukke, hvis du er her 1½ time så kommer jeg tilbage og fortæller dig om mig sagde han og blinkede til hende og gik over til Marcus og så nervøst på ham og sagde ” jeg tager en smut vej sagde han og turde ikke rigtigt være alene med Marcus, tænk hvis lederen havde givet ham ordre på et eller andet han skulle gøre ved Naum. Han vendte sig rundt ville gå en anden vej end den vej marcus kom fra.

[Marcus blach]

Kager og søde sager
Amelia&Naum&Marcus

so much hate for the ones we love

At Naum reagerede som han gjorde kom ikke bag på Marcus. Derimod at kvinden reagerede som hun gjorde var mere overraskende. At hun ligefrem gik ham i møde. Men Marcus smilede blot skævt flabet gengældende til hende, blot for at holde mistanken skjult. "Hello, miss.." havde han roligt hilst tilbage, med det drengede smil, inden at han vendte blikket mod Naum der snakkede løs. "Skal du ikke præsentere hende?" spurgte han kort for hovedet Naum flabet, efter at han havde gjort tegn på at han ville gå en anden vej og efterlade kvinden dér. Men Marcus ville pine ham lidt mere, og ville da gerne høre mere om hvem det var han havde opholdt sig med. Om hvorfor hun åbenbart tog hans tid end de opgaver han havde fået ordre på at fuldføre. Og desuden bare for at få Naum til at opføre sig bare nogenlunde høfligt i stedet for bare at skride.

Marcus løftede det mandelbrune blik i kvindens og smilede lettere skævt og flabet, "Mit navn er Marcus, Miss..." han lod den stoppe som et åbent spørgsmål i håb om at få et navn på hende.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Amelia Luna Celinette]

Da Naum sagde at han ville tage hende med på job, smilede hun skævt; ”jeg har desværre selv et job at passe. Min far er jo blevet lidt for gammel til at passe boghandelen alene.” Med et lille smil, fugtede hun de lyserøde læber og kiggede over på den anden igen. Marcus, det var et knap så usædvanligt navn som Naum, så afgjort ikke familie, det var helt udelukket nu. Forældrene ville ikke vælge navne fra to forskellige kulturer. ”Amelia, hr. Marcus,” svarede hun muntert. Heldigvis havde hun ikke problemer i at skulle afsløre sit navn, heller ikke efternavn. Spurgte man til hendes job, arbejde hun fuldtid i sin fars boghandel, da han var ved at blive for gammel til selv at passe den, og der var mange kunder der kunne vidne på det. Så hun havde både alibi og ingen grund til at frygte. Tak og lov for det.
”Hvad bringer dig herud, Marcus?” på ét eller andet punkt var Amelia faktisk meget glad for at han var kommet. Selvfølgelig kunne hun måske have fået mere ud af Naum, han var ikke ligefrem særlig indviklet, men det havde sparet hende for at være nødt til at komme meget tættere på ham. Og nu da hun vidste at han var mafia, var det da fuldstændig udelukket at komme tæt på ham. Så jo, hun var faktisk Marcus en smule taknemmelig, han var kommet meget godt timet. Faktisk perfekt timet, hun fik sin information, og slap for at gå længere. Saved by the bell.

[Naum]

Naum så på marcus med et advarende blik, og stillede sig imellem Marcus og Amelia og så stadigvæk advarende på marcus og sagde ” hold dig fra hende hun er mig, han vendte sig rundt til Amelia og kiggede koldt og hårdt på hende og stillede sig helt op af hende, og lagde begge sine hænder på hendes hofte og kyssede hende kort på halsen og sagde ” smut Marcus jeg i gang med noget, jeg skal nok udføre de opgaver når jeg har lyst og lige nu kan du vel se at jeg ikke lige har tid, ikke han havde vendt sig halvt mod Marcus da han sagde dette til ham. Han kiggede på Amelia og sagde ” jeg har masser af tid til dig smukke, jeg skal ikke lave noget vigtigt for ma… han nåede lige at stoppe sig selv igen inden han fik sagt mafiaen. Han tog sig kort til munden og kiggede nervøst på hende og over på Marcus, og tog fat i Amelia og sagde ” kom han tog fat i hendes håndled og hev afsted med hende, han skulle væk fra marcus han ville være sammen Amelia.

[Marcus blach]

Kager og søde sager
Amelia&Naum&Marcus

so much hate for the ones we love

Marcus havde blot holdt blikket fast i kvindens, mens hun havde sagt sit navn. Det skæve smil forblev på hans læber og han blinkede hurtigt til hende, mens han blot blev stående ligegyldigt hængende på sin spot, med håret faldende forover og hænderne i lommerne. Hun spurgte lige efter til hvad der havde bragt ham til dem, og ligesom at han skulle til at komme med et svar blev han afbrudt af Naum. Marcus så blot på knægten da han plaprede løs og gik hen til Amelia, for så at se ham kysse hende på halsen. Det havde fået ham til at smile bredere skæv og løfte et bryn over hvad der lige foregik, og da han sagde som han gjorde grinede Marcus flabet og så væk, "Hør her, kid.. Jeg har ikke rigtig tid til det her, så hvis du gider følge med.."

Men Naum havde åbenbart andre tanker, og da han trak afsted med Amelia så Marcus efter dem med de karaktertiske mandelbrune øjne. Han fugtede let underlæben og gjorde første gang tegn på at gå fra sin spot. Med en vant bevægelse førte han hånden til buksekanten og trak en sort håndpistol frem, som han hurtigt sigtede direkte mod Naum, "Lad være med at gå med ham, Miss.." havde han roligt sagt for hvis han stoppede hende stoppede han nok også Naum. Marcus tog en dyb indånding og sukkede så, mens han så lettere ligegyldigt på Naum med hævede bryn og et nærmest halvtræt udtryk, "Gå nu hen og få ordnet dine opgaver inden at du går ud og hygger dig med forskellige kvinder, kid.." og vippede kort med pistolen for at få ham til at gå hjem, idet at han rettede blikket mod Amelia og bøjede kort hovedet for hende, "Ikke fordi at De bare er en kvinde, miss Amelia.. I hope you understand." havde han roligt sagt til hende, inden at han skimtede hen på Naum med et fast blik.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Amelia Luna Celinette]

”Naum, det er okay, følg nu bare med,” sagde Amelia inden hun blev slæbt med ham. Come one, seriøst? Hvad var der galt med den her fyr? Hun kastede et blik mod Marcus igen, og standsede så. En pistol, hurra, det var da skønt. Men det ville også give hende mere at tænke over, når hun var væk herfra. Hun havde ikke den vildeste lyst til at stå og tænke for grundigt over tingene lige nu. ”Naum, gå med ham,” sagde hun så til Naum, og kiggede på den anden, med de brune øjne. Det med at nogen holdte en pistol lidt for tæt på én selv, var ikke lige hende. Dét var grunden til at Amelia var spion og ikke én af dem der var ude på opgaver, så blev antallet af sådanne situationer lige reduceret helt ekstremt.
”Tænk ikke på det, jeg forstår,” svarede hun, og løftede hænderne op, som tegn til at alt var forladt, og han kunne bare tage Naum med sig. Nu måtte hun dog slå blikket ned, mens hun kort lige tænkte og lige nu skulle hun jo gå for at være uintelligent af sig, hun havde bemærket at ens blik ligefrem kunne virke intelligent hvis man tænkte. Hvad hvis Naum – som den idiot han tydeligvis var – ikke fulgte med? Det ville ikke være alt for heldigt. ”Desuden er det nok også bedst hvis jeg.. kommer hjem af,” sagde hun lavt, da hun have givet slip på tankerne igen, og løftede så blikket på ny, ”jeg.. afgjort hjemad.”