Kager og søde sager

[Amelia Luna Celinette]

En slank skikkelse kom gående igennem markedspladsens små gader. Amelias blik gled nysgerrigt henover boderne, søgende. Hun havde ikke rigtig været hjemme i dag, så for at være lidt sød ved sin far, ville hun købe noget sødt til ham. Så hun ledte efter en bod der solgte noget som man rigtig kunne sidde og hygge sig med. Det var bare lidt svært at komme til. Det var meget varmt, og der var en del folk, så det var rimelig svært at komme til. Det var sådan et tidspunkt hvor Amelia fortrød at hun havde taget lange bukser på, og ikke fattede hvorfor hun ikke bare havde taget en kjole på. Men næh nej, hun skulle absolut trække i et par bukser, og en t-shirt. Nogle gange forstod hun ikke sin egen vurdering af vejret.
Mens hun gik omkring og ledte, forsøgte hun på at lytte til alle de samtaler der foregik omkring hende, men hun mente ikke at hun hørte noget af relevans. Det meste var folk der snakkede om priserne, andre der snakkede om hvem der havde kysset hvem til en fest for noget tid siden, og så om deres arbejde. Det var irrelevant, men noget af det gemte hun i sit hoved, så havde hun selv noget at sige videre hvis nogen skulle spørge om noget. Det var sket en gang i mellem at nogen fra mafiaen var kommet ind i boghandelen, hun hadede når de gjorde det. Så ville de lige høre hvad der foregik, og hvad der var bedre end at lyve, var at snakke om alt muligt andet. Man kan ikke afsløre en løgner, hvis ikke denne lyver om noget.
Efter at have rystet på hovedet med et smil, for at komme ud af sine egne tanker, lyste hun op da hun fik øje på den rette bod. Der var kager og sukkersager. Mon ikke det var lige præcis sådan noget faderen havde brug for?

[Naum]

Naum gik ned langs boderne, der var mange ting han rigtig gerne ville have, han gik forbi en bod der solgte frugt, han fik damen til at kiggede væk der stod i boden og han stjal nogen æbler, og løb ned af gaden, Damen nåede lige og se det og råbte ” STOP TYVEN STOP TYVEN” han løb alt hvad han kunne, nogen folk prøvede at stoppe ham, men Naum var forholdsvis hurtigt til at løbe og var derfor ikke lige frem nem og fange. Dog stoppede hans flugt i det han stødte ind i en pige, han væltede omkuld og lå og ømmede sig på jorden, det frugt han havde stjålet så ødelagt på jorden. Naum havde fået en forholdsvis stor hudafskrabning på kinden. Han satte sig op og kiggede på pigen han havde væltede omkuld ” sorry”.Han rejste sig op og kiggede på hende, WOOW hun ser godt ud tænkte han og smilede til hende, han vidste slet ikke hvad han skulle gøre eller sige lige nu, han sad bare og kiggede på hende, han kunne ikke få øjne fra hende.

[Amelia Luna Celinette]

Amelia der skulle til at bestemme sig for hvad hun ville købe, blev pludselig væltet omkuld. Da hun pludselig lå på jorden, skar hun en lille grimasse, og kæmpede sig op at sidde. Hun prikkede kort til sin albue som havde fået en lille hudafskrabning, og vendte så blikket mod den person der havde væltet hende. Hun havde vist også hørt noget om en tyv før hun væltede. ”Det er vist ikke så høfligt at stjæle,” svarede hun ham med et lille smil, og kom så på benene. Hun rakte en hånd ud mod fyren for at hjælpe ham op at stå. Selvom hun tog det hele meget pænt, var hun rimelig irriteret, først så stjal han, og så væltede han hende omkuld i sit flugtforsøg? Det var bare ikke lige i orden, han burde vide bedre. Desuden var der så mange folk tilstede på markedspladsen i dag, at det var et dybt idiotisk forsøg, han burde havde vidst at det ikke ville være til at komme af sted med det, før eller siden var han stødt ind i nogen der ville standse ham. Men hun kunne vel ikke bebrejde ham, han lignede ikke én af dem der tænkte alt for meget længere end her og nu. ”Du burde få kigget på det der,” sagde hun så langsomt til ham, og pegede på hans kind, mens hun lod blikket falde på ejeren af den bod drengen havde stjålet noget fra, der var på vej hen til dem.

[Naum]

Naum kiggede på hende og tog i mod hendes hånd og kom op og står og sagde ” der er nok en grund til jeg gjorde det ikek sagde han og kiggede hende direkte ind i øjne, det var tydeligt at se på hans øjne at han var høj, han havde ryget en joint for ikke så længe siden. Naum stod og kiggede på hende og overvejede at stikke hende en undskyldning, men nej sådan var han ikke når han var høj så var han sku ligeglad med alt og alle stort set. ” ville jeg nok os få hvis det var jeg havde penge til at gå til lægen ikke, men det har jeg ikke sagde han og kiggede på hende. Hun så hammerende godt ud, han ville da gerne lære hende bedre at kende, ” kan du find ud af sådan noget? spurgte han stille og kiggede op og ned af hendes krop, hans øjne åd hende næsten, hvis det var øjne kunne spise folk.

[Amelia Luna Celinette]

”Javel,” svarede hun, da drengen sagde at der måtte være en grund. Hun smilede undskyldende, og sænkede blikket en anelse. Nogle gange overvejede hun lidt hvorfor hun ikke arbejdede som skuespiller, hun ville have været ganske fantastisk til at leve sig ind i rollerne. Og lige nu levede hun vist rollen som den søde pige der bare ville hjælpe. ”Selvfølgelig, find et sted at sætte dig, så kommer jeg lige om lidt,” svarede hun venligt, og samlede den frugt op han havde stjålet, og gav det tilbage til købmanden med en lille undskyldning på fyrens vegne. Da hun havde afleveret det, gik hun hen til en anden bod og fik lov at låne en klud og noget vand. Tænk at hun skulle bruge tid på det her, i stedet for at tage hjem til sin far. Nå, måske hun opfangede noget spændende herude imens. Og så kunne Amelia jo ligeså godt hjælpe drengen, også selvom han bare var en tyv. Fattig, åbenbart, men der var måder at klare sig på alligevel. Det havde hun set masser af eksempler på. Men pyt skidt, hun måtte gøre det bedste ud af situationen.
Med et lille smil strøg hun noget hår væk fra ansigtet og kiggede kort på sin albue. Det var blot en lille hudafskrabning, og blødningen var allerede stoppet. Så hun satte kursen over mod fyren, klar til at hjælpe ham med hans sår.

[Naum]

Naum kiggede på hende da han snak blikket en smule, han lagde forsigtigt sin hånd på hendes skulder og sagde ” heey undskyld, du må ikke blive ked af det sagde han stille og smilede til hende, selvom det gjorde frygteligt ondt at smile, fordi han havde fået en stor hudafskrabning på sin kind, han vidste at dem i mafia banden sikkert ville grine og gøre nar af ham når de høre at han er væltede ind i en pige i et flugt forsøg fra en ældre dame. Han kom selv til at grine kort over det men stoppede så. DA han fik afvide at han skulle finde et sted og sætte sig, gjorde han det ikke langt fra der hvor de var styrtet sammen, han satte sig på en stor sten, der gjorde sådan at man ikke kunne køre ind der men kun gå det var en af de mange side gader. Han smilede for sig selv og sagde lavt ” damn hun er hot han kiggede ned i jorden, og havde ikke hørt at hun var kommet tilbage til ham, da hun begyndte at rense hans sår pev han lidt, det gjorde ondt, og det blødte staidgvæk en lille smule. Hvad ville hans farmor ikke sige til det her når han kom hjem til hende med mad eller han havde jo ikke fået fat i noget mad så han kunne ikke komme hjem til hende med noget mad ” jeg skulle skaffe mad til min farmor, hun er meget gammel og kan ikke selv gå her ned og vi har ikke rigtigt nogen penge, jeg bor på gaden om sommeren indtil vinter fordi min farmor ikke har råd til at give os begge mad sagde han stille til hende, og en enkelt tåre kom frem lige nu var han glad for at det ikke var en fra mafiaen der sad og rensede hans sår for de ville vel bare grine og kalde ham som han sad der og næsten græd over for hende.

[Amelia Luna Celinette]

”Du kunne jo få dig et arbejde, så ville I have penge,” svarede Amelia ham stille, med et lille smil, og duppede forsigtigt den våde klud mod såret på hans kind. Da han kneb en tåre tørrede hun den forsigtigt væk, og smilede varmt til ham. Det var selvfølgelig synd for ham og hans farmor, det var der ingen tvivl om, men han var da også uansvarlig ikke at have et arbejde. Amelia selv var så heldig at hendes far tjente rimelig fint på boghandelen, der var nok til at han kunne leve, og give datteren løn. Det var så også nødvendigt at hun fik pengene, det gav ingen penge at være spion for modstandsgruppen, men hun gjorde det alligevel med stor glæde.
Da hun var færdig med såret, dyppede hun kluden i vandet igen, og tørrede sin egen albue ren for blodet, og lod den så falde ned i spanden igen. ”Så kan du finde et plaster når du kommer hjem,” sagde Amelia stille og sendte fyren et skævt smil, inden hun rejste sig og gik hen og afleverede spanden igen. Hun takkede mange gange for lånet, og gav manden nogle få penge for lånet. Det var utroligt så gode folk var heromkring, og tænk at de blev behandlet som de blev. Det skar i hendes hjerte, hvilket netop var grunden til at Amelia var så glad for at arbejde for modstandsgruppen. Med et lille smil drejede hun om og kiggede efter fyren, for at se om han var smuttet hjem til sin farmor.

[Naum]

Naum kiggede på hende og glemte alt om virkeligheden, han kunne bare ikke få hende ud af tankerne, han smilede lidt kom så tilbage til virkeligheden da hun talte til ham, ” jeg har skam et job, men det giver kun lige penge til at jeg kan betale for min hash, sagde han og med vilje nævnt han ikke hvor han fik sin hash fra , det for blev mellem ham og mafiaen, og sådan var det bare lige som alt det andet der skete i mafiaen det blev os der. Han kunne ikke lade være med at smile hende da hun var færdig med at vaske hans kind ren. Han rejste sig da hun gik og fulgte blidt efter hende, han havde ikek brug for at få et plaster på han var ikke længere et barn, navn han var fyldt 18 og som voksen brugte du kun plaster og forbindinger hvis det virkeligt var slemt, og det var denne hudafskrabning altså ikke i hans hoved. Han kom hen til hende og lagde blidt sin hånd på hendes skulder og vendte hende rundt, han smilede lidt genert til hende og sagde ” jeg har ikek brug for et plaster, men vil da gerne lære dig bedre at kende sagde han og smilede, han kiggede igen op og ned af hende for at betrakte hendes flotte krop.

[Amelia Luna Celinette]

Hash. Hvor mon han fik dét fra? Selvom Amelia overvejede det i sit hoved smilede hun blot varmt til fyren. ”Jamen, det skal du skam få lov til, jeg hedder Amelia,” svarede hun og rakte elegant hånden frem mod ham. Hun havde lært af sin far at det var dumt at lyve om sit navn hvis det blot var hverdag. Folk ville hurtigt fatte mistanke, og man selv eller andre kunne så let komme til at tale over sig og bruge det rigtige navn. Derfor præsenterede hun sig ikke i et andet navn. ”Hvad hedder du så?” spurgte hun nysgerrigt, og lagde hovedet let på skrå, og blinkede kort med øjnene. Herefter gav hun ham et lille tegn til at følge med, mens hun langsomt begyndte at gå op gennem boderne. Hun ville finde den bod fra før og købe noget til sin far, og så kunne hun altid gå at snakke med ham her. Måske vidste han noget af interesse, og hvis ikke.. indtil videre virkede han bare ung og naiv af sin opførsel. Hun stolede ganske vist ikke på ham, men hun vidste heller ikke om han var til at stole på eller ej. Og lige nu havde hun ikke alt for meget imod hans selskab, det var rart at have nogen at snakke med. Også selvom det ikke var svært at bemærke hvordan han kiggede på hende. Men dén detalje havde hun gemt i sit hoved, den kunne måske blive nyttig på et tidspunkt. ”Her er så mange mennesker,” kommenterede hun så med et smil, og slog en perlende latter op, da hun endelig fandt boden med søde sager. Hvad skulle hun så vælge til sin far?

[Naum]

Naum smilede meget stort da hun sagde sit navn, det var så smukt mente han og kiggede på hende, han havde en eller anden lyst til at kysse hende på kinden, bare for at være sød, men han turde faktisk ikke ,det var første gang i hans liv at han var genert, normalt var han slet ikke genert. Da hun spurgte ind til hans navn åbnede han munden for at sige det men der kom intet ud, han kiggede på hende og rødmede og stammede ” na,na nana, nauum fik han dog frem stammede efter lidt tid, da hun gjorde tegn at til at han skulle følge med hende gjorde han det med glæde, han gik hele tiden ved siden af hende og så rrundt og ned i jorden ,han kunne ikke rigtigt få sig selv til at kigge på hende, han mente selv at han havde kiggede nok på hende, men han kunne faktisk ikke få nok og derfor gled hans blik igen over på hende, da de stod ved boden sammen og hun sagde der var mange mennesker sagde han stille ” ja, men jeg skal nok passe på, dig” sagde han stille og lagde stille sin hånd på hendes lend og smilede.