The Cooldown

[Tracy Possum]

Tracys hovede dunkede noget så kraftigt da hun endelig fik lagt den sidste beholder på sin plads. Hendes øjenlåg var tunge, men på den andenside af de hvide mure var solen nær sit højeste, men dette vidste hun ikke. Der var hverken ur eller vindue i hendes lille laboratorium. Kun visheden om at søvnens store kæder langsomt bandt den lille krop mindede hende om at tiden gik.

Da hun åbnede døren til den lange gang var der stadig ingen tegn på dagslys, først da hun kom ned af trapperne, fik låst den store blå dobbeltdør op og trådte ud i sollyset gik det op for hende. Impulsivt skærmede hun af for sit ansigt og indså i samme øjeblik at hun stadig havde sin kittel på. Hun orkede dog ikke at vende om og lægge den på sin plads, så hun forsatte på sin vej imod lejligheden. Hun havde hverken penge eller andet af værdi med sig, så turen blev til fods, hvilket bragte hende forbi floden, som satte sit præg på den lille by. Her havde trætheden indhentet hende og fristelsen til at lægge sig i det grønne græs blev for meget for den lille krop, så med kitlen som hovedpude lagde hun sig i solen og lukkede øjnene i. Lyden af den brusende vand beroligede hendes nervesystem og de åbne omgivelser fik enhver skygge af klaustrofobi til at holde sig langt væk. Dette var livet.

[Naum]

Naum havde givet sig selv en fridag, selom han godt viste at der ikke var noget der hed fridag i Mafiaen, men han kunne ikke overskue at skulle sælgestoffer lige nu eller lave opgaver som han hele tiden fik stort set, han valgte at tage en tur ned til floden, han var stadigvæk lidt chokerde over at have smidt en pige i floden som var død som heller ikke være meget ældre end Naum selv, han besluttede sig for at lægge stoffer af hjemme på sit værelse ved sin farmor, hun vidste intet om dette og skulle heller ikke vide noget om dette. Han gik ned mod floden, hvor han ville lægge i græsset og bare slappe af. Da han kom ned til Floden så han er at allerede var en her nede, han gik ned til kanten af floden og begyndte at smide sten i vandet, han var vred på sig selv, hvorfor vidste han egentligt ikke, han var bare vred og sådan var det bare. Naum havde et par slidte cowboy bukser på og en slidt t-shirt som efterhånden nok bare burde smides ud men når han ikke havde råd ti lat købe nyt tøj, havde han heller ikke råd til at smide noget ud sådan var det bare.

[Tracy Possum]

de tunge åndedræt afslørede at hun sov, eller i hvert fald var tæt på, men samme øjeblik den første sten ramte vandet og lyden af blobet nåede de små øre stoppede lyden af hendes åndedræt. Tracy var ikke faldet helt i søvn og lyden havde bragt hende tilbage til virkeligheden.
Med et sæt nærmest fløj hun op i siddende stilling. Hendes ben var dækket af et par genbrugsbukser, ikke cowboy bukser, men et løst materiale. Det var trods alt bare noget hun havde på under kitlen og kjole var ikke særlig let at håndtere i et laboratorium.

Øjnene afslørede stadig trætheden, som fyldte hendes hovede og forhindrede hende i at se klart, men alligevel faldt blikket på den mørke skikkelse foran hende. Hun hev let ned i sin sorte top, da hun halvt frygtede den var ved at krybe op, inden hun støttede imod jorden med de bare hænder.

Hun stirrede et par sekunder på fyren før hans omrids blev tydeligt og hun indså hvad hun havde gang i. Hun var helt klart ikke ved sine fulde fem, men på den anden side kom hun lige fra en døgner, som involveret højniveau universitetsstof og selvstudier.
Hun gled sine øjne og mumlede noget, som lød som et halvt godmorgen og et halvt hvor er jeg, men som man på samme tid ikke kunne placere som nogen egentlige ord. Med et dunk lod hun sig falde tilbage i græsset, men hovedet ramte ved siden af den sammenfoldede kitlen, der blev brugt som hovedpude. Med nogle baskende armbevægelser prøvede hun, med lukkede øjne, at finde og hive sin pude tilbage under nakken. Alt sammen som et lille hjælpeløst barn, eller en der virkelig trængte til sin seng.

[Naum]

Naum vendte sig rundt da han hørte nogen lyde, os så Tracy læggende i græsset, eller retter hun sad jo faktisk op, han gik hen til hende, og smilede han havde set hende i mafia bossen hus, hun var kommet ud af hans kontor som Naum skulle ind på og snakke med bossen. ” dig har jeg set før, du hende der jeg var ved at gå ind i her forleden, ved mafia bossen hus ved hans kontor kan du huske det? sagde han smilende og satte sig ned over for hende og pillede lidt i græsset, hvor efter han fandt en pakke smøger frem som han havde stjålet tidligere på dagen, han brude egentligt være på job for mafiaen lige nu, men han gad ikke som han havde sagt til sig selv tidligere så han havde besluttede sig for at holde en fri dag, han skulle egentligt ned på værkstedet om aftenen for at gøre rent som han altid skulle. Han tændte en smøg og rakte pakken til tracy ” smøg? spurgte han stille.

[Tracy Possum]

Hun åbnede det ene øje på klem. Gud hvor var hun træt, men alligevel talte den fremmede til hende. Hun huskede ikke hans ansigt, og forventede halvt en dårlig scorereplik, da han nævnte han havde set hende før. Da han nævnte hvor skød Tracys andet øje åbnede sig og blikket blev skarpt indstillet på fyren. Indens venstre ånd lagde sig imod siden, hvor hun plejede at bære sin kniv, men der var intet. Selvfølgelig bar hun ikke våben nu, hun kom lige fra uni. Hun forbandede sig selv indvendigt idet hun tvang sig op at sidde igen.
"Tror du har fat i den forkerte" mumlede hun og tog imod en smøg. Den blev let placeret i mellem læberne. "Tak som byder"
Tracy havde et alibi. Hun havde altid et alibi når hun var hos mafiaen. Denne gang var det hendes universitet, som var vidnet. Hun havde trods alt trykket sig ind til et foredrag dagen før, på samme tid, som mødet. Og hun havde været der. De første fem og de sidste fem minutter, taktisk placeret ved fyren, som altid falder i søvn. På den måde kunne han bevidne hun var der da timen startede og hun vækkede ham da foredraget var forbi. Ingen løse ender. Sågar på bagerste række så ingen så hende smutte ud eller ind.

"Har du ild?" spurgte hun da hun ikke selv havde noget. alt hun havde var et rapport om hendes seneste bakterieprøve. En drilsk lille bakterie, som kunne give et par kraftig feber. Havde hun bare haft den med kunne hun have smurt den på hans cigaret og været smuttet. På god afstand kunne hun så vente den halve time der gik før den satte igang, og derefter ville hun følge ham til hans hjem. Her kunne hendes folk ordne resten.
Tracy havde trodsalt ikke råd til at ukendte folk vidste meget om hende. Selv hvis hun kunne bevise sin uskyld utallige gange.