This world.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Vinden rev langsomt i det brune hår, som bølgede hen over, et aflangt, næsten mandelformet ansigt. De brune øjne, med en mørkebrun omrids, kiggede ud over kanalen, som kvinden sad der på bænken, på Goldwing Bridge. Det var godt, sådan at sidde her, og bare lade alle tanker glide væk. Næste gang ville hun tage sin søn med, lade ham se noget godt af verden, i stedet for hele tiden at skulle blive hjemme, drengen fik jo aldrig lov til at se dagslys, med mindre at der var nogen med ham. Hvilken barndom det egentlig måtte være. Den lyserøde tung, gled langsomt ud igennem de fyldige hjerteformede læber, og kørte langsomt hen over underlæben, for der efter at tage overlæben. Da de var fugtet godt af, trak hun den ind i dens varme grotte igen. Lige så stille lukkede øjnene sammen, og et dyb indånding blev taget igennem næsebordende på den lille opstopper næste, som hun besad. Og ved at hun var så afslappede forsvandt de fleste af rynkerne der efterhånden var ved at vise sig rundt omkring øjnene, og munden. Men alt i alt, var der ikke særlig mange der tog hende for at være syvogtredive, hvilket var en god ting for hende, når hun havde brug for at komme ud, og bare glemme sig selv. Øjenlågene åbnede sig lige så stille, og lagde sig på bøgen der lå ved hende side, ja bogorm det ville hun nok altid været. Det ene ben blev langt hen over den anden, og hun rettede på den gule kjole hun havde på, som gik hende til midt på låret, og som der strammede hen over hendes lettere fyldig barm, som hun havde fået efter fødslen af Clayden. Det var nu godt at være kvinde. Bogen blev taget op af de slanke fingre, og åbnet op på den side, hvor hun var kommet til.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Tino havde besluttet sig for at han ikke gad høre på sin bror, og hans konstante fascination af kvinder. Tino var i det hele taget ret træt af at høre om hans bror, og hvor meget han eeelskede sin kone. I et mindre vredes udbrud, havde Tino taget en af Leonardo's biler, og kørt gennem byen som død og helved. Det var et mirakel at han ikke var blevet slået ihjel, han havde aldrig været særlig god til at overholde færdselsreglerne eller holde tilbage for rødt lys. Cigaretten som sad imellem Tino's tænder, blev mast sammen da Tino besluttede sig for at bide hårdt omkring den. Han stirrede irriteret ud af ruden, som han kørte ned af den lille sidevej der førte til Goldwing Bridge. Det var en hård opbremsning som ventede, da han stoppede bilen. Tino var ikke langsom til at komme ud af bilen, og smække døren hårdt i. På trods af det lettere kølige vejr, havde Tino ikke sin frakke eller hat på. Han havde en hvid skjorte, hvis ærmer var smurt op, og et par jakkesæts bukser, der var holdt oppe af to seler. I den ene sele, sad hylsteret til en pistol, og ud fra det hang skaftet til en pistol der lå i hylsteret. Tino's hår var tilbage redt, men nogle af hans hårtotter sad ned i panden af ham. Det var tydeligt at det ikke var for nyligt han havde sat hår, og han havde sådan set heller ingen planer om det. Armene blev lagt over kors, og Tino lænede sig irriteret mod bilen. Han så over floden som strømmede under Goldwing Bridge, med et arrigt udtryk i hovedet. Efter noget tid, valgte han at lukke øjnene og tage en dyb indånding igennem sin cigaret. Han overvejede tingene lidt, og blev enig med sig selv om at der sikkert ikke var nogen grund til at blive vred over sådanne stupide ting. Nogen gange forstod Leo vidst bare ikke, præcis hvor meget Tino hadet kvinder. Øjnene blev åbnet, og Tino så sig omkring. En kvinde, alene på en bænk. Når folk kom her, var det oftest fordi de var ude efter stoffet, eller alkohol. Tino lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Denne kvinde lignede ikke typen som var ude efter alkohol eller stoffer. Åh gud, han ville komme til at fortryde dette.. "Hey, Lady.. You need something?"

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun rynkede let brynene, da en bil kunne høres på lang afstand, køre som død og helvede. Eller i hvert fald, var det det, hun gættede sig til, med alle dem der dyttede, det var lige før man kunne høre bandeordene helt her ud. Hun sukkede, og rystede irriteret på hoved, hvornår lærte de unge dog at holde sig til reglerne, var det virkelig så svært? Sikkert en af de fandens unger fra mafiaen, der troede de kunne gøre alt, hvad de fandt i deres kram. Uden at tænke på andre, uden at tænke på nogen andre end dem selv! Nej, men gad vide hvor de dog havde det var. Et evigt had bredte sig i brystet, og fik hendes øjne til at lyne. Med hurtige træk, trak hun siderne i bøgerne til side, når hun var færdige med dem. En hver der gik forbi, kunne tydeligt se, at denne kvinde virkelig ikke var en, man skulle lade være i fred. Der gik noget tid, og langsomt faldt hun ned, over hendes lille vredsudbrud, og smilet dannede sig hen over hendes læber, over det som der skete i bogens handling. Ja de eneste ting man virkelig kunne stole på, var nu en gang bøger. Mens hun læste videre, havde hun ikke lagt mærke til, at en bil holde nogle meter væk fra hvor hun sad. Derfor gippede det i hende, da en mand pludselig stod ved siden af hende, og spurgte om hun havde brug for noget. Nogle kolde øjne blev vent op i mod ham, hvor hendes næse vred sig lidt, som havde hun lugtet til noget dårligt. Det var da lige før at man kunne lugte mafia all over him. Men hun sagde ikke noget, og rystede på hoved, inden hun kiggede ned i hendes bog. "No.. So why bother?" sagde spydigt, og håbede lidt at han nu bare ville forsvinde, så hun kunne få lov til at læse hendes bog i fred.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Den kølige attitude som folk havde, var Tino efterhånden vandt til. Han ville være blevet mere overrasket, hvis kvinden på bænken, havde budt ham velkommen med åbne arme. Bridgeford var i det hele taget noget af et stinkende hul, og Tino kunne sagtens pege fingre af hvem der var skyld i det. Han kom helt til at smile ved tanken. Tænk at en enkelt mand, kunne formode at gøre en så stor, og så elegant by som Bridgeford, til et korrupt og stinkende røvhul. Det var et eller andet sted en fantastisk tanke, hvordan menneske i virkeligheden lod sig styre, som en flok får, hvor mafiaen var deres hyrde. Tino tog sin cigaret ud af munden, inden han gav den et smølfespark ud i kanalen. Han vendte igen sine brune øjne imod kvinden, med en undren i blikket. Hvis hun ikke var her for at købe stoffer eller alkohol, hvorfor i alverden sad hun her så? De fleste som mødtes under Goldwing Bridge, havde skumle bagtanker, eller kom for at narre penge ud af udvidende stof misbrugere. Ja, man skulle da vidst være heldig, hvis man kunne gå under Goldwing uden at møde en pistol. Øjnene faldt på bøgerne som kvinden sad med. Det var ikke tit at Tino så folk der kom her, for rent faktisk at nyde livet. I det hele taget, var han ikke vandt til at se mennesker som rent faktisk nød livet. En undren gled over hans blik, og han lagde hovedet en smule på skrå. Mon hun var mentalt skadet? "What are doing here then?" Spurgte Tino, som egentlig i virkeligheden var ret ligeglad. Han var stadig ikke helt overbevidst om at denne kvinde, kun sad her, fordi hun ville nyde sine bøger. Faktisk, var han ret overbevidst om at hun måtte have skumle bagtanker. Tino valgte at forholde sig neutralt ind til videre. Hun havde sikkert alligevel allerede regnet ud, at han ikke var helt fin i kanterne, og hvis hun spurgte, ville han have stoffer på sig, som han var klar til at sælge. Tino slog et klik med tungen, sendte hende et afventende og samtidigt utrolig skeptisk blik.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun satte næsen i bogen igen, og regnede sådan set med, at manden ville gå, da hun ikke videre var det bedste selskab lige nu. Hun burde nu alligevel blive lidt bedre, til at være venligere mod folk, når hun ikke kende dem. Men helt ærlig, den dreng, eller skulle man gå så langt at kalde ham en mand? Var ikke just, hvad hun så som 'godt' selskab. Hun rømmede sig lidt, og ønskede næsten hun havde taget noget at drikke med i tasken. Eftersom, at hun skulle være her i noget tid, en mand havde aftalt at skulle mødes med hende her, da han havde noget, som hun ville have i sin besiddelse. Endnu et smil, dannede sig hen over de fyldige læber, og et smilehul i venstre side, blev synligt. Hun for sammen, da hun pludselig hørte han stemme, og vente irriteret øjnene op imod ham, "I though you would be on your way.." brummede hun, næsten uhørligt, og smækkede bogen sammen, og lagde den ned i håndtasken, der hang hen over skulderen, da hun vidste bedre, end bare at lade den stå ved hendes side. Hun sukkede stille, og lagde hoved på skrå, mens et lettere skeptisk udtryk, gled hen over hendes ansigt, for så at rejse sig op bag efter. Manden som stod over for hende, var godt en ti cm højere end hende, men hvem var ikke højere end Cate? I hvert fald når det kommer til mænd. "Im sorry, but i have something to do, somewhere to be, I don't need, a mommys boy, standing here and asking me questions.." Hun smilede dog lettere provokerende da hun sagde det, og tillod sig endda at gribe fat omkring hans kind, som om han var en lille dreng, og hun var hans tante, der synes man lige skulle nive sin nevøs kind lidt. "So why don't you, take your fancy car, and drive back to your big house, and leave us normal people alone?" hun nikkede over mod bilen, og vente sig derefter om, for at finde et andet sted på broen, sætte sig ned, og håbe på, at hendes selskab snart ville komme, så hun kunne komme videre uden, flere underlige folk der udspurgte hende, om ligegyldige ting. Helt ærligt, hvem troede han lige han var? - Han kunne da i grunden være fuldstændig ligeglad med, hvad hun lavede der, og om hun havde brug for noget. Selvom hun havde set det som, skal jeg ikke sælge dig nogle stoffer, og hvad laver du her, hvis du ikke skal have nogen. De unge nu om dages, man kunne da hellere ikke tiltro sig, ens fremtid i deres hænder, uden de fuckede det hele, fuldstændig op.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

THIS WORLD

STARING :: Cate Castella & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino var ikke meget for at kvinden tog fat i hans kinder, men han valgte alligevel at ignorere det, og fandt sig i det. Tino havde aldrig været glad for andres nærvær, specielt ikke hunkønnets. Man kunne vel nærmest vove at påstå, at han var en smule bange for kvinder, men han var i den grad god til at skjule det. Han skulede blot irriteret til Cate, og lyttede til hvad hun havde at sige. Han mærkede tydeligt hvordan det løb ham koldt ned af ryggen, og hvordan han havde lyst til at springe i flæsket på hende, og kyle hende i kanalen foran dem. Da hun endelig gav slip og valgte at vende sig om, slog Tino et irriteret klik med tungen. Han valgte at hive en pakke smøger frem fra sin lomme. En af de hvide tobaks fyldte sataner, blev stukket imellem hans tænder og tændt. Tino valgte at bide hårdt omkring den, inden han igen vendte sin opmærksomhed imod Cate.

"Since when was anyone down here, ever 'normal'" Mumlede Tino en smule irriteret efter hende. Han rystede en smule på hovedet, men fjernede ikke sit blik fra Cate. Det var lige præcis den slags kvinder som han hadet aller mest. Kvinder som troede de var noget, og som troede at de sad på toppen af verden. Hvis han ikke tog meget fejl, var hun sikkert også typen som forførte mænd, blot for at træde på dem, og fortælle dem hvilke usle skabninger de var. Præcis den slags kvinder som Tino hadet aller mest i hele verden. Han havde lyst til at vride halsen om på hende, men valgte at tage et sug af sin cigaret. Han gjorde endnu en ting, som han sikkert ville komme til at fortryde: Han stak hænderne i lommerne, og valgte at følge efter hende.
"No really, please explain to me what makes you think you're soooo much better then me." Spurgte Tino, med en falsk nysgerrighed, som han fulgte roligt efter hende. Han endte efterhånden med at gå ved siden af hende, med blikket vendt imod hende. Jo, det var tydeligt at Tino forsøgte på at provokere hende, og få hende til at give efter og give ham et par på hovedet. Normalt var Tino ikke typen som tog sig af folks køn, inden han slog på dem, men der var et eller andet over Cate, som han ikke helt kunne sætte fingeren på. Måske var det den 'jeg er meget bedre end dig' attitude, som fik ham til at følge efter hende, han vidste det ikke helt. Måske var det stofferne som stadig herskede i hans kranie, måske alkohollen. Som en anden hund, der ikke helt forstod situationen som den var blevet sat i, lagde Tino hovedet på skrå og så afventende på hende.

Hvorfor han fulgte efter hende, var måske en gåde for de fleste som kendte Tino, og hans had til kvinder, men Tino tænkte ikke ret meget over det i øjeblikket. Hele den attitude som Cate besad, gav ham rigtig nok lyst til at vride hendes hals om, men på den anden side, så kunne alt der ikke havde at gøre med hans bror, og hans åndssvage prædiken om hvordan en kvinde ville være perfekt for Tino, virkelig få hans tanker andetsteds. Han hadet hans bror, og han var jo trods alt "stukket af", for at slippe for ham. Byen havde altid været hans tilflugts sted, og ligeså var menneskerne i byen hans underholdning.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hendes skridt kunne høres hen nede på jorden, hvordan den lille hæl, på de ellers ret flade sko, klikkede imod fortovet. Hun fugtede langsomt læberne, mens de brune øjne, langsomt kiggede rundt omkring sig, drengen havde mindet hende om nogen, en hun havde set før. Men han var vel bare en fra mafiaen som der havde været i hendes tidligere natklub, en natklub der var ved at blive åbnet igen, på grund af den mand. Hun brummede lidt ved tanken, om hvordan de var gået fra hinanden, og sukkede stille, det var vel for det bedste. Der gik hun i sine egne tanker, og tænkte over hvor hun havde set drengen før, da hun var ret sikker på, at der måtte være noget mere specielt over ham, siden at hun stadig. Hans ansigt kom frem i hendes hoved igen, hvor hun stoppede let op, nej det kunne ikke passe var han... sønnen af den mand hun havde været forelsket i? Hun skulle lige til at vende sig om, da hun hørte han stemme, der spurgte hvorfor at han troede hun var så meget bedre end ham. Der vendte hun sig om, dog stadig mens hun gik lige så stille, men ud fra hvad hun ville have gjort før, havde hun gået så hurtigt, at han skulle løbe for at indhente hende igen; ved dette tilfælde ventede hun faktisk på at han kom op på siden af hende. Hendes øjne vente sig langsomt imod ham, og studerede ham let "I dont.." sagde hun kort for hoved, og fugtede læberne, mens hun tænkte lidt over, hvad hun egentlig skulle sige til ham. Det var jo i grunden ikke, fordi hun følte sig højere hævet end ham, hun var bare meget god til at sige hvad lå hende på tungen, før at hun tænkte over hvilken påvirkning ordene ville have. Men for en gangs skyld.. tænkte hun. De gik lidt endnu, i tavshed, før hun stoppede op, og stillede sig hen ved kanten af broen, så man kunne kigge ud over kanalen, ikke videre det smukkeste syn, men det var vel okay, bedre end at blive ved med at gå. "And still, I am better than you, because I try to make a difference in this life, what do you do? When you don't drive your fancy car, smoke, drink.. or even do your drugs? Hmm Martino, what have become of you.. is this really how you father turned you into be?" hendes stemme var rolig, og øjnene betragtede omgivelserne omkring hende. Jo mere hun var i nærheden af ham, jo mere var hun sikker. Han havde været omkring de seksten år, første gang hun havde set ham. Men virkelig, var det virkelig det eneste som den mand, hendes tidligere elsker, havde gjort? Gået rundt og ødelagt andre folks liv. Fra at gået til at virkelig finde denne mand irriterende, og direkte idiotisk, havde hun faktisk ondt af ham. Tænk hvis hende søn også skulle vokse op til at blive en forvirret dreng, som der ikke rigtig vidste hvor hans plads var, og derfor brugte tiden på at drikke sig fuld, og bruge stofferne som en udvej. Eller, hun gik da udfra at han også var en af dem, siden at han var taget her hen. Alle vidste jo, at neden under broen, var store mængder af dealer, problemet var bare, at når politiet kom frem, havde de allerede fået nys omkring det, og skyndt sig af sted. Well.. noget skulle mafiaen leve på, så hvorfor ikke på andres liv.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

THIS WORLD

STARING :: Cate Castella & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino fulgte roligt efter Cate. Han bekymrede sig ikke alt for meget om at lade sin bil stå, for det første fordi det egentlig var hans brors som han havde nakket, og for det andet fordi han med garanti kunne anskaffe sig en ny hvis den blev stjålet. Det handlede blort om at spørger de rigtige mennesker, så kunne man få hvilken som helst bil, til hvilken som helst pris. Desuden var Tino ikke den store fan af biler. Han vidste hvordan man kørte dem, både forsvarligt, men bedst ulovligt. Han havde flere gange siddet bag rettet på flugtbiler, men den store fan, det blev han aldrig.

Tino stillede sig pænt ved siden af Cate, da hun stod foran kanten af broen. Egentlig kunne han bare tage tilbage til bilen nu, og tage hjem igen. Han havde ikke mere han ønskede kvinden, og siden hun ikke var her for at købe stoffer eller alkohol, så var hun ikke af nogen interesse. Men da hun pludselig sagde hans navn, havde hun hans fulde opmærksomhed. Han vendte sit blik imod hende, og forsøgte så vidt muligt at forholde sig roligt, men det var ikke nemt. Han kunne ikke huske at han havde fortalt hende hans navn, og han kunne heller ikke huske, at han nogensinde havde set hende før. Han havde igennem tiden mødt mange kvinder, men hver gang skubbede den på afstand. Derfor var det sjældent at han overhovedet huskede nogle af alle de kvinder. Han forvekslede dem tit med hinanden, og han var i det hele taget rigtig dårlig til at huske navne.

"Wait a moment.." Lød det skeptisk fra Tino, inden han valgte at træde et skridt bort. Var hun en eller anden form for medie, der bare kendte navnene på alt og alle, blot ved at se på dem?
"Where the hell do you know my name from, and what the fuck do you care about me growing up?!" Hvæsede han, en smule fornærmet, og det var præcis hvad han var. Normalt troede Tino ikke på medier, men hvis hun virkelig var et medie, skulle hun holde sig langt fra hans hoved, og slet ikke blande sig i hans tanker.

Tino bed hårdere omkring cigaretten som sad i hans mund. Han tog sig ikke af, at den efterhånden var ved at være fuldstændig røget, lige nu kunne han ikke være mere ligeglad. Et lille panik anfald var kommet over ham. Han endte med at trække vejret dybt, og tog cigaretten ud af munden igen. Ligesom sin forgænger, kylede han den ud i kanalen. En hånd gled igennem hans hår, og han slog et irriteret klik med tungen. Selvfølgelig var hun ikke et medie, hvor dum var han lige. Medier var ikke andet end fuskere der var ude efter penge, og intet andet! De havde intet talent, de lod bare som om de havde. Men hvor kendte hun så hans navn fra? Han rettede blikket imod hende igen. Hun sagde ham intet.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun smilede skævt, og havde stadig sine øjne feset imod ham, ja nu havde hun da virkelig hans opmærksomhed. Hun fugtede læberne, og kiggede lettere triumferende ud over kanalen, og lod fingrene glide igennem det lange hår, og legede let med det. En dyb indånding blev taget, trods for at stanken for røg, hurtigt ramte hendes følsomme næsebor. En let vred ved næsen, viste at hun bestemt ikke kunne lide den lugt som der kom fra smøgens øs. "Well.. I liked you, even though you havn't changed that much when you where.. about.. 16?" sagde hun tænkende, da hun ikke var helt sikker på hvor gammel han i grunden havde været, den første gang hun havde mødt ham. Men hun havde det stadig indprintet i hoved, det var af en eller anden grund, der at hun havde besluttet sig for at hun snart skulle have en familie for sig selv. Der havde hun jo været så naiv, at tro at hendes børn faktisk kunne blive 'brødre' til Matino og Leonardo, hun kunne ikke huske hvad den sidste bror egentlig hed. Eller.. havde han i grunden været med? Hun sukkede, over de mange tanker, og vente blikket tilbage mod ham, med et stille smil "You don't remember me.. do you?" grinede hun let, og morede sig over hans frustration over, hvem hun var, hvorfor hun vidste noget omkring ham, og hvad alt dette gik ud på. Det var faktisk ret morsomt. Hun nynnede lidt for sig selv, og de slanke fingre trommede imod det hegn, som der adskilte broen, og det bare ingen ting, gad vide hvor mange der stod og kiggede ud over kanalen, og tænkte, jeg vil ikke mere? Hun sukkede stille, og lukkede kort øjnene, mens hun tog det ganske roligt, frem for den unge mand ved siden af hende, der næsten virkede som en, der var ved at springe i luften. Stadig, det var ret så hygsomt, at beside denne form for magt. Magten over, at vide hvem han var, mens at han ikke havde den fjerneste idé om hvem hun var, en af de ting som hun holde virkelig meget af. At have magten, og dominansen over folk.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

THIS WORLD

STARING :: Cate Castella & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Endnu en gang lagde han sit mørkhåret hoved, en smule på skrå. Han prøvede virkelig at huske hende, men lige meget hvordan han vred og vendte det i sit hoved, virkede det bare ikke. Han kunne ikke huske hende, og måske var det ikke så mærkeligt. Igennem hele sit liv havde han skubbet kvinder væk fra sig. Både kvinder som blot ønsket en samtale med ham, og kvinder som var interesseret i ham. Han så ikke noget formål med at binde sig til en kvinde, han havde altid foretrukket at være en fri sjæl, aldrig en som knyttede sig til andre. Han endte med at slå et irriteret klik med tungen.
"No, i dont remember you." Indrømmede han blankt, inden han vendte sig om med ryggen til kanalen under dem. Han stod og beundrede bilerne som kørte forbi, over den gamle bro. De fleste af de biler som kom forbi, var taxier som folk havde betalt penge for at få lov til at køre i. Tino tænkte sjældent over hvor priviligeret han egentlig var, med alle de ting han havde adgang til. Nogle mennesker ville dø for spiritus, men for Tino var blot at åbne et skab.

Tino kunne ikke benægte at han var en smule smigret over hendes næste kommentar, men det gjorde ingen forskel af hans syn på hende. Han lagde sine albuer imod gelænderet som var langs broen, og rettede igen sine brune øjne imod hende. Hun havde først virket så skide fornærmet over at han ville sælge hende stoffer, og Tino var sikker på at hun allerede da havde regnet ud at han var en del af mafiaen, men fra det, og så til at indrømme at hun i sine yngre dage ligefrem havde været vild med ham. Tja, der var nu så meget Tino ikke forstod ved kvinder, men han undrede sig nu stadigt over hvordan hun overhovedet kunne huske ham, og hvornår de nogensinde havde mødtes. Dette mine damer og herre, var beviset på indtagelse af for mange stoffer: Glemsomhed.

"My teens years was not something worth bragging about. You know, i became deaf on one ear, because of my fucking stupidity." Forklarede Tino pludseligt. Han løftede sin ene hånd, og pegede imod det øre som han ikke kunne høre på, imens han forklarede.
"Hah, i really dont understand what the hell you saw in this fucknut." Lo han kort efter, inden han igen valgte at fjerne sig fra gelænderet som han lænede sig om af. Han valgte at ligge sine arme over kors, og rent faktisk tage et ordenligt udsyn til Cate. Han ville huske hende, og han blev faktisk en smule sur på sig selv, over at han ikke var i stand til at huske hende. Det kunne tydeligt ses, da han igen slog et irriteret klik med tungen, og vendte blikket imod vandet, der strømmede igennem kanalen. En perfekt kanal til at dumpe lig i, den førte dem direkte ud i stillehavet, hvor ingen nogensinde fandt dem. Tanken fik ham til at smile lidt.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.