This world.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] "hmm" brummede hun stille over at han ikke kunne huske det, men hun var dog ikke videre fornærmet over det, hun havde haft mere et øje for hans far, frem for sønnerne. I grunden skulle hun bare have holdt sig væk fra den familie, hun hadet dem jo? Og alligevel stod hun og snakkede med Martino, sønnen af manden som der havde ødelagt hendes liv, og broder til den nuværende bos af mafiaen. - Men hvorfor skulle hun hadet en, som der slet ikke havde gjort hende noget, han var jo bare inde i det forkerte miljø og vidste ikke længere hvordan han skulle komme ud igen. Hey.. stod Cate lige her, og havde sympati, med en fra mafiaen? Ja hun var virkelig ved at gå fra forstanden, måske skulle hun stemple sig selv som en af dem nu, hvis modstandsgruppen vidste hun stod her, og snakkede med den mand, som de havde udstedt en dusør på, og ikke en gang gjorde noget for at tage ham til fange. - Hvad ville de så ikke tænke om hende? Hun sukkede, og lod den lyserøde tunge glide ud imellem de tørre læber, og fugtede dem lige så stille. Så mange spørgsmål, også mange forskellige svar på bare et enkelt, hvornår vidste man at ens valg havde været rigtigt? Lige nu, kunne hun mærke stikket af savn over hendes mor, den person som virkelig altid havde været der for Cate, dog var hun gået bort så tidligt, allerede da hun var tretten. Men hvad forskel gjorde det, hendes mor var væk, og der var ikke længere nogen til at hjælpe hende igennem livet. For helved da også, hun var 37 år, burde hun ikke selv kunne finde ud af tingene? Nogen gange, skulle man virkelig tro, at hendes hjerne tilhørte en trettenårig, og hun aldrig nogen sinde havde videre udviklet sig.. Oh well, måske var det hellere ikke den værste skæbne. Øjnene gled langsomt hen på ham igen, efter at have stirret følelses løst ud i ingen ting, det man så typisk sagde, når nogen spurgte hvad man tænkte, eller kiggede på; Ingen ting. Men der var altid et eller andet der foregik inde i ens hjerne, spørgsmålet lå så simpelt i, at kunne forklare det så andre ville forstå det. Og da de så tit var noget der kun var forståeligt for en selv, valgte man den lette vej.. nemlig at sige at man i grundne slet ikke tænkte på noget. Hvilket sådan set.. ikke var muligt. Hun sukkede langtrukken, og vente sig imod ham, da han begyndte at fortælle hvad der var sket med ham. "I feel for you, I cant imagine how it would be like, not to be able to hear on one hear" sagde hun oprigtig, som at hun faktisk havde en smugle ondt af ham, ikke fordi at han virkede typen som ville have, nogen skulle have ondt af ham, når det kom til stykket. Hun fugtede atter læberne, og lukkede kort øjnene, mens hun lyttede til det sidste han sagde, inden at der atter blev stilhed imellem dem. Hun udnyttede denne stilhed, for at finde ud af, om hun virkelig skulle fortælle ham det, eller lade være? Noget mundvand gled langsomt tilbage igennem spiserøret, inden hun trak en god mundfuld luft, ned til lungerne. "I was your dad's mistress.. well.. one of his.. I geuss I sould say.." hun fnyste lidt, over sig selv, og rystede på hoved. "Yup.. falled inlove with your old man.. first love ever... That kind of love, where you are so blind.. that you wont see what his doing to you.. telling youself, that next time.. next time it will be better, next time they are not going to hurt you, like the first time, and they do.. But you keep on believing.. Because.. you love them ya know?" kom der fra hende, hvor hendes øjne atter kiggede over på ham; Hvad han ikke måtte tænke om hende, sådan en gammel kone, der pludselig begyndte at tale om kærlighed. Men hvad, pludselig følte hun sig så tryg.. underligt nok, i hans selskab.. ikke noget man ville have troet i første omgang. Men der var bare noget over ham, noget som gjorde at hun faktisk ikke var bange for ham. "But back to where you know me from.. We meet at a nightclub, under Cate's bookstore.. if you remember that place?" mumlede hun lavt, og viste udvendigt, hvor ondt det gjorde at snakke om boghandlen, hendes liv, det som der virkelig havde været hendes passion, og nu taget væk fra hende. På grund af hendes egen dumheder. - Hvad man dog ikke ville gøre, for at man kunne gå tilbage i tiden. Verden var noget lort, inderst inde vidste hun det jo godt, men der var jo også lyspunkter. Og det var de lyspunkter hun burde begynde at tænke på. Det var bare så svært... men lige nu.. følte hun sig bare lettet, lettet over at hun nu en gang sagde det til nogen, hvad hun havde følt. Også til en dreng, der sikkert var ligeglad, og sikkert også bare ville ryste på hoved, og gå tilbage til bilen, mens ham mumlede 'skøre kvinde menneske'. Men hvad skulle man gøre? Når man først fik åbnet op, var det lidt svært at lukke i igen.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

THIS WORLD

STARING :: Cate Castella & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Et overrasket blik gled over hans ansigt. Men det ændrede sig hurtigt, til et blik der nærmest skreg 'tager du gas på mig?', og til sidst måtte Tino undertrykke en latter. Jo selvfølgelig, hans far havde haft utallige kvinder på besøg, men ligesom misbruget af Leonardo, var det aldrig noget Tino havde opdaget. Han havde altid kun valgt at se på de gode sider af familien, glemme at de var mafiaen, og nyde det liv som han nu en gang var blevet tildelt. Hans far havde altid været en charmør, så det kom ikke bag på Tino. Han havde i sine tidlige teenager år hurtigt fået en mistanke, om at hans far sikkert havde andre kvinder end moderen. Så det var ikke fordi Tino ikke troede på det, han var bare overrasket over at hun virkelig havde troet på at hans far kunne rumme kærlighed. Det i sig selv var en joke, og Tino måtte undertrykke et grin.

"Im sorry miss.. No really, i am. But honestly, that man didnt even love his wife.. My mom." Forklarede Tino, stadig med et hånligt smil på læberne. Hvis hun virkelig havde kendt hans far, så godt som hun havde gået og troet, ville hun sikkert også vide at det ikke var andet end et eventyr, overhovedet at tænke på at den mand skulle kunne holde af nogen som helst. De eneste som Tino vidste han holdte af med sikkerhed, var sine sønner. Med årene havde Tino dog lært at betvivle det, især efter han fandt ud af misbruget af Leonardo. Måske ønskede den gamle tosse i virkeligheden ikke andet end at sikre sit afkom, og sikre at mafiaen stadig havde magten i byen, når han en gang stillede træskoene. Det var også lykkedes for ham, men i modsætning til Tino's far, så havde Leonardo rent faktisk lært at elske og holde af sin kone.

Tino vendte endnu en gang sin opmærksomhed væk. Måske var hans had til kvinder, i virkeligheden noget han havde arvet fra sin far. Måske var det i virkeligheden noget som lå til familien, og måske elskede Leo i virkeligheden ikke sin kone, men lod bare som om. Det havde Tino svært ved at forstille sig, og han rynkede lidt på næsen ved tanken.
Da Cate igen begyndte at snakke, vendte han endnu en gang sin opmærksomhed imod hende. Der var noget over denne kvinde, som fik ham til at blive. Måske var det fordi han inderst inde huskede hende, eller fordi Tino elskede historier om sin far. Om end andet, så havde Tino i hvert fald ingen planer om at kyle Cate ud over broen.. længere.

"I remember that one!" Udbrød han pludselig, da hun nævnte sin klub. Åh ja, han huskede det sted godt, og han kom helt til at smile ved minderne. Men Cate, hende huskede han stadig ikke. Han sukkede roligt, endnu han fandt sin pakke med cigaretter frem igen. I stressede situationer som disse, havde Tino en dårlig vane for at proppe den ene cigaret efter den anden i munden. Dette var hans tredje, indenfor meget kort tid.
"But no, i really dont remember you, and i honestly dont see why the fuck i should?" Lød det køligt fra ham, inden han igen lagde sine arme over broens gelænder.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Cate Castella]

[atrb=border,0,true][atrb=width,400,true][atrb=style,background-color: #f4f5f6; border: 10px solid #f4f5f6;, bTable][atrb=style,background-color: #25272b; width: 400px; height: 45px; vertical-align: top;,] This World STARING ♔ Cate & Tino

[atrb=style,background-color: #f4f5f6; vertical-align: top; margin-top: -2px;,] Hun kiggede over på ham, og kunne ikke lade være med at grine let med, ja hun havde virkelig været naiv. Hun havde dog lært af det, og siden dag havde hun viet sit liv aldrig mere at føle kærlighed, selvom at den idiot til Jamian gjorde det en anelse svært. Lige pludselig hungrede hun efter en god drink, noget hun ikke havde haft lyst til meget, meget længe. Hun fugtede læberne, måske man skulle droppe aftalen, som der ikke havde nogen planer om at dukke op. Eller også havde denne omtalte person set hende stå sammen med mister Tino her, og skyndt sig væk igen. Der var så mange muligheder, så mange muligheder hun slet ikke gad og tænke dem igennem, hendes bløde overflade var pludselig væk, og et stille suk dannede sig ved hendes læber, og satte så lyd på, da sukket forlod munden. Let himlede hun med øjnene, og kiggede så over på den unge mand. Hun måtte vel indrømme at han så godt ud, men helt ærlig, han var vel hvad, omkring de ti år yngre end hende? Og det kunne godt være, at man ikke troede hun var 37, men der var vel en grænse. Hun sukkede, over sin pludselig ændring af tanke gang, og kiggede atter ud over kanalen. og lyttede til det som han sagde, og trak på skuldrene. "I was naive.. a naive little girl.. who just wanted love.." mumlede hun næsten uhørligt til sig selv. Det gjorde stadig ondt at tænke på det, og det var et sårbart emne, men hun havde da fået en dejlig søn ud af det. Hvem han så tilhørte havde hun virkelig en anelse om, det fik hende egentlig til at lyde lidt mere eller mindre som en luder. Well, måske var hun det også. Et let knæk fra nakken kunne høres, da hun hørte det rundt, noget der virkelig lettede den spænding der havde siddet der i noget tid. Endnu en dyb indånding gled igennem hendes næse, ned til lungerne, der langsomt blev udspilet, også sænkede sig igen, for at få hjertet til at pumpe. Eller, måske var selve processen ikke så enkel, men det var nogen lunde det som der skete, uden ilt, intet liv. Øjnene kiggede lidt op på skyerne der gled forbi dem, hun smilede let over at han sagde han kunne huske den natklub hun nævnet, men skænkede ham ikke blikket, hvorfor skulle hun egentlig? Det var egenligt underligt så hurtigt hendes humør kunne skifte, før havde hun været venlig, nu var hun direkte kold. Han kunne sikkert tage det, og hun havde også tænkt sig at gå, hun havde brug for noget at lave, et eller andet vildt. Lige så stille, kiggede hendes brune øjne imod Tino, som der spurgte hvorfor han i det hele taget skulle huske hende "Then don't, maybe its better for you self, if you don't remember, me.. next time I might stand over you while you sleep with a gun to your head.. just feel lucking that your not floating down the stream know." sagde hun roligt, hvor med hendes ene øjenbryn langsomt hævede sig. "But Iv been chatting to long.. need something wild to do.. Will you excuse me.." uden så meget at have nævnt sit eget navn, fugtede hun læberne, og valgte at gå ned af den vej de var kommet fra. Nærmere betegnet mod hans bil, et lille smil bredte sig hen over hendes læber. Skulle hun? Naah, der var ingen grund, derfor gik hun bare forbi den, mens hun overvejende tænkte på, hvor i helvede hun skulle gå hen, for at lave noget.. sjovt. Kunne man overhoved det i denne by? Hun stoppede let op, og sukkede tungt, hun havde jo forhelvede Ingen anelse om hvor hun skulle gå hen! - Lige nu var det virkelig surt at være del af modstandsgruppen, alle undergrunds bare, ville være at støtte mafiaen, og alt andet ville ikke sælge andet end kaffe. Sådan en lorte verden! Pludselig blev hun virkelig vred, over det liv hun levede i, det gik dog hurtigt over, da tre fingre lagde sig på fingrene damn it.

[atrb=style,background-color: #25272b; height: 20px; margin-top: -2px;,] Drugs are a bet with your mind.

[Martino De Lazzaro]

THIS WORLD

STARING :: Cate Castella & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino rystede let på hovedet af hende. Han havde virkelig svært ved at tage hende seriøst, både grundet hendes trussel, men mest af alt grundet hendes snak om kærlighed. Han kunne ikke lade værre med at grine lidt for sig selv. Han sagde dog intet, men fulgte hende blot med øjnene, som hun forsvandt ud af syne. Han selv gik tilbage til bilen, som han ikke var mange sekunder om at få tændt. Han var endnu færre sekunder om at køre bort fra stedet, i samme fart som han var ankommet.

// Out \\

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.