På en lille sidegade

[Isabel]

En sort bil trillede stille ned af en af de små gader, det var et af de steder man ikke så tit så en bil, men nu var den der for en kort bemærkning. Isabel Black steg ud fra bilens bagsæde, og sagde nogle få uhørlige ord til chaufføren der langsomt trillede væk. Isabel var klædt i et par sorte simple stiletter, og i en lang sort kjole hvis halsudskæring lod skuldrene være nøgne. Hun kastede et enkelt blik op imod solen, klokken var lidt over middag og solen brændte allerede på hendes ellers perlehvide hud.
Hun trængte til luft, hele gårsdagen var blevet bruge indendøre med tørt kedeligt papirarbejde, og nu var tiden kommet til at forkæle sig selv, om ikke andet bare en lille smule. Hun strøg en hånd igennem det sorte løse hår og begav sig ellers ned ad sidegaden, hun var målrettet og bestemt, hun vidste hvad hun ville have, som altid.
Roligt åbnede hun døren ind til juveleren der allerede kendte hende, det var Isabels absolutte yndlingsguldsmed der med det samme bød hende velkommen og fremviste hans nyeste kreationer, blandt andet et solidt, bredt sølvarmbånd som hun med det samme prøvede på. Perfekt! Det sad som støbt på hende. Hun rakte hurtigt et par sedler over til guldsmeden der takkede og bukkede, inden hun forlod forretningen. Hun lod blikket glide op ad den flisebelagte gade, hvor skulle hun nu gå hen?

[Tracy Possum]

Efter at have låst døren til det lille værelse havde Tracy forladt lejligheden, og med lette skridt var hun trådt ud på den lille gade. Det var ikke meget lys der nåede ned til vejen og omkring hende skød de mange lejligheder op.
Hun lagde tasken strop over skulderen inden hun lavede et hurtigt kig ned i den for at tjekke at de mest nødvendige ting var med. Penge osv.
Hun smed roligt nøglerne til lejligheden i tasken inden hun begav sig af sted.
Da hun nåede rundt om det første hjørne stoppede hun op. Hun så en bil holde ind og en kvinde - nogle år ældre end hende selv - stige ud inden hun gik imod Tracy, som let blev stående, mens den fremmede passerede forbi og forsvandt ned imod juvel butikken.
Trace forsatte let over på den anden side af vejen, hvor hun forsvandt ind i en lille dyrehandel. Hun gik øjeblikkeligt til kassen for at få sin bestilling. En lille beholder med en blålig væske til hendes mindste slange. Den havde det ikke for godt for tiden.

Hun trådte ud inden hun kastede et blik rundt. Skulle hun gå hjem og give det til slangen med det samme, eller skulle hun smutte ned i byen og shoppe? Opslugt af sine overvejelser opdagede hun ikke at kvinden fra før netop var trådt ud og stoppet i samme øjeblik som hende selv.

[Isabel]

Isabel skævede rundt på gaden, hun havde ganske rigtigt bemærket kvinden før, men havde ikke tillagt hende nogen yderligere værdi. Da hun igen var trådt ud af den lille butik, og selv samme kvinde igen var til at se i gadebilledet, blev hun dog en anelse mere mistænksom. Med Isabels forretning kunne man ikke være andet end mistænksom, hele tiden. Hun kneb de isblå øjne sammen imod kvinden overfor hende, hun havde noget mystisk med, hvad var det hun bar på? Uvant til smykkets vægt drejede hun det nye armbånd en enkelt gang om håndledet, i tvivl om hvad hun nu skulle stille op, hun kunne enten gå videre, og lade som ingenting, eller hun kunne konfrontere kvinden.
Til sidst rømmede hun sig, og gik videre ned mod en af hovedgaderne, hun måtte lære at slappe af, andet holdt ikke i længden, hvis hun skulle gå og mistænke hvem som helst for at være medlem af mafiaen ville hun ikke få et øjeblis ro, og hun havde ellers nok at koncentrere sig om i forvejen. Hun kneb læberne sammen, hun havde taget dagen fri, og hun trængte til en ny læbestift og måske en ny parfume, så nu var det målet. Efter få meter stoppede hun dog op igen, hun kunne ikke slå kvinden ud af hovedet på trods af hun gjorde et ihærdigt forsøg. Hun vendte sig langsomt og slog de gennemborende øjne over på tøsen igen, hun var nødt til at se hvilken retning hun skulle, bare for at være sikker.

[Tracy Possum]

Hun kunne også gå over til laboratoriumet og se om de havde sendt hende resultaterne på de nye prøver? De havde godt nok sagt at de nok først kom i morgen, men hvis de nu allerede var kommet, så ville det da være spild af tid ikke at tjekke dem med det samme!
Med denne beslutning tjekkede Tracy hurtigt sin håndtaske. Jo hun havde sit ID med, så det ville ikke blive noget problem at komme indenfor. Kitlen havde hun også fået afleveret igen og der var vel ikke nogle, som ville stille spørgsmålstegn ved at hun kom for at tjekke sine resultater? folk vidste jo hun var ivrig med sine forsøg.

Beslutningen var taget. Hun ville gå til universitetet og måske finde en kjole på vejen. Turen gik trodsalt lige gennem handelsgaden.
Kvinden på den anden side var allerede begyndt at gå imod de før omtalte gade. Et glimrende tegn på at det var det rigtige valg. Slangen ville trodsalt ikke dø af en smule ubehag. Den skulle bare have sin medicin indenfor den næste uge. Så var alt fint.
Hun trådte let afsted. Efter kvinden. Hun var iført en kort nederdel og en sort og hvid stribet bluse, hvor den ene skulder var udækket. Det var en af hendes ynglings, men hun måtte hellere skifte til noget mere praktisk når hun nåede frem.

[Isabel]

Isabel lod det kølige blik følge kvinden der havde retning imod hende, hun rettede kort på tasken der hang i en lang læderrem over den ene nøgne skulder, inden hun lagde hånden på taskens åbning, i den havde hun udover sine nøgler og penge en Walter PPK 380", ikke hvilken som helst pistol, en ualmindelig populær og ikke mindst feminin pistol, der havde størrelsen til at ligge begravet i en almindelig dametaske.
Hun slap tasken og rystede på hovedet, hun var kun blevet mere paranoid med årene efter hendes fars død, og ligeledes var begyndt at forhandle med modstandsgruppen, egentligt var de vel ikke så underligt.
"Undskyld frøken." Startede hun, da hun var sikker på at kvinden var inden for hørevidde "De ved tilfældigvis ikke hvor parfumeriet ligger, vel?" spurgte hun så, hendes stemme var mørk med en ganske rund og undertone, Isabel vidste udemærket godt hvor parfumeriet lå, men det var den bedste måde at komme i kontakt med folk, og eventuelt gøre dem opmærksom på, at de var bemærkede og ikke skulle prøve på noget. De blå øjne søgte Tracys blik med en hvis hårdhed, Isabels højde var desuden speciel, hun var på højde med de fleste mænd når hun havde sko på, hvilket ligeledes var en forholdsvis intimiderende faktor, der var kun én vej frem, man måtte sætte sig i respekt fra start.