Checking out the streets.

[Vincent Piazza]

Solen stod højt på himlen og belyste de gader, som ellers var mørke om natten. En del folk gik langs gaderne, men uden at have et enlig formål, de var stille og sagde intet, gik bare i deres eget tempo og håbede, at der ikke var nogen, som ville beskylde dem for noget.

I følge Vincent, så var der alt for stille, hvilket også gjorde, at han fløjtede stille, mens han gik ned langs gaderne. Han var klædt i mørkebrune bukser og en olieplettet trøje. Han havde også en enkelt sort streg i hovedet,som var olie, men hans hænder var dog rene. Olien stammede fra en af de biler, som han var ved at lave, og han kunne altså ikke gå i bad hver dag. Ved siden af ham gik sort labrador hvalp, som kun var 1 år gammelt.

Vince var enlig mere gået ud i dag, fordi han trængte til at strække benene, men også, fordi der ikke lige var noget at lave i værkstedet. De manglede nemlig de nødvendige reservedele, før de kunne blive færdige, så derfor var han gået af sted i et roligt tempo, mens han fløjtede.

[Meredith Corvett]

Meredith gik langs gaderne i et afslappet tempo, og nød stilheden. Hun skulle hverken skynde sig eller nå noget, og det gav hende tid til at betragte omgivelserne omkring hende. Gaderne var fyldt med mennesker, hvilket vel egentlig ikke var så mærkeligt nu hvor solen for en gangs skyld stod højt på himlen. Her på det sidste havde der for meste bare været regn og slud. Meredith betragtede de andre folk, og lagde hurtig mærke til den frygt der gemte sig bag deres forsigtige facader. Meredith kunne ikke lade vær med at smile for sig selv. Hun prøvede at fange deres blikke, men forgæves. Alle undgik at kigge på hinanden, og kiggede kun op hvis det var højest nødvendigt. Meredith trak på skuldrene, og lænede sig op af en tilfældig bygning. Meredith var for en gangs skyld iført en kjole, et par flade sko og en trøje til at have udenpå i hånden. Alt sammen sort.

En stille fløjten afbrød stilheden, og Meredith vendte sig i håb om at finde ud af hvem der dog lavede denne irriterende lyd. Hun fik hurtigt øje på en fyr længere henne, som kom gående med hans hund. En smule irriteret rettede hun sig op, og betragtede ham imens han langsomt kom nærmere og nærmere.

[Marcus blach]

Checking out the streets
vincent&meredith&marcus

so much hate for the ones we love

For første gang i lang tid skinnede solen, og det havde lokket folk udenfor. Alligevel gik de som om at de ikke ønskede øjenkontakt. Til trods for at der måske var nogle der lagde mærke til det, så havde Marcus ikke skænket det en tanke. Det havde efterhånden været sådan i lang tid, og desuden var Marcus alt for fokuseret i sig selv og hvad han havde gang i, end at prøve at fange øjenkontakt med folk. I stedet stod han og betragtede sin halvfærdige smøg som hvilede mellem hans fingre, mens han pustede røgen ud.
Det brune hår faldt frem og strittede ellers som det ville, som altid. Han lignede egentlig en helt almindelig ung amerikaner, iklædt i et par sorte jeans, converse og en hvid skjorte der var halvkrøllet, halvt sad over buksekanten og vis ærmer var smøget op.

Pludselig lød der noget anderledes. En eller anden fløjtede, og det havde fået Marcus til at rynke panden og se sig over skulderen i retningen af lyden, bare for at se hvem der havde livsglæde nok til åbenbart at fløjte uhæmmet. Blikket faldt hurtigt på en fyr, og da han nu havde sat ansigt på hvem det var lod han sig fokusere på sin smøg igen. Sin halvfærdige smøg. Røgen dansede op fra den, og han førte den med vant bevægelse op til de smalle læber for at inhalere dybt. Det kradsede i hans lunger og roligt udåndede han røgen halvt ud af næsen og halvt ud af munden.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Vincent Piazza]

Vincent, som enlig ikke rigtig havde været opmærksom på sine omgivelser, lagde nu mærke til, hvordan folk sendte ham skæve blikke, fordi han faktisk fløjtede, hvorefter nogle andre sendte endnu skævere blikke på grund af hans tøj. Dog generede det ham faktisk på ingen måde, fordi han var vant til den form for blikke, som han ofte havde fået, mens han havde boet ved sine forældre. Og det var, fordi han havde valgt en anden vej, end den, som der var blevet udvalgt til ham.
Han fortsatte uhindret og uprovokeret med at fløjte, han syntes ikke, at det par blikke skulle ødelægge hans udmærkede humør. Han satte sig ned i hug for at kæle lidt med sin hund, som bjæffede en enkelt gang, hvorefter han fortsatte sin vandring ned langs gaden uden at føle sig forstyrret af de mange underlige blikke, som han fik. Han puttede sine hænder ned i sine bukselommer, mens han kiggede op på himlen og nød det faktisk gode vejr, som der var i dag.

Pludselig puffede Vincent til en eller anden, som gjorde, at han gik i stå. ”Undskyld.” mumlede han, men han fik vare et vredt blik igen, inden personen gik væk fra ham. Han kløede sig lidt på kinden og så efter personen. Han forstod virkelig ikke de mennesker i denne by, og hvor kom deres gode rygte enlig fra. Han trak på skulderne, hvorefter han fortsatte med at gå. En underlig by, men han kunne nu godt lide den.

[Meredith Corvett]

Imens Meredith fulgte Vincent med sit blik, fik hun øje på en skikkelse længere henne. Hun rejste sig op, og gik et par skridt frem før det gik op for hende hvem det var. Marcus. Hun sendte ham et smil - uden at vide om han havde fået øje på hende - og vendte derefter igen sin opmærksomhed mod fyren med hunden. Han var endnu ikke stoppet med at fløjte, men det irriterede hende heller ikke så meget som det havde gjort for få minutter siden. Meredith stillede sig nær en stolpe der holdte butikkens skilt oppe, og en lod en hånd rette på sit brune hår, som hang løst ned langs hendes skuldre. "Hey" sagde hun da fyren var kommet helt tæt på, og sendte ham venligt smil. Nu hvor han var helt tæt på kunne hun godt genkende ham. Han var forholdsvis ny i byen, og arbejdede her som mekaniker. Hun var faktisk lidt overrasket over at se ham her. Hun havde lidt fået et indtryk af at han var typen der helst blev inde blandt hans mange biler. "Jeg hedder Meredith" sagde hun lidt efter, og skulle til at række hånden frem, da hun i sidste sekund fortrød og trak den tilbage igen. Noget sagde hende at det var nok bare at præsentere sig selv. Hvorfor hun havde stoppet ham var hun ikke helt klar over, hun havde en fornemmelse af at han ville være god at holde sig venner med.

[Marcus blach]

Checking out the streets
vincent&meredith&marcus

so much hate for the ones we love

Marcus havde godt fanget hendes smil, og et skævt blev sendt retur mens han holdte smøgen for de smalle læber. Til trods for at de egentlig ikke havde snakket rigtigt sammen, så vidste de da hvem hinanden var på grund af deres arbejde med mafiaen. Han selv havde ikke nær så meget indflydelse i mafiaen som hun havde, da han trods alt bare mere eller mindre var en slags 'freelance' spion der lige blev kaldt på hvis de havde brug for ham. Lige for tiden havde der ikke været noget, og han havde derfor haft tid til at skaffe penge på andre forskellige måder. Uheldige måder, godt nok, og nu hvor han manglede penge havde hans familie prøvet at få ham til at forstå at få et rigtigt arbejde. Ikke blandt skum som mafiaen, for den ene dag var du ven med dem men den næste kunne du være deres fjende og få timer efter død. Den tanke havde gået familien på, og på grund af Marcus var rapkæftet og flabet af sig, så var det, for dem, et spørgsmål om tid før at han ville sætte sig på dårlig fod med mafiaen. Men Marcus var ikke dum af sig. Han talte godt for sig, var loyal (det meste af tiden når det var til gode for ham) og havde årvågenhed samt god reaktionsevne.

Han kunne ikke lade være med at skimte over på Meredith, da hun stoppede fyren op. Bare lige for at holde øje om hvad hun egentlig havde gang i. Men hey, hvad hun gjorde var op til hende, og Marcus lod være med at blande sig. I stedet stod han blot og røg som en skorsten med ben. Så slog han aske ud på brostenene og førte endnu engang cigarretten op til de smalle læber.

tell me that we both matter dont we

TEMPLATE BY: THERE CAN BE ONLY ONE MIKEY !

[Vincent Piazza]

Vincent stoppede op, da der var nogen, som sagde noget. Han fik dog også hurtigt øje på en kvinde, som stod og betragtede ham, så det var altså ham, som der var blevet tiltalt. Han holdte op med et fløjte og vendte sig rigtig mod kvinden og betragtede hende lidt. Han vidste ikke, hvad han skulle tænke om hende, men han ville nu heller ikke dømme hende, før han kendte noget mere til hende. ”Hey.” gengældte han hilsenen høfligt og smilte til hende. Han var jo trods alt en venlig type, som ikke bare afslog.
Vincent så, hvordan hun havde tøvet med at give ham hånden, men det generede ham ikke. Der var mange, som ikke gav ham hånden, fordi de altid var smurt ind i olie, eller så påpegede han det selv. Håndtryk var også en af de eneste ting, som han faktisk kunne klare uden, at hans frygt tog over. ”Vincent Piazza.” gengældte han præsentationen, ”Rart at møde dig.” Og det sidste, mente han faktisk, fordi han mødte ikke mange, som var villige til at tage en samtale op, da stort set alle var mistroiske, der var ikke mange, som stolede på sine nærmeste. Han smilte fortsat.

[Meredith Corvett]

Det så ud til at Vincent havde gået i sine egne tanker, og derfor havde det nok overrasket ham en del at hun var begyndt at snakke til ham. Især fordi man på det sidste ikke stoppede op for at snakke med folk, især ikke fremmede. "I lige måde" sagde hun, og tillod sig at betragte ham i et stykke tid, hvorefter hun lod sit blik falde på hunden, som hun gik udfra var hans. Meredith hverken hadede eller elskede dyr. Hun synes de var søde at se på, men hun ville aldrig selv være i stand til at passe på et dyr. Det havde hun slet ikke tid til. Hun bøjede sig forsigtigt ned, aede den lige så stille, og rejste sig så op igen. "Jeg hører at du er ny i byen, er du faldet godt til?" spurgte hun, og prøvede virke så interesseret som overhovedet muligt. Ind i mellem skævede hun over mod Marcus, bare for at se hvad han egentlig havde gang i. Hun var nysgerrig efter at vide om der var noget nyt, men det måtte vente lidt endnu. Her på det sidste havde Meredith ikke set så meget til mafiaen som hun plejede begrund af noget med hendes far, og det havde gjort at hun ikke vidste så meget om hvad der egentlig var foregået.