The next morning.

[Martino De Lazzaro]

THE NEXT MORNING.

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino sagde intet, da hun pludselig satte sig over ham. Han var måske en smule chokeret over det, men han sagde intet. Han havde aldrig ladt en kvinde komme så tæt på ham, i guderne måtte vide hvor længe, derfor var det en smule tøvende, at han lod sine fingre glide op over hendes lår. Han bemærkede varmen fra hendes lår, hver eneste lille puls rytme, og hvordan huden gav efter, under hans fingre. Den bløde følelse af den silkebløde hud, det var virkelig en følelse som han havde lyst til at pakke ind, og tage med hjem, for aldrig nogensinde at glemme. Han havde svært ved at tro, at en kvinde kunne føles så fantastisk, især når han nu havde så pokkers mange fordomme imod dem. Han stirrede længe på hendes krop, bemærkede alle de små detaljer. Han lagde mærke til pulsen, som fik huden på hendes hals til at pumpe frem og tilbage. Han havde lyst til at kysse den, men da han mærkede fingrene i sit hår, så han op på hende.

De bløde læber, som nu mødtes med hans, fik hans hjerte til at slå et slag over. Han var tæt på at trække sig selv bort, men valgte alligevel at blive siddende. Han havde skam kysset en kvinde før, det var ikke første gang, men det var efterhånden så mange år siden. Han havde helt glemt følelsen, men han tillod sig selv at nyde den, og gengælde kysset. Han forgudet det, og han endte med at lukke øjnene, for kun at mærke hende, kun at dufte hende.
Hænderne som hvilede på hendes hofter sneg sig om af hendes ryk. Han trak hende tættere ind imod sig, så han endnu bedre kunne mærke hendes varme krop imod hans nøgne bryst. Han elskede følelsen. Bare lyden, duften og følelsen var nok i sig selv, til at få ham til at indse at det hele måske i virkeligheden ikke var så slemt.

Efter noget tid, valgte Tino at slippe kysset, og endnu en gang så han op på hende. "I could ask you the same question." Hviskede han kælent, inden han lagde sit hoved imod hendes hals, og kyssede hendes pulsåre som en anden sulten vampyr. Følelsen af den varme hud imod hans tunge, var næsten endnu mere fantastisk end følelsen af huden imod hans fingre. Han nappede let i hendes hud, inden han lagde armene forsigtigt omkring hende. Han valgte at ligge hende ned på sengen igen, men denne gang fulgte han med. Denne gang krøb han ind over hende, holdte sig selv oppe med sine arme så han ikke maste hende, men mest af alt: Så han virkelig kunne se hende ordenligt. Han lod igen sin hånd glide langs hendes lår, inden han lænede sig ned imod hende, og gav hende endnu et forsigtigt, ja nærmest forelsket kys.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] The Next morning Staring → Tino & Lizzie De berøringer, trods for at det var tydeligt at mærke, at han var nervøs, og ikke helt sikker på, om det han gjorde, nu også var det rigtige. Så var der bare noget over dem, som fik hende til at blusse op, følelserne, sanserne, intet ville rigtig hænge sammen. Som havde han fanget hende i en kasse, og det eneste hun kunne gøre, var at overgive sig til ham, lade ham gøre med hende, hvad han havde lyst til. Selvom hun havde været sammen med mænd, selvom hun havde været intim, trods for at man så hende som værende en pæn pige, og derfor skulle vente til hendes bryllupsnat. Så var han så anderledes, at hun havde det som om at det var hendes første gang, og de lavede noget, som de egentlig ikke burde, men hun ikke længere kunne holde sig væk fra. Som et nyforelsket par, der nu havde ventet så længe de kunne, og bare havde brug for, at afprøve, hvordan deres kroppe føltes imod hinanden, når to mennesker blev til et. Det hele, kom ikke længere som en overraskelse, som i starten hvor hun havde forventet at han ville skubbe hende væk. Nu skete det bare, og hun havde lagt fornuften til side, som sagde, at hun ikke burde sidde her og kysse med en totalt fremmede, hun sådan set ikke vidste noget omkring.. overhoved. Men hun var ligeglad, hendes krop havde talt, også kunne enhver kvinde advare hende imod ham, enhver mand kunne sige, at der var noget bedre for hende i denne verden. Ja, det var næsten som om at han allerede havde et tag på det ellers så lukkede hjerte, kunne det passe? Nej det hørte kun historie til, at folk forelsket sig ved øjekast, men oh.. hvis det var sandt, så havde han lige fanget hende i noget, hun ikke længere ville komme ud af, om det så blev hendes død. Hun åbnede langsomt øjnene, da kysset blev brudt, og betragtede ham, og smilede skævt over det han sagde, mens et suk af velbehag gled igennem det fyldige læber, da han berørte hendes hals med læberne, det var en fantastisk følelse der boblede igennem hende. Aldrig, aldrig havde nogen berørt hende, som Tino gjorde lige nu, aldrig havde hun troet at noget, så godt, kunne være så meget bedre. Hun fugtede lige så stille læberne, mens at fingrene masserede sig igennem hans hovedbund, hvor efter hun lod sig blive lagt ned i sengen. De lysegrønne øjne, kiggede på ham, med et blik hun ikke helt kunne forklare, som var det, at hun så verden for første gang, bare igennem ham. Hun bed sig lidt i den ene side af læben, og lod fingrene glide hen over hans mave. Fingrene flugtede hen over musklernes optegnelse, gled hen over den ene nippel, og stregede den kort, inden at hun med flad hånd, lod den glide ned igen. Med blonde, slanke krøllede hår, spredt ud over senge tæppet, kiggede hun på hans venstre ham, og lod en hånd glide op af den, følte den. Dog blev hoved vendt tilbage, da hans hoved nærmede sig hendes, også mødtes deres læber igen. Det gav et sæt i hende, da hun lagde mærke til, hvilke følelser der kunne være gemt i det, og gengældte det. Hun følte det nærmest som om, at hun fløj, og hun ikke længere kunne få benene placerede ned på gulvet igen. Hvad i gudernes navn, var det han gjorde ved hende. Et spørgsmål, hun måtte stille sig flere og flere gange. Inde begge hænder, lagde sig på brystkassen, og nussede lige så stille dens linjer, som hun forhen havde gjort med hans mave. Øjnene var for længst gledet i, mens hun virkelig tillod sig bare at nyde det, og blive taget med på en rejse, som Tino kunne bestemme hvor skulle være hen ad, og hvornår den skulle sluttes. For nu, var hun hans.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

THE NEXT MORNING.

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Aldrig nogensinde, i hele sit liv, havde Tino forestillet sig at han ville ligge her, sammen med en kvinde som han knap nok kendte. Aldrig nogensinde, i hele hans liv, havde han forestillet sig, at han rent faktisk ville tage sig af en kvinde, tænke på hendes behov og lyster. Men frem for alt, havde han aldrig nogensinde forestillet sig, at han rent faktisk ville nyde dette øjeblik. Han sukkede behageligt, da han lod sin hånd glide op over hendes side, og langs hendes kjole. Han elskede følelsen af hendes vejrtrækning, følelsen af hendes hud, følelsen af hendes varme. Det gjorde ham skør i hovedet, og han følte virkelig, bogstavligtalt, at hele hans verden var blevet vendt på hovedet.

Det var en underlig følelse. Mon det var sådan det føltes, når man var forelsket? Det var ikke første gang Tino havde været sammen med en anden kvinde, i hans ungdom havde han faktisk været sammen med et par stykker. Det som var anderledes ved denne gang, var at han nød det, og han kunne mærke det sug som det gav i maven. Nervøsiteten for om han nu også gjorde det rigtigt, og om hun nu også nød det ligeså meget som ham. Præcis som et forelsket par, der for aller første gang valgte at vise hinandens intime sider. Det var en følelse som han aldrig havde oplevet før, og den fik hans hjerte til at slå et slag over.

Roligt, slap han igen kysset og så ned på hende. Han beundrede hendes ynde, hvert eneste lille hår som bredte sig over madrassen, bemærkede han, og beundrede han. Hans blik faldt over hendes pande, hvor han kunne se hvordan sveden var begyndt at pible frem. Det gjorde ham varm, at han overhovedet havde den effekt på hende, at vide at hun rent faktisk nød det, var i sig selv nok for ham. Hans øjne fortsatte til hendes øjne, hvor hans tillod sig selv at nyde hver eneste lille bitte detalje i de smukke grønne øjne. Han havde aldrig lyst til at glemme synet af de øjne, hvis han kunne stoppe tiden, så skulle det være lige her. Men tiden fortsatte. Han så længe på hende, beundrede hende, og lod så forsigtigt sin hånd på hendes side glide langsomt ind under hendes kjole. Han bemærkede at hendes hud var endnu varme her under, men han sagde intet. Han kiggede blot på hende, for at være sikker på at han ikke gjorde noget forkert.

De forsigtige, og alligevel nysgerrige fingre nåede nu til hendes bryst. Han strøg sine fingre over kanten af der hvor brystet begyndte, inden han langsomt men sikkert, lod sin hånd glide over brystet hvor han lod den hvile. Han nød hendes kærtegn, følelsen af hendes fingre som gled over hans bryst. Det fik ham til at miste fokus et øjeblik, og han lukkede sine øjne. Endnu en gang lod han blot sine sanser være herre over situationen. Han kunne mærke hvordan hendes bryst hævede og sænkede sig under hans hånd, og det fik hans underkæbe til at falde en smule.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] The Next Morning Staring → Tino & Lizzie De tanker, de følelser der gled igennem hende, var nogen hun ikke rigtig kunne beskrive, nogen som der ikke fandtes i hendes hoved endnu. At klappe alle de bøger om kærlighed sammen, ville dette aldrig kunne beskrive det. Det var, som om at der endelig var gået et lys op for hende, fortalte hende, at søge efter den ægte kærlighed, måske slet ikke var svaret. Men at den fandt en? Selv de mærkeligste steder kunne de dukke op, og her i hendes tilfælde, en aften, hvor en mand havde truet hende med en pistol, og været direkte modbydelig over for hende. Men nu, lå hun her, mens han kærtegnede hendes krop, som var hun lavet af porcelæn, og kunne gå i stykker hvis man var for hårdhændet. Og hvis hun skulle være ærlig? Så nød hun det, hun nød den måde, de bare kunne ligge sammen, og nyde hinanden. Hvor mange gange skulle det gå op for hende, at dette aldrig ville være noget som hun nogen sinde ville prøve. Noget hun for intet i verden ville opgive, hun var ligeglad med om det i det hele taget ende med at være intimt, eller om det bare, var en prøvelse fra ham. Dette var ikke noget hun ville glemme, aldrig. Hun ville tage denne begivenhed, og gemme den væk i hendes indre, trække den frem, når hun følte sig alene, tænke på hans ansigt.. hans dejlige ansigt. Da han slap hendes læber, var det denne tanke som fik hendes hånd stryge væk fra hans ene nippel, hun havde kærtegnet så blidt, og lod fingrene nusse hans ansigt. Føle det, huske det, som hvis hun nogen skulle blive blind, og kun ville genkende ham, ved den dejlige bløde varme stemme, og hans ansigt. Fingrene gled ned over næsen, hen over munden, kærtegnede blidt, som var det fjer der strøg hen over linjerne. Hans pande, hvor på hendes egne, små perler af sved havde dannet sig. Det var måske ikke den hedeste oplevelse, men så alligevel. Hvad kunne være mere berusende, end to mennesker, der respekteret hinandens kroppe, og ville udforske den. Sørger for de aldrig nogen sinde ville glemme den igen? Hans kærtegn, var i hvert fald noget, som hun aldrig, nogen sinde ville glemme igen. Tungen gled langsomt hen over læberne, og kunne smage ham. Hun forstod det ikke, hun forstod ikke denne følelse, der fik gåsehuden af velbehag til at rejse hårende på hendes tynde blege arme. Denne vidunderlige følelse, som fik det til at boble i maven. Et smil bredte sig hen over hendes læber, bare ved at kigge på ham, se ham, faktisk.. bare at se på ham. Opsluge ham, som var han et maleri af den fineste art, som man vuderede. Hvis han skulle have en pris, ville den være for høj til hende, hun forstod slet ikke, hvordan hun kunne ende med at ligge her, sammen med en, der var så ubeskrivelig, som et kunstværk, der aldrig nogen sinde ville kunne erstattes. Hun skulle lige til at fiske noget, da hun mærkede hans hånd liste op under hendes kjole. Hånden fra hans ansigt, faldt ned i sengen, mens hun lukkede øjnene, og sukkede stille, og halv nydende over hans berøringer. Hun ville have mere, det var fantastisk, lige ud sagt, satte det hende på spidsen, spidsen for nydelserne næsten blev for meget. Men hun ville ikke have det til at stoppe, dog undslap et lille klynk fra hende, da han nåede hendes bryst. Øjnene blev lukket i, mens hun prøvede at fokusere, men det var så fandens svært! Dog lidt efter, åbnede hun øjnene igen, og lænede sig op, ved at støtte underarmene imod sengen. Mundens læber, fulgte hans krave ben, op af halsen, hvor den grodigt gik på opdagelse, lige som hun med hænderne, havde kærtegnet hans ansigt, kærtegnede hun nu hans hals med læberne, og kort med tungespidsen. Den ene hånd, gled igen op af hans mave, hvor at neglen langsomt flugtede rundt omkring nipplens runding, og derefter om på ryggen. Neglene gled kælent op af hans ryg til skuldrebladende, inden hun lod hånden glide stille rundt omkring hans ene brystparti. Sådan her, kunne hun uden tøven blive ved i timevis, uden det rigtig kunne føre til noget, spørgsmålet var bare, om hendes krop kunne holde til den berøring han kom med.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

THE NEXT MORNING.

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino sank en klump. Han kunne mærke hvordan hver eneste lille milimeter af hans krop var begyndt at skrige. Grundet hans erfaringer i fortiden, var han måske stadig ikke helt sikker på hvor vidt han kunne gennemføre noget som helst med denne kvinde. Han vidste udmærket godt at hun ikke anede hvem han var, og hvor magtfuld han i virkeligheden var. Hun kunne umuligt bare ville i trusserne på ham efter det. Det vidste han alt for godt, men følelserne som drev igennem hans krop, og som spredte en varme var ikke noget han var vandt til. Da han mærkede hendes negle på ryggen, gibbede det kort i ham. Han havde ingen idé om hvad fanden det egentlig var han lavede. Han ingen idé om hvad fanden han overhovedet havde tænkt sig med hende. Han vidste bare at han elskede hendes berøringer, og han kunne ikke lade værre med at nyde dem, men hvorfor tøvede han så endnu en gang? Han skubbede hende ned på sengen igen, inden han sukkede en smule opgivende. Han hadet sine dårlige erfaringer med kvinder, og sit had imod dem. Hvorfor skulle hun nu gøre ham så pokkers forvirret?

"Im so sorry.. It's just.. Im really sorry." Hviskede han tøvende, idet han trak sin hånd til sig igen. Han lænede sig forsigtigt ned imod hende, lod sin hånd stryge hendes blonde hår, og plantede så endnu et lidenskabeligt kys på hendes læber. Et forsigtigt og tøvende kys. Han forstod nu kvinders charme. Han forstod nu hvorfor alle mænd var så vilde med kvinder. Han forstod nu, hvorfor man skulle gide at tilbringe tid med en kvinde. Han sukkede endnu en gang. Han anede ikke hvad han skulle stille op. Han kunne aldrig finde på at dræbe hende, ikke hende. Hun var alt for perfekt, hun fortjente livet. Men hun fortjente ikke Bridgeford. Hun fortjente ikke en stofmisbruger som ham, som brugte vold for at skjule sin usselhed, angst og depression.

Kysset blev forsigtigt sluppet igen, og han så ned på hende med et overvejende blik. Han kunne kigge på hende fra nu af og til verdens ende. Der var ingen tvivl om at hun havde de smukkeste øjne han nogensinde havde set, men han anede ikke hvordan han skulle kommentere dem, eller i det hele taget lade hende vide at han brød sig godt om hende og hendes kærtegn. Var dette hvad man kaldte forelskelse? En masse forvirret tanker, og en lyst til bare at stikke af fra det hele? Tino tvivlede, men han sagde ikke mere. Han rullede blot ned ved siden af hende. Han holdte sit hoved oppe med en albue imod madrassen, så han bedre kunne kigge på hende, fortsætte med at beundre hendes alt for perfekte øjne. Han lod forsigtigt sine fingre glide let over hendes underarm, for at være sikker på at hun ikke troede han ville stikke af fra hende.

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] The Next morning Staring → Tino & Lizzie Hendes øjne åbnede sig, da han sukkede opgivende, og vidste ikke helt hvordan hun skulle tage det. Hun bed sig i læben, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige af situationen lige nu? - Gjorde han dette, fordi hun havde presset ham, til noget han i grunden ikke havde lyst til? Havde.. havde hun gjort noget forkert? Hun trak sine hænder til sig, da hun blev presset ned i sengen igen, og kiggede uforstående på ham, da han hviskede han var ked af det. Men hvad var han ked af over? Var dette en joke? Havde nogen sat ham til at gøre dette, men nu kunne han ikke gennemføre det? Hendes hoved begyndte pludselig at gøre ondt over alle de spørgsmål der kom, og hun fattede ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, før hun mærkede hans læber imod hendes. Ikke bare hvilket som helst kys, nej et lidenskabeligt et af slagsen, dog tøvende, og forsigtigt. Hun kyssede han glædeligt igen, mens alle de tanker hun førhen havde haft, forsvandt igen. Det havde sikkert bare være noget hun havde misfortolket.. ikke? Hendes hoved blev lagt let på skrå, mens hendes læber masserede følsomt imod hans, mens hun prøvede at huske hver lille detajle. Et sug gled igennem hendes mave, mens smilet fandt sted på hendes læber igen. Det forsvandt dog stille, da kysset blev stoppet og han kiggede ned på hende. Hun kunne virkelig ikke hitte ud af, hvad det var han ville, hvad det var som stoppede ham? Og det gjorde ikke just det hele bedre, da han rullede om på siden og kiggede på hende. ".. Did.. Did I do something wrong?" kom der med en svag stemme fra hende, mens hun af en eller anden grund.. følte sig så malplaceret; Som havde hun kendt ham i flere måneder, og bare havde ventet på dette øjeblik, og nu, nu når de endelig var der. Så ville han ikke. Hvorfor, hvorfor denne skide følelse!? Hun fattede det ikke! Det var så fandens forvirrende nu.. Hun lagde begge hænder på sit ansigt, pludselig havde hun det som om, at hun havde tvunget ham, at hun havde fået ham til at gøre noget han ikke ville, og han kun var her, fordi at han ville være venlig.. muligvis, fordi hun var ny i byen? "Im so sorry.." sagde hun pludselig, og kiggede med øjne, som der kunne ligne nogen der snart ville flyde over med tåre "I souldn't have pushed you, I just.. I ..." hendes stemme knækkede over, uden hun vidste hvorfor. Hun kendte jo knap nok manden, hvad fanden foregik der inde i knolden på hende!? Forelskelse, var noget der kom over tid, noget man opbyggede ved venskab.. ikke noget man fandt i en mand, efter ikke en gang at have kendt ham en dag!? "Oh Im such an idiot.. Please.. Please foregive me Tino.. I wouldn't.. I souldn't have done this to you.. I souldn't have taken your keys.." hun havde sat sig op, mens hun kiggede på ham, hvor at vandet, af en eller anden fandens grund begyndte at forme sig ved øjnene. Hvor var hun dog bare hyklerisk, for ikke at sige egoistisk.. en egoistisk lille.. dulle.
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]

[Martino De Lazzaro]

THE NEXT MORNING.

STARING :: Elizabeth Smith & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world.

Tino så på hende med et forvirret blik. Nej selvfølgelig havde hun da ikke gjort noget, han forstod ikke hendes pludselig bekymring, også måske alligevel. Han sukkede endnu en gang. Han kiggede op på hende med et stadigt forvirret blik, inden han sendte hende et skævt smil. Fandens også til kvinder, hvorfor var de så skide forvirrende? De kunne snakke om sokker, og sikkert have en dybere mening med det. Tino fattede det ikke rigtigt. Han satte sig op, hvorefter han rejste sig fra sengen og begyndte at samle sit tøj sammen for at tage det på.

"Please.. Shut up.. You havent done anything." Forklarede han, inden han stillede sig foran hende. Han lænede sig ned imod hende, og strøg hende over kinden. Der pokkers øjne, de var kønne selv når hun græd. "Trust med when i tell you this.. You're perfect in any way, any man could ever imagine." Forsøgte han sig, i et håb om at hun indså det ikke var hendes skyld, at han var så pokkers forvirret og fortvivlet når det kom til kvinder. Han strøg en tåre væk fra hendes kind, inden han slap den igen, og begyndte at tage sine bukser på. Han sagde ikke mere. Han lagde hovedet lidt på skrå, idet han endnu en gang besluttede sig for at betragte hende. Nej, han måtte væk inden det her gik helt galt. Han var sikker på at han ville fortryde det hvis han fortsatte, og hvis han blev ved hendes side ville det hele sikkert bare blive endnu værre. Han havde ondt af hende, og han havde lyst til at kramme hende ind til sig. Hun følte virkelig for hende, og det skræmte ham egentlig lidt, men han tænkte ikke så meget over det. Han tog blot det sidste af sit tøj og overtøj på, lod sin hånd dykke ned i en inderlomme, hvor han fandt nogle pengesedler. Han talte dem ikke engang, men lagde dem bare på sengebordet. Der skulle være nok til at hun kunne betale hotellet, morgenmaden og klare sig nogle dage endnu.

Please forgive.. Tænkte han for sig selv, som han vendte ryggen til hende, og valgte at forlade hotellet uden at sige mere. Dumme forvirret hoved, det gjorde ondt. Han havde ikke godt af at være ædru, han måtte finde sig nogle stoffer og noget alkohol som han kunne stoppe i hovedet. Dog kunne han stadig dufte hendes parfume omkring sig. Han var sikker på at andre omkring ham også kunne, men han tænkte ikke så meget over det. Det eneste som betød noget for ham lige nu, var at han ikke glemte hende. Aldrig nogensinde.

{ ~ Out ~ }

ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.

[Elizabeth Monroy Smith]

[atrb=border,0,bTable][atrb=style,width:460; background: url(http://i55.tinypic.com/359a5om.jpg); border: 2px solid #ffffff;,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=colspan,2]
[atrb=width,25px,]	[atrb=colspan,2][atrb=style,border-left: 4px solid #ffffff; padding-top: 30px;] The Next Morning Staring → Tino & Lizzie Thats great Lizzie.. now you scared him away.... sagde stemmen arrigt inde i hendes hoved, mens øjnene kiggede forvirret, og fyldt med skyldfølelse. Hun var sådan en idiot, her havde de haft et moment, som hun for alt i verden ville have tilbage, hun ville have hans kærtegn igen, ikke at han trak sit tøj på. Hun mærkede hvordan en enkelt dråbe vand, langsomt gled ned af hendes kind, mens hun ikke anede hvad hun skulle sige. Ikke vidste hvad der var at gøre for hende, da han bad hende om at holde kæft. Hun lukkede øjnene, og mærkede endnu en tåre, gøre hendes øjenvipper klistrede imod huden, dette var ikke fair. Hun ville vide mere omkring ham, ikke have at han skulle gå. Øjnene åbnede sig dog, da en hånd blev lagt på hendes kind, hun forstod det ikke. Hvis hun var perfekt, hvorfor gik han så? Det stak... da der ikke kom mere, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun ville have ham til at blive, hun havde lyst til at hoppe op af sengen og gribe hans arm. Men hun havde så ondt, noget inde i hende, som der gjorde ondt, der var så tungt, at hun ikke fattede hvad denne følelse i grunden var. Tårerne faldt først, da hun kiggede på pengesedlerne der blev lagt på bordet, hun havde fuldstændig glemt at skulle betale for hotellet, og følte først et rigtig stort jag igennem hendes bryst. Hvordan.. kunne det ikke være hendes skyld? Med øjnene der pludselig var gået fra let våde, til nu hvor at hun næsten ikke kunne se ud af dem, for det vand der gerne ville ned af kinderne. Hun snøftede, let, og kiggede efter ham. Tankerne lå på, om hun nogen sinde ville møde ham igen, eller om han... nu gik for altid ud af hendes liv. Hvordan kunne dette ikke være hendes skyld? Hvordan... Hun trak en pude hen til hoved, og mærkede så hvordan den ustyrlige gråd tog over, hun kunne ikke længere holde det tilbage. Om det kun var tårer fra dette, vidste hun ikke. Men det var som om, at det ikke ville stoppe. Det eneste der virkelig foregik oppe i hendes hoved, var billede af ham; Billede af Martino De Lazzaro, manden som uden tvivl jog benene væk under hende. {Out}
[atrb=colspan,2][atrb=style,padding-right: 10px; border-right: 4px solid #ffffff;] Life is like dancing on roses; Make it what you want to. template by columba of on the edge	[atrb=width,25]