If I Didn't Care

[Martino De Lazzaro]

Tino kunne høre hvordan Vinnie's ord blev usammenhængende og han forstod ikke helt hvad han sagde. Han lænede sig blot endnu tættere op af Leonardo's skulder, som han ligeså langsomt var ved at falde i søvn. Men hans øjne blev alligevel åbnet halvt, og kiggede døsigt på Vinnie der stod og bøjede sig imod ham. Han tvang nu sig selv til at være vågen, lige tids nok til at fatte Vinnies ord.

"Hey! I had more sex today then you ever had in your whole life.. I think.. I dont really remember... My head hurts, sorry mom." Mumlede Tino en smule fraværende. Lige nu kunne han ikke huske en skid af hvad han havde lavet idag. Folk kunne fortælle ham at han havde redet rundt på ryggen, af en lyserød elefant, og han ville sikkert tro på det. Han forestillede sig allerede en lyserød elefant i sit hoved, og kom helt til at smile ved tanken. Sandheden var han slet ikke havde været sammen med nogen som helst kvinde. Han havde ganske rigtigt nusset med en kvinde, som han knap nok kendte, men sex var det ikke blevet til.

Tino mumlede noget uforstående på en blanding af amerikansk og italiensk, som hans øjne endnu engang faldt i. Hans hoved gjorde ondt af da han forsøgte at huske hvad han havde lavet, så han valgte at opgive. Han valgte at overgive sig til søvnens magt, og med et lille snork faldt han igen hen på Leonardo's skulder.

[Vincenzo De Lazzaro]

... og det var det?

Vincenzo blinkede et par gange, som om han forventede der skulle ske mere. Han kiggede lidt til sin ene side, næsten som om han skulle se efter om der var publikum til stede i dette bizarre cirkus, men endte med at vende blikket tilbage mod Leo og trække på skuldrene.

"Wow. I've.. learned a lot of things today." sagde han og nassede en cigar fra den lille metalboks stående på bordet. Enden blev klippet af og hurtigt antændt, hvorefter Vincenzo brugte et par sekunder på at få gang i røgen. Han lænede sig atter imod bordet.

"Tino apparently had the sex of his life and I am, indeed, his mother. Guess that makes you the father, huh, Leo?" leede han lavt og rystede på hovedet.
"You're too soft on him, you know that? He ain't got the guts to run this business, if it came down to that.""

Hunden bjæffede med tungen hængende ud af halsen, hvilket fik Vincenzo til at klappe sig på brystet et par gange. Ivrigt, så sprang det lille sorte kræ op i hans favn og gav sin herre et par slik på hagen, mens den nød at blive nusset.
"That's a good girl..."

[lazzaro]

Leo grinte lidt af Tino og lagde armen omkring ham. Han kunne mærke han faldte i søvn og lod ham sove. Han så i hvert fald usd som en der godt kunne bruge noget søvn. Leo kørte roligt hånden igennem hans hår og kiggede så op på Vinnie med et kæmpe smil.
"At least I'm not getting jammed in mah hole.." sagde Leo og grinte lidt af Vinnie. Han kiggede så ned på Tino.

Han vidste godt han var for blød mod knægten. Men han havde ikke rigtig lyst til at være andet. "I know.... That's why I'm never gonna put him in that position.. " mumlede han og sukkede så. Han tog roligt cigaren i munden igen og babbede på den velsmagende pind af tobak. Røgen fyldte endnu engang hans lunger og blev pustet ud i en jævn strøm.

"If the time comes. And the two of us aint there to help him anymore... I'm sure he'll take the right desition.. Even if that means he gotta give it all up for another family..." sagde han roligt imens han kiggede ned på Tino som nu sov med hovedet på hans skød..
"OH WELL.... Don't want Tino too sleep on the couch... When we are done with these dirty boys (Cigarene xD) Let's get him to bed hmm?" sagde Leo og smilede stort. Han nød sin Cigar............

[Martino De Lazzaro]

Der var sikkert ikke nogle af de andre Lazzaro brødre, som vidste hvordan det var at være afhængig. Følelsen af at måtte have en træng til noget, på samme måde som trængen til at spise mad. Ligeså snart man ikke fik sin mad, blev man sulten, træt eller tvært. Narkotika var ikke meget anderledes. Ligeså snart man fik sin mad, belønnede hjernen en, og sagde tak for mad. For Tino, og sikkert også mange andre stofmisbrugere var det den samme effekt. Ligeså snart han fik sine stoffer, belønnede hans hjerne ham, og sagde tak. Han elskede den følelse, og han elskede ikke mindst smagen og lugten af stofferne. Han havde svært ved at opgive det, især fordi Tino var så skide deprimeret uden en rus. Nu om dage skulle man være heldig, hvis man nåede at opleve ham uden han var påvirket af ét eller andet. Men han sagde det ikke til nogen. Han fortalte ikke engang sine brødre om den depression som hang over hans hoved. De vidste det sikkert alligevel, men forstod det nok nærmest ikke.

En hånd gled over Leonardo's lår, og Tino klemte hårdt omkring det. Efter nogle minutter, åbnede han igen sine øjne, og så op på Vinnie. Hans blik var stadig fjernt, men allerede nu var han begyndt at komme til sig selv igen. Det var jo trods alt ikke nogen specielt stor potion han havde taget, men den var nok til at kortslutte hans hjerne, og koble af, hvilket han virkelig havde haft brug for på en dag som denne.

"Please no.. I wanna remember what the hell happened today." Mumlede han, idet han kort klemte Leonardo's ben. Da det gik op for ham hvor hans hånd var placeret, fór Tino pludseligt op igen, og så på Leonardo med et forskrækket blik. Han havde ligget og taget sin bror på låret, og det var først nu han opdagede det. Fandens også, den der var der ingen forklaring ud af. Han valgte i stedet at vende sig bort fra Leonardo, og lade sin ryk læne sig imod ryglænet bag ham. Han sagde intet, men lod bare en hånd nusse den ene tattoo på maven en smule fraværende.

[Vincenzo De Lazzaro]

Vincenzo lyttede til sin brors ord med en slags ro i sindet. Så rolig, som han nu kunne blive på sådan en aften. Selvom han egentlig ikke betragtede sig selv som en lillebror, så var han det jo for Leonardo, og på trods af at de begge efterhånden var granvoksne mænd, så... kunne han ikke helt lade være med at se op til ham. En diskret form for beundring.

Han tog cigaren mellem to fingre og udåndede i den modsatte retning af terrieren, så den ikke fik røg i hovedet.
Med nogle få skridt, så satte han sig ned ved siden af Leonardo.
"Let's hope your judgement serves you right, Leo. We could use a little luck in this crazy town." sukkede han og gav sig til at kigge på Tino igen, som vist nok var ved at komme til sig selv.
Vincenzo vidste ikke engang helt om han skulle betragte ham som en kæk lillebror. Han mindede jo nærmest mere om... ja... en slags terrier. Højlydt, fyldt med energi, havde sin helt egen vilje... og så var han på én gang utrolig charmerende og pisse irriterende. Kvaliteter som kunne gøre enhver blød i knæene, hvabehar?

Han blev nødt til at grine lidt, da Tino fjernede sin hånd fra Leo's lår. Det gik så hurtigt, at man næsten skulle tro han havde brændt sig på det.
"Leo's right, bambino. Let's get you to bed, you look like a train wreck." sagde han godmodigt og trak på skuldrene.
"Or else I'll have to sic Abby on you and make her lick your face off, how'd ya like that?"

[lazzaro]

Leonardo kørte roligt fingrene igennem Tinos hår og smilede kækt til Vinnie.
"What do you mean crazy town!? Haven't you read the paper? flowers and beautiful people everywhere..." sagde han og grinte lidt over sarcasmen. Det blev virkeligt skrevet i avisen at deres by var smuk og den mest velfungerende, bla bla... Men Leo vidste ude mærket at journalisterne sikkert var presset til ikke at kigge ind i det indre. Vold, sex og alkohol blev der aldrig skrevet om.. Eller jo. En til to gange om måneden kunne det ske at der stod noget om hvor farligt det var. Men ellers ikke.

Han hævede øjenbrynene lidt i overraskelse da han kunne mærke en hånd på hans lår. Han vidste at Samie ikke var her, så det undrede ham lidt. Han kunne dog ikke lade vær med at grine lidt over Tinos opførsel og fjernede hånden fra hans hår, og lagde den i stedet op på ryglænet.
"Hmm... When you wake up, I can make you some bacon, eggs and toast..." sagde han og strakte sig lidt. Han tog de sidste par hiv af sin cigar, og slukkede den hvorefter skodet pænt blev lagt i en af fordybningerne ved askebæret så han kunne ryge færdigt imorgen.

"I know I got butlers and shit... It's just.... More fun doing it yourself.. Liiiiike I wouldn't like a butler screwing Samie..." sagde han med et smil og knækkede roligt fingre..
"Let's get you to bed huh?" sagde han og rejste sig op.

[Martino De Lazzaro]

Tino sad og gloede lidt på Vinnie. Han lignede en der fuldstændig havde glemt hvad der var sket indenfor de sidste fem minutter, og det var heller ikke meget forkert. Tino havde ikke glemt det, men hans hjerne havde til gengæld skubbet det til siden. Da han hørte Leo begynde at snakke om morgenmad, var det som om han kom tilbage til virkeligheden. Han rettede sit blik imod Leonardo. Han gad fandme godt se sin bror lave morgenmad!

"Fine whatever.." Mumlede Tino opgivende, inden han rejste sig op fra sofaen. Han strakte sig dovent, og kløede sig fraværende på maven. Derefter begyndte han at gå imod døren, og uden videre tog han sin vest og skjorte af på vejen. Begge dele blev smidt på gulvet inden han gik ud af fælles rummet, og satte kursen imod sit soveværelse. Tino nåede dog ikke ret langt op af trapperne, før han lagde sig ned - midt på trappen - og på kort tid faldt i søvn.

Han var ret ligeglad med hvor han sov lige nu. Han ville sikkert få blå mærker og hold i ryggen i morgen tidlig, men Tino var ligeglad. Han var virkelig, uden tvivl, smadret. Han kunne ikke huske en skid af dagen, og hans hoved gjorde fandens ondt. Så kunne man jo ligeså godt slå hjernen fra, og bare ligge sig til at sove.

[Vincenzo De Lazzaro]

"Yeah, yeah... flowers, beautiful people... on fire." tilføjede han kækt og fortsatte med at ryge sin cigar, selv da Leo begyndte at tale højrøvet om Samie igen.
Med et dybt suk, så rystede han bare på hovedet og smilte.
"There's no savin' you, huh? Ah well. We all got our little demons. Right, dog?" spurgte han og vendte ansigtet mod den lille sorte hund, som prompte begyndte at slikke ham lykkeligt. Han måtte rykke cigaren over i mundvigen og grine lidt, inden han satte hende ned på jorden igen.

"That's it, girl. Now!" sagde han og gik lidt i knæ, hvilket fik hunden til at stivne og logre med halen.
"Where's Tino?"
Vinnie smilede mod hunden med en opmuntrende stemme, hvilket fik den til at spjættede og slikkede sin snude.
"Where's Tino!? Huh? Where is he?"

Hunden gav et bjæf fra sig, åbenlyst ivrig og lavede endda et lille rejehop i luften. Så snart dens poter rørte gulvet igen, så vendte den sig og kiggede sig omkring.

"Go find him, girl! Find Tino!"

Abby styrtede afsted, så man kunne høre de små kløer klikke mod gulvet og der gik ikke lang tid før hun ganske rigtigt fandt frem til Tino og gav sig til at slikke ham i hovedet. Med en hurtig ånde, så lagde hun sig ned ved hans side og logrede med halen, tilfreds med sit fund.

[lazzaro]

Leonardo kiggede spændt efter Tino, han så ikke ud til at være helt ved bevidshed. Lidt som om han var i den tåge som for det meste kom når ham havde fået for meget at drikke. For normale mennesker ville det være tabu at se på, og i den grad grine af sin familie hvis de var på denne måde. Men Leo kunne ikke lade vær. Han var så vant til at se synet at han virkelig bare synes det var skide skægt at se ham smide tøjet imens han gik.
"You know me Vinnie! Can't help myself when Samies not around!" sagde han med et smil og slog ud med armene som om det skulle pointere det mere.

Han kiggede på hunden og tilbage på Vinnie.. Et stort smil bredte sig på hans læber og han fulgte ivrigt med i underholdningen. Han klukkede lidt af grin da hunden begyndte at løbe, og gik så efter den.
"You know Vinnie.." sagde han og vendte sig om, han gik roligt baglæns imens han pegede på Vinnie med en finger. "I really love you..." sagde han med et stort smil og vendte sig så imod hunden og Tino som begge var på trappen. Leo kunne ikke lade vær med at grine lidt af synet og gik hen imod Tino for at puffe til ham med sin fod...
"Ooorh You are such a good dog huh... " sagde han til hunden og smilede.
"Wanna help me get him to bed?.. You take his leg.. Then Vinnie and I can take a arm each..." sagde han til hunden som om den forstod ham og pegede mod Tinos bukse ben.

[Martino De Lazzaro]

Tino var langt væk i sin egen lille drømmeverden. Han var på meget kort tid faldet i en dyb søvn, med en tung snorken. Men han vågnede igen, da han mærkede den våde hunde tunge. Han slog sin hånd irriteret imod hundens snude og skubbede den væk. Jovist kunne Tino langt bedre lide hunde, end han kunne lide katte, men han brød sig ikke om hundesavl i ansigtet. Han gryntede irriteret, inden han satte sig op igen. Han tørrede det værste af savlet væk i sin håndflade, inden han så ned på hunden som stod og logrede foran ham. Endnu et suk undslap hans læber, inden han klappede hunden på hovedet, kløede den bag øret, og lagde sit hoved imod dens.

Da Leonardo nu stod foran ham, rejste Tino sig igen op. Han skulle absolut ikke bæres! "Oh shut.. I can walk, just watch me walk!" Hvæsede han muggent, som han tog det første skridt op af trappen. Han lignede mest af alt en baby, som aldrig nogensinde havde gået før, og det var også nogenlunde sådan Tino følte sig. Han tog derfor fat omkring Leo's nakke, så han havde noget at støtte sig op af.
".. okay fine, i cant walk." Indrømmede han, inden han gabte tungt. Med Leonardo som sin støtte, satte han kursen imod sit soveværelse igen. Han tænkte ikke for meget over at han ikke havde meget andet tøj på end sine bukser.

Da de nåede soveværelset, tog det ikke Tino mange sekunder at smide sig i sengen. Han mumlede igen noget uforstående, men kort efter kunne en ny, tung snorken høres, da han endnu en gang overgav sig til søvnens magt.